
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Deir el-Bahari
Betydning
(Egyptisk). På Nilens vestbred over for Karnak-templet (på østbredden) rejser klipperne sig og danner en adskillelse mellem den frodige Nildal og den golde ørken. Bag klippevæggen befinder den thebanske nekropol sig. Og foran med front mod Nilen ligger Deir el-Bahari. I 18. dynasti lod dronning Hatshepsut sit berømte gravtempel opføre ved foden af klipperne og delvis udhugget i selve klippevæggen. Planen blev udtænkt og realiseret af arkitekten Senmut, som sandsynligvis var hendes søn og kronprins. Templets terrasser er forbundet med lange ramper, som danner templets akse. I terrassernes kolonnader viser reliefferne scener fra Hatshepsuts guddommelige undfangelse og fødsel, hendes lange ekspedition til landet Punt samt bedriften med udhugningen, transporten og opstillingen af de to gigantiske obelisker i Karnak-templet på Nilens modsatte bred. |