Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Gåden-om-faraos-datters-søn-Ove-von-Spaeth

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (19 af 86)


Oldtidens Moses var oprindelig en egyptisk faraoprins, der blev udstødt som tronkandidat, og som ved sin mystiske forsvinden fik sit eftermæle destrueret.

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (19 af 86)

De gådefulde kort som nøgle

til Moses' egyptiske identitet

 

Ud fra ovennævnte baggrund kan Senmut-stjernekortet siges i overført betydning at være "Moses' dåbsattest". - Opsummering: Planeternes himmelpositioner på Senmut-stjernekortene viser altså et tidspunkt, der svarer til endda samme dag, nemlig i begyndelsen af den hebræiske månemåned (sivan), hvor, ifølge rabbinerskrifterne, Moses' færd på Nilen foregik: på en dato, der i nutidig kalender svarer til 7. maj 1534 f.Kr. Hermed er fremkommet to historiske - og astronomisk verificerbare - checkpoints:

1. Senmuts stjernekort angiver himmellegemernes konjunktion omkring Verdens-aksen ved en nymåne, hvilket kan computerberegnes astronomisk at være sket i 1534 f.Kr. (nymånekulmination 7. maj nutidig kalenderstil, kl. cirka 10 formiddag lokaltid, Theben (også her må henvises til analysen i Appendiks 2). - Dette faktum kan yderligere sættes i relation til:

2. Rabbi Abrabanels overleverede oplysninger fra oldtiden om, at "… Moses fødtes tre år efter den store konjunktion i Fiskenes stjerner …", kan ud fra de astronomiske beregninger vise en speciel kombination af planeterne, som kun forekom i 1537 f.Kr. (i februar-marts). Det præciserer, at Moses fødtes 1534 f.Kr. Og med Bibelens angivelse af, at Moses sejlede i arken på Nilen tre måne-måneder efter sin fødsel, synes episoden at være tidsmæssig identisk med dateringen af planeternes himmelpositioner på Senmuts kort.

Ved Månens passage forbi Solen den pågældende dag ved Nilen - dvs. det var nymåne og dermed en særlig festdag hos egypterne - kan det nu beregnes, at de to himmellegemer var så tæt ved hinanden, at det nær var blevet en lokal synlig solformørkelse. Samtidig, omkring denne dato befandt Solen og Månen sig tæt ved den stjernedannede Verdens-akses position på himlen.

For ikke-astronomer kan det udtrykkes således: En solformørkelse kan kun observeres fra bestemte steder på Jorden, forskellige steder fra gang til gang. Men også i tilfælde af, at den pågældende formørkelse sandsynligvis ikke kunne ses fra Theben, var Månen alligevel så usædvanlig tæt på Solen, at en karakteristisk interferens i lysstrålerne, der almindeligvis mærkes lige før og efter selve kulminationen af en solformørkelse, derfor ikke usandsynligt måtte mærkes i nogen grad.

Det svarer godt til rabbinerskrifternes overlevering (Baring-Gould, II, s. 73), der reelt udtrykker, at Solen skinnede specielt "skadende" den dag, hvor Faraos Datter ikke brugte paladsets bassin, men gik til floden. På egyptisk kaldtes solformørkelse: iret Her em jatet es, 'Horus øje (Solen)' er 'skadet' (jated, iflg. "Wörterbuch d. Aegypt. Sprache" 1, 1971, s. 35).

En solformørkelse er kun mulig ved tiden for nymåne. I denne fase, hvor Månen passerer tæt forbi eller hen over Solen, er nymånen endnu ikke blevet synlig. Den pågældende dag med denne konjunktions kulmination - dvs. astronomisk nymåne - markerer månemånedsperioderne (disse er uafhængige af en udgave af den egyptiske kalender, der har faste måneder: den borgerlige, ikke-religiøse kalender), idet hver en sådan dag dermed udgjorde den første dag i en ny månemåned. Derimod optræder en nymånes første synlige fremkomst på himlen altid i døgnet efter astronomisk nymåne. Denne synlige fremkomst repræsenterer "det genfødte Horusbarn" - ifølge R.A. Parker's "Egyptian Calendars" (Chicago 1950).

Når nymånen passerede Verdens-aksen, kunne det som i dette tilfælde markere det vigtige tidspunkt for ceremoniellet på Nilen, hvilket som i mange kultiske optrin var arrangeret som en genspejling af dette øjebliks kosmiske forhold - "som hos guderne i himlen". Her fremstod den omhandlede nymåne som gudebarnet Horus' symbolske ankomst i himlen. I den ceremonielle akt har det været tilsigtet, at dens handling udspilledes samtidig just ved Nilen, hvor han, ifølge egyptisk mytologi, ankom som "den nye konge(søn)".

Med andre ord - dette ritual for gudesønnen Horus som kongebarn synes genkendeligt bag Bibelens version af beretningen om Faraos Datters medvirken ved floden. At det blev udført på det bestemte tidspunkt, der genkendes i Senmut-stjernekortet, viser en ny og overraskende dimension med særlige perspektiver for beretningens oprindelse. Således kan disse stjernekort sandsynligt vise sig som en af hovednøglerne til Moses' oprindelige, egyptiske identitet.

 

Gåden-om-faraos-datters-søn-07-Ove-von-Spaeth

Supplementet til Senmuts stjernekort, på gravloftets sydlige panel,
viser verdens-aksen, tidsdiagrammer og visse mytologifigurer
som stjernebilleder.

 

_________________________________

RESUMÉ:

  • Senmut havde embeder af normalt samme art som hos en kronprins. Desuden var han faraos fortrolige på en række områder. Og hans embeders forudsætning har været vidtgående studier hos det højeste præsteskab.
  • Med sine himmelkundskaber blev Senmut landets kalendermester. Også herunder findes flere detaljer med paralleller til Moses-traditionen.
  • Senmuts stjernekort i hans ubenyttede gravanlæg var så unikke, at ikke engang faraonerne havde lignende før næsten 300 år senere - og hans kortsystem dannede skole i Egypten i mere end tusinde år derefter.
  • Senmuts stjernekort viser på himlen en særlig opstilling, og kan bl.a. præcisere en bestemt dato. Denne dato synes genkendelig i rabbinerskrifternes omtale af tidspunktet for Mosesbarnet på Nilen.

_________________________________

Artikel-Gåden-om-faraos-datters-søn-Ove-von-Spaeth
Download-fil: GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove von Spaeth