VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Osiris
Betydning
(Egyptologi). Den egyptiske gud Osiris hed oprindeligt ”As” (på egyptisk). I tidens løb blev ”As” til "Asar" og ”Aslar”, som blev til ”Uasar”, og til sidst blev det til ”Osiris” (på græsk) og endelig til ”Serapis”. I den egyptiske gudekreds er den mest kendte triade Osiris, Isis og Horus. Osiris var faderaspektet. Han repræsenterede pluspolen. Osiris var lysets herre, og man kaldte ham også ”Solen” – ligesom solguden Ra – men i nigudekredsen indtog han en position på et lavere niveau end Ra. Lyset, Solen og Faderen var symbol på vilje og kraft – eller det, der kaldes ”liv”. Ra symboliserede den guddommelige vilje, der blev afspejlet i Osiris, som repræsenterede den åndelige vilje. Den åndelige vilje (eller Osiris) afspejlede sig igen på niveauet under, og her kom det til udtryk som menneskets tænkeevne. Den egyptiske symbolik er helt i overensstemmelse med nutidens åndsvidenskab. Et andet billede på princippet er sjælen, som er ”den indre mester” set fra personlighedens synspunkt, mens det fra sjælens synspunkt er ånden, der er ”den indre mester”. Osiris vises af og til siddende på sin trone og andre gange stående, men han afbildes altid som et menneske, der er tæt indsvøbt i hvid mumieklædning. Figuren viser klart, at Osiris symboliserer ånd eller bevidsthed, og ikke noget stofligt, fysisk eller legemligt. Selv om det fysiske legeme er ”dødt” og fikseret, vises Osiris’ ansigt med en blågrøn farve som symbol på liv og vækst. På hovedet bærer han en høj hvid krone, der flankeres af to strudsefjer, som kaldes ”Atef”. Fjerene har givet navn til hele kronen, som kaldes ”Atef-kronen”. Osiris’ hænder er frigjort fra mumie-bandagen, og de er krydset foran på brystet, hvor de holder en plejl og et scepter formet som en hyrdestav. Osiris var ”dødens herre” – og derfor blev han også kaldt ”opstandelsens herre”. Der er intet liv uden død, og der er ingen død uden liv. Døden er en forudsætning for opstandelse. I indvielserne blev neofytterne viklet ind i mumiebandage på samme måde som Osiris. De blev lagt i sarkofagen, hvor de ”døde”. I en kontrolleret ud-af-kroppen oplevelse forlod de det fysiske legeme. Efter tre døgn på de indre eksistensplaner vendte de tilbage. De ”genopstod” ligesom Osiris. På samme måde som nutidens religiøse menneske arbejdede de gamle egyptere med en frelserskikkelse. Alle kristendommens fundamentale elementer var med i Osiris-legenden … en mirakuløs fødsel, et forbilledligt liv, en dramatisk død og en genopstandelse fra de døde. De var alle elementer i den egyptiske tro, og de blev billedliggjort af Osiris, som var søn af Gud eller faderen Ra – lysets fader. I hjertet af den egyptiske religion – årtusinder før Kristus – findes en helt identisk symbolik. |