Kan Bibelens historiske data underbygges?
De pågældende faraoners rette datering er et centralt, men også drilagtigt og besværligt forhold. Intet fast tidspunkt har hidtil kunnet bevises, kun tilnærmelser, og egyptologerne står ikke som nogen enig front. Skønt uenige om en præcis datering, refererer mange til en hypotese om, at Tuthmosis III kom på tronen 1479 f.Kr. Dette år (der er senere end i bogens tidsregning) udgør kun en relativ datering, dvs. absolut ikke en fast vedtaget standard.
Flere egyptologer anvender da heller ikke dette tidspunkt, men bruger egne i forskellig grad afvigende kronologier. (Jf. også tavle side 236).
Som baggrund for undersøgelsen bygger bogen ikke kun på nyeste fund, men også på visse ældre oversete opdagelser, der nu har kunnet re-verificeres. Og blandt utraditionelle områders bidrag til bogens materiale, ses især:
1. En række ellers mindre anvendte oldtidskilder, f.eks. rabbinerskrifterne samt egyptiske, græske, romerske og jødiske forfattere og historikere.
2. Antropologiske opdagelser og historiske overleveringer af religionskultiske mysterieoptrin, hvor tekst og handling leverer informative data.
3. Astronomisk datering der hidtil set sjældnere anvendt, men er den mest specifikt præcise datering, der kendes. F.eks. overleverer rabbinerskrifterne brugbare astronomiske nøjagtige data, der med datidens viden umuligt kunne "fabrikeres", men viser sig at være reelt autentiske.
De enkelte bind i bogserien er struktureret sådan, at de kan læses selvstændigt – uafhængigt af hinanden. Hvis man f.eks. ikke kan godtage resultatet vedrørende Moses' identitet, der afdækkes i nærværende bog, vil dette ikke anfægte resultater i de øvrige bind, hvori intet vil fundere sig specielt på det aktuelle bind 2.
I bind 1 blev der afprøvet en indfaldsvinkel til at opnå bedre datering og tidsregning med den af rabbinerne bevarede oplysning om en sjælden astronomisk begivenhed, der nu kan tidsfæstes ved moderne astronomisk metode. Resultatet viser sig at passe med oldtidsforfatteres gengivelser af historiske optegnelser om de faraoner, Moses levede under. Dette uanset, at visse retninger inden for 1980-90ernes egyptologi følger de omtalte hypoteser om en noget senere datering af de pågældende egyptiske regenter i 18. dynasti.
I det foreliggende bind 2 suppleres kronologifastsættelsen ud fra eksakt astronomisk datering af Egyptens – og verdens – ældste kendte stjernekort. Det er anerkendt som værende fremstillet under de omhandlede 18. dynasti-regenter, der nu bedre vil kunne fikseres i tid.
I de dele af moderne teologi, som bruger antagelser, der afviser Moses' historiske eksistens, opfattes ofte også det meste af Bibelens indhold kun som myter uden reel historisk værdi. Dette skønt de pgl. hypoteser modsiger konkrete oplysninger i rabbinerskrifterne og hos oldtidens forfattere samt nutidens videnskabelige data fra bl.a. arkæologi og antropologi. Herefter bliver det yderligere klart, at de fundne historiske informationer i bogens undersøgelser reelt bestyrker flere dele af Bibelens Moses-beretning.
|