Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (25 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (25 af 99)

7. KAPITEL

Moses som filosof

 

Avanceret filosofi tidligt i oldtiden

Fra sit egyptiske udgangspunkt synes Moses at have stiftet en religion på grundlag af et ældgammelt egyptiske gudsbegreb om én (skaber)gud, nu i form af en usynlig gud, der ikke måtte afbildes, men var betegnet som, "Jeg vil være den, som jeg vil være...", og skulle prioriteres over andre guder. Moses har fremlagt dette egentlig oprindeligt mysteriekultiske koncept nu uden for kulterne: til brug som religion også for folket - et brud med hidtidig religionskultur (jf. bind 4's kap. 2-12).

At indstifte en religion og være den første kendte person i historien, der uden fortilfælde/forbillede gjorde dette, må dertil forudsætte et særligt filosofisk format. Fra "Moses som den store religionsstifter og lovgiver" er der ikke langt til "Moses som filosof". Idet han indstiftede en religion forbundet med lovgivning, og som indeholder etik og udtryk for en erkendelseslære, så var han definitivt en filosof. Moses' religion præger dele af hans love, sådan at de to elementer, religion og filosofi, i meget af lovteksten udgør en komplementær enhed - den ene forstås og fungerer på baggrund af den anden og vice versa.

Moses' lovgivning var beregnet for en religiøst styret nation. Til at udstede gode love for områderne religion og regentskab - og give det en sammenhæng - kræves netop en kombination af statsmand og filosof.

En lignende sammensætning kendes f.eks. senere hos den romerske kejser Marcus Aurelius. Blandt antikkens tænkere ansås det således for optimalt og et nødvendigt ideal - men ikke hyppigt set i praksis - at en lovgiver skulle være filosof som det bedst mulige udgangspunkt for det ansvarsfulde hverv. Flere forskere, der ignorerer bibelstoffets ældre forhistorie, hævder, at antikkens jøder søgte at udbrede den opfattelse, at mange gode græske ideer var et lån fra hebræisk tradition.

Dog, angående Moses som "den store filosof" foreligger der en lang række af ældre kilders overleveringer, optegnet under hellenismen (ca. 330 f.Kr. til 330 e.Kr.), af oldtidsforfattere af forskellig nationalitet.

Da historikeren Artapanos cirka 100 f.Kr. skrev sin bog "Om Jøderne", angav han - som også mange andre siden hen - at Moses benævntes som Hermes (Merkur), 'fortolkeren', på grund af hans evne til at fremlægge den esoteriske mening i en hellig tekst. Hermes er "oversat" fra egyptisk Thoth, guden for visdom og for tekster og skrivekunst. Desuden hævdede Artapanos, at Moses var "den første filosof", som ved sin vidt kendte indsats på lovgivningens og filosofiens område blev - især ifølge Numenius (100-taller f.Kr.) - en "læremester" under navnet Musaeos for bl.a. Orpheus (900-tallet f.Kr.), Platon (400-tallet f.Kr.) og Roms første større konge, Numa (700-tallet f.Kr.). Andre steder i nærværende bog vil der blive set nærmere på relevante dele. Hvad der kan være idealistisk beundring, og hvad der er konkret oplysning, kan næppe afgøres tilfredsstillende - men mange i antikken havde lignende opfattelser.

Samstemmende hævdede den egyptisk-jødiske filosof Aristobulos af Panea (cirka 150 f.Kr.), der var leder af Alexandrias berømte bibliotek og lærer for Egyptens kong Ptolemæus VI: a) at Orpheus, Pythagoras og Sokrates "stod i gæld til Moses" ved at have udnyttet kendskabet til dennes filosofi.

Endvidere hævdede Aristobulos: b) at selve moralfilosofien i Moses' bøger i det hele taget var hævet over græske ideer inden for dette emne; c) at der i Platons tanker om lovgivning var store lån fra Moses; og d) at de græske digtere Homer og Hesiod (begge i 700-tallet f.Kr.) havde ideen om den hellige sabbatdag fra jødiske skrifter - dvs. fra Moses, der havde konstrueret israelitternes kalender (jf. nærv. kap. 10). Moses' 7-dages uge og de hertil systematiske hviledage kendtes ikke andre steder i verden før hans system.

Kristne lærde udtalte sig lignende om Platons afhængighed af ideer fra Moses. Således hos tre af "kirkefædrene", Clemens af Alexandria 150-215 e.Kr., Origenes 185-254 e.Kr. og Eusebius af Cæsarea 263-340 e.Kr. - Desuden skrev Clemens i sit værk "Stromateis" (5,14) om den første lovgiver-konge, Numa, i Rom, at:

- "...kong Numa var pythagoræer og bruger af Mosebøgerne...".

En græsk-jødisk historiker, Eupolemos, makkabæisk ambassadør i Rom ca. 160 f.Kr., kaldte i sit værk "Om Judæas Konger" Moses for:

- "...den første vismand....".

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth