Senmuts metode til at skjule navne

I kongegrave og andre kongelige anlæg findes der jævnligt en særlig navneinskription, der forbandt kongen med det pågældende anlæg, og som efter sin grundlæggers død i mange tilfælde gik over til at blive anset som betegnelse for selve anlægget. I et sådant navn, populært kaldet "pyramidenavnet", indgik ofte ordet "stjerne", der kunne associere til herskerens tilstand efter døden. F.eks. er kong Djosers pyramidenavn "Horus er den øverste stjerne i himlen".

Og ifølge "Lexicon der gyptologie" (Band 5, 1984, col. 7) er Hatshepsuts pyramidenavn:

"… (Dronningens) hellige sted er 'tabu '…".

Da man for længst var ophørt med at bruge pyramider til begravelser, blev det nu dødetempler, der blev tilknyttet et sådant navn. Således Deir el-Bahari templet - der netop bar navnet Djeser-djeseru 'det (mest) hellige sted', hvilket udløser et ordspil i nævnte citat - og demonstrerer hensigten, at hun og hendes sted skulle garderes.

For at beskytte Hatshepsuts navneinskriptioner på vigtige steder mod destruktion opfandt Senmut rebusser, så at hendes navne i givet fald ikke skulle kunne findes af eventuelle destruktører.

En af måderne, som han gjorde dette på, demonstreres over døren til Hatshepsuts kapel netop i Deir el-Bahari-templet. Her svæver gudinden Nechbet som en stor hvid fugl, der har øjnene fremhævet, samt med ka-tegnet i "kløerne"; de udgør tilsammen en navnekode udformet som en stavelsesgåde:

- Den hvide vildgås er den øverste gud Amons symbol, mens gudinden står for retfærdigheden maat, hvilket er tilføjet det nævnte sjælekraft-tegn ka, og øjnene som er Re, hvorved der fås: Maat-ka-Re. Og Maatkare var det almindeligst anvendte tronnavn for Chenem(t)Amon Hatshepsut. Navnene betyder 'den, der er forbundet med Amon' og 'den fremmeste af kvinder'. Ovennævnte Nechbet var også kendt for at repræsentere Øvre Egyptens hvide kongekrone, og herved opnås betydningen 'konge' i forbindelse med Amon, der var giveren af den hellige kongemagt.

Denne og flere lignende af hans navnegåder blev løst af den franske egyptolog Étienne Drioton i 1938 og har nu vundet bred tilslutning (bl.a. også fra senere kolleger såsom Jaquet-Gordon og Suzanne Ratié).

En anden af Senmuts beskyttende navnegåder for hende udførtes ved at indgravere en skikkelse med det kongelige hovedklæde, bærende scepter og ankh-tegn (gudernes symbol for liv) i hænderne. Figuren har intet ansigt under hovedklædet, her er der tomt og bart. Men disse hellige symboler er gentaget med en anbringelse øverst på hovedet. Drioton fandt, at denne kryptiske fremtoning udtrykker på egyptisk: chenem ('pyntet' eller 'påsat') amonhat ('den, hvis ansigt er usynligt') shepsut ('de ophøjede ting'). I dansk ordstilling:

"… de ophøjede ting sat på den, hvis ansigt er usynligt …".

Med nøjagtig ens stavemåde og blot en anden ordopdeling, bliver det:

"… 'Chenem(t)amon Hatshepsut' …".

Samtidig angives det - ved hjælp af det kongelige hovedklæde, scepter og ankh-symbol - at det er en konge af gudestatus.

Senmut udnyttede genialt det egyptiske hieroglyfskriftsystem til det yderste i sin opfindelse af sådanne rebus-agtige navnekoder eller kryptogrammer (eller rettere "krypto-glyffer"). Til beskyttelse af Hatshepsut og sig selv har han lavet endnu flere af dem. På en sort granitstatue (No. 42114, Cairo Museum), der afbilder Senmut og kronprinsesse Neferure sammen, har Senmut, i forbindelse med flere lignende koder, her fremstillet sig selv som opfinderen af dette hieroglyf-kodesprog, hvilket han også kalder for:

"… tegn, som jeg udførte efter mit hjertes tanke og ved meget stort arbejde …".

En tilsvarende omtale af sin opfindelse har han også sat på en anden Senmut-statue (nu i Berlins Museum).

Selve grundideen bag dette kryptografiske system er omstridt, men enkelte spor ses allerede under 11. dynasti (der bl.a. omfattede den tidligere nævnte farao Mentuhotep II kort før 2000 f.Kr.). Dette fremgår af den danske egyptolog Erik Iversens afhandling "Papyrus Carlsberg Nr. VII, Fragments of a Hieroglyphic Dictionary", der er udgivet af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, Historisk-Filologiske Skrifter (vol. 3, No. 2, København 1958).

Men Senmuts opfindelse - inspireret fra netop Mentuhotep-tiden - var en udvikling af metoden til et fungerende, helt system. Siden blev hans kodesystem røbet og udbredt. F.eks. er Ramses II's fornavn User-maat-ra indbygget i kode i solguden over Abu Simbel klippetemplets indgang.

For Senmuts opfindelse gav - ifølge Étienne Drioton, der som ekspert har rendyrket dette felt - inspiration til en hel modebølge gennem de efterfølgende århundreder med brug af sådanne kryptogrammer; faktisk på tilsvarende måde som det skete, da Senmuts opfindelse af stjernekort - eller netop hans særlige udgave heraf - også dannede skole, der spores gennem mere end tusinde år efter hans tid.

_________________________________

• Ud fra en alvorlig angst for at få ødelagt det vitalt vigtige eftermæle lod Senmut både Hatshepsuts og sine egne gravanlæg udstyre med afskrækkende trylleformularer og skjulte indbyggede magiske koder som "aktiverbare" tabu'er.
• Også begges navne beskyttede han mod destruktion ved at gøre dem uigenkendelige, når de blev skjult i billedgåder, der umiddelbart ser neutrale og umistænkelige ud - en rebusform, han selv havde opfundet.
• Senmut lod sig ofte afbilde med kronprinsesse Neferure siddende på sit skød. Han var den første mand, der brugte denne form, som hidtil var kendt fra billeder af barnepiger - og ligeledes bragte han sine navneinskriptioner i tættest mulig forbindelse med Hatshepsuts - for uophørligt over for enhver opposition at kunne demonstrere sine stærke kongelige relationer.
• Senmut ses flere gange afbildet med skæg, en portrætform der især, men ikke udelukkende, var anvendt af konger, bl.a. når de præsenterede deres guddommelighed, som her var identificeret var genopstandelsesguden Osiris.

_________________________________

To af Senmuts kryptogrammer, der beskytter Hatshepsuts navne ved
således at skjule dem i rebus-form: Som en grib bl.a. med Horus-øje
og som en figur uden ansigt.