Blev et af Moses' farao-navne

frastjålet ham?

Det har også vakt undren, at Tuthmosis III på et tidspunkt foretog ændring af sit faraonavn, hvilket var en højst usædvanlig handling.

En farao udstyredes ved sin kroning med hele fem typer navne. Der redegøres nøje for disse af den engelske egyptologiske autoritet, Alan H. Gardiner, i hans "Egyptian Grammar" (3. ed., London 1960):

- Kort fortalt skelnes mellem 1) et såkaldt Horus-navn, dvs. et "banner-navn" eller "ka-navn"; 2) et nebhty-navn, dvs. "de to gudinder" som herskertitel for Øvre og Nedre Egypten; 3) et guld-Horus-navn, hvis baggrund ikke menes helt afklaret; 4) et "konge-fornavn", næsten altid forbundet med solguden Re og indrammet i den kongelige kartouche; samt 5) selve kongenavnet, der kan sammenlignes med en art familienavn, og som i inskriptioner også var indrammet i den kongelige kartouche. Heri sad ofte et navn, som kongen havde inden tronbestigelsen og nu blev til et af hans "tronnavne", mens den samlede navnetitulatur først blev antaget på tronbestigelsesdagen.

Tuthmosis III udvidede på et sent tidspunkt sit navn til Tuthmosis Nefercheperu. Men da en faraos officielle navne samtidig fremstod som en art programerklæring med religiøs protektion (det var teoforiske navne, dvs. 'bærer af guders navne'), ville et sådant navneskift nærmest svare til både at skifte "politisk program" og trosbekendelse! Hans motiv for ændringen har været forskerne en gåde.

Inden han ses at bruge dette navn Nefercheperu, brugte han navnet Mencheperre. Og dette tidlige navn Mencheperre (dvs. 'eksistensen af Re er etableret') ses anvendt på to måder: I tekster i officiel sammenhæng var det Mencheperre, nemlig i inskriptioner når det stod sammen med Hatshepsuts navn. Mens en særlig form af navnet findes ændret til Mencheper-ka-re, når det står alene uden Hatshepsuts navn. Det var således tilkoblet ka ('sjæl') foran Re (solguden).

Sidstnævnte version på en måde manifesterede eller "personificerede" Hatshepsut, hvorved Hatshepsut alligevel var tilknyttet, når hun ikke var nævnt - påpeger Suzanne Ratié.

Denne respektfulde måde lignede langt mere Senmut end Tuthmosis III, idet sidstnævnte demonstrerede sin sande disrespekt ved siden hen også at ødelægge mange af Hatshepsuts navneinskriptioner. Tiden for navnets anvendelse er omtalt af den engelske egyptolog E.P. Uphill i hans afhandling "A Joint Sed-Festival of Thutmose III and Queen Hatshepsut", i Journal of Near Eastern Studies (vol. 20, 1961, s. 248-251): Her er det absolut opsigtsvækkende, at anvendelsen af denne særlige navneform - Mencheperkare - ophørte midt i samme år, hvor Hatshepsuts Sed-festival fandt sted. Dvs. året, hvor Senmut (Moses) forsvandt!

Også dette kan være med til at pege på, at det må have været Senmut/Moses i kronprinsrollen, der oprindelig bar disse herskernavne, parate til anvendelse den dag han skulle bestige tronen som farao. Til sine embeder som statholder, landsarkitekt m.v. har han anvendt navnet Senmut, mens derimod navnet Mosis (Moses) var velkendt som forkortet form af navne som Ramosis, Ahmosis etc. - og indgik i det faraonavn, han sandsynligt skulle have brugt, når han blev farao: Nemlig det mest nærliggende navn Tuth-mosis i lighed med slægtens to foregående faraoner.

Den egyptiske historiker Manetho oplyste cirka 280 f.Kr., at Moses først under sit oprør antog navnet Moses. Da hans oprørs formål var at genvinde sin adkomst til faraotronen, var det logisk, at hans nom de guerre var just dette faraonavn (Tuth-)Moses, som han opererede under.

I forbindelse med faraos "fornavn" Men-cheper-(ka)re, der indeholder gudenavne, kan atter en oplysning i flere rabbinerskrifter vise sig at være korrekt, angående nogle overleverede kaldenavne for Moses, bl.a.:

"… Cheper (som var) …det navn hans far gav ham …".

Dette navn er - ligesom navnet Moses - ikke hebraisk, men et rent egyptisk navn. Det, om end ikke usædvanlige, navn kan medvirke til at pege på, at Tuthmosis III overtog sin konkurrents navne. Og i så fald har et af de vigtige blandt Moses' "fornavne" som kronprins og tronarving været: Mencheperre. Dette sammensatte navn Men-Cheper-Re er som nævnt opbygget fra navnet Cheper, der betyder 'at skabe' og 'den hellige scarabæus', er her forbundet med solguden Re og første led Men, 'at forblive', 'at vare'.

Bæreren af navnet Mencheperre, og dermed også den ægte oprindelige bærer, blev kendt gennem generationer for sin formidable power. Senere, især under det såkaldte Sene Rige 712-332 f.Kr., fik en talisman i form af en ring med scarabæ-segl stor udbredelse, og heri blev det almindeligt at få graveret, i kongelig kartouche, just dette faraonavn Mencheperre.

Da Senmut/Moses var fradømt sine navne ved den hemmeligt eksekverede skinhenrettelse, var det relativt let for Tuthmosis III støttet af præsteskabets ledere simpelthen at overtage disse navne - der nu "tilhørte ingen" - altså igen i lighed med førnævnte overtagelse af Hatshepsut-årene. Blot udelod han ordet ka, for at afværge en total identitet.

Det ser derfor ud til, at Tuthmosis III simpelthen ved "identitetstyveri" stjal både navnet Mencheperre og Tuthmosis fra Moses/Senmut som et led i at gøre magtændringen mindre iøjnefaldende. (Jf. i nutiden, at da den unge pave Johannes Paul så mystisk døde (ved et mafia-indgreb?) den 28. sept. 1978 efter kun 33 dage i pavestolen, antog Karol Woytyla - der blev efterfølgende pave - som mindegestus den afdødes navn).

I virkeligheden må Tuthmosis III have heddet Nefercheperu hele tiden og først have antaget navnet Tuthmosis, da han blev farao; senere - 19 år efter, dvs. hvor hans fred med nabofolkene var etableret - da han nu sad meget fast i sadlen, har han tilføjet, men i virkeligheden blot genantaget, navnet Nefercheperu.

At han tog dette sidste navn tilbage er forståeligt, da navne opfattedes som indeholdende særlige kræfter forbundet med den person, de tilhørte. Det var derfor nødvendigt for Tuthmosis III, da han blev ældre, at "ændre tilbage" på sin egen navngivning ved at bruge sit oprindelige navn Nefercheperu (bl.a. på indersiden af sin sarkofag):

- Alt dette for at han ikke skulle dø under en andens navn (Mencheperre), hvilket ansås som farligt over for de højere magter og negativt over for efterkommerne. Ligeledes havde han fra 1493 f.Kr. bosat sig i Memphis, da han "overtog" Senmuts/Moses' styre af Nedre Egypten, men flyttede i sine seneste år tilbage til Theben og kaldte sig "Thebens herre".

Det var just sådanne opfattelser om navnes betydning, der også ligger bag, at Moses både skulle fradømmes sine navne og derefter have dem destrueret - idet identitetsløshed sattes lig med eksistensløshed.