2. D E L

6. KAPITEL

Hemmeligt kongeligt ægteskab?

Den smukke kongedatter levede hos Senmut

Senmuts position under Hatshepsuts tidligste selvstændige regeringsår - i kort resumé: Senmut blev indsat på nogle af landets højeste poster, der traditionelt tildeltes kronprinser, hvorved han optrådte på helt samme måde og reelt "stod i faraolære" ved at være general, guvernør, vicekonge eller medregent etc. Dette må forstås i relation til, at Hatshepsut på stadig flere områder forberedte hans vej til kongemagten:

- Da han blev udnævnt til personlig lærer og opdrager for Hatshepsuts ældste datter Neferure og fik hende fuldt overdraget i sin varetægt, er det især påfaldende, at det forhold ikke ses at afsluttes, da prinsessen nåede den passende alder, men så usædvanligt fortsattes uden at ophøre.

Allerede mens denne kongedatter var meget ung, havde Hatshepsut tidligt efter sin gemals, Tuthmosis II's, død ladet hende krone til sin medregent. Det var et politisk arrangement for at sikre uhindret arvefølge samt gøre tron-raningsforsøg resultatløse. For at Neferure efter traditionen kunne gøres til medregent, måtte hun først være anerkendt som kronprinsesse. Til dette fordredes, at hun var indviet til "gudens-hustru". Inskriptionerne viser, at denne titel opnåede hun tidligt.

Til en kronprinsesses eller dronnings indvielse til "gudens-hustru" hørte også et særligt ceremoniel, et hieros gamos, 'det hellige samleje'. Her optrådte kronprinsen eller farao i gudens skikkelse. Han skulle helst være en bror eller halvbror til hende; hvis muligt prioriteredes søskendeægteskab for at bevare kongeblodet og følge myten bag egyptisk kongetradition.

Men på det pågældende tidspunkt for dette tiltag var Hatshepsuts nevø, den senere Tuthmosis III, stadig et barn. Og som det vil fremgå, varede det endog længe, inden han kom på tale som kronprins. Endelig blev han heller ikke gift med Neferure, men med hendes lillesøster - og på et langt senere tidspunkt. Så hvem var den prins eller anden person af kongeblod, der normalt skulle udfylde funktionen som "gudens repræsentant" ved Neferures indvielse til "gudens-hustru"? Det kunne netop have været Hatshepsuts uofficielle søn; han var i så fald Neferures halvbror.

I det gamle Egypten blev der ofte prioriteret en tronarvelinje med så vidt muligt direkte kongelige efterkommere. Opretholdelsen af denne tradition, der ansås for hellig, var stærkt afhængig af præsteskabets kultiske og ceremonielle medvirken.

Der kan hos Hatshepsut have været sigtet mod, at den mere renblodede arvefølge helst skulle videreføres fra hendes egen mere direkte linje, frem for fra hendes ikke-helkongelige gemal Tuthmosis II. Bag en løsning på dette problem anes et af Hatshepsuts politiske skaktræk:

At en faraoaspirant fortrinsvis skulle gifte sig med en af kongedøtrene, må her sættes i relation til et usædvanligt arrangement, som den franske egyptolog Suzanne Ratié beskriver i sin "La Reigne Pharaon": Senmut tog den ældste kongedatter Neferure - officielt som "tutor" for hende - direkte i sit eget hus, og lod hende forblive her i alle årene. Endvidere ville dette næppe være betroet en egypter af jævn byrd.

Det kan derfor se ud til at have været skalkeskjul, hvor Hatshepsut af taktiske årsager endnu ikke ønskede offentliggjort det i virkeligheden arrangerede barneægteskab, der her var etableret helt efter traditionen for kongelige søskende: Dvs. en politisk sikret trolovelse mellem hendes ældste kongelige datter Neferure og hendes førstefødte kongelige søn Senmut (Moses) - hvem faraotronen nu skulle være mere sikret.

Derimod var den meget unge søn fra Tuthmosis II's forbindelse med haremskvinden Iset - en søn, der senere blev farao kaldet Tuthmosis III - oprindelig ikke, hverken i egen eller andres opfattelse, udset til engang at skulle være farao. Denne yngre "ottendedelskongelige" prins måtte siden hen nøjes med at ægte den yngste af de to helkongelige prinsesser, Merietre-Hatshepsut (til den tid 25-35 år), skønt førstefødte kongedøtre (som Neferure) ellers jævnligt ses være prioriteret til dronning.

Den disposition har undret egyptologerne, da hun hverken var ældste kongedatter eller medregent. Bl.a. derfor har enkelte forskere, foreslået at hun ikke var en kongedatter; dette uden at være opmærksom på hendes ægte kongedattertitel "gudens-datter", jf. den danske egyptolog C.E. Sander-Hansens værk "Das Gotteweib des Amun", udgivet af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab (København 1940). Ydermere er Neferure som den udvalgte kronprinsesse følgelig omtalt mere i inskriptionerne end Marietre-Hatshesut, der, først efter at Neferure var ude af billedet, fik den pågældende titel og position. På hele den baggrund synes et ægteskabsarrangement for Senmut og Neferure tidligt at have været en kendsgerning.

Idet Hatshepsut havde Merietre-Hatshepsut som sin yngste helkongelige datter, kan Neferure (netop den ældste datter bl.a. iflg. Senmut) ikke være født senere end omkring Tuthmosis II's død 1510/1509 f.Kr. Sandsynligvis var hun født langt tidligere, idet hendes indgåelse i co-regentskabet med den regerende enke Hatshepsut fandt sted dennes 2. regeringsår, og må derfor være foregået cirka 1508/1507 f.Kr.

Da en forudsætning for en kronprinsessestatus og anerkendelse som kvindelig medregent, synes at have været at blive indviet som "guds-hustru", må Neferures indvielse have fundet sted senest ved hendes indtrædelse i co-regentskabet. Når hun var fysisk udviklet til at gennemgå dette ritual, må hun have været mindst 13-14 år gammel, hvilket var betragtet som acceptabelt i dette sydlige kulturmønster og traditionen for tronarvingers politisk arrangerede barneægteskaber. Derfor må Neferure være født senest 1519 f.Kr.

I flere af egyptologernes beskrivelser omtales derimod Neferure konsekvent som en yngre pige - en misforståelse opstået fordi Senmut lige til det sidste på sine statuer lod sig afbilde sådan, at han på armen bar den i øvrigt meget smukke Neferure, der altid her var portrætteret som en teenagepige. Dog har dette intet med pigens alder at gøre, men er en af Senmut ændret afbildningsform, der efter ham dannede skole og derfor også kendes ved senere formynderskaber, og fremstår som hans måde at demonstrere, at hun stadig var tilknyttet ham.

Disse specielle statuer har simpelthen også haft den funktion at være symbol på hans embede, titel og status som kronprinsessens opdrager og "husvært" ud over at være chef for hele hendes administration og husholdning. Også det kunne tyde på, at hans skjulte kronprinsestatus på det tidspunkt var blevet usikker, så han i givet fald måtte fremhæve sine faste holdepunkter, heriblandt sin stærke forbindelse med kronprinsessen, der nu også var blevet formel medregent.

Neferures navn findes inskriberet i kongelig kartouche (ramme) ligesom for en kommende dronning, men ikke forbundet til Tuthmosis III. Alligevel nævnes han som hendes ægtemage i flere bøger; men dette er udokumenteret og fri fantasi.

I det overleverede materiale, både fra Senmuts inskriptioner og billeder og fra omtalen af Moses i Bibelen, rabbinerskrifterne og hos oldtidsforfatterne, foreligger der intet iøjnefaldende tegn på ægteskab i alle årene lige til Senmuts/Moses' forsvinden i 40 års alderen. Dette var især usædvanligt for en så højtstående person; for alle forventedes at gifte sig og opfylde forbilledet fra Osiris og Isis. To små unavngivne kvindebilleder på et relief i Senmuts sidste gravanlæg kan eventuelt, som de i nogle tilfælde er blevet tolket, vise Neferure og Hatshepsut.

Et hemmeligt eller foreløbig uofficielt ægteskab kan tydeligvis gemme sig bag arrangementet med Neferures ophold, proforma eller ej, i Senmuts hus i alle årene. Det er et faktum, at det var almindeligt i Egypten at anerkende det som ægteskab blot dette at flytte i samme hus.

Ikke usandsynligt kan der især også have været en mere romantisk side ved arrangementet, da han, som det fremgår, ikke ønskede at følge skikken at have flere hustruer. For også dette ikke at have officielle medhustruer var temmelig usædvanligt for en mand med så høj position og prestige. Til sammenligning havde den anden og yngre prins, den senere Tuthmosis III, allerede tidligt anskaffet sig ikke mindre end tre officielle hustruer samt flere medhustruer (hvis navne er ukendte).

Var Senmuts sandsynligvis ægteskabsbetonede såvel som romantiske forhold til den unge og smukke Neferure en realitet ligesom tutor-forholdet, var det dermed samtidig blevet en politisk faktor, der kunne medvirke til at forklare (se kap. 9) hendes gådefulde og tidlige forsvinden.