Flere kontroversielle overleveringer

- hos grækerne

Den græske historiker og filosof Hekataios af Abdera (cirka 320 f.Kr.) og den romerske historiker Diodorus Siculus (cirka 20 f.Kr.) hævdede begge, at både Kadmos (der via bystaten bl.a. kendt som Tyrus bragte Moses' alfabetopfindelse til grækerne) og Danaos hørte til en gruppe, der undslap fra Egypten i forbindelse med Moses' udrejse.

Både ifølge græske og egyptiske optegnelser (Manetho) viser det sig, at flere af disse personer, Kadmos, Danaos og Europa samt Kekrops (hvem endda også antikkens kirkehistoriker Eusebius af Cæsarea sætter i forbindelse med Moses) med største sandsynlighed har været involverede som Moses' forbundsfæller eller "agenter".

Ifølge de samme overleveringer blev disse personer, der undslap via en egyptisk havneby med det senere navn Pelusium, skarpt forfulgt til søs af egypterkongen, der var bror til den mest eftersøgte af dem, nemlig en stor leder fra Theben i Egypten: dvs. præcis som var det Moses.

I nogle af beretningerne ses en forveksling med den person, der stod bag - nemlig Moses som stedbror til egypterkongen (Tuthmosis III) - hvilket både kan være funderet på det omtalte falske nordlige flugtspor, som Moses havde udlagt; samt funderet på den påfølgende (om end forgæves) eftersøgning i det nordlige Egypten, i havnebyerne og til søs, som Tuthmosis III satte i værk mod Moses og hans venner straks efter Moses' flugt.

I Josefus' "Contra Apionem" (1,98-102) findes dele af Manethos udgave af overleveringen. Også her ses en tydelig sammensmeltning af lederen Danaos med lederen Moses. For Manetho angiver direkte, at "Danaos" i virkeligheden var egypterkongens bror Harmais. Manetho beretter dertil, at Harmais var vesir over Egypten (det græske udtryk epitrophon i hans beretning betyder endda 'vicekonge') og udstyret med kongelige regeringsbeføjelser.

Alt dette er præcist genkendeligt for Senmut/Moses' position i Egypten; og yderligere genkendeligt ved, at farao havde forbudt Harmais at have seksuelt samkvem med dronningen og at bære kongekrone. Det anvendte græske udtryk diadem var en art kronebånd til at sætte på græske kongers hoved, idet der ikke var græsk tradition for at bære krone.

Men Harmais tog altså både den kongelige hovedudsmykning på og havde seksuelt samkvem med dronningen; foruden at han med sine venner rejste en revolte mod sin bror, der blev "underrettet herom af vogteren over de egyptiske templer" - dvs. ypperstepræsten (jf. netop Hapusenebs rolle samt hans sluttelige greb om landets herold-netværk).

Hekataios af Abdera angiver i forbindelse med denne overlevering, hvilket i øvrigt også Manetho gør, at den omhandlede egypterkonge endda afskar broderens forbindelse med dronningen. Det synes således reelt - og i detaljer overensstemmende - at have handlet om Senmuts/Moses' afskårne forbindelse med Neferure, der som medregent havde dronningestatus.

En konklusion af alt dette er, at disse overleveringer ord til andet må være den faktiske beretning om: a) Tuthmosis III og hans modarbejdelse af at sin stedbror Senmut/Moses, som var Egyptens vicekonge med beføjelser som faraoen Hatshepsuts stedfortræder og nu "fik kronen på sit hoved", dvs. skulle være farao; samt b) omhandler samme Tuthmosis III's modstand mod Moses' hieros gamos-forbindelse (et kultisk ritual for tronarvinger) med faraos medregent, kongedatteren Neferure.

Disse græske overleveringer gengiver i så fald i realiteten Moses' og hans venners og tilhængeres oprør mod tilsidesættelse af Tuthmosis III som tronfølger. Samt oplyser, at konspirationen imod Moses kom Moses' egen modrevolte i forkøbet, fordi dennes gøremål blev rapporteret til den kommende farao - dvs. Tuthmosis III - af Moses' fjende, ypperstepræsten, en af Egyptens mægtigste mænd; dvs. den førnævnte Hapuseneb eller dennes afløser.

Den undvegne prins' navn, der i græsk version blev til Harmais, er indlysende det egyptiske navn Her-mesis, dvs. Horus-Moses, der betyder 'barn af Horus'. Navnet på den egyptiske gud Heru eller Her - i senere græsk version 'Horus' - blev obligatorisk hæftet på egyptiske kronprinser, og ligeledes her på Moses.

Gennem 2.000 år blev Moses af lærde i Mellemøsten og Europa ofte identificeret eller sidestillet med den guddommelige vismand, filosof og magiker Hermes Trismegistos. Et tilfælde, eller havde det konkret baggrund? (Den egyptiske visdomsgud Thoth svarer til den græske gud Hermes, hvis navn ligeledes synes at komme fra egyptisk Her-mesis).

At Moses var udstyret med guddommen Horus' navn, var tegn på, at han havde gennemgået kongebarnsritualets mytologiske handling ved sin færd i arken på Nilen "som (Osiris-sønnen) Horus, den genfødte Osiris". Dette stemmer præcist med, at den rivaliserende bror (Tuthmosis III) både af Manetho og Josefus også omtales som Sethos. Idet kongerne bestandigt stræbte efter at bestyrke og beskytte deres handlinger ved at efterligne guders handlinger i myterne, blev der lagt vægt på også ud fra kongernes allerede udførte handlinger at uddrage noget brugbart, der kunne identificeres med en sådan mytelignende facon. Således vil også dette mønster fremtræde:

- Tuthmosis III (eller en indviet repræsentant for ham) har da i forbindelse med skinhenrettelsens form som mysteriespil været identificeret med guden Seth, der tilsvarende Tuthmosis III (som ung præst) havde boet afsides eller skjult i deltaet; samt havde stræbt sin bror Osiris efter livet og til stadighed forfulgt Horusbarnet, Osiris i ny inkarnation, og bestred denne Horus' legitimitet som den nye konge.

_________________________________

• Som aldrig før set antog Tuthmosis III betegnelsen "farao" til brug om sig selv som konge. Ordet er udtryk for det kongelige hus' administration, hvilket han som ny og mindre anerkendt hersker kunne beskytte sig bag, hvad der har lettet hans snigende magtovertagelse.
• Yderligere har han undgået opsigt i overtagelsesperioden ved ikke at have afholdt kroningsceremoniel og - også helt uhørt - ikke at lade sig krone til retmæssig konge.
• I overleveringer fra både græsk og endda indisk tradition omtales den ene kongelige (halv)brors kup og den anden brors flugt; heri indeholdes yderligere en række indicier, der synes at afsløre, at det netop handlede om Tuthmosis III's kup imod Moses.

_________________________________