Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Gåden-om-faraos-datters-søn-Ove-von-Spaeth

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (56 af 86)


Oldtidens Moses var oprindelig en egyptisk faraoprins, der blev udstødt som tronkandidat, og som ved sin mystiske forsvinden fik sit eftermæle destrueret.

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (56 af 86)

Bag flugtberetningen afsløres

en større sammenhæng

 

Efter Moses' involvering i det tilsyneladende drab på en egyptisk embedsmand, kan Bibelens version af beretningen give det indtryk, at Moses flygtede direkte til Sinai. Hvorimod rabbinerskrifterne, flere andre oldtidsskrifter og Josefus fortæller om hans lange ophold i Etiopien forinden opholdet på Sinai.

Ved Bibelens beretning om Moses' (endelige) ophold hos Jethro på Sinai vil en nærmere analyse afsløre flere mærkværdigheder i den pågældende tekst i "2. Mosebog" (2,15), der ordret siger:

"… Og farao hørte om denne gerning og søgte at slå Moses ihjel, men Moses flygtede fra faraos ansigt og slog sig ned i Midian-landet, og han satte sig ned ved brønden …".

Til udtrykket "slog sig ned" er der begge gange i Hebraisk Bibel anvendt samme ord, jashab. Men noget mere viser en gammel syrisk bibeloversættelse, "Peshitta", med oprindelse i traditionen hos den jødisk-kristne menighed i Edessa i Irak 200 e.Kr. (mange var efterkommere af jøder, der foretrak ikke at vende tilbage til Israel efter deres tvungne eksil i Babylon i 500-tallet f.Kr.). For denne tekst med ord og udtryk fra før Ezras bibelredaktion (i funktion efter 400-tallet f.kr.) angiver, at Moses "rejste til" (halak, 'gik til') Midian, midianitternes land; bl.a. Sinai-halvøen.

Dette synes at være en rest fra en oprindelig længere version af beretningen, som også kendes fra rabbinerskrifterne samt Josefus, Philo m.fl. For anvendelsen af dette udtryk "rejste (til)" vil da have forbindelse til en nu manglende tekst, der forud for det pågældende bibelvers har omhandlet Moses' eksilrejse - en rejse andre steder hen inden han "satte sig ned" ved brønden på Sinai.

For 1.200-1.300 år siden blev der til brug for læsning af den Hebraiske Bibel endelig fastlagt i skriften forskellige "signaltegn" (masoretiske tegn). De tjente til at vise, hvordan det traditionelt formodedes, at det gamle sprog blev læst og udtalt. Dertil blev der i den Hebraiske Bibel indsat nogle såkaldt "forbindende tegn", der kun er skriftlige markeringer (accenter), der ikke udtales. Herved synes et sådant forbindende tegn at være indsat i "2. Mosebog" (2,15) mellem sætningen med flugten fra farao og sætningen om, at Moses slog sig ned. Den sammenbinding af de to episoder er således udført ud fra en baggrund af senere tiders opfattelse og kan derfor tillægges mindre autoritet end selve beretningens egen næsten 3.500-årige kerne.

Især kan denne bibelteksts anvendelse af udtrykket "brønden" - dvs. ordet "brønd" determineret, altså i bestemt form - indikere, at der har eksisteret en forudgående tekst, hvorfor i det efterfølgende at brønden forudsættes bekendt; idet denne grammatiske form vil henvise til - den nu således forsvundne - første gang, hvor brønden har været nævnt.

Sinai udgør et område på størrelse med nutidens Schweiz og har flere kendte brønde og kilder, hvorfor der næppe kunne være tale om at bruge udtrykket "brønden," som om der kun var denne bestemte brønd. Der er endda inden for denne bibeltekst (2,15) i "2. Mosebog" flere temmelig tvivlsomme forhold, der kunne vise, at teksten på dette sted er et uddrag eller en amputeret version af en oprindelig større beretning.

Ikke alene rabbinerskrifterne, men også oplysninger fra Egyptens historie underbygger, at en mere omfattende flugtberetning har eksisteret. For dette, at Moses netop ikke valgte i første omgang at oprette sit eksil hos Jethro på Sinai, men havde en anden strategi - må ses i det lys, at allerede efter Hatshepsuts år 13 (1496 f.Kr.) var der for usikkert i Midian på Sinai. Det er et historisk faktum, at dette steds delvise isolation her var blevet brudt ved genindførelse af minedriften, og hermed i hvert fald tre år inden Moses' flugt ud af Egypten.

Artikel-Gåden-om-faraos-datters-søn-Ove-von-Spaeth
Download-fil: GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove von Spaeth