Bibelforskningens problem med

Moses-teksterne

At se forbindelsen mellem Senmut og Moses kræver et nysyn på fortrængte kilder. Bibelens historiske baggrund er ofte af den bibelkritiske forskning generelt nedvurderet, ikke mindst fordi man tidligt kanoniserede en speciel hypotese, kaldet "dokumentar"teorien, inden en korrigerende videnskabelig arkæologi var blevet etableret. Den hypotese er bl.a. basis for udokumenterede påstande om, at Bibelen er opdigtet af opfindsomme jødiske præster cirka 300 f.Kr. Skønt hypotesen aldrig kunne bevises, er den i tidens løb blevet påsat utallige overbygninger, så den efterhånden hos senere tilhængere ikke opfattes som hypotese, men ukritisk som selve sandheden.

Og hvad angår optegnelser om Moses overleveret i rabbinerskrifterne, studeres disse tekster kun yderst begrænset inden for teologisk forskning. Den anden yderlighed kan ses hos visse ortodokse jøder og kristne, hvor man af andre årsager ofte undgår at vurdere historieforskningens resultater.

Desuden er de astronomiske oplysninger fra oldtiden - overleveret via rabbi Abrabanel (jf. bind 1's kap. 1 og 13) - ikke afprøvet af forskningen, så der kunne opnås en mulig mere konkret datering af Moses' fødsel.

Kort sagt, under mere end 150 års forskning var hindringen for at opklare Moses' baggrund, at fem vigtige forhold blev undervurderet eller direkte overset:

1. Der forskes hovedsagelig, som om Moses kun kendes i Bibelens udgave. Der overses stort set alle egyptiske, græske, romerske, indiske og arabiske overleveringer og relevante optegnelser fra de ældste kirkefædre.
2. De ældste dele af rabbinerskrifterne er af samme høje alder som de ældre dele af Bibelens Moses-tekster.
3. Moses-optegnelser overleveret i rabbinerskrifterne studeres kun yderst begrænset inden for teologi og historie - og bliver tilsidesættende blot kaldt for "farverige fortællinger".
4. "Den egyptiske faktor" tages ikke i videre betragtning i forsøgene på forståelse af Moses-teksternes mange påståede uoverensstemmelser.
5. Rituelle mysteriespil, hvis praksis i vore dage kan virke nærmest utilgængelig, skal vurderes som noget indgribende og uhyre betydningsfuldt i datidens livsførelse og livsforståelse. Heri findes mange værdifulde antropologiske data, der kan gøre det historiske stof forståeligt.

Antropologer var blandt de første, der videnskabeligt udvidede synet på de gamle bibelteksters indhold; mens teologi- og sprogforskere kom, som omtalt, på vildspor ved den stadig ikke-beviste 'dokumentar'teori om, at Bibelens "Mosebøger" er sammensyet af et sammensurium af påståede kilder. Hypotesen om dette udokumenterede princip baserer sig bl.a. på den ufunderede ide, at senere rettelser i Bibelen daterer teksterne til at være fra disse senere indgrebs tid.

Inden for visse forskningsgrene anvendes ofte den arbejdsmetode på forhånd at anse intet for sandt i de gamle beretninger, førend det er bevist. Med dette filter tages der næppe nogen forskningsmæssig risiko, hvorfor projekter herunder let ender i blot at deltage i anerkendelse af det allerede anerkendte. Derfor kan informative historiske data, der kan gemme sig i gamle overleveringer i rabbinerskrifterne eller være indlagt i såkaldte myter, blive overset.

Derimod anvendes her i bogen til en begyndelse eller udgangspunkt fordomsfrit at behandle beretninger fra dens omhandlede tider og områder som relativt sande, så længe de ikke er modbeviste eller urimelige - og dertil naturligvis ud fra en vurdering af de præsenterede kilders herkomst og kronologi. Denne anerkendte fremgangsmåde anvendtes blandt de største bibel-arkæologiske autoriteter som f.eks. W.F. Albright, Cyrus Gordon og Yigael Yadin.

Som bogens hovedlinje bruges, ud over at modbetragtninger også kan være nævnt, mest at lade facts og indicer selv tale, uden at teksten domineres af én lang, fortsat diskussion med forgængeres behandling heraf. Kilder omtalt i generelle termer, vil angives mere detaljeret under den nærmere behandling.

Specifikke forhold under Egyptens 18. dynasti - udtrykt i bibeltekster og rabbinerskrifter, men først genkendt af nutidens historiske forskning - afgør, at teksterne umuligt kan være konstruerede af jødiske lærde i senere tider. Substansen i informationerne viser sig ofte korrekte og logisk overensstemmende, f.eks. med nyere egyptologisk viden: I antropologien genkendes tegn på Moses’ kongelige baggrund.