
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Buddha
Betydning
(Sanskrit). Buddha stammer fra roden ”budh”, der betyder ”at opfatte”, ”at vække” eller ”at vågne op”. Buddha er en titel – ikke et navn. Buddha betyder ”den oplyste” eller ”lysbæreren”, og Buddha er et embede på den højere indvielsesvej. Buddha er betegnelsen for en Bodhisattva, der har nået den endelige ”oplysning”. Den første fra menneskeheden, der opnåede buddhaskab, var Gautama Buddha. Alle, der er åndeligt vækkede eller oplyste, er blevet ét med Det Højeste Selv − Paramatman. For at blive en Buddha, skal man frigøre fuldstændig sig fra personligheden og sanseindtrykkene. Man skal opnå fuld erkendelse af det virkelige Selv og lære, at man ikke skal adskille det virkelige Selv fra alle andre Selv. Gennem erfaring skal man lære, at fænomenernes verden er uvirkelig, og at den først og fremmest repræsenterer det synlige kosmos. Man skal opnå en fuldstændig upersonlighed holdning til alt, som er flygtigt og begrænset. Og mens man stadig er på det fysiske plan, skal man leve i det evige. I åndsvidenskaben er en Buddha et menneske, hvis højere principper ikke kan lære mere i den aktuelle Manvantara. En Buddha har nået Nirvana og bliver permanent på det meget høje bevidsthedsniveau. Det medfører ikke, at en Buddhas lavere bevidsthedscentre er i Nirvana. Tværtimod er det en kendsgerning, at det er muligt for en Buddha at blive i de lavere verdener ved at fungere som menneskehedens åndelige vejleder. En Buddha lever som regel som en Nirmanakaya. (Se også Bodhi, Bodhisattva, Buddhi, Gautama Buddha, Manvantara, Nirmanakaya Nirvana og Paramatman). |