Tuthmosis III - aldrig kronet til konge

Da Tuthmosis III kom direkte fra sin stilling som ikke-højere præst og blev de sammensvornes faraokandidat, har han ved sit kup været 22-23 år. Som tidligere påpeget har han kun været 1-2 år, da hans far, Tuthmosis II, døde cirka 1509 f.Kr. Dette også fordi undersøgelser af Tuthmosis III's mumie fastslår, at han ved sin død - der ud fra samtidens optegnelser skete, ifølge hans "nye tidsregning", i hans 54. regeringsår efter Tuthmosis II - da var blevet 55-56 år af alder.

Hele forestillingen ved kuppet i templet med præster og hoffolk udklædte som guder var et arrangeret mysteriespil; og dets succes fristede derefter til en reprise for at modgå mistro til den nye faraos mindre kongelige adkomst til tronen. Så nogle år derefter, ved indvielsen af hans egen nye tilbyggede hal i samme Amon-tempel, gentog - eller rettere genspillede - Tuthmosis III episoden for sit forsamlede hof.

Det hørte med til en kroning at foretage en hellig rejse - en mytologisk rute til Heliopolis (og Abydos) - som også Hatshepsut havde gjort sammen med sin far, Tuthmosis I, da hun blev kronet til hans medregent. Men i sin inskription om førnævnte, nu gentagne, spil beskrev Tuthmosis III (omtaler sig i 3.-person) det således, ifølge Breasted:

"… i stedet for at tage til Heliopolis for dér at modtage solgudens anerkendelse af udnævnelsen som Egyptens konge, blev han taget op i himlene, hvor han så solguden i sin strålende pragt og blev her virkelig kronet og givet de kongelige navne af guden selv. Denne beretning om en ære uden lige, der blev givet ham af guderne, lod han indgravere i en væg i templet, så alle kunne lære om det til alle tider…".

Kroningen i himlene var ellers blot en del af ceremoniellet og almindeligt i den gamle verden. Endnu i dag, næsten 3.500 år efter, genkendes lignende tradition i Japan, da Akihito efterfulgte sin far Hirohito - som var verdens sidste kejser, der blev født og kronet som "en levende gud" - og kronedes den 12. november 1990 til kejser. Samme morgen, før den egentlige kroning, gik han i enrum og lod bagefter forkynde offentligt, at:

"… her var min sjæl steget op til Solguden …".

Af Tuthmosis III's beretning, hvor han måtte "nøjes med" en kroning i "himlene", fremgår tydeligt, at han har haft det problem aldrig nogensinde at være blevet kronet til konge - og end ikke til medregent.

Så hans fejring af en årsdag for festen for tronbestigelsen kan betyde: enten årsdagen for overtagelsen af magten eller overtagelsen af Hatshepsuts dag for tronbestigelse. Hendes og Tuthmosis II's ældste datter Neferure blev som så ofte for ægtefødte tronarvinger ophøjet til medregent, hvilket i det mindste var en formel status; mens en co-regent status aldrig ses omtalt for netop Tuthmosis III. Den var ellers fast praksis for alle 14 konger i 18. dynasti, - dog med mulig undtagelse af Tuthmosis IV (ligeledes en ikke-prioriteret prins) og Tutankhamon, ifølge Alan H. Gardiner.

Igen er det tydeligt, at Tuthmosis III ikke fra starten - som ét-årig ved Tuthmosis II's død - var udset til at være farao og dermed ikke var den afbildede unge prins på Hatshepsuts relieffer.

Da Tuthmosis III ikke var undfanget ved det særlige tempelritual og følgelig ikke var "gudens barn", måtte han opfinde anden passende baggrund for at skaffe sig en fortid som kronprins og tronarving.

Derfor lod han på væggene i en tilbygning, som han nu udvidede Amon-templet i Theben med, fortælle i et blomstrende sprog, at Amon inden fødslen havde sanktioneret hans komme og forkyndt dette over for farao Tuthmosis II og dennes haremskvinde Iset (Isis). Og pludselig efter alle disse år udstyredes denne Iset nu med titlen "kongens mor" - og endda "kongens (Tuthmosis II's) hustru", dvs. uformelt dronning, hvilket hun aldrig havde været.