Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Gåden-om-faraos-datters-søn-Ove-von-Spaeth

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (85 af 86)


Oldtidens Moses var oprindelig en egyptisk faraoprins, der blev udstødt som tronkandidat, og som ved sin mystiske forsvinden fik sit eftermæle destrueret.

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (85 af 86)

Efterskrift

 

Ovenstående analyse udfylder sit objektive, selvstændige formål ved kun at omhandle stjernekortdateringen - uafhængigt af, hvad et resultat heraf evt. kunne tænkes anvendt i forbindelse med. Men ud fra den aktuelle bogs koncept demonstrerer afkodningen og analysens resultat at rumme følgende perspektiver:

Analysen viser ikke alene frem til det pågældende år og selve måneden for den afbildede astronomiske begivenhed på Senmuts stjernekort, men også en solformørkelse, samt at denne indtraf den 7. maj 1534 f.Kr. Det står fast. Dertil kommer, at metoden giver kl. cirka 10 formiddag, hvorimod alternative metoder kan give evt. nogle timers forskydning.

Uafhængigt heraf er det et bemærkelsesværdigt faktum, at Moses blev sat ud på Nilen en bestemt dag i begyndelsen af den hebræiske månemåned sivan ifølge rabbinerskrifterne. Dette tids-referencepunkt kan nu bestemmes eksakt, idet:

- Dagen, ifølge rabbi Abrabanels gengivelse, var 3 år og 3 måneder efter den store konjunktion i Fiskene, er nemlig i februar 1537 f.Kr. ud fra moderne astronomiske beregninger. Selve dagen er følgelig ækvivalent med just den 7. maj 1534 f.Kr., og ligeledes med endda "i den 3. time" som disse skrifter angiver, hvilket er tilsvarende kl. 10 formiddag. (Jf. kap. 4; samt bind 1's Appendiks 3a-3b).

Dette krydspunkt mellem Senmut og Moses - ved samme hof i samme land på samme tid - synes i sig at rumme fundet af et oldtidshistoriens "missing links", her som en konkret tidsangivelse af vidtrækkende betydning.

 

 

ASTRONOMISK-TEKNISK SEKTION

Astronomiske oversigter og elementer

 

Astronomiske værker til hurtig dateringssøgning (dog vedr. en efterfølgende finjustering i computerbehandling, se nedenfor), der blev konsulteret til denne bog, kan alle findes specificeret udførligt i Bibliografiens gruppe 11 og 12. Især fra gruppe 12 er følgende anvendelige for f.eks. historikere og arkæologer:

Stjernepositioner, katalog til historisk brug - se:

  • Kristian Peder Moesgaard & Leif Kahl Kristensen, 1976.

Egyptisk kalenderindretning - se:

  • Richard A. Parker, 1950.

Kronologi, egyptisk og jødisk kalender, oldtidens sol/måneformørkelser - se:

  • F.K. Ginzel, 1899 og 1906-1914.

Formørkelser - katalog med oversigter tilbage til 3.000 f.Kr. - se:

  • Manfred Kudlek & Eric H. Mickler, 1971.

Planetpositioner tilbage til 2.500 f.Kr. - se:

  • William Stahlmann & Owen Gingerich, 1963.

Planeternes og Månens positioner tilbage til 650 f.Kr. - se:

  • Brian Tuckerman, 1965-1975.

 

Specifikationer for elementer i den anvendte

teknologi til astronomisk datering

 

Astronomiske beregninger er fra RCCO Ltd., Coín, Spanien. - Computer: Hewlett-Packard. Præcision: fra 15 til 395 decimaler, hvilket normalt ville anses for overkapacitet til historiske undersøgelser; men den opnåede store præcision er vigtig til f.eks. solformørkelser - og i jødisk kalender, hvis nymånen indtræder ved solnedgang.

For at undgå små afvigelser, der kan akkumulere til grovere fejl gennem de store tidsspand tilbage til før 3500 f.Kr., er der i programmet for himmellegemernes bevægelser brugt anerkendte planetbaneelementer opbygget som analytiske formler, dvs. analytisk rækkeudvikling (i stedet for brugen af numeriske formler) for at udnytte kapaciteten bedre.

Der opnås således - selv om formel-led på under et halvt buesekund er udeladt - en præcision fra under en tiendedel ned til en hundrededel buegrad.

I programmet er anvendt tabeller og perturbationsformler (Fourier-serier) af LeVerrier og Gaillot fra Observatoire de Paris (1855-1913), formler fra Connaissance du Temps (1954), samt Brown's formler for Månen (1895) inkl. senere officielle korrektioner (1925 og 1960) fra Stanford University, USA (og Jet Propulsion Laboratory, Pasadena, California, USA).

De stadigt forbedrede resultater hos astronomisk forskning, den stadigt forstærkede computerkapacitet og de stadigt forbedrede programmer - kan præcisere detaljer yderligere, men ændrer ikke analysens basale resultater.

 

Gåden-om-faraos-datters-søn-27-Ove-von-Spaeth

Planche - Kort-over-Egypten

Kortet kan forstørres ved at klikke på linket herover

Artikel-Gåden-om-faraos-datters-søn-Ove-von-Spaeth
Download-fil: GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove von Spaeth