Senmuts egen hemmelige kongegrav

Senmuts nyskabende udformning ved Theben af Hatshepsuts store Deir el-Bahari tempelkompleks med træbeplantede terrasseanlæg - understøttet af kolonnadegange - skulle matche stilen fra naboen Mentuhoteps tempel, men synes også inspireret af hans oplevelse på en søgående ekspedition til Punt (Somaliland/Etiopien) ved mødet med de frodigt bevoksede bjergterrasser ned mod kysten.

Facadestilen i dette kongelige tempel havde han allerede anvendt i en miniudgave på sit eget, første gravanlæg (TT 71 på Nilens vestbred). Og sidstnævnte anlæg har foran sin gravskakt, der er indboret i bjerget, en flot vestibule udformet som front og indgang i et lille tempel, med flere rækker elegante 16-kantede søjler - og også herved forlenet med kongelighed; denne delvis revival-stil kom siden på mode i højtståendes privatgrave.

Et andet tiltag i samme kongeagtige regi er, at der i klippesiden over gravanlægget findes en udhugget niche med en udvendigt opstillet statue af ham. Og her er han også afbildet med kongedatteren Neferure.

Indenfor var graven også kongeligt udstyret. Her er stadig rester af smukke vægmalerier, udført i en helt usædvanlig ikke-egyptisk, men minoisk-lignende stil. De viser bl.a. et sceneri med hans modtagelse af udenlandske ambassadører fra de "førgræske" stater. Udsmykningen af Senmuts grav er usædvanlig også ved at være den overhovedet tidligste afbildning af ægæiske repræsentanter i Øvre Egypten.

Ved højadelens grave i Gibel el-Silsileh 200 km syd for Theben lod han tidligt opføre sin private lille helligdom (No. 16) til mindekult for ham. Dette mindekapel var i sikker afstand fra hans gravanlæg i Theben.

I Hatshepsuts regeringsår nr. 11 ophørte Senmut brat at færdiggøre sit officielle gravanlæg. Den spændte situation omkring ham var blevet mere kritisk - så et andet (allerede påbegyndt) gravanlæg hastede mere.

Så ved Hatshepsuts Deir el-Bahari tempel, som Senmut havde anlagt i et bjergbassin, lod han sin nye, anden grav udhugge: Et hemmeligt anlæg (TT 353) med en flere hundrede meter lang underjordisk gang - med en skjult indgang i templets yderområde. Denne korridor er i en bestemt vinkel ført skråt ned og udboret direkte ind under det forreste af Hatshepsuts tempel, hvis inderste rum, "det allerhelligste", er udhugget inde i dalens lodrette bjergvæg. Og det var dette rum, som den aldrig færdiggjorte udboring af Senmut-gravanlæggets lange tunnel tog sigte mod.

Hvordan han har kunnet afstedkomme dette arrangement - der endda kunne opfattes blasfemisk med krænkelse af en af landets vigtigste helligdomme - har ikke hidtil stået klart, medmindre han netop var af kongelig rang. For her kunne han efter mere end tusindårige traditioner have sit gravanlæg under tempelgulvet. Udadtil kunne graven hemmeligholdes ved at ligne tilbehør til det igangværende tempelbyggeri og ville da næppe direkte associeres til Senmut, der jo allerede havde en.

I Senmut-gravens plan anes hans måske noget paranoide situation: Det skjulte gravanlægs lange tunnel, der forbandt alle gravens kamre, ville i færdiggjort stand også kunne fungere som hemmelig flugtgang til eller fra templet. Ydermere kunne anlægget - ikke ukendt ved gravkamre for indviede - anvendes til hemmelige kultiske formål, her med anvendelse af gravudsmykningens astromytologiske stjernekort med Verdens-aksen.

Dette hemmelige Senmut-anlæg var totalt ulig embedsmænds grave indtil da, men i visse forhold forbavsende lig Hatshepsuts officielle kongegravanlæg (KV 20) i Kongernes Dal præcis på den anden side af bjerget bag Deir el Bahari-templet. Senmut havde både til Hatshepsut og sig selv anvendt den nye kongelige praksis, at der ikke - som ellers hidtil almindeligt - var noget kultrum eller kapel direkte som en del af gravanlægget, hvilket kunne være risikabelt på grund af gravrøvere.

Derfor var templet i Deir el-Bahari - for Thebens hovedguddomme Amon og Hathor - indrettet også til mindekult for Hatshepsut og hendes far, Tuthmosis I (i stedet for evt. i hans alternative, skjulte grav KV 38).

Således ville templet som denne kongeslægts mindekultsted og som det storslåede bygningsværk Senmut med sin arkitektur (og endda egne portrætter) havde så stor andel i, også kunne være et værdigt døde- og mindekulttempel for Senmut (Moses) selv, når han blev farao; og også når han engang skulle gravsættes under templet.

Hatshepsuts farfar Amenhotep I var på den tid den første farao, der begravedes adskilt fra sit dødetempel. At han nu fik udhugget et gravkammer helt borte i den beskyttende Kongernes Dal, var en yderligere ny skik. Her fik også Hatshepsut og Tuthmosis I deres gravanlæg. Disse anlæg var - ud over hendes og farens hemmelige grave - de eneste kongegrave på den tid i den øde og afsides dal (tre timer på æselryg fra Theben).

Først efter at Hatshepsuts efterfølger Tuthmosis III ville overtrumfe Senmut og lod sit meget store gravanlæg ligeledes placere i Kongernes Dal - for at tilknyttes stærkere den "nye kongerække" af Tuthmosis'er - blev det fast kongelig tradition at bruge denne tidligere "anonyme" dal. Indtil 1990 er her udgravet cirka 20 kongegrave. Dalens cirka 70 kendte grave er alle (men sandsynligvis ikke Tutankhamons) blevet plyndret.

At Hatshepsut og Senmut med kæmpeindsats indrettede ekstra gravanlæg var derfor næppe udslag af fejldisposition, men for, af sikkerhedsårsager, at have hemmelige grave foruden de officielle. Det, de havde forudset ved modstanden mod deres regentskab, nemlig at der blev "krigsførelse" ved begravelsen, gik også netop i opfyldelse for Hatshepsut.

Sigtelinjen: Ad Karnaks tempel-akse via Deir el-Baharis
tempel-akse til Hatshepsuts kongegrav.

Planche - Øst-&-Vestbred

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover

Howard Carters skitse: Hans fund af Hatshepsuts
første hemmelige grav, oppe i klippevæggen.

Planche - Hatshepsuts-grav

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover