Ka
(Egyptisk). Ka, som i flertal hedder âkauâ, kan forklares Ă„ndsvidenskabeligt. Egyptologerne kalder de gamle egypteres âkaâ for et abstrakt begreb, som ikke kan forklares, og Ă„rsagen er angiveligt, at der ikke findes et almindeligt anerkendt begreb, der svarer til egypternes âkaâ. I Ă„ndsvidenskaben er âkaâenâ detaljeret beskrevet, og en âkaâ er menneskets astrallegeme eller fĂžlelseslegeme. Astrallegemet er ganske vist usynligt for den fysiske synssans, men mennesket er altid til stede i sin âkaâ eller i sit astrallegeme. De gamle egyptere pointerede, at nĂ„r et menneske blev fĂždt, blev âkaâenâ fĂždt med mennesket, og âkaâenâ forblev hos mennesket hele livet. Om natten under sĂžvnen er mennesket levende og bevidst til stede i astrallegemet, nĂ„r det forlader det fysisk-ĂŠteriske legeme. Og efter den fysiske dĂžd befinder den afdĂžde sig permanent i âkaâenâ eller astrallegemet. âKaâ er et ord, der normalt oversĂŠttes med âdobbeltâ eller âdobbeltgĂŠngerâ pĂ„ samme mĂ„de som linga-sarira eller ĂŠterlegemet. Iflg. Ă„ndsvidenskaben er âkaâenâ som sagt identisk med astrallegemet â menneskets fĂžlelseslegeme â og egypterne fortalte, at mennesket efter den fysiske dĂžd kunne forlade graven eller mumien i sin âkaâ og frit bevĂŠge sig omkring. Ă
ndsvidenskabeligt er det logisk, for det er nĂžjagtig det samme mennesket gĂžr om natten under sĂžvnen og efter den fysiske dĂžd, for nĂ„r mennesket er frigjort fra det fysiske legeme kan det frit bevĂŠge sig omkring i sit astrallegeme. Gudinden Nephthys er en personificering af menneskets astrallegeme, og esoterisk set er hun astralplanets gudinde. Det betyder, at hun ogsĂ„ symboliserede astralplanet. UdtryksmĂ„den âat gĂ„ til sin Kaâ betĂžd âat dĂžâ, for i dĂžden forlod en egypter sit fysisk-ĂŠteriske legeme (âkhatâ og âkhaibitâ) og blev overfĂžrt til astrallegemet (âkaâenâ). Statuer af afdĂžde, som blev placeret i mastabaerne, blev kaldt âkaâ-statuer. Statuerne fungerede som fokus-punkter for de efterladte, for den afdĂžde kunne âbeliveâ statuen, nĂ„r de efterladte besĂžgte mastabaen. Begravelsesritualet var desuden rettet mod den afdĂždes âkaâ, for ritualet var henvendt til den âdĂždeâ, som i virkeligheden var levende og bevidst til stede pĂ„ astralplanet i sin âkaââ sit astrallegeme. Et levende menneske kunne i specielle tilfĂŠlde opleve sin âkaâ blive ophĂžjet af faraoen. Guderne havde ogsĂ„ en âkaâ, eller de kunne skabe dem. Hver guddom havde angiveligt mange legemer â eksempelvis siger en tekst, at guden Ra har syv âbauâ (sjĂŠle) og 14 âkauâ (legemer). Selv byer havde angiveligt en âkauâ eller en dublet pĂ„ astralplanet. âKaâ findes ogsĂ„ pĂ„ sanskrit, men i en anden betydning. âKaâ pĂ„ sanskrit stammer fra âkahâ eller âkasâ, der betyder âhvemâ. Hvem − personificeret som en guddom − har en esoterisk betydning, og det er navnet pĂ„ Brahma som skaber eller Prajapati. âKaâ er ogsĂ„ det uforstĂ„elige eller ubeskrivelige − et udtryk for, at man afviser at give et navn til det, som er navnlĂžst og ubeskriveligt, og derfor svarer det til Parabrahman. (Se ogsĂ„ Astrallegeme, Astralplan, Brahma, Khaibit, Khat, Linga-sarira, Mastaba, Nephthys, Parabrahman, Prajapati, Sahu og Ăterlegemet).
Kaaba
(Arabisk). Kaaba, Kaâbaen eller Kaabeh er en bygning i Mekka, der er hellig for muslimer. Den helliggjorte sorte sten er fokus for muslimernes ĂŠrefrygt. Den er placeret i det sorte hjĂžrne − det sydĂžstlige hjĂžrne (Sa-fa). Stenen kom angiveligt direkte fra himlen. Oprindeligt var den hvid som sne, men efterhĂ„nden blev den sort pĂ„ grund af menneskehedens synder. Den hvide sten, der betragtes som Ismaels grav, befinder sig i den nordlige side, mens Abrahams sted er mod Ăžst.
Kabbala
(HebrĂŠisk). Kabbala, Kabbalah, Kabala eller Cabala stammer fra âqabalâ, der betyder âat modtageâ eller âoverdrageâ. Kabbala eller kabbalisme er betegnelsen for jĂždernes filosofiske system. Det er en almindelig antagelse, at den kabbalistiske mysterielĂŠre bygger pĂ„ overleveringer fra den tidligste jĂždedom, men alt tyder pĂ„, at den stammer fra Ăsten og det gamle Egypten. Kabbalaen handler om menneskets indre udvikling, og kabbalaen er tydeligvis baseret pĂ„ de gamle egypteres opfattelse af menneskets trefoldighed og skabelsens tre niveauer â Ă„nd, sjĂŠl og personlighed. De tre niveauer kaldte egypterne âkaâ (astralplanet og fĂžlelseslivet), âbaâ (mental-/kausalplanet og tanke-/sjĂŠlelivet) og âAâ (det guddommelige plan og det Ă„ndelige liv). Egypternes âKa-Ba-Aâ blev til kabala, kabbala eller kabbalah, og reprĂŠsenterede dermed menneskets totalitet â Ă„nd, sjĂŠl og personlighed. De tre niveauer var tredelt, for hvert niveau blev reprĂŠsenteret af en treenighed eller en gudetriade â en gud, en gudinde og en gudesĂžn â Ă„nd, stof og bevidsthed. Tredelingen med de tre triader skabte egypternes kendte 9-gudekreds, der var skabelonen for jĂždernes kabbala. Kabbalisme bruges i daglig tale som synonym for den tal- og bogstavmystik, som kabbalisterne benytter. Den jĂždiske kabbalismes hovedvĂŠrker er Sepher ha Zohar og Sepher Yetzirah. Kabbala er en disciplin, der ofte beskrives som mystisk. Det skyldes, at kabbalaen er en esoterisk forklaring pĂ„ og kommentar til de hebrĂŠiske hellige skrifter. Kabbalaen er den esoteriske fortolkning af den hebrĂŠiske religion. JĂždernes kabbala stammer som sagt primĂŠrt fra Egypten, men den reprĂŠsenterede desuden kaldĂŠernes hemmelige lĂŠre. Den blev efter sigende fĂžrst nedskrevet af rabbi Moses de Leon i det 13. Ă„rh. FĂžr den tid blev den overleveret mundtligt fra en indviet til udvalgte disciple, og derfor blev den kaldt âtraditionenâ. Ezekiels, Daniels og Enoks bog i Det Gamle Testamente og Johannesâ Ă„benbaring i Det Nye Testamente er kabbalistiske bĂžger. Kabbalaen reprĂŠsenterer derfor ogsĂ„ en esoterisk forklaring pĂ„ og kommentar til de hebrĂŠiske hellige skrifter. Historisk set mener man, at der skete en forenkling af en stor del af kaldĂŠernes hemmelige kabbala, som blev forvandlet til et skematisk system, der mĂ„ske blev omsat til en nedskrevet form i Zohar af rabbiner Shimâon ben Yohai. Det arbejde, der har overlevet til nutiden via middelalderens kabbalister, er en samling fra det 13. Ă„rh., der sandsynligvis er fortaget af Moses de Leon. De vigtigste lĂŠrdomme i kabbalaen handler om det, der er uforstĂ„eligt i det guddommelige og det ufattelige Alt (Ain-Soph), om den guddommelige udstrĂ„ling af Sephiroth â dvs. kosmologi â og om skabelsen eller udstrĂ„lingen af engle og mennesker og deres skĂŠbne. Den jĂždiske kabbala er som sagt afledt af den kaldĂŠiske kabbala, og den studerende, der accepterer nutidens kabbalistiske vĂŠrker og rabbinernes fortolkninger i Zohar, tager alvorligt fejl, for den ĂŠgte kabbalistiske lĂŠrdom er meget gammel. I nutiden indeholder den jĂždiske kabbala ikke meget andet end ruiner, fragmenter og meget forvrĂŠngede rester af det oprindelige system, som var nĂžglen til alle religiĂžse systemer. Det ĂŠldste system og den kaldĂŠiske kabbala var identiske. H.P. Blavatsky refererer til et vĂŠrk, der ikke lĂŠngere eksisterer − kaldĂŠernes âTallenes Bogâ − som er det oprindelige grundlag for kabbalaen. Systemet er helt sikkert meget gammelt, men ligesom fragmenter af andre systemer − uanset om de er religiĂžse eller filosofiske − stammer kabbalaen direkte fra Ăstens oprindelige hemmelige lĂŠre. Dens oprindelse gĂ„r gennem Vedaerne, Upanishaderne, Orfeus, Thales, Pythagoras og Egyptens mysterieskoler. Den jĂždiske kabbala er â selv om den i sin nuvĂŠrende form er delvist lemlĂŠstet − et mere eller mindre trofast ekko af den universelle arkaiske visdomsreligion. (Se ogsĂ„ Ain-Soph, Astralplan, Ba, Enok, Ka, Kabbalist, KaldĂŠerne, Kausalplan, Mentalplan, Orfeus, Pythagoras, Sephiroth, Upanishader, Veda og Zohar).
Kabbalist
(HebrĂŠisk). Kabbalist stammer fra Q B L H, som blev til KABALA eller kabbala, som oprindeligt var en uskrevet eller mundtlig tradition. En kabbalist er et menneske, der studerer den hemmelige videnskab, og som forsĂžger at fortolker og forklarer den skjulte mening med skrifterne ved hjĂŠlp af den symbolske kabbala. Tamaim var jĂždernes fĂžrste kabbalist, som levede i Jerusalem ved begyndelsen af det 3. Ă„rh. f.Kr. JĂždernes kabbala er en dĂ„rlig kopi af kaldĂŠernes kabbala, og den inkluderede desuden meget af den persiske visdom eller âmagiâ. Historien omtaler glimtvis berĂžmte kabbalister lige siden det 11. Ă„rh. Fra middelalderen og frem til nutiden har der vĂŠret et meget stort antal lĂŠrde og intellektuelle mennesker, som har studeret kabbala. De mest berĂžmte var Paracelsus, Henry Khunrath, Jacob Böhmen, Robert Fludd, Jan Baptist van Helmont, abbed John Trithemius, Cornelius Agrippa, kardinal Nicolao Cusani, Jerome Carden og Pave Sixtus IV. Der var desuden kristne forskere som Raymond Lully, Giovanni Pico de la Mirandola, Guillaume Postel, Johann Reuchlin, Henry More, Eugenius Philalethes (Thomas Vaughan), den lĂŠrde jesuit Athanasius Kircher og Christian Knorr von Rosenroth. Desuden kan nĂŠvnes Sir Isaac Newton, Gottfried Wilhelm Leibniz, Francis Bacon, Baruch de Spinoza osv. − listen er uendelig lang. (Se ogsĂ„ Bacon, Francis og Kabbala).
Kabiri
(GrĂŠsk/fĂžnikisk). Kabiri, kabeiri, kabeiroi, kabarim, kabirim, kabiria eller pĂ„ latin cabiri er navnet pĂ„ nogle meget mystiske guddomme, der blev tilbedt i nĂŠsten alle lande i MellemĂžsten. De blev bl.a. tilbedt som guder i Samothrake og pĂ„ Limnos (Ăžen, der var dedikeret til Vulcanus), og folkeligt blev de opfattet som kosmiske dvĂŠrge, der var sĂžnner af Vulcanus (Hefaistos), og de mestrede kunsten at arbejde med metaller. Kabiri var en fĂŠllestitel. Eksempelvis omtaler Herodot dem som ildguder og oplyser, at Vulcanus er deres ophav. De var bĂ„de maskuline og feminine, guder og dĂždelige, jordiske, himmelske og kosmiske. H.P. Blavatsky kalder kabirierne for de syv guddommelige titaner, som var identiske med de syv rishier, der blev reddet fra oversvĂžmmelsen af Vaivasvata-manu. Det var de âberĂžmte og mĂŠgtige menneskerâ (gibborim) fra perioden med de tidligste atlantiske underracer, dengang Lemurien endnu ikke var helt forsvundet. I 5. rodrace var det de lĂŠrere, som egypterne og fĂžnikerne kaldte kabirier, grĂŠkerne kaldte titaner og hinduerne kaldte dĂŠmoner og daityaer. Kort sagt var kabirierne identiske med kumaraer og rudraer, og de var klassificeret som dhyani-buddhaer eller elohim i jĂždisk teologi. De styrede tankesindet, og det medfĂžrte, at mennesket kunne udvikle kunst og videnskab og opbygge civilisationer. Kabirierne var tĂŠt forbundet med bĂ„de solild og jordisk ild. De svarer til Ă„ndsvidenskabens kumara-agnishwatta-manasaputra â dvs. kumaraer i deres rene guddommelighed − agnishwattaer, dvs. âde, der har smagt ildenâ eller sol-lhas (dvs. Ă„nd eller guddommelig skabning) − og manasaputraerne, der er âtankesindets sĂžnnerâ, som i medlidenhed pĂ„tog sig det tunge kors at inkarnere for at hjĂŠlpe den kĂŠmpende menneskehed med at komme videre i udviklingen. De er opdelt i grupper pĂ„ tre, fire eller syv. Navnene pĂ„ de fire er Axieros, Axiokersa, Axiokersos og Kadmos. Det var meget mystiske og magtfulde guddomme i den arkaiske periode, men uanset hvilket navn man giver dem, svarer de til dhyani-buddhaer og dhyanier i de kosmiske hierarkier i nutidens Ă„ndsvidenskab. De svarer til ĂŠrkeengle og engle i den kristne hierarkiske orden. Det er grunden til, at de er bĂžrn af den kosmiske Ă„ndelige ild, for ilden svarer til den udstrĂžmmende lysende og varmende strĂ„leglans fra det kosmiske tankesinds hierarkier. Kabirier er de mest gĂ„defulde guddomme i den arkaiske visdomsreligion, og tilbedelse af kabirierne − uanset hvilket navn man gav dem − var prĂŠget af en hĂžj grad af Ă„ndelig og filosofisk dybde og dyb religiĂžs hengivenhed. Kabiri var ogsĂ„ gĂ„defulde guder i Israel, hvor nogle − eksempelvis Terah, Abrahams far â blev tilbedt under navnet teraphim. Hos de kristne betragtede man kabirier som djĂŠvle og dĂŠmoner pĂ„ trods af, at ĂŠrkeengle er direkte transformeringer af kabirierne. (Se ogsĂ„ Agnishwatta, Axieros, Daityaer, Dhyan-chohan, Dhyani-buddha, Elohim, Gibborim, Hefaistos, Kadmos, Kumaraer, Manasaputra, Manu, Rishi, Rudra, Titaner, Vaivasvata og Vulcanus).
Kadmilos
Se Kadmos.
Kadmon
Se Adam Kadmon.
Kadmos
(GrĂŠsk). Kadmos eller Kadmilos var en af kabirierne. Han var sĂžn af Agenor, som var en grĂŠsk sagnkonge i FĂžnikien. Han var bror til Europa, og hun var Harmonias ĂŠgtemand. Kadmos var far til Semele. Han var den legendariske grundlĂŠgger af Theben. En afskyelig drage bevogtede Aresâ kilde, men Kadmos drĂŠbte dragen, trak dens tĂŠnder ud og sĂ„ede dem i jorden. Op af jorden voksede adskillige bevĂŠbnede krigere, som i en blodig kamp drĂŠbte hinanden â bortset fra fem, der blev Thebens helte. Kadmos byggede byen med hjĂŠlp fra de soldater, der voksede frem fra tĂŠnderne. Han og hans kone blev til sidst forvandlet til slanger af guderne. Man mener, at det var Kadmos, som indfĂžrte et alfabet i GrĂŠkenland. Det var muligvis baseret pĂ„ 16 tegn, som stammede fra enten Egypten eller FĂžnikien, men i Indien var bogstaverne kendt og brugt af indviede tidsaldre fĂžr Kadmos. Han tilhĂžrer en gruppe af helte, der efterfulgte dynastierne af guder og halvguder, og han var ophav til de dĂždelige og deres lĂŠremester. Kadmos blev nogle gange identificeret med Hermes, for Hermes blev tilbedt pĂ„ Samothrake som fĂŠdrenes gud under navnet Kadmos eller Kadmilos. (Se ogsĂ„ Hermes, Kabiri og Semele).
Kadosh
(HebrĂŠisk). Kadosh eller kodesh stammer fra âqodeshâ, der betyder âindvietâ, âhelliggjortâ eller âhelligtâ. Kadosh er noget, der er udvalgt med henblik pĂ„ tempeltilbedelse. Men mellem ordets etymologiske betydning og dets senere betydning, hvor det blev forbundet med kadeshim (âprĂŠsterâ, der er udvalgt til bestemte tempelritualer), opstod der en meget stor forskel. Ordene kadosh og kadeshim blev brugt i Anden Kongebog som et temmeligt fornĂŠrmende ord, for Bibelens âkadeshuthâ var identisk med nautch-pigernes arbejde og pligter i nogle hindu-templer. Nautch er en af flere stilarter i populĂŠre danse, der blev udfĂžrt af piger, der var kendt som nautch-piger. MĂŠrkeligt nok blev udtrykket kadosh bĂ„de antaget og brugt i flere grader inden for frimureriet, der var forbundet med tempelridderne. (Se ogsĂ„ Bibelen, Qodesh og Qodesh qodashim).
Kadra
(Sanskrit). Kadra eller Kadru var Kasyapas hustru og mor til Kapila. Det var en race af nagaer (âslangerâ eller indviede), og der fandtes angiveligt kun tusind af dem. De var fĂždt eller snarere udsprunget fra Kadra, Kasyapas kone, og det var hensigten, at de skulle befolke Patala. (Se ogsĂ„ Kapila, Kasyapa, Naga og Patala).
Kadush
(Gnostisk). Kadush stammer fra det hebrĂŠiske âqadoshâ, der betyder âhelligâ eller âindvietâ. Kadush er âden helligeâ, og det er en betegnelse for Solen i Codex NazarĂŠus. (Se ogsĂ„ Codex NazarĂŠus).
Kaf
(Persisk). Kaf, Kaph, Ghaf, Kaofa (pĂ„ avestan) eller Kafor (pĂ„ pahlavi) betyder âbjergâ. I den persiske tradition henviser Kaf til det hellige mytologiske bjerg, som pĂ„ mange mĂ„der kan sammenlignes med hinduernes Mount Meru, der betragtes som bolig for guderne, og som er et sted, hvor helte rejste hen for at nĂ„ det hellige land, der ligger ved bjergene. Helten Hushenk red dertil pĂ„ sin tolvbenede hest, mens Tahmurath rejste pĂ„ sin vingede hest. Bjerget er hjemsted for Simorgh eller Angha − den legendariske visdomsfugl. I âAghre-Sorkhâ (âDet rĂžde intellektâ), der er skrevet af det 12. Ă„rh. mystiske filosof Sohrevardi, kaldes Ghaf âintellektet boligâ. Bjerget har elleve toppe, der omslutter verden, og kun indviede kan passere dem. Han oplyser, at Gohar-e-Shab Afrooz â juvelen, der lyser om natten − kan findes pĂ„ Mount Ghaf. Juvelen modtager sin glans fra Touba-trĂŠet, som vokser pĂ„ Mount Ghaf. (Se ogsĂ„ Hest, Kailas, Meru, Simorgh og Tahmurath).
Kagyu
(Tibetansk). Kagyu, kagyupa eller kagyud praktiserer mundtlig overlevering. Kagyu er den nĂŠstĂŠldste af Tibets fire religiĂžse hovedskoler. Den er ogsĂ„ kendt som âskolen for hviskede formidlingâ, og den betragtes som en af Himalayas seks vigtigste skoler inden for tibetansk buddhisme. De fem andre er Nyingma, Sakya, Jonang, Bon og Gelugpa. Sammen med Sakya og Gelugpa-skolerne er Kagyu klassificeret som en af de nye formidlingsskoler, fordi den fĂžrst og fremmest fĂžlger Vajrayana eller den tantriske lĂŠre, der er baseret pĂ„ de sĂ„kaldte ânye tantraerâ. Sammen med Nyingma- og Sakya-skolerne er det en dugpa- eller rĂždhue-sekt. (Se ogsĂ„ Bon, Dugpa, Gelugpa, Jonang, Nyingma, Sakya, Tantra og Vajrayana).
Kah-dum-pas
(Tibetansk). Kah-dum-pas eller bkaâ gdams pa (ka-dam-pa) er den fĂžrste âreformeredeâ skole for tibetansk buddhisme, som blev grundlagt af den indiske buddhistiske lĂŠrer Dipamkara Srijnana eller Atisa (982-1048 e.Kr.). Han kom til Tibet i 1042 e.Kr. Tshong-kha-pa ses og betragtes som Atisas efterfĂžlger, og gelugpa-ordenen kaldes af og til for âny ka-dam-paâ. (Se ogsĂ„ Dipamkara og Gelugpa).
Kahuna-tro
(Hawaiiansk). Kahuna-tro er de oprindelige indbyggeres tro pÄ Hawaii. Troen forsvandt, da Þerne blev kolonialiseret af europÊerne, og en af myterne siger, at troen blev forbudt af den hvide mand. Der fandtes flere forskellige typer af kahuna. En anden myte siger, at kahuna var den hawaiianske betegnelse for en shaman, og at betegnelsen stadig bruges af nogle hawaiianere. (Se ogsÄ Shaman).
Kailas
(Sanskrit). Kailas, Kailasa eller Mount Kailas er et hĂžjt bjerg i Himalaya nord for Manasarovar-sĂžen, som ogsĂ„ kaldes Manasa-sĂžen. Metafysisk reprĂŠsenterer Kailas âhimlenâ eller âgudernes boligâ. I mytologien er det Shivas paradis. Kuvera − guden for rigdom − har angiveligt ogsĂ„ sit palads pĂ„ Mount Kailas. (Se ogsĂ„ Kaf, Kuvera, Meru og Shiva).
Kailem
(HebrĂŠisk). Kailem betyder âbeholderâ eller âlegemeâ. Kailem er krukkerne, der fyldes fra kilden til âlivets vandâ. Udtrykket bruges om de 10 sephiroth, og betragtes som den oprindelige kilde til alle kosmiske krĂŠfter. Nogle kabbalister mener, at kilden manifesterer Universet via 22 kanaler, som er reprĂŠsenteret af de 22 bogstaver i det hebrĂŠiske alfabet, og pĂ„ den mĂ„de skaber de 10 sephiroth 32 veje til visdom. (Se ogsĂ„ Kabbala og Sephiroth).
Kaimarath
(Persisk). Kaimarath er den sidste race af fÞr-menneskelige konger. Kaimarath er identisk med Adam Kadmon. Kaimarath er en sagnagtig persisk helt. (Se ogsÄ Adam Kadmon).
Kain
(HebrĂŠisk). Kain eller Gayin stammer fra âqayinâ, der betyder âspydâ. I Bibelen er Kain sĂžn af Adam og Eva. Kain dyrkede jorden, men han blev jaloux pĂ„ sin bror Abel over den offergave, Abel gav til Herren. Iflg. legenden (Genesis) drĂŠbte Kain derfor Abel. Allegorien betyder, at her skaber den maskuline del af den duale Adam − Jehovah-Kain â Abel i Eva, efter at han har skilt sig ud fra Eva − den fĂžrste naturlige kvinde − og dermed udgydes det jomfruelige blod. Kain og Abel reprĂŠsenterer 3. rodrace eller hermafrodittens kĂžnslige todeling. Kain er den fĂžrste morder, og hver 5. mand i hans slĂŠgtslinje er morder. I Talmud omtales hans slĂŠgt detaljeret, og der er 13 mordere pĂ„ slĂŠgtslinjen efter Kain. Det er ikke tilfĂŠldigt. Shiva er nedbryder og ĂždelĂŠgger, men han er ogsĂ„ opbygger og genskaber. Kain er morder, men han er ogsĂ„ den, der skaber nationer. Han er en slags opfinder. I bibelsk slĂŠgtshistorie er der en slĂŠgtslinje efter Kain, som bestĂ„r af Enok, Jarad (eller Irad), Mehujael, Methusael og Lemek, hvis sĂžnner var Jubal, Jabal og Tubalcain. Seths slĂŠgtslinje − Adams og Evas tredje sĂžn − er Enos, Kenan, Mehalaleel, Jarad, Enok, Metusalem, Lemek og Noah (iflg. FĂžrste Mosebog). H.P. Blavatsky kalder det resultatlĂžs at forsĂžge at afkode Kains og Seths stamtavler eller at prĂžve at skjule navnenes identitet med en anden stavemĂ„de. De er alle (kabbalistiske) symboler pĂ„ sol- og mĂ„neĂ„r, pĂ„ astronomiske perioder og fysiologiske (falliske) funktioner, nĂžjagtig som enhver anden hedensk symbolsk overbevisning. (Se ogsĂ„ Abel, Adam, Bibelen, Enok, Eva, Fallisk, Genesis, Jabal, Jubal, Lemek, Metusalem, Noah og Talmud).
Kainitter
(Gnostisk). Kainitter er en gnostisk kristen sekt fra ca. 100 e.Kr., som blev opkaldt efter Kain i Det Gamle Testamente. Kainitterne nÊvnes af IrenÊus og andre kirkefÊdre, men der er fÄ informationer om dem. De betragtede angiveligt Kain, Esau og Judas som menneskehedens forbilleder. De var meget kritiske i forhold til Det Gamle Testamente og mente, at frelsen kun kunne opnÄs ved at bryde alle de gammeltestamentlige love og overskride alle moralske grÊnser.
Kaivalya
(Sanskrit). Kaivalya er afledt af âkevalaâ, der betyder âaleneâ eller âisoleretâ. Kaivalya er et udtryk for det ultimative mĂ„l i yoga, og ordet oversĂŠttes med âensomhedâ eller âadskillelseâ. Det er begreber, som er identiske med moksha og nirvana. Kevala, Kaivalya og kaivalya-mukti mĂžder man i Upanishaderne â bl.a. i Svetasvatara, Amrtabindu og Muktika. I Yogatattva Upanishad stĂ„r der: âKaivalya er selve Ă„ndens karakter â den hĂžjeste tilstand (Paramam Padam). Kaivalya er udelt, pletfri og den direkte intuition af den universelle eksistens, intelligens og lyksalighed. Kaivalya er fri for fĂždsel, eksistens, nedbrydning, anerkendelse og erfaring. Det er det, der kaldes visdomâ. Efter hinduismens fremkomst i det magtfulde Vijayanagar imperium i det 14. Ă„rh., oplevede veerashaivismen stor vĂŠkst i det sydlige Indien. Nogle af tidens lĂŠrde â eksempelvis Nijaguna Shivayogi (ca. 1500 e.Kr.) â forsĂžgte at forene veera-shaivismen med Shankaras advaitisme. Hans bedst kendte vĂŠrk er Kaivalya Paddhati. (Se ogsĂ„ Moksha, Mukti, Nirvana, Parama, Upanishader og Yoga).
KakodĂŠmon
(GrĂŠsk). KakodĂŠmon stammer fra âkakoâ, der betyder âlavtstĂ„endeâ eller âondâ, og âdaimonâ, der betyder âgudâ eller âgeniâ. En kakodĂŠmon er derfor en ond dĂŠmon eller mĂžrkets Ă„nd. KakodĂŠmon er det modsatte af agathodĂŠmon, der er en betegnelse for den gode, hjĂŠlpende Ă„nd eller genius. Det er et gnostisk udtryk, der betegner den nederste ende eller pol pĂ„ den dobbelte slange. I en forstand er det Skorpionen i modsĂŠtning til Jomfruen, som er herre over lavere riger, og menneskets frister, men den forvandles til en stĂžtte, hvis den konfronteres og overvindes. (Se ogsĂ„ AgathodĂŠmon, Gnostisk, DĂŠmon og MidgĂ„rdsorm).
Kala
(Sanskrit). Kala stammer fra roden âkalâ, der betyder âat beregneâ. Kala handler om tid eller en tidsperiode − isĂŠr en verdensperiode (svarer til yuga), og dermed ogsĂ„ om menneskets livscyklus, som afsluttes med dĂžden. Eller mĂ„ling af tid â f.eks. fire timer, som er en periode pĂ„ tredive kashthaer. Kala blev ofte personificeret og symboliseret af Yamas egenskaber â Yama, der er underverdenens konge og dommer over de afdĂžde. Filosofisk bruges kala om den uendelige tid i manifestation, om noget der varer uendeligt, men hvor der forekommer afgrĂŠnsede cykliske perioder. Kala er ogsĂ„ en lille del af noget − isĂŠr en 1/16 â men kala er ogsĂ„ en cyklus, som nogle gange angives som 1/900 del af en dag − 1,6 minutter 1/1800 − 0,8 minutter − osv. Det bruges ogsĂ„ om de syv elementers substrater eller dhatuer i menneskets legeme − kĂžd, blod, fedt, slim, urin, galde, sĂŠd. Der er 3015 kalaser eller atomer i de enkelte dhatuer. Kala betyder desuden mĂžrk eller mĂžrkfarvet som sort eller mĂžrkeblĂ„, og det er et navnet pĂ„ Shiva eller Rudra og planeten Saturn. (Se ogsĂ„ Dhatu, Rudra, Shiva, Yama og Yuga).
Kala Brahma
(Sanskrit). Kala Brahma er et andet navn for guden Sabda Brahma. Det er et gĂ„defuldt navn for akasha eller det astrale lys, som er kilden til metafysiske lyde og kraften i mantraer. Sabda Brahmas legeme kaldes shad-ja, og det er den grundlĂŠggende tone i hinduernes toneskala. Det er fĂžrst, nĂ„r en yogi har studeret de grundlĂŠggende lyde, at det er muligt at se Kala Brahma − dvs. at opfatter ting i astrallyset. (Se ogsĂ„ Akasha, Astrallys, Mantra og Shad-ja).
Kala-chakra
(Sanskrit). Kala-chakra betyder âtidens hjulâ. Kala-chakra omtales i den tibetanske Dus-Kyi-Khorlo, der er en del af Kanjur, som er genskrevet af Tsong-kha-pa. Kala-chakra er ogsĂ„ et synonym for yuga eller cyklus. (Se ogsĂ„ Chakra og Yuga).
Kalagni
(Sanskrit). Kalagni bestĂ„r af âkalaâ, der betyder âtidâ, og âagniâ, der betyder âildâ eller âflammeâ. Kalagni er derfor âtidens flammeâ. Tidens flamme henviser til, at tiden uundgĂ„eligt fortĂŠrer eller regenererer alle manifesterede skabninger og ting. Kalagni er betegnelsen for guden Hari, som er nedbryder eller genskaber af alt. Kalagni er desuden en guddommelig skabning, som er skabt af Shiva − et monster med 1.000 hoveder. Det er en betegnelse for Shiva, der betyder âskĂŠbnens ildâ. (Se ogsĂ„ Hari og Shiva).
Kalahansa
(Sanskrit). Kalahansa eller kalahamsa betyder âJeg er Ham, Jeg er Ham, Jeg er Hamâ. Kalahansa er derfor âGuds Ă„nd, der svĂŠver over vandeneâ. Kalahansa er en âfuglâ, en âsvaneâ eller en âgĂ„sâ, som kaldes âevighedens svaneâ, for den befinder sig i og hinsides tiden. Den sĂŠtter sig pĂ„ en lotusblomst og svĂŠver over urhavets rene, levende vande. Kalahansa er derfor symbol pĂ„ evigheden â âdet, der hverken fĂždes eller dĂžrâ. Kalahansa er en betegnelse for Parabrahman, men det er ogsĂ„ en titel, der benyttes om det menneske, der har passeret 3. indvielse â anagamin. I sit fĂžr-kosmologiske aspekt bliver kalahansa bĂ„de Brahman eller Brahma − mĂžrket eller det ukendte − og tidens og rummets âsvaneâ. Orientalister (eksperter i Orientens sprog og kultur) skriver i deres eksoteriske tekster og oversĂŠttelser, at kalahansa er Brahma-Prajapatis legeme, men det er en misforstĂ„else. De kalder Brahman − som er intetkĂžn − for kalahansa, og den maskuline Brahma for hansa-vahana, fordi âhans legeme er en svane eller en gĂ„sâ. Det er en rent eksoterisk forklaring. Hvis Brahman − det uendelige − er alt, hvad orientalisterne pĂ„stĂ„r og desuden i overensstemmelse med Vedanta-teksterne, som oplyser, at der er tale om en abstrakt guddom, som ikke karakteriseres ved nogen menneskelig egenskab, og hvis det samtidig pĂ„stĂ„s, at âHanâ eller âDetâ kaldes kalahansa, hvordan kan det sĂ„ esoterisk og logisk blive vahan for Brahma, den manifesterede gud? Det er lige omvendt. Svanen eller gĂ„sen (hansa) er symbol pĂ„ den maskuline eller midlertidige guddom Brahma og udstrĂžmningen fra urstrĂ„len, der fungerer som vahan eller legeme for den guddommelige strĂ„le, som ellers ikke kunne manifestere sig i Universet, for den er nemlig selv en udstrĂžmning fra mĂžrket â i hvert fald nĂ„r det opfattes med menneskets intellekt. Det er derfor Brahma, der er kalahansa, og strĂ„len, som er hansa-vahana. Den fĂžrste Ă„rsag havde intet navn i begyndelsen. Senere blev den fĂžrste Ă„rsag afbilledet pĂ„ grundlag af nogle tĂŠnkeres fantasi, hvor den blev fremstillet som en evig, usynlig og mystisk fugl, der oprindeligt lagde et ĂŠg i kaos, og ĂŠgget blev Universet. Derfor kaldes Brahma for kalahansa − âtiden og rummets svaneâ. Han blev betragtet som âevighedens svaneâ, der lĂŠgger et âgyldent ĂŠgâ i begyndelsen af hver mahamanvantara. Det symboliserer den store cirkel − eller det store O − som er et symbol for Universet og dets sfĂŠriske legemer. Hamsa eller hansa er analog med rosenkreuzernes pelikaner. Det er det hellige og mystiske navn, som gik forud for navnet kala (tiden for en verdensperiode). Man finder de samme idĂ©er i Zohar, hvor Ain-Soph (det uendelige og ubegrĂŠnsede) stiger ned i Universet for at manifestere, men her bruger man Adam-Kadmon (menneskeheden) som symbol pĂ„ legemet. (Se ogsĂ„ Adam-Kadmon, Ain-Soph, Anagamin, Brahma, Brahman, Hansa-vahana, Kala, Kalihansa, Maha, Manvantara, Parabrahman, Prajapati, Purusha, Rosenkreuzer, Vedanta og Zohar).
Kalaka
(Sanskrit). Kalaka er en af dĂžtrene til danava Vaisvanara. Kalaka og hendes sĂžster Puloma var mĂždre til 30 millioner af Kasyapas danavaer. De siges at have levet i Hiranyapura (âden gyldne byâ), som svĂŠver i luften. I Ă©n forstand er det Solen, og i en anden forstand er det rummets ĂŠteriske omrĂ„der, der er stĂžbeform til det fysiske univers. Deres bĂžrn blev kaldt Kalakanjaer og Paulomaer. (Se ogsĂ„ Danava, Danu, Kasyapa og Puloma og Vaisvanara).
Kalanabha
(Sanskrit). Kalanabha bestĂ„r af âkalaâ, der betyder âsortâ, og ânabhaâ, der betyder ânavleâ. Et navn for asuraen Taraka. (Se ogsĂ„ Asura og Taraka).
Kalapa
(Sanskrit). Kalapa omtales som et sted i Vayu-Purana, og det ligger angiveligt pÄ den nordlige side af Himalaya og derfor i Tibet. Matsay-Purana oplyser, at Kalkiavatarens genkomst vil ske fra Kalapa (stavet Katapa). (Se ogsÄ Kalkiavatar, Matsay-Purana og Puranaer).
Kalavatti
(Sanskrit). Kalavatti omtales i Hari-Purana som en ung pige, der vÊkkes fra de dÞde af Krishna. (Se ogsÄ Krishna og Puranaer).
Kalavingka
(Sanskrit). Kalavingka, Kuravikaya eller Karanda m.fl. er âudĂždelighedens fugl med den sĂžde stemmeâ. Fuglen er naturligvis allegorisk og ikke-eksisterende, men den er alligevel blevet identificeret som cuculus melanoleucus. Den reprĂŠsenterer et af de ĂŠdleste aspekter i menneskets opbygning, og esoterisk set er der tale om sjĂŠlen eller det hĂžjere âSelvâ. Stemmen kan hĂžres pĂ„ et bestemt stadie, nĂ„r man praktiserer dhyana-yoga. Dhyana-yoga er en Ă„ndelig-intellektuel kombination med streng psykiske kontrol, som intet har at gĂžre med hatha-yoga. Det siges, at Kalavingkas stemme vĂŠkkede kong Bimbisara, og pĂ„ den mĂ„de reddede det ham fra en kobraslanges hug. Det er en legende, som betyder, at en vismand kan redde sig fra angreb af den lavere kundalinislange ved at lĂžfte bevidstheden til kundalinikraftens hĂžjere aspekter. (Se ogsĂ„ Dhyana-yoga, Hatha yoga, Kundalini, Paramita og UrĂŠus).
KaldĂŠer
KaldÊerne tilhÞrte oprindeligt 3. rodraces 7. underrace, som er mysterieskolens meget fjerne forgÊngere i den nu glemte geologiske historie. De var forgÊngerne for de, der senere blev kaldt kaldÊere sammen med hinduistiske, egyptiske, persiske og fÞnikiske vismÊnd. I kaldÊernes optegnelser omtales der guddommelige dynastier, som gik forud for de menneskelige konger, og der omtales en cyklus pÄ 432.000 Är. I deres gamle optegnelser har man fundet kilden til de oprindelige allegorier i den bibelske kosmogoni (lÊren om verdens skabelse og udvikling). KaldÊernes matematiske og astronomiske lÊrdom var berÞmt i alle de gamle civilisationer omkring Middelhavet. Ordet kaldÊisk betÞd ofte blot en begavet magiker eller astrolog. I Bibelen omtales de normalt som babyloniere. KaldÊernes racemÊssige ophav og den oprindelige kilde til deres hemmelige viden findes i Centralasien, for i en lang periode for ikke sÄ mange titusinder af Är siden havde omrÄdet et optimalt klima, og det blev fyldt med folkerige byer og store landomrÄder, hvor jorden blev dyrket intensivt. OmrÄdet var beboet af et folk, der ikke er nutidens befolkning underlegen, og i nogle henseender var fortidens befolkning nutiden overlegen hvad angÄr viden og indsigt. (Se ogsÄ Bibelen og Kosmogoni).
Kalender
En kalender er en skematisk oversigt over et tidsrum, som regel mindst et Ă„r. Alle kendte kalendere er inspireret af de store himmellegemers faste, periodiske tilbagevendende kredslĂžb. Hvis den esoteriske viden var bevaret, ville de cykliske bevĂŠgelser og perioder vĂŠre ulĂžseligt forbundet med alle andre aspekter i det esoteriske system. I nutiden er de oprindelige kalendere gĂ„et tabt, og de er udelukkende blevet rekonstrueret for at skabe oversigt over civile eller kirkelige formĂ„l. De har ingen anden betydning. Tidligere markerede de retningen pĂ„ den kosmiske evolution og menneskeracernes rĂŠkkefĂžlge. Surya-siddhanta oplyser antallet af planeternes kredslĂžb i 4.320.000 Ă„r og mange andre tilsvarende data. Surya-siddhanta er angiveligt et resultat af iagttagelser over en meget lang periode, der er baseret pĂ„ indsigt i matematikken bag de kosmiske og jordiske cyklusser. Kalenderen eller det astronomisk-astrologiske skema siges at vĂŠre udarbejdet af den atlantiske astronom og magiker Asuramaya. Mayaerne i Yucatan havde et kalendersystem, som er delvist tydet, og det rakte langt tilbage i fortiden. I mayaernes kalender finder man ikke kun de velkendte cyklusser for mĂ„ne- og solĂ„ret, men ogsĂ„ andre som f.eks. Venusâ synodiske omlĂžbstid med prĂŠcise perioder pĂ„ 250, 280 eller 360 dage. I egypternes kalender brugte de tidsmĂ„linger for tre forskellige Ă„r. Det ene var et Ă„r pĂ„ 365 dage, som er tilpasset den julianske Ă„r eller en Sothis-periode pĂ„ 1.460 Ă„r. Sothis er det samme som Sirius. MĂ„neĂ„ret med 12 mĂ„neomlĂžb er meget gammel, og tidligere blev mĂ„neĂ„ret nĂŠsten brugt universelt, men ofte kombineret med solĂ„ret. Og mĂ„neĂ„ret bruges stadig i forskellige systemer med interkalation eller skudĂ„r for at tilpasse kalenderen til det tropiske Ă„r. Hvad angĂ„r perioderne pĂ„ 280 og 260 dage kan man spekulere pĂ„, om tallene bare blev brugt som noget praktisk i forbindelse med beregningen, eller om de er baseret pĂ„ reelle cyklusser, der ikke bruges i nutidens astronomi. De 280 dage er Ă„benbart forbundet med kvindens svangerskab og prĂŠnatale periode. De to Ă„rlige tidspunkter for equinox i forhold til stjernetegnene er ofte omtalt som vigtige tidspunkter for de gamle civilisationers begivenheder − og cyklusser af successive konjunktioner af alle eller i hvert fald af de fleste planeter er ofte nĂŠvnt i arkaisk litteratur af forskellige folkeslag. Det er derfor indlysende, at tidsstrukturen giver nĂžglerne til forstĂ„elsen af udviklingen i verdenerne og racerne. Og det er klart, at viden om alle cyklusser og deres skĂŠringspunkter og kombinationer i et symmetrisk og grundigt videnskabeligt system vil vĂŠre i stand til at reducere, hvad der i nutiden opleves som kaotisk. (Se ogsĂ„ Annus Magnus, Asuramaya, Equinox, Siddhanta og Surya-siddhanta).
Kali
(Sanskrit). Kali betyder âden sorteâ. Det er navnet pĂ„ den syvtungede Agni − ildguden, som er en sort, brĂŠndende flamme. Det sorte eller mĂžrket har altid vĂŠret forbundet med den fĂžr-kosmiske nat i esoterisk forstand â dvs. pralaya, som gik forud for Universets opvĂ„gnen og manifestationerne af liv. Derfor forestiller Kali den fĂžr-kosmiske visdom. Der er tale om en gĂ„defuld spejlvending, som naturen manifesterer nĂŠsten overalt, for det hĂžjeste er afspejlet i det laveste, og derfor er den sorte, brĂŠndende flamme desuden den kondenserede, brĂŠndende, magnetiske vitalitet i de laveste materielle verdener. I den forstand stĂ„r Kali ofte for ondskab. Senere blev Kali eller Kali-devi en titel pĂ„ Shivas hustru, Parvati, pĂ„ grund af Parvatis voldsomme og destruktive natur. Kali er et indisk symbol pĂ„ det guddommelige som den evige âModer naturâ. Kali er en gudinde, der reprĂŠsenterer den kvindelige shakti-energi. Kali er den gudinde, der opsuger eller eliminerer urenheder og uretfĂŠrdigheder. Transformationen af guddommen til de kosmiske krĂŠfters store gudinde opstod i kombination med Devi Mahatmya (âgudindens herlighedâ), hvor det siges, at hun udsprang fra Ăžjenbrynene pĂ„ gudinden Durga (dĂŠmonernes drabsmand), hvorefter tilbedelsen af det feminine princip antog nye dimensioner. Gudinden blev ikke alene livets mystiske kilde − hun var desuden selve stoffet. Det var hende, der formede alt og fortĂŠrede alt. Kali afbildes som en sort kvinde med fire arme. I den ene hĂ„nd bĂŠrer hun et svĂŠrd. I den anden hĂ„nd holder hun en drĂŠbt dĂŠmon. Og med de to andre hĂŠnder opmuntrer hun sine tilhĂŠngere. Kalis dramatiske udseende har resulteret i mange fortolkninger af hendes natur. Hendes sorte farve symboliserer hendes altfavnende, vidtspĂŠndende natur. Ă
rsagen er, at sort er den farve, som alle andre farver smelter sammen med. Den sorte farve absorberer dem og oplÞser dem. PÄ samme mÄde vil alle former forsvinde i hende. Man kan ogsÄ sige, at sort reprÊsenterer det totale fravÊr af alle farver. Kalis sorte farve symboliserer derfor hendes forvandling af alle former. (Se ogsÄ Agni, Devi-Durga, Durga, Parvati, Pralaya og Shakti).
Kali-karaka
(Sanskrit). Kali-karaka er âintrigemagerenâ. Det er et navn pĂ„ Narada, den guddommelige rishi. I Puranaerne er Narada den fĂžrste âmodstanderâ i individuel menneskelig form. Jo lĂŠngere man gĂ„r tilbage i de forhistoriske tiders mĂžrke, jo mere filosofisk bliver forbilledet for den senere Satan. Den fĂžrste âmodstanderâ i menneskelig form, man mĂžder i den gamle puraniske litteratur, er en af de fĂžrste rishier og yogier. Narada havde tilnavnet âufredsstifterenâ. ForudsĂŠtningen for balance og harmoni i naturen er modstandskraft. Det svarer til, at jo dybere skyggen er, jo klarere opleves lyset, og jo lavere kuldegrader, jo mere vĂŠrdsĂŠtter man varmen. (Se ogsĂ„ DjĂŠvelen, Narada, Puranaer, Rishi og Yogi).
Kali-valya
(Sanskrit). Kali-valya er en betegnelsen for fuldstĂŠndig frigĂžrelse i betydningen adskillelse af Ă„nd og stof.
Kali-yuga
(Sanskrit). Kali-yuga er âjernalderenâ. Det er sanskrit-betegnelsen for den nuvĂŠrende tidsalder eller 5. rodraces tidsalder, der ogsĂ„ kaldes âden sorte tidsalderâ. Det er en cyklus, hvor Ă„ndeligheden er pĂ„ sit laveste punkt, og hvor de materielle interesser dominerer. Kali-yuga begyndte den 16. februar Ă„r 3.102 f.Kr. (samtidig med Shri Krishnas dĂžd), og de fĂžrste 5.000 Ă„r af yugaen sluttede februar 1898. De tre andre yugaer er krita- eller satya-yuga, treta-yuga og dvapara-yuga. Kali-yuga er den fjerde og sidste af de fire store yugaer, der udgĂžr en maha-yuga (stor tidsalder). Kali-yuga er den mest materielle fase i et menneskes eller en gruppes udviklingscyklus. Hinduerne oplyser, at dengang kali-yuga begyndte, var der en konjunktion af alle planeter. Selv om kali-yuga er nutidens dybt materialistiske tidsalder, hvor kun en fjerdedel af sandheden er kendt af menneskeheden, og hvor der opleves mange rĂŠdsler, sĂ„ giver tidsalderens hurtige impulser mulighed for at arbejde med sine energier pĂ„ godt og ondt, og det medfĂžrer, at udviklingen kan gĂ„ hurtigere end i nogen anden yuga. Kali-yugaen efterfĂžlges af krita-yuga i nĂŠste rodrace. Vishnu-Purana siger om kali-yuga, at barbarer vil vĂŠre mestre ved bredden af Indus-floden, og at âder vil vĂŠre monarker, der hersker over Jorden − konger med grov moral og voldeligt temperament, som altid vil benyttes sig af lĂžgne og udnytte svagheder. Det vil betyde dĂžd for kvinder og bĂžrn. Mennesker vil strĂŠbe efter at erhverve sig ejendom og ting, og de vil vĂŠre begĂŠrlige efter andres hustruer. Herskerne vil have ubegrĂŠnset magt, deres liv vĂŠre kort, men deres begĂŠr vil vĂŠre umĂŠtteligt. VelfĂŠrd og Ă„ndelighed vil blive reduceret, indtil verden er fuldstĂŠndig fordĂŠrvet. Det vil udelukkende vĂŠre ejendom, der giver magt − penge og rigdom vil vĂŠre som en afgud, der er den eneste kilde til hengivenhed − lidenskab vil vĂŠre det eneste, der forbinder kĂžnnene − lĂžgn vil vĂŠre det eneste middel til succes i retssager − kvinder vil vĂŠre sexobjekter, som kun er tiltrĂŠkkende pga. af lidenskabelig tilfredsstillelse − rige mennesker vil blive betragtet som intelligente og ĂŠdle − uĂŠrlighed (anyaya) vil vĂŠre det universelle overlevelsesmiddel − svaghed vil skabe afhĂŠngighed − arrogance vil erstatte lĂŠrdom â mennesket vil tilstrĂŠbe overflod â de stĂŠrke vil herske over de svageâ − osv. PĂ„ den mĂ„de vil kali-yugaen successivt synke i grus indtil menneskeheden nĂŠrmer sig tilintetgĂžrelse (pralaya). NĂ„r afslutningen af kali-yugaen er nĂŠr, vil en mester vise sig pĂ„ Jorden. Det er Kalkiavataren, der er udstyret med alle otte metafysiske evner. Han vil genetablere retfĂŠrdighed pĂ„ Jorden og vĂŠkke tankesindet hos de mennesker, der lever ved slutningen af kali-yugaen. De mennesker, der vĂŠkkes, vil vĂŠre kimen til de mennesker, der skal fĂždes i den nye race, som skal fĂžlge lovene i krita-yugaen, som vil vĂŠre renhedens tidsalder. (Se ogsĂ„ Anvaya, Brahmas alder, Dvapara-yuga, Kalkiavatar, Krishna, Krita-yuga, Maha-yuga, Pralaya, Puranaer, Treta-yuga, Vishnu-Purana og Yuga).
Kalihansa
(Sanskrit). Kalihansa eller kalihamsa bestĂ„r af âkaliâ, der betyder âsortâ, og âhansaâ eller âhamsaâ, der betyder âsvaneâ eller âgĂ„sâ. Kalihansa er âden sorte svaneâ. Det er en titel, der er givet til Brahman (intetkĂžn). Kalihansa er det uĂ„benbarede eller det gĂ„defulde mĂžrke. Det er Brahman, der bruger kalahansa som legeme. For at forstĂ„ kalihansa, kan man spĂžrge: Hvor er Ă„nden i den flamme, der brĂŠnder? Det er kimen, og det er lyset − den hvide, strĂ„lende sĂžn af den mĂžrke, skjulte fader, der bruger kalahansa (den sorte svane eller gĂ„s). Lyset er en flamme, og flammen er ild, og ilden skaber varme, som skaber vand â dvs. âlivets vandâ i den store moder (kaos). Fader-moder spinder et vĂŠv, hvis Ăžverste ende er fĂŠstet til Ă„nden (purusha) − det lys, der udgik fra det store mĂžrke − og hvis nederste ende er fĂŠstet til stoffet (prakriti). VĂŠvet er Universet, der er spundet af de to substanser og forbundet til Ă©n, som er svabhava. (Se ogsĂ„ Brahma, Brahman, Hansa, Kalahansa, Prakriti, Purusha og Svabhava).
Kaliya
(Sanskrit). Kaliya eller Kaliyanaga er slangen med fem hoveder. Ild og rĂžg vĂŠldede ud af munden pĂ„ Kaliya, og slangen hĂŠrgede overalt i landet. Den levede angiveligt pĂ„ et dybt sted i Yamuna-floden. Puranaerne fortĂŠller, at Krishna − en af Vishnus avatarer − i sin barndom overvandt slangen, og han lod den trĂŠkke sig tilbage til havet med sine hustruer og sit afkom. Det mytiske monster symboliserer menneskets lidenskaber og begĂŠr, og floden eller vandet var symbol pĂ„ stoffet. (Se ogsĂ„ Avatar, Krishna, Puranaer og Vishnu).
Kalk
Se Gral.
Kalkiavatar
(Sanskrit). Kalkiavatar bestĂ„r af âkalkinâ, der betyder âhvid hestâ og âavatarâ, der betyder âguddommelig nedstigningâ. Kalkiavataren er âavataren pĂ„ den hvide hestâ. Det er den 10. og sidste nedstigning eller manvantariske inkarnation af Vishnu, som kommer pĂ„ en hvid hest ved slutningen af kali-yugaen. Himlene vil Ă„bne sig, og Vishnu vil vise sig siddende pĂ„ en snehvid hest, der er lysende som en komet. Han sidder med trukket svĂŠrd for at gennemfĂžre den endelige ĂždelĂŠggelse af al ondskab, og han vil derefter genoprette harmoni og rigtige menneskelige relationer. NĂ„r afslutningen af kali-yugaen er nĂŠr, vil et aspekt af en guddommelig skabning, stige ned pĂ„ Jorden. Han vil vĂŠre udstyret med alle otte metafysiske evner, og han vil vĂŠkke tankesindet hos de mennesker, der lever ved slutningen af kali-yugaen. De mennesker, der vĂŠkkes, vil vĂŠre kimen til de mennesker, der skal fĂždes i den nye race, som skal fĂžlge lovene i krita-yugaen, som vil vĂŠre renhedens tidsalder. Iflg. braminerne svarer Kalkiavataren til Maitreya-Buddha, som er anerendt i den nordlige buddhisme. Kalkiavataren svarer til zarathustrismens sidste helt og frelser, Sosiosh, som kommer pĂ„ sin trofaste hvide hest (symbol pĂ„ Ă„benbaring). Slutningen pĂ„ enhver yuga kaldes âĂždelĂŠggelsen af verdenenâ, for Jorden forandrer hver gang sin ydre form, og sĂŠnker grupper af kontinenter og hĂŠver andre grupper. Kalkiavataren svarer til muslimernes Imam Mahdi, hinduernes Kalkiavatar, buddhisternes Maitreya, jĂždernes Messias, zarathustrismes Sosiosh og kristendommens Kristus, der har forudsagt sin genkomst. (Se ogsĂ„ Avatar, Bramin, Buddhisme, Kali-yuga, Maitreya, Messias, Sosiosh, Vishnu, Yuga og Zarathustrisme).
Kalpa
(Sanskrit). Kalpa stammer fra roden âklripâ, der betyder âat vĂŠre i ordenâ. Generelt er det betegnelsen for en tidscyklus, en tidsperiode eller en ĂŠon i den hinduistiske og buddhistiske kosmologi â dvs. en relativt lang periode efter menneskelig mĂ„lestok. Kalpa bruges som regel om Ă©n Brahmas dag â dvs. en periode pĂ„ 4.320.000.000 Ă„r. Konceptet er fĂžrste gang nĂŠvnt i Mahabharata, men definitionen af en kalpa findes i Puranaerne â specielt Vishnu-Purana og Bhagavad-Purana. (Se Bhagavad-Purana, Brahmas alder, Mahabharata, Puranaer, Vishnu-Purana og Ăon).
Kalpa-vedanga
(Sanskrit). Kalpa er en af de seks vedanga-discipliner eller -ritualer. Vedanga-traditionen beskriver ikke en speciel ceremoni, nÄr kalpa-vedanga praktiseres, men offerhandlinger indebÊrer altid en lang rÊkke systematiske sutraer for prÊster, der har forskellige rituelle opgaver. Man har kendskab til flere litterÊre vÊrker med stor indflydelse blandt de litterÊre produktioner i sutra-perioden. Der findes to slags ceremonielle regler for kalpa-sutraerne: 1) Shrauta-sutraer, som er baseret pÄ shruti. Det er lÊren om, hvordan man udfÞrer de store ofre, som krÊver offerild tre til fem gange. 2) Smarta-sutraer, som er regler, der er baseret pÄ smriti-traditionen. Smrti-traditionen indeholder ogsÄ to typer regler: 1) Grhya-sutraer eller nationale regler, der omhandler overgangsritualer som f.eks. Êgteskab, fÞdsel, navngivning m.v., der er forbundet med enkle ildofre. 2) Dharma-sutraer, som omhandler told og andre sociale afgifter, og som har vÊret de vigtigste i de senere lovbÞger. Desuden omfatter shrauta-sutraer i Yajur-veda de sÄkaldte shulva-sutraer, dvs. snorreglen, som omhandler opmÄling ved hjÊlp af snore, og udformningen af forskellige altertyper, der krÊves til offerhandlinger. Reglerne har sÊrlig interesse, for de er en kilde til vigtige oplysninger om den tidlige geometriske forstÄelse i Indien. Sutraer og et stort antal supplerende regler, som kan klassificeres i forhold til forskellige emner i forbindelse med de hellige tekster og vedisk religion kaldes generelt parisista. (Se ogsÄ Dharma, Grihya, Parisista, Shrauta, Shruti, Smriti, Sutra, Vedanga og Yajur-Veda).
Kalv
Kalven er et gammelt symbol, som generelt stod for Jorden. Den puraniske allegori, der viser rishier, som malker Jorden, hvis kalv var Soma eller MĂ„nen, har en dyb kosmologisk betydning, for det er hverken planeten Jorden, der malkes, og det er heller ikke MĂ„nen, sĂ„dan som man kender den. I hver af Puranaerne skifter kalven navn. I den ene er det Manu Swayambhuva − i en anden er det Indra − i en tredje er det Himavat (Himalaya), mens Meru er den, der malker. (Se ogsĂ„ Dharma-savarni, Himadri, Himavat, Indra, Ko, Manu, Meru, Puranaer, Rodmanu og Soma).
Kalypso
(GrÊsk). Kalypso eller Calypso er en nymfe i den grÊske mytologi. Odysseus strandene pÄ Þen Aiaia, hvor Kirke forvandlede alle hans ledsagere til svin pÄ grund af deres lidenskaber, og derefter blev han kastet i land pÄ Kalypsos Þ Ortygia, hvor han levede i ca. syv Är i et forbudt forhold til nymfen. Kalypso var datter af Atlas, og i alle de traditionelle, gamle versioner, hvor Þen Ortygia er nÊvnt, siges det, at den lÄ meget langt fra Atlas. (Se ogsÄ Atlas og Odysseus).
Kama
(Sanskrit). Kama stammer fra roden âkamâ, der betyder âat Ăžnskeâ. Kama identificeres generelt med Mara â fristeren. Kama er det 4. princip i det 5-delte menneske: 1. SjĂŠl (hĂžjere manas). 2. Personlighed (et aspekt af sjĂŠlen samt syntesen af de tre lavere aspekter). 3. Tankeliv (lavere manas). 4. FĂžlelsesliv (Kama). 5. Handlingsliv (fysisk-ĂŠterisk). Kama er lidenskaber, begĂŠr, Ăžnsker og sindsbevĂŠgelser, som tilhĂžrer menneskets lavere natur, og som manifesterer sig via astrallegemet. Forenet med lavere manas som kama-manas er det betegnelsen for hjerneintelligensen â eller personligheden med dens intelligens plus fĂžlelser og lidenskaber. Kama opstĂ„r fra samspillet mellem atma, buddhi og manas, men kama er i sig selv en farvelĂžs kraft, som er god eller dĂ„rlig afhĂŠngig af den mĂ„de, tankesindet og sjĂŠlen bruge energien. Kama er hjemsted for levende elektriske impulser, begĂŠr og ambitioner, nĂ„r de betragtes som et energiaspekt. NĂ„r et menneske fĂžlger sine lavere impulser og fokuserer sin bevidsthed i det fysiske legeme og i den astrale natur, leder det energien nedad. NĂ„r det aspirerer og Ă„bner sit hjerte og tankesind for indflydelsen fra hĂžjere manas og buddhi, leder det energien opad, og dermed skrider det fremad i sin evolution. Det fjerde princip er de syv princippers balancepunkt. Det befinder sig i midten, og derfra kan mennesket styre energien opad eller nedad. Det er grundlaget for handling og drivkraften bag viljen. Den hermetiske lĂŠre siger: âBag viljen ligger begĂŠretâ. Hvis man Ăžnsker at gĂžre noget godt eller dĂ„rligt, er man nĂždt til fĂžrst at vĂŠkke Ăžnsket eller begĂŠret for at styre handlingen mod mĂ„let. Hvis lystprincippet ikke er stĂŠrk nok, kan fantasien ikke gĂžre sit arbejde, for lysten udgĂžr en stĂžbeform for viljen, og den kan ikke handle, medmindre den bevĂŠges, instrueres og holdes pĂ„ sporet af begĂŠret. Kosmisk kama eller kosmisk begĂŠr, der svarer til grĂŠkernes Eros, er kilden til fohat − Universets fremskyndende intelligente energier, som er upersonlig medfĂžlelse og sympati. (Se ogsĂ„ Atma, Atma-buddhi, Atma-buddhi-manas, Buddhi, Buddhi-manas, Eros, Fohat, Kama-Deva, Kama-dhatu, Kama-Loka, Kama-manas, Kama-raga, Kama-rupa, Manas og Mara).
Kama-Deva
(Sanskrit). Kama-Deva bestĂ„r af âkamaâ, der betyder âbegĂŠrâ eller âlidenskabâ, isĂŠr i betydningen lidenskabelig eller seksuel kĂŠrlighed, og âdevaâ, der betyder âgudâ eller âguddommeligâ. Kama-Deva er navnet pĂ„ den indiske kĂŠrlighedsgud. Kama-Deva er afbildet som en ung, smuk, bevinget mand med grĂžn hud, og med bue og pile i hĂŠnderne (i stil med Amor). Buen er lavet af sukkerrĂžr med en perlerĂŠkke af honningbier, og hans pile har fem slags duftende blomster. De fem blomster stammer fra ashoka-trĂŠet, hvid og blĂ„ lotus, jasmin fra mallika-trĂŠet og blomster fra mango-trĂŠet. Kama-Deva kaldes ogsĂ„ Mara, som er den hinduistiske gud for menneskets kĂŠrlighed eller begĂŠr. Kama-Deva har flere navne eksempelvis Manmadhudu. PĂ„ telugu hedder han Atanu (âden, der er uden kropâ). Desuden kaldes han Ragavrinta (âsnert af lidenskabâ), Ananga (âden urĂžrligeâ), Kandarpa (âden, der endda kan opildne en gudâ), Manmatha eller Manmadha (âhjerternes oprĂžrerâ), Manasija (âden, der er fĂždt i tankesindetâ), Madana (âden berusendeâ), Kusuma Shara (âden, der skyder med blomsterpileâ), Ratikanta, Pushpavan, Pushpadhanva eller bare Kama (âlidenskabâ). Kama-Deva er sĂžn af den hinduistiske gudinde Shri, og han er desuden Pradyumna, Krishnas sĂžn, der betragtes som en inkarnation af Kama-deva. Iflg. Ă„ndsvidenskaben er kama-devaer det samme som begĂŠrelementaler. I begyndelsen blev Eros forbundet med verdens skabelse i den grĂŠske mytologi af Hesiod. Senere blev Eros imidlertid degraderet til den lidenskabelige Amor, men Kama i sin oprindelige betydning, som blev omtalt i Vedaerne, blev brugt i metafysisk og filosofisk betydning pga. funktionerne i kosmos. Kama er derfor det fĂžrste bevidste og altomfattende Ăžnske om godhed og universel kĂŠrlighed, og den fĂžrste fĂžlelse af ubegrĂŠnset medfĂžlelse med alle, der lever, fĂžler og har brug for hjĂŠlp og venlighed. Hos Den Ene skabte det i bevidstheden en kraft, der udstrĂ„lede fra Det Absolutte. I Rig-Veda er Kama personificeringen af en fĂžlelse, som er drivkraften bag skabelsen. Kama var den fĂžrste bevĂŠgelse, der strĂžmmede ud fra Den Ene efter manifestationen af det rent abstrakte princip â âat skabeâ. BegĂŠr opstod fĂžrst i det, som var den fundamentale kim i tankesindet, og som de vise sĂžger med deres intellekt, for de har opdaget, at det er bĂ„ndet, der forbinder enheden med de adskilte − eller manas med ren atma-buddhi. Der er ingen tanke om seksuel kĂŠrlighed. FĂžrst senere begyndte menneskeheden at materialisere skabelsens stĂžrste idealer, og kama blev den kraft, som tilfredsstiller Ăžnsker og begĂŠr pĂ„ lavere planer. I Atharva-Veda omtales Kama som en suverĂŠn guddom og skaber. I Taittiriya Brahmana er han barn af Dharma, guden for lov, retfĂŠrdighed, sraddha og tro. I en anden fremstilling udspringer Kama fra Brahmas hjerte. Andre fortĂŠller, at ham er fĂždt af vand, dvs. opstĂ„et fra urhavet. Derfor er et af hans mange navne Ira-ja, der betyder âvandfĂždtâ − eller Aja, der betyder âufĂždtâ og Atmabhu, der betyder âselv-eksisterendeâ. PĂ„ grund af Makaras (Stenbukkens) symbol pĂ„ hans banner, kaldes han ogsĂ„ âMakaraketuâ. I allegorien om Shiva forvandles Kama til aske med ilden fra Shivas midterste (tredje) Ăžje, fordi han havde inspireret Mahadeva med tanker om Shivas hustru, men det siges, at han derved forvandlede Kama til sin oprindelige Ă„ndelige form. I Puranaerne er Kama konge og herre over apsaraerne. Det er her, han er afbilledet bevĂŠbnet med bue og pile. (Se ogsĂ„ Aja, Apsara, Atharva-Veda, Atmabhu, Atma-buddhi, Deva, Dharma, Eros, Hesiod, Kama, Kama-dhatu, Kama-loka, Kama-manas, Kama-raga, Kama-rupa, Krishna, Mahadeva, Manas, Mara, Puranaer, Rig-Veda, Sraddha, Shri og Veda).
Kama-dhatu
(Sanskrit). Kama-dhatu eller kama-vatchara er et bevidsthedsplan, der inkluderer kama-loka. I buddhismen og Ă„ndsvidenskaben er det den fĂžrste trailokya â dvs. tre planer, der kaldes kama (begĂŠr), rupa (form), og arupa (formlĂžs). I Ă„ndsvidenskaben er kama-dhatu sammensat af de syv manifesterede planeter i JordkĂŠden pĂ„ de fire laveste kosmiske planer. Rupa-dhatu (formens verden) er sammensat af de fem overordnede planeter pĂ„ de tre hĂžjere kosmiske planer. Arupa-dhatu (den formlĂžste verden) bestĂ„r af de tre hĂžjeste af de ti kosmiske planer, som for mennesket er rent subjektive verdener, der snarere er en bevidsthedstilstand end et sted. Dhatuer svarer til hinduernes lokaer. (Se ogsĂ„ Arupa, Buddhisme, Dhatu, JordkĂŠde, Kama, Kama-loka, Kama-manas, Kama-raga, Kama-rupa, KĂŠdeperiode, Loka, PlanetkĂŠde, Planetrunder Rupa og Trailokya).
Kama-dhenu
(Sanskrit). Kama-dhenu, kama-duha eller surabhi bestĂ„r af âkamaâ, der betyder âbegĂŠrâ eller âĂžnskerâ, og âdhenuâ, der betyder âmalkekoâ. Den mytiske malkeko tilhĂžrer vismanden Vasishtha. Den blev skabt af guderne ved kĂŠrning af det kosmiske hav. Man mener, at koen opfylder alle Ăžnsker, og dermed reprĂŠsenterer koen masserne. Allegorien refererer til dengang Jorden blev skabt i rummet som moder til alt, hvad der findes − i hvert fald alt det, der er skabt pĂ„ planeten Jorden. Jorden anses mytologisk for at blive malket for at producere fĂždevarer. Mange arkaiske mytologier har samme symbolik pĂ„ frugtbarhed. (Se ogsĂ„ Kama, Ko og Vasishtha).
Kama-duha
Se Kama-dhenu.
Kama-loka
(Sanskrit). Kama-loka bestĂ„r af âkamaâ, der betyder âfĂžlelserâ, âlidenskabâ og âbegĂŠrâ, samt âlokaâ, der betyder âlokalitetâ, âverdenâ, âsfĂŠreâ eller âstedâ. Kama-loka er derfor âkamas verdenâ. Kama-loka minder om grĂŠkernes Hades, âskyggernes rigeâ, katolikkernes skĂŠrsild og egypternes Amenti â âlandet med de tavse skyggerâ. I Ă„ndsvidenskaben er kama-loka den afdeling af astralplanet, hvor menneskets personlighed opholder sig i en periode efter det fysiske legemes dĂžd. Her gennemlever og renses mennesket for sine begĂŠr og lidenskaber â og den eventuelle lidelse stĂ„r i forhold til menneskes astrale natur. Kama-loka er derfor ikke et sted med djĂŠvle, svovlpĂžl og andre af kristendommens fantasifostre, men det er en region, hvor mennesket konfronteres med sig selv og sit personlige fĂžlelses- og begĂŠrliv pĂ„ godt og ondt. Kama-loka er et subjektivt plan, som er usynligt for det fysiske syn, men den astrale region omslutter Jorden og gennemtrĂŠnger det fysiske plan. Kama-loka er derfor bolig for fysisk afdĂžde mennesker, der nu befinder sig i astrallegemet eller i deres astrale form, der kaldes kama-rupa. De er reelt mere levende i deres astrallegeme, end dengang de var bundet til det fysiske legeme. De er levende og aktive, selv om de mangler den fysiske krop og dens ĂŠterlegeme. I kama-loka, der er den laveste del af astralplanet, opholder bl.a. selvmordere og henrettede kriminelle sig. PĂ„ voldsom mĂ„de er de blevet slynget ud af deres fysiske legemer fĂžr tiden. Desuden indeholder kama-loka elementaler og sjĂŠle med tendens til avichi. Alle disse mennesker fastholdes i kama-loka, indtil deres negative fĂžlelsesmĂŠssige energier toner ud pga. udmattelse fra bearbejdningen af de mentale og fĂžlelsesmĂŠssige impulser. I kama-loka oplever mennesket âden anden dĂždâ eller astrale dĂžd, nĂ„r de hĂžjere aspekter frigĂžr sig fra de lavere, materielle og menneskelige aspekter, fĂžr mennesket trĂŠder ind i devachan. Hvis energien i det lavere aspekt i kama-loka er sĂ„ kraftfuldt og fyldt med ondskab, at legemet er sĂ„ stĂŠrkt tiltrukket af den fysiske sfĂŠre, vil monadens indflydelse ikke vĂŠre stĂŠrk nok til at trĂŠkke den reinkarnerende sjĂŠl fri fra kama-rupa eller astrallegemet, og derfor vil legemet synke lavere og lavere og til sidst komme ind i avichi. Hvis indflydelsen fra monaden ikke har held til at gennemfĂžre den âanden dĂždâ, bliver kama-rupa et fantom eller et kama-rupa spĂžgelse, der straks begynder at forfalde og til sidst vil forsvinde, mens livsatomerne spredes. De hĂžjeste omrĂ„der af kama-loka er sammenblandet med i de laveste omrĂ„der i devachan, mens de groveste og laveste regioner i kama-loka er forbundet med de hĂžjeste omrĂ„der i avichi. (Se ogsĂ„ Amenti, Astrallegeme, Astralplan, Avichi, Devachan, Elemental, Hades, Helvede, Kama, Kama-Deva, Kama-dhatu, Kama-manas, Kama-raga, Kama-rupa, Mentallegeme, Mentalplan, Vetala og Ăterlegeme).
Kama-manas
(Sanskrit). Kama-manas bestĂ„r af âkamaâ, der betyder âfĂžlelserâ, âlidenskaberâ og âbegĂŠrâ, samt âmanasâ, der betyder âtankeâ, âtankelivâ og âtankesindâ. I menneskets inkarnation er begĂŠrene og det lavere konkrete tankeliv sĂ„ tĂŠt sammenvĂŠvet, at de sjĂŠldent fungerer adskilt, og derfor bruger man udtrykket kama-manas i Ă„ndsvidenskaben. I den nuvĂŠrende udviklingsperiode er menneskets bevidsthed nĂŠsten udelukkende fokuseret i kama-manas. Kama-manas bevidstheden bestĂ„r af den hĂžjere, opadrettede og aspirerende manas, som sammen med buddhi kaldes den reinkarnerende sjĂŠl. Den lavere del af manas, der er forbundet med kama, er tiltrukket nedefra af materielle ting og oplevelser, og i menneskets liv er kama ofte udtryk for personligheden. Kama-manas i menneskets opbygning er pĂ„ visse betingelser udĂždelig eller dĂždelig. Hvis kama-manas med succes er opadrettet og skaber intellektuel og fĂžlelsesmĂŠssig forening med buddhi, som oplyser kama-manas, vil udĂždelighed i den aktuelle manvantara vĂŠre relativt sikker. Men hvis kama-manas er for utilstrĂŠkkeligt oplyst til at modstĂ„ tiltrĂŠkningen fra de lavere astrale og materielle verdener, der bestĂ„r af fĂžlelser og tanker, vil mennesket stadig vĂŠre lĂŠnket til de lavere verdener, og udĂždeligheden vil gĂ„ tabt â i det mindste for en tid. (Se ogsĂ„ Buddhi, Kama, Kama-Deva, Kama-dhatu, Kama-loka, Kama-raga, Kama-rupa og Manvantara).
Kama-raga
(Sanskrit). Kama-raga bestĂ„r af âkamaâ, der betyder âfĂžlelserâ, âlidenskabâ og âbegĂŠrâ, og âragaâ, der betyder âtiltrĂŠkningâ. Kama-raga er derfor tiltrĂŠkning eller tilknytning til glĂŠde ved sansefornemmelser, som fysisk kĂŠrlighed er et typisk eksempel pĂ„. PĂ„ anagami-trinnet frigĂžr mennesket sig fra de sidste rester af kama-raga lĂŠnken. (Se ogsĂ„ Anagami, Kama, Kama-Deva, Kama-dhatu, Kama-loka, Kama-manas, Kama-rupa og Raga).
Kama-rupa
(Sanskrit). Kama-rupa bestĂ„r af âkamaâ, der betyder âfĂžlelserâ, âlidenskabâ og âbegĂŠrâ, samt ârupaâ, der betyder âformâ eller âlegemeâ. Kama-rupa er det samme som astrallegemet, og kama-rupa betyder ordret âbegĂŠrets eller lidenskabernes formâ. NĂ„r mennesket dĂžr og forlader det fysisk-ĂŠteriske legeme, glider det over i astrallegemet eller kama-rupa. Efter den fysiske dĂžd lever mennesket videre i astrallegemet pĂ„ astralplanet eller i kama-loka. PĂ„ astralplanet bearbejder mennesket sit fĂžlelsesliv, og nĂ„r bearbejdningen er foretaget, indtrĂŠffer âden anden dĂždâ, dvs. adskillelsen af sjĂŠlen og mentallegemet fra astrallegemet. Menneskets lavere princip efterlades i kama-rupa (astrallegemet) i kama-loka (astralplanet), nĂ„r hĂžjere manas (sjĂŠlslegemet) har forenet sig med atma-buddhi og er gĂ„et videre til devachan. Kama-rupa eller astrallegemet er en del af menneskets indre opbygning, og legemet rummer forskellige mentale og psykiske energier. De tanker, der er forbundet med begĂŠrlivet, bliver i astrallegemet ved den astrale dĂžd, og astrallegemet bliver et astralt lig. I Ă„ndsvidenskaben kaldes det en âskyggeâ − dvs. astrallegemet, der er belivet af kama-manas (en blanding af tanker og fĂžlelser). Skyggen eller det astrale lig har en slags bevidsthed − dog uden intelligens â for det er en form for instinkt uden samvittighed og fornuft. Med tiden gĂ„r âskyggenâ gradvist i oplĂžsning. I Vesten at kalder man âskyggenâ for et âspĂžgelseâ. I Indien kaldes de pisachaer, som er meget frygtede. (Se ogsĂ„ Arupa, Astrallegeme, Atma-buddhi, Devachan, Kama, Kama-Deva, Kama-dhatu, Kama-loka, Kama-manas, Kama-raga, Manas, Pisacha og Rupa).
Kama-sutra
(Sanskrit). Kama-sutra bestĂ„r af âkamaâ, der betyder âfĂžlelserâ, âlidenskabâ, samt âsutraâ, der betyder âtrĂ„dâ, âledetrĂ„dâ og âlĂŠretekstâ. Kama-sutra er en gammel indisk hindutekst, der er skrevet af Vatsyayana. Kama-sutra betragtes normalt som standard for menneskets seksuelle adfĂŠrd. En del af vĂŠrket bestĂ„r i praktiske rĂ„d om samleje. Kama-sutra er stort set i prosa med mange indsatte poetiske vers. Kama, som er et af de fire mĂ„l i en hindus liv, betyder her âsensuelâ, âseksuel nydelseâ eller âlidenskabâ, og âsutraâ betyder bogstaveligt en âtrĂ„dâ eller âlinjeâ, dvs. noget, der holder tingene sammen. I en mere metaforisk betydning refererer det til en aforisme (eller linje, regel, formel), eller en samling af aforismer i form af en hĂ„ndbog. I modsĂŠtning til den gĂŠngse opfattelse â isĂŠr i den vestlige verden â er Kama-sutra ikke bare en eksklusiv sex-manual. Kama-sutra betragter sig selv som en guide til et kĂŠrligt og moralsk liv, hvor karakteren af kĂŠrlighed, familieliv og andre aspekter i relation til at livsglĂŠde omtales. Kama-sutra er den ĂŠldste og mest tankevĂŠkkende af en gruppe skrifter, der er kendt som Kama-shastra eller Kama-sastra. Traditionelt tillĂŠgges den fĂžrste udgivelse af Kama-shastra eller kama-disciplin den hellige Nandi, som var Shivas dĂžrvogter. Den hĂžrte de hellige udtalelser, for den overvĂŠrede Shivas og hans kone Parvatis elskov, og senere blev udtalelserne nedskrevet til gavn for menneskeheden. Historikere mener, at Kama-sutra blev nedskrevet mellem 400-200 f.Kr. â og muligvis er Kama-sutra et kompendium, der blev samlet i sin nuvĂŠrende form i det 2. Ă„rh. e.Kr. (Se ogsĂ„ Kama, Nandi, Parvati, Shastra, Shiva og Sutra).
Kama-vatchara
Se Kama-dhatu.
Kamea
(HebrÊisk). Kamea er en amulet, der sÊdvanligvis er formet som et magisk kvadrat. (Se ogsÄ Amulet).
Kamelstillingen
Se Ustrasana (yoga-Ăžvelse).
Kamsa
Se Kansa.
Kamu-mi-musubi-no-kami
(Japansk). Kamu-mi-musubi-no-kami er gudernes afkom. Det er den tredje og laveste i arupa-triaden i den japanske kosmogoni, der udgĂ„r fra âkon-tonâ (kaos). Kamu-mi-musubi-no-kami er uden form eller substans, for der var endnu ikke skabt hverken stof eller form. (Se ogsĂ„ Arupa og Triade).
Kanaans land
Se Israel.
KanaâanĂŠer
KanaâanĂŠer er et bibelsk udtryk, der ofte bruges om det prĂŠ-israelske folk fra landet vest for Jordan, men kanaâanĂŠerne er ikke sĂ„ gamle som amoritterne. Augustin nĂŠvner, at fĂžnikerne kaldte deres land Kanaâan. Sethos I og Ramses III nĂŠvner Kanâna, sandsynligvis med henvisning til landomrĂ„der i det vestlige Syrien og PalĂŠstina. I FĂžrste Mosebog er Kanaan (Kenaâen) et navn til en af Hams fire sĂžnner, og nogle forskere har foreslĂ„et, at navnet refererer til arabiske stammer, der senere bosatte sig i PalĂŠstina â og desuden mener de, at fĂžnikerne var medlemmer af den anden store semitiske migration, der have navnet Kanaan i de landomrĂ„der, hvor de bosatte sig. KanaâanĂŠernes vigtigste guddom var tilsyneladende Astarte. Antagelsen er baseret pĂ„ antallet af de afbildninger, man har fundet, selv om afbildningerne minder meget om de egyptiske guder, der ligeledes er blevet gravet op. Nebo, den gamle kaldĂŠiske visdomsgud, blev ogsĂ„ tilbedt af kanaâanĂŠerne. (Se ogsĂ„ Amoritter, Astarte, Genesis, Israel, Nebo, Ramses III og Sethos I).
Kandharasana
(Sanskrit). Kandhar betyder âskulderâ og asana betyder âstillingâ. Kandharasana er en bagoverbĂžjet yoga-stilling, hvor det fysiske legemes vĂŠgt lĂŠgges pĂ„ skuldrene. Det er en yoga-Ăžvelse, der er god for skjoldbruskkirtlen, og den kan praktiseres efter sarvangasana (skulderstand). Kandharasana udfĂžres ved at man lĂŠgger sig pĂ„ ryggen pĂ„ sin yoga-mĂ„tte med hĂŠnderne placeret tĂŠt pĂ„ kroppen. Benene bĂžjes og fĂždderne placeres tĂŠt pĂ„ hofterne. Hold begge ben ved at placere hĂŠnderne nĂŠr anklerne. Ă
nd ind og skyd bagdelen op og forsĂžg at lĂžfte kroppen sĂ„ meget som muligt. I denne position holdes vĂŠgten pĂ„ skuldre, nakke, arme og fĂždder. Bliv sĂ„ lĂŠnge som muligt i stillingen og vend langsomt tilbage til jorden ved udĂ„nding. Ăvelse gentages 2-3 gange. (Se ogsĂ„ Asana og Sarvangasana).
Kandu
(Sanskrit). Kandu var en hellig vismand og yogi i 2. rodrace. Han omtales i Puranaerne. I legenden sendte Indra Pramlocha − en af sine apsarasaer (nymfer) − for at friste vismanden. Kandu boede sammen med hende i flere hundrede Ă„r, men han oplevede det som Ă©n enkelt dag. Til sidst genvandt vismanden sine sanser, og han afviste hende og jog hende vĂŠk. Herefter fĂždte hun en datter, Marisha. H.P. Blavatsky sammenligner legenden med Viviens fristelse af Merlin og Sarahs fristelse af faraoen i Det Gamle Testamente. Kandu reprĂŠsenterer en tidsalder, hvor menneskeheden var ĂŠterisk og astral, og hvor den tidlige fysiske rodrace spirede frem, og her var mennesket stadig uden tanker og sanser. Kandu symboliserer en rodrace, der fĂžder en anden rodrace, som kaldes âde svedfĂždteâ, og det sker via Pramlocha. (Se ogsĂ„ Apsara, Indra, Pramlocha, Puranaer, Rodrace og Yogi).
Kang-gyur
Se Kanjur.
Kangalin
(Hindi). Kangalin er hekse. Kangalin praktiserer trolddom eller Ă„ndemaneri, og de er frygtet af befolkningen pga. de fĂŠnomener, der kan skabes ved hjĂŠlp af deres ekspertise.
Kanishtha
(Sanskrit). Kanishtha eller kanistha betyder âde yngsteâ. Kanishtha er en gruppe blandt guderne, som vil manifestere sig i den 14. eller sidste manvantara i menneskehedens verden. (Se ogsĂ„ Manvantara).
Kanjur
(Tibetansk). Kanjur, Kan-jur eller Kang-gyur bestĂ„r af âbkaâ, der betyder âhellige ordâ, og âgyurâ, der betyder âoversĂŠttelseâ. Kanjur er en del af den tibetansk-buddhistiske kanon, der indeholder sutraer, og teksterne stammer angiveligt fra Buddha selv, og pĂ„ sanskrit kaldes den âBuddha-Vachanaâ (âBuddhas Ordâ). Den anden del af den tibetanske buddhistiske kanon − Tanjur − indeholder sastraer eller kommentarer og andre skolastiske vĂŠrker. Kanjur bestĂ„r nĂŠsten udelukkende af vĂŠrker, der er oversat fra sanskrit eller fra andre indiske sprog. De tekster, der er indeholdt i Kanjur, er primĂŠrt af indisk oprindelse, men Kanjur blev faktisk udarbejdet i Tibet, og i en struktur, der adskiller sig meget fra de gamle indiske tripitakaer. Fire mere eller mindre komplette versioner af den buddhistiske kanon har overlevet − pali, den kinesiske, den tibetanske og den mongolske. Den sidste er imidlertid en oversĂŠttelse af den tibetanske. De fĂžrste tre versioner adskiller sig fra hinanden i indhold og opbygning. Den overordnede opbygning af Kanjur bestĂ„r af tre sektioner, og det har givet fĂžlgende sanskrit-navne: Vinaya (munkedisciplinen). Sutra (Buddhas foredrag). Tantra (esoteriske og rituelle tekster). Sutra-sektionen er opdelt i flere underafsnit. Hver sektion eller hvert underafsnit indeholder adskillige selvstĂŠndige tekster. Den tibetanske Kanjur blev oprindeligt samlet i Ă©t manuskript − mĂ„ske i det tidlige 14. Ă„rh. Siden 1410 er Kanjur offentliggjort i talrige udgaver. De fĂžlgende fem udgaver er bedst kendt i Vesten, og de kan give en idĂ© om Kanjurs enorme omfang: 1) Peking-udgaver (1700-1737) â ca. 1.055 tekster i 106 bind. 2) Nar-thang-udgaver (1730-1732) â ca. 761 tekster i 100 bind. 3) Derge-udgaver (1729-1733) â ca. 1.108 tekster i 102 bind. 4) Cone-udgaver eller Cho-ne-udgaver (1721-1731) â 1.055 tekster i 107 bind − 5) Lhasa-udgave (1934) − 808 tekster i 99 bind. (Se ogsĂ„ Buddha, Gautama Buddha, Kanon, Sastra, Skolastik, Sutra, Tanjur og Tripitaka).
Kanon
Kanon (med tryk pĂ„ fĂžrste stavelse) betyder âforskriftâ, ârettesnorâ eller âforbilledeâ, og det kan vĂŠre et religionssamfunds forskrifter â f.eks. de dele af Bibelen, der anses for âĂŠgteâ (kanoniske). I den romersk-katolske kirke er det betegnelsen for bestemte pĂ„bud fra koncilier. I kunsten kan en kanon defineres som et proportionssystem, der er baseret pĂ„ en standardisering af stĂžrrelsesforholdet mellem de forskellige legemsdele. (Se ogsĂ„ Bibelen og Kanjur).
Kanonisk lov
Kanonisk betyder âregelretâ eller âmĂžnstergyldigâ. Kanoniske love er love, der er formuleret af nogle kirker (f.eks. den romersk-katolske og Church of England). De kanoniske love omhandler spĂžrgsmĂ„l vedrĂžrende etik, moral, tro og disciplin. (Se ogsĂ„ Apokryf).
Kanopekrukke
(Egyptisk). I det gamle Egypten er Ken kanope en slags vase, der blev brugt i forbindelse med begravelsesritualerne. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor grĂŠkerne gav en af deres legendariske helte fra Troja-krigen navnet Canopus, men i en sen periode blev den egyptiske gud Osiris tilbedt i skikkelse af en krukke forsynet med gudens hoved. Med udgangspunkt i denne iagttagelse begyndte de europĂŠiske arkĂŠologer at kalde krukkerne for âkanopekrukkerâ. Man fandt krukkerne i de egyptiske grave, og i krukkerne opbevarede balsamererne de afdĂždes indre organer, som var fjernet fra det fysiske legeme under mumificeringen. Der var fire krukker med hovederne af Horusâ sĂžnner â Amset med menneskehoved, Hapi med bavianhoved, Duamutef med sjakalhoved og Qebsennuf med falkehoved. Navnet kanopekrukker stammer derfor ikke fra det gamle Egypten, men fra nutidens egyptologer. (Se ogsĂ„ Horus, Mumificering og Osiris).
Kansa
(Sanskrit). Kansa eller Kamsa var Krishnas onde onkel og Mathuras tyranniske konge i oldtidens Indien. Det blev forudsagt, at Devakis (Krishnas mors) ottende barn ville drĂŠbe ham, og derfor forsĂžgte han at drĂŠbe alle Devakis bĂžrn. ForĂŠldrene flygtede med Krishna − deres ottende barn. Kansa beordrede herefter, at alle landets drengebĂžrn skulle drĂŠbes, men Krishna undslap. Det er en legende, der svarer til kong Herodes massakre pĂ„ palĂŠstinensiske spĂŠdbĂžrn i Det Nye Testamente. Det er begivenheder, der ofte ses i legender, som er forbundet med vigtige religiĂžse skikkelser. De trues med dĂžden ved fĂždslen eller forfĂžlges senere, men de bliver aldrig drĂŠbt af modstandskrĂŠfterne (stoffets, blĂŠndvĂŠrkets og illusionens verden), uanset om modstanderen kaldes kong Kansa, kong Herodes eller kong Mara (den onde magt). Kansa er derfor et aspekt af modstandskrĂŠfterne i indvielsesritualerne. Krishna drĂŠbte til sidst sin forfĂžlger som forudsagt. (Se ogsĂ„ BlĂŠndvĂŠrk, Devaki, Illusion, Krishna og Mara).
Kanya
(Sanskrit). Kanya er det 6. stjernetegn â Jomfruen − som reprĂŠsenterer mahamaya eller shakti. Shakti eller de seks primĂŠre krĂŠfter i naturen − para-shakti, jnana-shakti, ichchha-shakti, kriya-shakti, kundalini-shakti, og mantrika-shakti − reprĂŠsenterer tilsammen det astrale lys, som ogsĂ„ kaldes âden himmelske jomfruâ af kabbalisterne og af de hermetiske filosoffer. Kanya Kumari er âden jomfruelige ungmĂžâ, og det er en betegnelse for Durga-kali, som blev tilbedt af thuggerne og tantrikaerne. (Se ogsĂ„ Adi-shakti, Akasha-shakti, Astrallys, Durga, Gnana-shakti, Hermetisk, Hermetisme, Ichchha-shakti, Jnana-shakti, Jomfruen, Kabbalist, Kriya-shakti, Kundalini-shakti, Mahamaya, Mantra-shakti, Mantrika-shakti, Para-shakti, Shakti og Zodiak).
Kaos
(GrĂŠsk). Kaos eller chaos stammer fra âchainoâ, der betyder âgabâ, âĂ„bningâ eller âtomhedâ. I Genesis 1:2 stĂ„r der âtohu wa-bohuâ. Det oversĂŠttes med âJorden var tom og uden formâ, og det er en beskrivelse af skabelsens fĂžrste faser. Den grĂŠske mytologi prĂŠsenterer den samme idĂ© om den oprindelige tomhed og formlĂžshed, som gik forud for skabelsen eller rettere genfĂždslen af Universet efter pralaya (hviletilstanden). Kaos var den tomme, Ă„ndelige, formlĂžse og ubegrĂŠnsede tilstand, der eksisterede fĂžr skabelsen af Universet. Kaos er âintet, der rummer altâ. Det er et paradoks, for det er en tilstand, man ikke kan forestille sig, for det ville krĂŠve, at der er Ă©n, der forestiller sig noget, og derfor vil der ikke vĂŠre tomhed. I intetheden er der intet at forestille sig, og der er ingen, der kan forestille sig noget. Mennesker kan skabe pĂ„ grundlag af det, der allerede er skabt. Evnen til at skabe pĂ„ grundlag af absolut intet er guddommelig. Kaos sammenlignes som regel med mĂžrke eller nat, men lys og mĂžrke udgĂžr en dualitet, og lys og mĂžrke er derfor hinandens forudsĂŠtninger. Derfor var kaos ikke mĂžrke men intethed. Begrebet âkaosâ indgĂ„r i de fleste religioner, hvor det refererer til den oprindelige tilstand fĂžr skabelsen, og kaos forbinder dermed to begreber â urhavet og urmĂžrket â som er grundlaget for manifestationen. Og urhavet og urmĂžrket eller intetheden krĂŠver en Gud, hvis det skal forvandles fra intet til noget. Kaos er udelukkende âkaotiskâ i den forstand, at Universets bestanddele endnu er ikke skabt og organiseret hierarkisk. Skabelsen er stadig uorganiseret, fordi den bestĂ„r af et kosmisk lager af latente eller hvilende âtankefrĂžâ fra de tidligere manvantaraer (manifestationsperioder). Kaos rummer derfor potentialet til en bestemt hierarkisk opbygning, der er faldende i manifestation. Reelt er det betingelsen for et solsystem eller en planetarisk kĂŠde under pralaya (hvileperioden), der indeholder alle nĂždvendige elementer i en udifferentieret tilstand. Kaos og ĂŠteren er de to principper, der umiddelbart er relateret til skabelsens fĂžrste princip. Kaos er mere eller mindre synonymt med akasha â VerdensĂŠgget (hvorfra Brahma manifesteres som lys) â det jomfruelige ĂŠg â den jomfruelige moder â den ubesmittede Ă„rsag (befrugtet af strĂ„len) â urdybet â afgrunden â âden store Moderâ â er alle betegnelser, der henviser til kaos. Den guddommelige strĂ„le og kaos er âFader-Moderâ eller kosmisk ild og vand. Chaos-Theos-Cosmos er den tredobbelte guddom eller Altet. Kaos, urdybet eller urhavet blev personificeret i Egypten af Neith, som er âden eneste guddom uden form og kĂžn. Hun gav fĂždsel til sig selv uden befrugtning, og derfor blev hun tilbedt i form af jomfrumoderenâ. For hinduerne er kaos identisk med akasha. De nordlige buddhister kalder det svabhavat (substans), og i den islandske mytologi er det ginnungagap. En misforstĂ„et fortolkning af kaos som udtryk for total uorden eller forvirring dukkede fĂžrst op i middelalderen. Kaos eller Chaos er desuden en af de syv grĂŠske skaberguder. Chaos, der omtales af Hesiod, er ofte blevet fortolket som bevĂŠgelsen fra den formlĂžse tilstand til en tilstand med stof og form, som kosmos og guderne opstod af. (Se ogsĂ„ Akasha, Brahma, Brahman, Buddhisme, Genesis, Ginnungagap, Manvantara, Neith, Pralaya, Svabhavat og VerdensĂŠgget).
Kapala
(Sanskrit). Kapala betyder âkranieâ eller âhjerneskalâ. En kapala er en skĂ„l, der er lavet af en hjerneskal. Den blev brugt som et rituelt redskab i bĂ„de hindu-tantra og buddhistisk-tantra (vajrayana). IsĂŠr i Tibet, blev de ofte skĂ„ret eller kunstfĂŠrdigt dekoreret med ĂŠdle metaller og juveler. Kapala er den kop, som Shiva formede af en hjerneskal, og han bruger den til at drikker blodet fra den drĂŠbte. (Se ogsĂ„ Shiva, Tantra og Vajrayana).
Kapalbhati-pranayama
(Sanskrit). Kapalbhati-pranayama bestĂ„r af âkapalâ, der betyder âpandeâ, âbhatiâ, der betyder âlysendeâ, og âpranayamaâ, der er et sanskritord, som betyder âudvidelse af pranâ dvs. âĂ„ndeâ eller âudvidelse af livskraftâ. Kapalbhati-pranayama er en Ă„ndedrĂŠtsteknik, der har til formĂ„l at rense forhjernen. Kapalbhati-pranayama kaldes ogsĂ„ âkranierensâ. Ăvelsen udfĂžres ved hurtigt Ă„ndedrĂŠt med stĂžrst kraft i udĂ„ndingen. Kapalbhati foregĂ„r i siddende stilling, og man skal fokusere pĂ„ udĂ„ndingen, fordi der skal vĂŠre kontakt med mavemusklerne ved hver udĂ„nding. Man Ă„nder ind som normalt. (Se ogsĂ„ Bhastrika-pranayama, Bhramari-pranayama, Moorchha-pranayama, Plavini-pranayama, Pranayama, Seetkari-pranayama, Surya-bheda-pranayama og Ujjayi-pranayama).
Kapi-vaktra
(Sanskrit). Kapi-vaktra er âham med abeansigtetâ. Det er et navn pĂ„ Narada, den guddommelige rishi. (Se ogsĂ„ Narada og Rishi).
Kapila
(Hindi). Kapila eller Kapila-rishi var en vedisk vismand fra fĂžr midten af det 6. Ă„rh. f.Kr., som angiveligt er en af grundlĂŠggerne af samkhya-filosofien. Han omtales i Bhagavad-Purana, som har en teistisk version af Kapilas samkhya-filosofi. Traditionelle hinduistiske kilder beskriver Kapila som Manuens efterkommer og barnebarn af Brahma. Bhagavad-Gita omtaler Kapila som yogi og eneboer med hĂžjt udviklede evner og Ă„ndelige krĂŠfter. I Bhagavad-Purana findes der mange detaljer om Kapilas liv. Her fortĂŠlles det, at hans forĂŠldre var Kardama Muni og Devahuti. Kapila betragtes som en inkarnation af den hĂžjeste skabning â Narayana â og det fremgĂ„r af en liste over hans inkarnationer i Bhagavad-Purana. Hans far forlod hjemmet, og derfor instruerede Kapila sin mor, Devahuti, i yoga-filosofi og tilbedelse af Vishnu, og det gjorde hende i stand til at opnĂ„ moksha (befrielse fra reinkarnation). Kapila nĂŠvnes ogsĂ„ af Krishna i Bhagavad-Gita. Tidligere fandtes der adskillige oplyste lĂŠrere, som f.eks. Zarathustra og Hermes, og det blev en vane i arkaiske tider, at de senere lederne af skolen brugte navnet pĂ„ skolens grundlĂŠgger som deres eget, og navnet blev derfor i nogle tilfĂŠlde en titel. I mange af de gamle skrifter er Kapila desuden et symbol pĂ„ en kosmisk Ă„nd eller det enkelte menneskes Ă„ndelige âSelvâ, som reprĂŠsenterer den hĂžjeste tilstand, der kan opnĂ„s pĂ„ Jorden. Derfor fortĂŠller Puranaerne og Ramayana, at Sagaras 60.000 sĂžnner blev forvandlet til aske med et enkelt blik fra Kapilas Ăžje. Allegorien symboliserer en personificering af menneskets fĂžlelsesliv − bĂ„de det lidenskabelige og det mentale â som reduceres til total inaktivitet af den Ă„ndelige visdom og renhed, for vismanden er en personificering af selve visdommen. Kapila er ogsĂ„ vismand for Krita-yugaen, hvor han kommer med ĂŠgte visdom til alle skabninger. (Se ogsĂ„ Bhagavad-Gita, Bhagavad-Purana, Brahma, Brahman, Dharma-savarni, Hermes, Kapilaksha, Kapilasthen, Krishna, Krita-yuga, Kumara, Manu, Moksha, Narayana, Puranaer, Ramayana, Rishi, Rodmanu, Sagara, Samkhya, Samkhya-karika, Satya-yuga, Teisme, Veda, Vishnu og Zarathustra).
Kapilaksha
(Sanskrit). Kapilaksha eller kapilaksa er âKapila Ăžjeâ. Det er et allegorisk navn for bestemte Ă„ndelige og intellektuelle krĂŠfter, der aktiverer vibrationer, som neutraliserer og afbĂžjer viljen hos menneskets lavere tankeprocesser og fĂžlelser. I Puranaerne, Ramayana og andre hinduistiske vĂŠrker, forvandlede vismanden Kapila med et enkelt blik kong Sagaras 60.000 sĂžnner til et bjerg af aske. SĂžnnerne var en personificering af menneskets mentale og fĂžlelsesmĂŠssige egenskaber. (Se ogsĂ„ Kapila, Kapilasthen, Puranaer, Ramayana og Sagara).
Kapilasthen
(Sanskrit). Kapilasthen eller kapilasthan − muligvis kapilasthana pĂ„ sanskrit â er Kapilas sĂŠde, dvs. det sted, hvor Kapila iflg. traditionen sad i meditation i en Ă„rrĂŠkke. (Se ogsĂ„ Kapila og Kapilaksha).
Kapilavastu
(Sanskrit). Kapilavastu eller Kapilavatthu pĂ„ pali bestĂ„r af âkapilaâ, der betyder âgulâ eller âgyldenâ, og âvastuâ, der betyder âsubstansâ eller âstofâ. Kapilavastu er derfor âdet gule stofâ eller âdet gyldne stofâ. Kapilavastu eller âden gyldne boligâ er navnet pĂ„ det sted i det gamle Shakya-rige, hvor Gautama Buddha voksede op. Kapilavastu er hovedstaden i Buddhas fars, kong Suddhodanas, kongerige, og her lĂ„ hans families hjem og have. Kapilavastu ligger ca. 10 km vest for hans berĂžmte fĂždested Lumbini. Det er almindeligt accepteret, at Buddha levede de fĂžrste 29 Ă„r af sit liv i nĂŠrheden af Kapilavastu. Legenden om Buddhas liv kan fortolkes esoterisk ved at studere den symbolske betydning af de forskellige navne, der bruges, for de faktuelle historiske kendsgerninger er blevet indhyllet i forskellige navne, bĂ„de i forbindelse med hans pĂ„ hans fĂždsel og hans senere karriere. Navnene blev ogsĂ„ valgt for at beskrive hans mystiske fĂždsel. Hans mor hed f.eks. Mayadevi (illusionens gudinde) eller Mahamaya (den store illusion), for enhver indviet â inkl. buddhaerne − er i mystisk forstand fĂždt ud af den kosmiske illusion og ind i den metafysiske sandhed, der kaldes Buddhaskab. (Se ogsĂ„ Buddha og Gautama Buddha).
Karabtanos
(Gnostisk). Karabtanos er âden blinde Ă„ndâ. Karabtanos er det lavere begĂŠr eller et symbol pĂ„ kama-rupa. Den blinde Ă„nd er et symbol pĂ„ astralstoffet, som er âuden fornuft eller dĂžmmekraftâ iflg. Codex NazarĂŠus. Karabtanos er sĂžn af anima mundi (VerdenssjĂŠlen) eller det astrale lys. Han er far til de syv begĂŠrĂ„nder, som han avlede med sin mor − astrallyset. Den rene Ă„nd begik en fejl ved skabelsen, og derfor var det kun fordi Karabtanos indvilgede i at hjĂŠlpe sin mor, at hun kunne undfange og fĂžder de syv skabninger, som igen blev til syv, og som endnu engang blev til syv â dvs. de syv dyder, syv synder og de syv verdener. (Se ogsĂ„ Anima mundi, Astrallys, Codex NazarĂŠus og Kama-rupa).
Karana
(Sanskrit). Karana betyder âĂ„rsagâ, som metafysisk set altid er forbundet med intelligens. Der er forskellige former for karanaer, som alle er nĂŠrt relateret til lignende typer og egenskaber, som f.eks. karana-sharira og karanopadhi. (Se ogsĂ„ Karana-sharira og Karanopadhi).
Karana-sharira
(Sanskrit). Karana-sharira eller karana-sarira bestĂ„r af âkaranaâ, der betyder âĂ„rsagâ, og âshariraâ, der betyder âlegemeâ eller âkropâ. Karana-sharira er derfor Ă„rsagslegemet. Karana-sharira er det samme som sjĂŠlslegemet eller kausallegemet. (PĂ„ latin betyder âkausalâ ogsĂ„ âĂ„rsagâ). Karana-sharira eller kaarana-sareeram er bevidsthedens redskab. Det er sjĂŠlens legeme, som rummer erhvervede egenskaber og potentielle tendenser. Karana-sharira svarer til ananda-maya-kosha â âlyksalighedens kappeâ â det inderste af de fem legemer. Karana-sharira har en dobbelt betydning. Eksoterisk er det avidya (uvidenhed), eller det, som er Ă„rsag til udviklingen af menneskets sjĂŠl og sjĂŠlens reinkarnationer, og dermed er karana-sharira det samme som lavere manas, men esoterisk er det kausallegemet eller karanopadhi, der omtales i Taraka Raja-yoga. Det svarer til buddhi og dermed hĂžjere manas. Kausallegemet eller Ă„rsagslegemet er et princip, der ikke alene medfĂžrer, at en bevidsthedsenhed reinkarnerer i et legeme, men at det desuden gennemgĂ„r en udvikling i lĂžbet af en manvantara i kraft af utallige legemer og reinkarnationer. Menneskets sjĂŠl er hverken atma eller buddhi. Den er hĂžjere manas, og dermed den intellektuelle frugt af den intellektuelle, selvbevidste egoisme â vel at mĂŠrke i hĂžjere Ă„ndelig forstand. I de gamle skrifter kaldes legemet karana-sharira pĂ„ sutratmas plan. Sutratma er den âgyldne trĂ„dâ, og sjĂŠlens forskellige personligheder er trukket pĂ„ den gyldne trĂ„d som perler pĂ„ en snor. Hvis man − ligesom i de halvt esoteriske allegorier − fortalte, at disse skabninger var tilbagevendende nirvanier fra tidligere maha-manvantaraer, dvs. tidsaldre af uberegnelig lĂŠngde, som er forlĂžbet i âevighedenâ som et ubegribeligt tidsrum − ville man sandsynligvis ikke fĂ„ den rigtige forstĂ„else af teksten. Karana-sharira er derfor det genskabende princip i en skabnings opbygning − eksempelvis et menneske. Mennesket fĂžler sig tilskyndet til gentagne inkarnationer, og i en vis forstand ogsĂ„ tvunget til at inkarnere pga. karma. Der er to typer af reinkarnation. Hvis kausallegemet er pĂ„ et hĂžjt udviklingsniveau, som f.eks. buddhi-manas, der er et skatkammer af de indsamlede egenskaber, vil de blive genskabt i fremtidige inkarnationer som menneskets Ă„ndelige aspekter. I dette tilfĂŠlde er det buddhi-manas, der er karana-sharira. Men hvis det primĂŠre kausale aspekt igen og igen skaber legemer af en lavere type til det reinkarnerende aspekt, betyder det, at det er kama-manas eller lavere manas, der er karana-sharira. PĂ„ den mĂ„de er der reelt to kausale aspekter i det sammensatte menneskes opbygning â et med en hĂžjere og et med en lavere karakter. Men hverken karana-sharira eller karanopadhi er strengt taget menneskets indre guddom, for det er atma eller det grundlĂŠggende âSelvâ i menneskets inkarnerende monade, der kaldes karanatman. (Se ogsĂ„ Ananda-maya-kosha, Anna-maya-kosha, Atma, Avidya, Buddhi-manas, Kama-manas, Karanopadhi, Karma, Karanatman, Kausallegeme, Maha, Mana-maya-kosha, Manas, Manvantara, Monade, Nirvani, SjĂŠl, Sutratma, Vidya og Vijnana-maya-kosha).
Karanatman
(Sanskrit). Karanatman bestĂ„r af âkaranaâ, der betyder âĂ„rsagâ, og âatmanâ, der betyder âSelvâ. Karanatman er det kausale âSelvâ eller den guddommelige kilde i menneskets natur, og herfra strĂžmmer der − i en faldende skala fra finere til tĂŠttere stofkvaliteter − de forskellige aspekter, der udgĂžr menneskets sammensatte konstitution. Det kaldes det kausale âSelvâ, fordi fra det som den oprindelige kilde til bevidsthed strĂžmmer ud til alle de aspekter, principper, egenskaber og karakteristika − svabhava − i enhver enhed, der gennemgĂ„r den lange evolutionĂŠre pilgrimsvandring gennem de forskellige verdener i det manifesterede univers. Det svarer til Atman, som i hindu-litteraturen kaldes Ishvara (herre eller mester). De forskellige enheder i menneskets opbygning − guddommelig, Ă„ndelig, menneskelig, dyrisk og astral-vital − er aspekter fra den grundlĂŠggende eller Ăžverste Atman i opbygningen. De forskellige enheder med deres reproduktive praksis er faktisk de kausale principper eller legemer i den uendelige rĂŠkke af reinkarnationer som enhver skabning gennemgĂ„r som en karmisk nĂždvendighed under den kosmiske manvantara − og derfor reprĂŠsenterer de forskellige enheder det ydre eller legemlige aspekt, som udgĂžr de respektive karanopadhier eller karana-sharira. (Se ogsĂ„ Atman, Ishvara, Karana-sharira, Karanopadhi, Kausallegeme, Manvantara, Monade og Svabhava).
Karanda
Se Kalavingka.
Karaniya-metta-sutta
(Sanskrit). Karaniya-metta-sutta kan oversĂŠttes med ânĂŠstekĂŠrlighedâ. Begreberne ren, uselvisk kĂŠrlighed (metta) og medfĂžlelse (karuna) er det nĂŠrmeste, man kommer en betegnelse for buddhistisk nĂŠstekĂŠrlighed.
Karanopadhi
(Sanskrit). Karanopadhi bestĂ„r af âkaranaâ, der betyder âĂ„rsagâ, og âupadhiâ, der betyder âbaseâ, âredskabâ, âlegemeâ eller âforklĂŠdningâ. Karanopadhi er âĂ„rsagslegemetâ eller âkausallegemetâ. Den kaldes karanopadhi − âgrundlaget for Ă„rsagenâ − af taraka raja yogierne. Det er sjĂŠlens legeme pĂ„ kausalplanet â sjĂŠlens eget plan − og det er udgangspunkt for utallige inkarnationer i den fysiske verden. Upadhi â den anden del af ordet â oversĂŠttes ofte med âredskabâ, men selv om âredskabâ giver den umiddelbare betydning, fĂ„r man ikke ordets essentielle betydning, som er âklĂŠdningâ, âforklĂŠdningâ eller âmaskeâ, som menneskets monade (Ă„nd) ifĂžrer sig, nĂ„r den manifesterer sig pĂ„ de lavere planer. Esoterisk set kan man nĂŠsten sĂŠtte lighedstegn mellem karanopadhi og maya eller de illusoriske forklĂŠdninger, som monaden beliver og manifesterer sig i. Betydningen af karanopadhi er derfor dual. Den fĂžrste er nem at forstĂ„, for Ă„rsagen til at skabe reinkarnerende personligheder er avidya, som snarere betyder uvidenskabelig end uvidenhed, for nĂ„r den reinkarnerende enhed gennem mange inkarnationer i stof, form og legemer har afkastet stoffets og legemernes lĂŠnker og har erhvervet sig selvbevidst erkendelse af sine egne guddommelige krĂŠfter, og derved har gennemskuet maya, bliver den det, der kaldes en jivanmukta. Det er kun ufuldkomne sjĂŠle, der er forpligtet af naturens cykliske lov til at gennemgĂ„ de gentagende inkarnationer pĂ„ det fysiske plan for at lĂŠre selvkontrol og herredĂžmme over alle naturens eksistensplaner. EfterhĂ„nden som der sker fremskridt inden for viden, visdom og medfĂžlelse, ligner den reinkarnerende enhed sin Ă„ndelige modpol mere og mere, og bliver mindre underlagt avidya. Karanopadhi svarer til ananda-maya-kosha i den vedantiske klassificering, og til sushupti, der er en dyb, drĂžmmelĂžs, sovende tilstand. (Se ogsĂ„ Ananda-maya-kosha, Anna-maya-kosha, Avidya, Jivanmukta, Karana-Sharira, Karanatman, Kausallegeme, Mana-maya-kosha, Maya, Monade, SjĂŠl, Solengel, Sushupti, Vidya og Vijnana-maya-kosha).
Kardinalpunkter
Kardinalpunkter er enten de fire vigtigste punkter i kompasset (nord, Ăžst, syd, vest), eller de fire vigtigste zodiakale konstellationer − VĂŠdderen, Krebsen, VĂŠgten og Stenbukken. Men pga. jĂŠvndĂžgnsprĂŠcessionerne skifter konstellationerne i tidens lĂžb. De fire punkter er forbundet med de fire arme pĂ„ det ligearmede kors eller svastika, med ogsĂ„ med kubussen â med tilfĂžjelse af de fire punkter for zenit og nadir (det usynlige punkt pĂ„ himmelhvĂŠlvingen, der er lodret under iagttageren). Kosmisk reprĂŠsenterer de fire kardinalpunkter en bestemt manifestationsfase, hvor de tre bliver fire. I dette tilfĂŠlde er det stoffets tal. Zohar siger, at de tre urelementer, de fire kardinalpunkter og alle naturens krĂŠfter skaber âViljens Stemmeâ, som er identisk med den manifesterede Logos. Zeus omfattede iflg. det gamle orakel pĂ„ Dodona selv de fire elementer og de fire kardinalpunkter. Brahma har tilsvarende fire ansigter. Pyramiden bestĂ„r af en trekant, der gentages pĂ„ de fire kardinalpunkter. De fire kardinalpunkter hersker over − eller er manifestationer af â de fire kosmiske Ă„nder, drager eller maharajaer. I buddhismen er de chatur-maharajaer (de fire store konger), som er de skjulte visdomsdrager eller himmelske nagaer (slanger). Hinduismen er det de fire, seks eller otte lokapalaer. I de egyptiske og jĂždiske templer var punkterne reprĂŠsenteret ved de fire farver pĂ„ forhĂŠnget fĂžr Adytum. (Se ogsĂ„ Adytum, Chatur-maharaja, Equinox, Kubus, Lokapala, Maharaja, Naga, Svastika, Zenit, Zeus, Zodiak og Zohar).
Karkata
(Sanskrit). Karkata eller Karkataka er Krebsen eller Cancer, som er zodiakens 4. stjernetegn. Stjernetegnet reprÊsenterer den hellige tetragram, og det fuldender den fÞrste firfoldighed. (Se ogsÄ Krebsen, Tetragram, Tetragrammaton og Zodiak).
Karma
(Sanskrit). Karma stammer fra roden âkriâ, der betyder âat gĂžreâ, âat udfĂžreâ eller âat handleâ. At handle vil sige Ă„rsagerne til og konsekvenserne af handlingen â dvs. den, der skaber forandringer. Normalt oversĂŠttes karma med âhandlingâ, og man siger, at karma er âskĂŠbnebestemtâ, for al handling er Ă„rsagsskabende, men det er vigtigt at vide, at ikke-handling ogsĂ„ betragtes som handling. Karma er loven om Ă„rsag og virkning. Princippet i karmaloven er i overensstemmelse med Isaac Newton, der sagde: âEnhver aktion medfĂžrer en lige sĂ„ stor og modsatrettet reaktionâ. Karmaloven kaldes derfor retfĂŠrdighedens og gengĂŠldelsens lov: âHvad et menneske sĂ„r, skal det hĂžsteâ. Karma skaber balance og genopretter harmoni, og derfor skaber karmaloven retfĂŠrdighed iflg. kausalitetsprincippet. Karma genskaber ligevĂŠgt ved at kompensere og justere alle handlinger, som er urimelige eller forkerte. Derfor kaldes karmaloven ofte loven om gengĂŠldelse, men karma indebĂŠrer hverken belĂžnning eller straf. Loven er baseret pĂ„ naturens behov for harmonisk ligevĂŠgt. Karma er ofte misforstĂ„et som âskĂŠbnens uafvendelighedâ, men karma stĂ„r reelt for alt det, man ikke har vĂŠret bevidst om, det, som man kun har forstĂ„et delvist, og det, som man har undladt at konfrontere. Ved et menneskes positive eller negative karma forstĂ„r man den samlede opsparede sum af virkninger, som mennesket selv har vĂŠret Ă„rsag til i det aktuelle liv eller i tidligere inkarnationer, og som fĂžr eller senere skal afbalanceres. Karma betinger pĂ„ den mĂ„de et menneskes skĂŠbne i nĂŠste eller fremtidige liv. Karmaloven virker bl.a. via underbevidstheden, som fĂ„r mennesket bragt i situationer, hvor det kan gennemfĂžre de opgaver, Ăžnsker og beslutninger, der endnu ikke er opfyldt. Det er vigtigt desuden at inddrage den kollektive karma â dvs. den sociale pĂ„virkning, som et mennesket er udsat for, og som spiller en rolle i menneskes karma. Iflg. buddhismen er karma den moralske kerne hos enhver skabning, og det er kun karmaen, der overlever dĂžden og fortsĂŠtter i reinkarnation. Det betyder, at der ikke bliver andet tilbage af personligheden end Ă„rsagerne, som personligheden har skabt. Ă
rsagerne er udĂždelige. Den grĂŠske gudinde Nemesis, som er den straffende retfĂŠrdighed, var en personificering af et af karmas aspekter. Nemesis har imidlertid kun Ă©n betydning − dĂ„rlig karma. Nemesis og mange andre navne blev en praksis, som i populĂŠre forestillinger antog skikkelse af hĂŠvnende guder. Ă
rsagen er, at intet er livlĂžst i Universet, og derfor er det ikke overraskende at hĂžre om Karmas Herrer og eller lipikaer, der holder regnskab med karmaen iflg. Ă„ndsvidenskaben. Karma skal naturligvis overfĂžres af levende skabninger, for der findes ikke andre muligheder. Universet og den universelle natur er ikke andet end Ă©n stor og nĂŠsten grĂŠnselĂžs skabning med en struktur, lovmĂŠssigheder og aktiviteter, som bestĂ„r af utallige hierarkier, der er opbygget af skabninger i alverdens kvaliteter. De betinger ikke alene naturen, for de er i virkeligheden selve den universelle natur. Menneskets handlinger udvikler reelt levende skabninger, som pĂ„virker andre mennesker, og i sidste ende reagerer de pĂ„ den, der har skabt dem. Skabningerne er karmas reprĂŠsentanter pĂ„ Ă©t plan, og pĂ„ hĂžjere planer er det andre skabninger, der reprĂŠsenterer karma. En esoteriker eller en filosof taler derfor aldrig om forsynets godhed eller ondskab, men identificerer den med karma. Effekten af karma pĂ„ mennesket er derfor blot en naturlig reaktion pĂ„ dets handlinger, som kan betegnes som halve handlinger, for de er ikke afsluttet, fĂžr reaktionen respekteres og harmoni og balance genskabes. Konsekvenserne af handlingerne opstĂ„r ikke nĂždvendigvis omgĂ„ende, og derfor kan de vise sig pĂ„ et senere tidspunkt i livet eller i kommende liv, hvor mennesket har udviklet evnen til at forstĂ„ reaktionen og ĂŠndre adfĂŠrd. Karma tilsidesĂŠtter ikke menneskets fri vilje, Karma indebĂŠrer heller ikke fatalisme (opfattelsen af, at alt er forudbestemt) eller mekanistisk determinisme. Karma er ikke en mekanisk kĂŠde, der forbinder Ă„rsag og virkning, for det vil medfĂžre, at enhver handling er forudbestemt af tidligere handlinger og ingen anden Ă„rsag. Mennesket er dybest set en guddommelig gnist, der udtrykker sig via en rĂŠkke legemer, der gĂžr det muligt at vĂŠre bevidst og handlende pĂ„ legemernes respektive planer. Pga. af kontrakten med hĂžjere planer har mennesket magt til at bringe nye krĂŠfter i aktion, og derfor er det ikke bundet til sin karma i mekanistisk forstand. PĂ„ den anden side er det meningslĂžst at tale om en absolut fri vilje. Mennesket har fĂžrst og fremmest frie valg. Viljen bliver imidlertid mere og mere frigjort efterhĂ„nden som mennesket trĂŠnger dybere ind i sin natur − men processen skal altid aktiveres af et motiv, og dermed bliver karmaen betinget af motivet. Der er mange typer af karma − eksempelvis menneskehedens karma, racens karma, den nationale karma, familiekarma, individuel karma osv. Karma er en kĂŠde af Ă„rsagssammenhĂŠnge. Er der i tale om et menneske, kan man sige, at det i sin natur opsummerer bĂ„de fortid og fremtid, som er dets personlige karma. Men hele Universet og alle skabninger er desuden forbundet, og derfor kan intet menneske have eksklusive interesser, og dybest set er alle skabningers karma forbundet og identiske. Karma hverken straffer eller belĂžnner. Karma i sit moralske aspekt er udtryk for kosmisk retfĂŠrdighed. Karma forhindrer ikke, at man hjĂŠlper andre, og karma gĂžr det heller ikke formĂ„lslĂžs at praktisere medfĂžlelse, for man pĂ„fĂžrer sig som sagt ansvar ved bĂ„de at undlade at handle og ved at handle. (Se ogsĂ„ Buddhisme, Fri vilje, Karma-bandha, Karma-Nemesis, Karma-phala, Karma-sakshin, Karma-yoga, Karma-saya, Lipika, Nemesis og Ă
rsag og virkning).
Karma-bandha
(Sanskrit). Karma-bandha bestĂ„r af âkarmaâ, der betyder âhandlingâ eller âaktivitetâ, og âbandhaâ, der betyder âbindingâ eller âlĂŠnkeâ. Karma-bandha er derfor de bindinger, som karma eller handlinger skaber i gentagne inkarnationer. De karmiske bĂ„nd bestĂ„r af tanker, fĂžlelser og handlinger. En skabning, som er uden karma-bandha, har opnĂ„et frihed for de fĂŠngslende lĂŠnker, og har frigjort sig fra tiltrĂŠkning til det materialistiske liv. Det er en jivanmukta, som stadig har den karma, der er knyttet til det bevidsthedsplan, som jivanmuktaen befinder sig pĂ„. En jivanmukta kan kun lĂžfte sig over karmaen i forhold til livet i de lavere verdener. Enhver skabning uanset udviklingsniveau lever som et individualiseret monadisk center, som uundgĂ„eligt skaber karma, der svarer til eksistensplanet. Karma betyder enhver form for handling eller aktivitet − Ă„ndelig, intellektuel, psykologisk, astral eller fysisk. Selv manglende handling betragtes som et valg og en handling. Mennesket, der lever pĂ„ de lavere eksistensplaner, skaber karma, der svarer til mennesket og dets miljĂž − men selv hĂžjt Ă„ndelige bevidstheder skaber naturligvis karma pĂ„ i deres respektive eksistensplan, og karmaen svarer til deres ophĂžjede tilstand. Ă
rsagen er, at de er individualiserede og aktive. (Se ogsÄ Jivanmukta, Karma, Karma-nemesis, Karma-phala, Karma-sakshin, Karma-yoga og Karma-saya).
Karma-kanda
(Sanskrit). Karma-kanda er den del af Shruti eller de vediske skrifter, der vedrÞrer ceremonielle handlinger og offerritualer. H.P. Blavatsky betragter dem som ligegyldige Ändeligt set. Karma-kanda er ogsÄ et af skrifterne hos jainisterne. (Se ogsÄ Jaina, Jainister, Karma, Shruti og Veda).
Karma-marga
Se Marga.
Karma-nemesis
(Sanskrit/grĂŠsk). Karma-nemesis bestĂ„r af sanskritordet âkarmaâ, der betyder âhandlingâ eller âĂ„rsag og virkningâ, og det grĂŠske Nemesis, der var betegnelsen for gudinden for harmoni og gengĂŠldelse. Karma-nemesis er den fastsatte karmiske skĂŠbne for enhver skabning. Karmaen ligger latent i livskimen, og den udfoldes gradvist i lĂžbet af vĂŠksten og udviklingen. Universet som helhed opfylder − i lĂžbet af sin cykliske evolution − alt hvad der er indeholdt i kimen, som var latent ved manifestationens begyndelse. Hver enkelt skabning, som essentielt er en gnist af det guddommelige liv, fĂžlger den samme gĂ„defulde karmiske lov, og det gĂŠlder samtlige verdener og alle skabninger i dem. Den skĂŠbne, der ligger i den karmiske kim, er den skĂŠbne, som er forbundet med den Ă„ndelige skabning og dens forskellige egenskaber, og egenskaberne som helhed â som er skabningens svabhava − er udtryk for skabningens andel af den frie vilje, der i lange tidsaldre vil fĂžre den ud pĂ„ gĂ„defulde biveje i dens evolutionĂŠre vĂŠkst. Den inkarnerede personlighed har evnen til at foretage valg, men den kan midlertidigt komme ud pĂ„ lange afveje i forhold til den lige udviklingsvej, som er dens guddommelige skĂŠbne, for den lokkes pĂ„ afveje af tiltrĂŠkningskraften fra de lavere manifestationsplaner. De karmiske resultater, som bliver til Karma-nemesis, kan ikke undgĂ„s. De skal bearbejdes og gennemskues. Det er en positiv, men ubĂžnhĂžrlig justering og genoprettelse af harmonien. SkĂŠbnen er derfor ikke udtryk for fatalisme (opfattelsen af, at alt er forudbestemt), men i stedet bekrĂŠftes tanken om, at karma er ulĂžseligt forbundet med den frie vilje Ă„ndeligt set. Kimen til Karma-nemesis er konsekvenserne af handlinger, fĂžlelser og tanker, der er udtryk for en selvstĂŠndig vilje, og den medfĂžrer en virkning. Der er derfor to typer af skĂŠbne − det, som skabningen under udvikling har opsparet som karakter, tilbĂžjeligheder, fordomme og svabhava i tidligere inkarnationer, og det, som skabningen i kraft af sin begrĂŠnsede frie vilje, har oplagret til sin fremtid, og det er i helt overensstemmelse med udĂžvelsen af den frie vilje eller det frie valg. (Se ogsĂ„ Fri vilje, Karma, Karma-bandha, Karma-phala, Karma-sakshin, Karma-yoga, Karma-saya, Nemesis, Svabhava og Ă
rsag og virkning).
Karma-phala
(Sanskrit). Karma-phala bestĂ„r af âkarmaâ, der betyder âhandlingâ eller âĂ„rsag og virkningâ, og âphalaâ, der betyder âfrugtâ eller âresultatâ â frugten af de handlinger, der er udfĂžrt â dvs. de samlede konsekvenser af en skabnings handlinger. Karma-phala er derfor yoga-filosofiens betegnelse for karmiske virkninger. Karmaloven er loven om Ă„rsag og virkning pĂ„ godt og ondt, og karma-phala reprĂŠsenterer derfor karmisk tilbagevirkning. Karma-phala skal opfattes positivt, for alle handlinger uden undtagelse giver resultater eller virkninger. Uanset hvad man gĂžr, sĂ„ skaber man virkninger. Iflg. hinduistisk filosofi er der tale om alle former for handlinger â herunder handling i tanker, fĂžlelser, ord og adfĂŠrd. Positive handlinger giver positiv tilbagevirkning, og negative handlinger giver negativ tilbagevirkning. Karma-phala kan opdeles i tre typer: Sanchita-karma-phala, som er virkninger, der modtages i det aktuelle liv pga. handlinger i tidligere liv. Prarabdha-karma-phala er virkninger, der stammer fra handlinger i nuvĂŠrende liv. Kryamana-karma-phala er handlinger, der er udfĂžrt i det nuvĂŠrende liv, men hvor virkningerne fĂžrst vil vise sig i kommende liv. (Se ogsĂ„ Buddha-phala, Karma, Karma-bandha, Karma-nemesis, Karma-sakshin, Karma-yoga, Karma-saya, Phala og Sanchita).
Karma-sakshin
(Sanskrit). Karma-sakshin eller karma-saksin betyder âvidnet til menneskehedens karmaâ. Karma-sakshin er af Suryas titler. (Se ogsĂ„ Karma, Karma-bandha, Karma-nemesis, Karma-phala, Karma-yoga, Karma-saya og Surya).
Karma-sannyasa-yoga
(Sanskrit). Karma-sannyasa-yoga er opnÄelse af enhed med den hÞjeste ved hjÊlp af forsagelse af al handling til personlig fordel. Karma-sannyasa-yoga omtales i 5. kapitel i Bhagavad-Gita. En asket, der ikke sÞger noget til sig selv, og ikke afviser noget til sig selv, er upÄvirket af modsÊtningernes par (dualitet), derved frigÞres asketen fra de lÊnker, der er smedet via handlinger eller karma. At give afkald pÄ handling og pÄ hengivenhed via handling medfÞrer begge den endelige frigÞrelse. Og i forhold til forsagelse er hengivenhed via handling eller karma-yoga den suverÊnt bedste metode. (Se ogsÄ Bhagavad-Gita, Karma, Karma-bandha, Karma-nemesis, Karma-phala, Karma-sakshin, Karma-yoga og Karma-saya).
Karma-saya
(Sanskrit). Karma-saya bestĂ„r af âkarmaâ, der betyder âhandlingâ, og âsayaâ, der betyder âseksuel lystâ, âbegĂŠrâ og âlidenskabâ â herunder âi hjertetâ. Karma-saya er betegnelsen for latente handlingsindtryk, som vil skabe virkninger fĂžr eller senere. Karma-saya er den samlede sum af de indtryk, der er efterladt af ethvert seksuelt forhold (fysisk, fĂžlelsesmĂŠssigt og mentalt). Med andre ord efterlader tidligere seksuelle forhold karmiske spor i underbevidstheden, og karma-saya er en slags karmisk lager for den form for indtryk. Karma-saya kan overvindes ved at forstĂ„ de bagvedliggende Ă„rsager. Dyb meditation pĂ„ fĂžlelsesmĂŠssige kriser giver kontakt til karma-saya, og forstĂ„elsen kommer fra sjĂŠlen. Uden selverkendelse og meditation for at finde Ă„rsagerne er forstĂ„else og efterfĂžlgende eliminering af karma-saya umulig, og karma-saya oplagres i tankesindet og bliver Ă„rsag til lidelse. (Se ogsĂ„ Karma, Karma-bandha, Karma-nemesis, Karma-phala og Karma-sakshin).
|
