2. KAPITEL

Moses' identitet afdækkes

Hvem var den grå eminence bag Faraos Datter?

Baggrunden hos den omtalte person, der ved det egyptiske hof i Tuthmosis-æraen kunne sammenlignes med den unge Moses - gives her i korte træk:

Når en egyptisk kronprinsesse eller dronning traditionelt var indviet som "gudens-hustru", tildeltes hun en husforstander i den øverste gud Amon-Re's hus, dvs. Theben/Karnaks vigtige tempel. Grænserne omkring en kronprinsesses eller dronnings domæne var variable hos de første "gudens-hustru"er under Egyptens 18. dynasti (cirka 1580-1315 f.Kr). Således ses denne øverste husforstander yderligere i funktion på andre af de områder, der også uden for tempeladministrationen var underlagt en kronprinsesse eller dronning med "guds-hustru"-titlen.

På dette embedes dermed betydningsfulde magtposition fik dronning Hatshepsut, antagelig ved 1515 f.kr., indsat en fantastisk personlighed, der i forvejen var knyttet til hende og hofstaben. Det var den meget unge Senmut (eller, som visse skoler foretrækker det, transskriberet som Senenmut), der med denne post som udgangspunkt snart fik god adgang til større udvidelser af sine således hurtigt voksende og mangesidige embedsområder. Hvem kunne da denne hos Faraos Datter nærtstående og højtbetroede Senmut være? Og hvorfor gjorde hun så overordentlig meget ud af ham som ingen anden og særdeles hurtigt lod ham stige op gennem magtsystemet?

Ud over at være "guds-hustruen" Hatshepsuts øverste forvalter blev Senmut hendes kongelige stedfortræder (vesir) og skatmester. Han blev hendes højre hånd administrativt - og blev politisk set "den grå eminence".

Men især kendes han som en af de mest betydelige bygmestre i Egyptens historie, en genial arkitekt der stilmæssigt var nyskabende og banebrydende. Han byggede Egyptens smukkeste templer, især Hatshepsuts store tempel i Deir el-Bahari ved Theben (landkort side 64 og 237). Til dette anlæg – og inspireret af farao Mentuhoteps specielle tempel fra cirka 2040 f.Kr. beliggende sammesteds - opfandt Senmut en ny stilart, en fornyelse som desuden ligner en forløber for tidlig græsk-mykensk stil. Han menes også at have opfundet halvmåneformede bassiner, der i en arkitektonisk helhed placeredes foran mange templer.

Yderligere bestyrede han landets kalender, en højt betroet post, der må ses i forbindelse med denne kapacitets forbløffende astronomiske indsigt. Ved sin ledelse af det store tempelbyggeri i Deir el-Bahari lod Senmut som stjerneekspert de guddommelige stjernekonstellationer optegne oven over et af Hatshepsuts tronnavne Usertkau på grundstenen. Den inskription kan i praksis også have været en slags horoskop for tempelgrundlæggelsen. Hertil udførte Hatshepsut en ritus under fastlæggelsen af nogle af templets vigtigste akser efter Solen i øst og efter stjernerne, især Karlsvognen.

Det er også historisk kendt, at Faraos Datter, Hatshepsut, i kraft af at være sin fars medregent og senere Egyptens dronning og hersker, havde en dertil svarende magt til at stå bag den unge Senmuts høje status ved hoffet. Der ser som helhed ikke ud til at have været nogen særlig kontakt mellem Senmut og Hatshepsuts gemal, som var farao Tuthmosis II.

Senmut nævner ham aldrig i sine inskriptioner, usædvanligt for en person ved hoffet, men Senmut havde sine grunde. Umiddelbart efter Tuthmosis II's død var der fri bane: Det er en kendsgerning, at Senmut efter denne faraos død med det samme og i rekordagtig fart udnævntes til en række af landets højeste poster.

Det er som om Hatshepsut, der snart selv blev Farao, havde ventet på at komme igennem med dette; som en velforberedt plan sat i funktion. Egyptologerne har kendt til Senmut siden 1880erne og undret sig over, hvordan han, som en hidtil i deres øjne ikke-kongelig person kunne erholde - på én gang - så mange og store betroede poster og embeder, som de egyptiske kronprinser ofte selv havde som "forstadier" til faraotitlen. Hos Senmut var netop disse embeder nærmest i overtal.

Dette sat i relation til rabbinerskrifters og oldtidsforfatteres omtale af Moses' embeder ved hoffet - samt til at kun kronprinsesser og dronninger tituleredes "Faraos Datter" - bestyrker yderligere relationerne til betydningen bag selve 2. Mosebogs ordrette beretning om, at "Moses blev til en søn af Faraos Datter", dvs. at hun lod ham opdrage som prins.