Indviet arkitekt og bygmester

Idet Senmuts høje post hos Hatshepsut som øverste forvalter og administrator over kongelige huse og ejendomme var en stilling under templets domæne, var han reelt "gudshustruen"s personlige husbestyrer af "Amons hus", dvs. templet. Den del af hans opdragelse og uddannelse, der var tilknyttet præsteskabet, må være foregået tidligt - igen ifølge sin unge alder ved sine første poster.

Hatshepsut sørgede for, at Senmut blev indviet i mysteriekulter. Han opnåede en høj rang, der gav adgang til hemmelig viden og højere indvielsestrin. Her må han bl.a. være blevet indviet i Osiris-mysterierne og stjernemysterierne. Senmuts eget, senere konstruerede, hemmelige nye gravanlæg var yderst velegnet - f.eks. med dets exceptionelle mytologiske stjernekort - til også at kunne anvendes til kultiske og mysteriebetonede formål.

En af de mange statuer af Senmut (nu i Louvre-museet i Paris) viser ham med en sammenrullet målesnor - ligesom ofte guden Thoth. Det motiv kendes tilsvarende forbundet med konger og guder på babyloniske afbildninger (se bind 1's appendiks). Også Bibelen, bl.a. "Jobs Bog", omtaler, at Jahweh bruger en sådan målesnor. Jf. en opfattelse senere hos oldtidens filosoffer om "Gud som den store arkitekt". Til arkitekturen for et tempel og dettes orientering efter himmelretning og stjernerne anvendtes geometri og astronomi, der på det niveau opfattedes at være hellige videnskaber (mere om dette i kap. 20).

Idéerne herom tilhører en særlig kultisk tradition, der senere i Europa kendtes inden for broderskaber og loger for indviede, f.eks. som de senere frimurere. En sådan betegnelse er egentlig en kulttitel (også kendt som "bygmester", "arkitekt"), der senere tog forbillede i Hiram, kong Salomons såkaldte bygmester for Jerusalems tempel cirka 975 f.Kr. Senmut har som Egyptens øverste arkitekt her kunnet demonstrere bl.a. med dette ydre tegn - målesnoren som særlig fremhævet i statuens udformning - at han var en indviet bygmester.

Det var ikke fuldstændig ukendt, at en kongesøn eller prinselig tronarving var arkitekt. Eksempelvis var flere af farao Snefrus sønner arkitekter, blandt dem Ankhaf, som her var konstruktør af en af de første store pyramider.

Men Senmut var desuden øverste præst for guden Amons hellige processionsbåd og øverste præst for gudinden Maat. Han gav sig - som vi skal se - i sine inskriptioner yderligere til kende som en stor indviet, med lærdomme i hemmelig viden. Men med hensyn til hans embede som øverste forvalter af Amon-templet i Theben/Karnak, var der en potentiel ulempe i dette, nemlig at han dermed blev ypperstepræstens nærmeste magtkonkurrent.

Hvad angår de hemmelige lærdomme og de indviedes kultudøvelse, beskriver Senmut, i en inskription i sit gravanlæg, sig selv som:

"… Amon-templets øverste herre over hemmelighederne …" - og "… Eftersom jeg desuden har studeret alle skrifterne fra gudernes ypperstepræster, er intet af, hvad der er sket siden den første dag, længere skjult for mig …".

Det var som det kunne være Moses - det fremtræder næsten tilsvarende i oldtidsforfatternes hyppige omtale af Moses' mystiske viden.

Senmuts erklæring her er konkret vidnesbyrd om en ellers i nutiden omdiskuteret eksistens af en esoterisk tradition i Egypten, en tradition også kendt fra andre gamle kultursamfund. En eksklusiv viden mest forbeholdt indviede at få adgang til.

Lignende udtalelser som Senmuts - fra den ældste viden - kendes tusinde år efter Moses' tid, nemlig fra græske filosoffer i årene 600-400 f.Kr.: Pythagoras samt Sokrates og dennes lærer Solon, der alle rejste ned til de egyptiske præster og indviedes i det gamle Egyptens visdom og lærdomme. Ligeledes Sokrates' elev Platon, der tilbragte 13 år i Egypten (ifølge Platons elev Eudoxos). De blev her præsenteret for optegnelser om ypperstepræster og konger langt tilbage til "den første dag".

Et fragment af det koncept kan eventuelt genkendes i Solons egyptiske oplevelser, f.eks. myten om et Atlantis for nu 11.000 år siden. Den myte synes reflekteret i vægudsmykningen i templet i Edfu, skønt endnu ikke således genkendt af egyptologien. Men templet opførtes ifølge beskrivelserne ved ny skik som en bevarende kopi af ældre templer og deres udstyr, tekster og udformning. Her i templet ses i detaljer en ældre beretning om et ø-kontinents oversvømmelse (mytologisk "skabelsens ø"?) og om udsendinge derfra, som medbragte deres viden til fortidens Egypten. Selve myten kunne derfor være mere egyptisk end græsk.

Senmut var faraos øverste opsynsmand for byggeri, ligesom det læses om Moses i bl.a. rabbinerskrifternes beretninger. Og Senmut var tilmed arkitekt og designer. Det gamle Egyptens frembringelse af tidløst design inden for kunst, arkitektur og brugsgenstande er uden tvivl blandt det smukkeste frembragt i verdenshistorien; på dette fundament udfoldede den kreative Senmut sit talent som en sand æstet. "Parallelt" læses om Moses i Bibelen, f.eks. om hans fuldt professionelt udførlige instruktion for udformning, materialer, målangivelser og farver til fremstilling af det mobile tempeltelt (selve Tabernaklet) og dets genstande samt af alteret og Pagtens Ark.

Hatshepsut lod desuden Senmut restaurere mangfoldige ældre templer og mindesmærker; og den egyptisk-jødiske forfatter Artapanos (100 f.Kr.) omtaler, at Moses genopbyggede forfaldne templer. Og Josefus (cirka 70 e.Kr.), fra hvem vi kender følgende udsagn, synes af nationale årsager at tage afstand fra informationer, som den egyptiske historiker Apion (50 f.Kr.) gengiver fra egyptisk overlevering om Moses' specielle byggestil:

"… Moses byggede i Heliopolis (byen On) helligdomme,
der var åbne mod himlen, og lod dem vende mod øst …".

Tilsvarende er det kendt, at Senmut fornyede arkitekturen, da han over for Egyptens sydlige hovedstad (Theben/Karnak) udformede Hatshepsuts store tempel: Heri er bl.a. store fritliggende terrasseanlæg i tre etage-niveauer og kæmpemæssige åbne gårde med søjlegange, hvor en del af de kultiske handlinger kunne foregå under åben himmel. Templet - et af Egyptens smukkeste med sin originale og tidløse stil - er orienteret mod øst. På lignende vis byggede Senmut også templet for solguden Re's kult i Heliopolis ved den nordlige hovedstad Memphis. Dvs. i princippet meget tilsvarende som i Apions beretning.

Senmuts mærkelige skæbne - som i det videre forløb vil tage ydereligere form - har undret egyptologer i mere end hundrede år, og kan kun begribes, når det bliver klart, at han var den egentlige, men tilsidesatte, tronarving. Dvs. igen et markant forhold identisk med Moses' situation.

Sort granitstatue af Senmut som vesirog kongelig arkitekt,
bl.a. udstyret med lamdmålersnor og særlig symbolik.