Angreb mod Hatshepsuts eftermæle
Hatshepsut havde i sit kroningsår 1502 f.Kr. ladet påbegynde sit officielle kæmpemæssige gravanlæg i Kongernes Dal. Det var som nævnt et af de få større og betydningsfulde arbejder, der ikke fuldt var underlagt Senmut; men undervejs i denne sag overtog ypperstepræsten Hapuseneb overopsynet med værkets udførelse (jf. tidligere, kap. 7 og 10).
Hapusenebs overtagelse kan skyldes, at gravanlægget mest sandsynligt var udset til at modtage ypperstepræstens særlige velsignelse og goodwill - en sikkert nødvendig støtte fra præsteskabet, idet gravanlægget var beregnet for både Hatshepsut og hendes far, Tuthmosis I. Derfor har flere egyptologer peget på, at der synes at være stilet mod, at det skulle ophøjes til en slags nationalt gravsted for denne kongeslægt.
Arbejdet med gravanlægget tog sin tid, f.eks. sammenlignet med den dygtige Senmuts tempo ved andre større arbejder. Selv om der kan være grund til at mene, at der var problemer med undergrunden ved udboringen af gravanlæggets tunnel, hvorfor denne i givet fald måtte bøjes, så arbejdedes der endnu på Hatshepsuts gravanlæg ved hendes død i 1488/1487 f.Kr., nu 15 år efter dets påbegyndelse ved kroningen (dvs. 22 år efter hendes magtovertagelse). Måske tegn på obstruktion, i så fald udøvet af ypperstepræsten og eventuelt også hans efterfølger, iværksat af hovedmændene bag den skjulte modstand imod hende.
Efter Hatshepsuts død - af sikkerhedsgrunde ofte længere tid efter og især 19 år senere, efter en fredslutning med Moses' forbundsfæller, (jf. kap. 17) - fik Tuthmosis III også Hatshepsuts navne fjernet i flere inskriptioner rundt om i Egypten, mest i Theben. Dog skete det ikke i det voldsomme omfang som ved udslettelsen af Senmuts navne.
Han fjernede endog Hatshepsut-tilnavnet i sin kones navn, Merietre-Hatshepsut. Yderligere ødelagde han en del af den billedfrise i Deir el-Bahari-templet, hvor Hatshepsut er afbildet som guden Amons barn. Flere steder lod han simpelthen hendes billede direkte hakke ud.
Den inkonsekvente gennemførelse af destruktionen fortsatte: - Også i dette tempels inskriptioner om ham og Hatshepsut blev der lavet om. I gudinden Hathors tale til kongen kalder hun ham "datter", hvilket viser, at talen oprindeligt har været stilet til Hatshepsut.
F.eks. ved indgangen til gudinden Hathors særlige afdeling i templet er hun afbildet, så man kan se, at det er hende. Men alligevel er hendes kongelige navnetræk i den vedføjede kartouche blevet ændret til at være hendes ægtefælles, den på det tidspunkt for længst afdøde Tuthmosis II.
Og hvor nu dennes søn, Tuthmosis III, i samme tempel også ved en billedscene med Hatshepsuts Sed-festival, lod hendes kartouche ændre til ligeledes at være Tuthmosis II's, blev det - igen afslørende - glemt at ændre i resten af teksten, hvorved samme Tuthmosis II konsekvent omtales som "hun". Her spores forsøg på ændring af kongerækken, en allerede kendt iagttagelse, der snart skal vise sig bekræftet til overmål.
Tuthmosis III nedbrød Hatshepsuts Røde Kapel i Thebens/Karnaks Amon-tempel og tog stenene til murfyld i sine bygningsværker, men hendes obelisker i hendes fars hal i samme tempel har Tuthmosis III af flere grunde ikke turdet røre. Desuden kunne man dengang have troet, at der måske var indlagt skjult magi i obeliskernes inskriptioner. Det må med i billedet, idet han som nævnt lod opføre den skærmende skal af mure omkring dem - og samtidig opnåede, at flere af hendes navne, der var inskriberet på obeliskerne, ikke skulle kunne ses af nogen.
|