Nada
(Sanskrit). Nada er den lydløse lyd eller “stilhedens røst”.
Nadi
(Sanskrit). En nadi er en psykisk nervekanal – en æterisk genpart af de fysiske nerver. Hele legemet er gennemvævet af nadier, som nerveenergierne strømmer igennem. Særligt vigtige er nadierne ida og pingala (henholdsvis til venstre og til højre for rygsøjlen) og Sushumna, der befinder sig i midten af rygsøjlen. Chakraernes centre ligger langs sushumna.
Nadi shodhana pranayama
(Sanskrit). Nadi (?) shodhana pranayama er en åndedrætsteknik. Den er et supplement til “vekselåndedrættet”, som afbalancerer energistrømmen i nadierne og renser energikanalerne ved at skabe et afbalanceret åndedræt gennem højre og venstre næsebor.
Naga
(Sanskrit). Naga betyder “slange”. I de indiske skrifter kaldes de indviede og vismændene ofte nagaer eller slanger.
Nagarjuna
(Sanskrit). Nagarjuna er en af de tre store buddhistiske lærere og reformatorer fra den kristne æras første århundreder, der kaldes “buddhismens tre sole”. Nagarjuna grundlagde buddhismens esoteriske Mahayana-skole, og det var ham, der efter sin omvendelse til buddhismen drog til Kina og omvendte størstedelen af befolkningen. (Se også Gautama Buddha).
Nakht
(Egyptologi). Nakhts grav ligger i Theben (Luxor) nærmere bestemt i el-Qurna. Nakht var skriver i Amon-templet, og hans grav blev udhugget og farvelagt i 18. dynasti (ca. 1425 f.Kr.). Reliefferne vises i stort set alle moderne bøger om egyptisk kunst. Det er ikke de traditionelle scener med ofringer og bøn, der har gjort Nakhts grav berømt, men scener fra det daglige liv: Pløjning af markerne, kornhøsten, vinhøsten, jagt og fiskeri i siv- og papyruskrattet, samt de fine afbildninger af kvindelige musikanter og dansepiger ved begravelsesfester.
Naljor
(Sanskrit). Naljor er hellige mænd, mestre eller kyndige i den evige visdom.
Namaskara
Ordet namaskara er en meget brugt hilsen i Østen, der betyder: Jeg hilser det guddommelige i dig. Denne anerkendelse indeholder en magisk kraft til at vække den essentielle guddommelighed, og den minder os om den og hilser den, og brugen af denne hilsen er en teknik, der ikke kun fører i en ny retning og koordinerer os med guddommelighed, men den sætter os også i stand til at udstråle velsignelser på en særlig dynamisk måde og således til at være agenter for guddommelighed, uanset hvornår vi vil anvende den.
Namu myoho renge kyo
(Sanskrit). Namu myoho renge kyo betyder "æret være den mystiske (eller underfulde) lovs Lutus-skrift. Nichiren buddhismens mandala.
Narmer
(Egyptologi). Narmer-paletten er det ældste fund, der viser en farao. De to lande var samlet under én magtfuld konge. Egyptologerne antager, at kongen, der først opnåede dette, var den legendariske Menes, men det er aldrig bevidnet af arkæologien, idet intet fund bærer hans navn eller kongesymbol. Men eftersom mange konger havde flere navne, arbejder egyptologerne ud fra teorie om, at Menes kan identificeres under andre navne. Narmer-paletten viser en konge, der erobrer Deltaet, og det mener mange er bevis på, at Narmer var Menes. Her er det vigtigt at bemærke, at Narmer ikke bærer dobbeltkronen – han bærer kronen for Nedre-Egypten på den side af paletten, der viser, hvordan han nedkæmper fjenderne. En genstand i ibenholt fundet ved Sakkara, viser Narmers efterfølger Aha sammen med symbolet på “menneske” (engelsk: “Man”), hvilket kunne indikere, at Aha var Menes. Ifølge C.W. Leadbeater er Menes identisk med Manuen, som er menneskehedens stamfader. Manu eller Menes blev til manas (sanskrit), som betyder “tænkeren”. Tænkeevnen er som bekendt den mest karakteristiske egenskab hos mennesket. “Manas” blev til “man” eller “menneske”. Ifølge Herodots optegnelser, var det Menes, der ændrede Nilens løb og byggede en dæmning eller en mur ved nutidens Memphis. Se også "Menes".
Nasagra/nasikagra mudra
(Sanskrit). Nasagra/nasikagra mudra er en håndstilling, der anvendes under pranayama for at veksle åndedrættets strøm gennem næseborene.
Nataraj
(Sanskrit) Nataraj er betegnelsen for Shivas dansende aspekt. Shivas ekstatiske kosmiske dans er på én gang skabende og ødelæggende. Undertiden danser han sammen med sin mage, Kali eller Durga.
Natarajasana
(Sanskrit). Natarajasana er en yogaøvelse, der er opkaldt efter guden Shiva. Det er en balancestilling, der strækker musklerne på det fysiske legemes forside.
Naturriger
Naturriger er betegnelsen for evolutionssystemets forskellige niveauer, hvor man i åndsvidenskaben regner med syv. Det laveste er mineralriget, og herefter følger planteriget, dyreriget og menneskeriget. Det femte naturrige kaldes det overmenneskelige rige, sjælenes rige eller gudsriget, men består reelt af tre niveauer, som også kaldes elementalriger. Det sjette og det syvende naturrige har endnu ikke fået et navn, fordi denne eksistensmulighed endnu er fjern − selv for den indviedes bevidsthed.
Naturånder
Naturånder er ikke-menneskelige intelligente eller halvintelligente væsener i naturen af forskellige grader. De har intet fysisk legeme, og hører ikke til menneskehedens udviklingslinje. De lavtstående naturånder har æteriske legemer og de højt udviklede er astrale væsener. De fleste tilhører dog de lavere trin af devaernes evolutionslinje. De deles sædvanligvis i fem hovedgrupper, der svarer til de fem manifesterede elementer: Æterens, ildens, luftens, vandets og jordens naturånder eller elementaler. Middelalderens alkymister kaldte de fire sidste grupper for henholdsvis salamandre, sylfer eller sylfider, undiner og gnomer. Der findes yderligere to klasser, men de er endnu ikke i manifestation, da der på nuværende tidspunkt kun er manifesteret fem elementer. I folketroen og mytologierne har naturånderne fået mange navne, f.eks. nymfer, dryader, alfer, ellepiger (luftånder), havfruer, nøkker (vandånder), nisser, dværge, kobolter, underjordiske, trolde (jordånder) etc.
Nauli
(Sanskrit). Nauli er underlivsmassage – en udrensningsteknik (shatkarma), hvor der anvendes sammentrækning af bugmuskler og underlivsmuskler.
Necho II
(Egyptologi). Necho II (ca. 609-593 f.Kr.) omtales ikke ofte på de egyptiske monumenter, men han har alligevel fået en ærefuld plads i historien. Han var konge i 26. dynasti (ca. 663-525 f.Kr.), og han viste stor interesse for de omgivende lande. Straks efter at han kom til magten, invaderede han Asien. Han nedkæmpede Judæas konge, Josiah, som forsøgte at afskære ham vejen gennem Megiddo. Josiah faldt i kampen, og Necho II indsatte en regent efter eget valg i hans sted. I fire år var han hersker over Palæstina og Syrien, men hans hær blev konfronteret med Nebuchadrezzar ved Carchemish (ca. 605 f.Kr.), og Nechos asiatiske imperium smuldrede. Herodot fortæller, at det var denne konge, der begyndte udgravningen af Suez-kanalen.
Nectanebo
(Egyptologi). Nectanebo I (378-361 f.Kr.) og Nectanebo II (358-341 f.Kr.) hører til blandt de sidste egyptiske faraoner. Sammen med Tachos (Djeho) (360-359 f.Kr.) udgjorde de det 30. dynasti. Deres regeringstid var præget af kampe med indtrængende persiske angribere, først kampen mod Pharnabazus, derefter mod Artaxerxes III og på samme tid måtte de forsøge at indgå græske alliancer (Sparta efter Athens frafald). På hjemmefronten var disse egyptiske faraoner store bygherrer, og det var dem, der påtog sig arbejdet med at restaurere adgangsvejene til de egyptiske templer. I mange tilfælde har de ptolemæiske arkitekter, som er kendt for at bygge de store sanktuarier, der kan besøges i dag, blot videreført de ambitiøse projekter, der blev iværksat af disse faraoner.
Nefertete
(Egyptologi). Nefertete betyder "den smukke er kommet". Nefertete var farao Akhenatons dronning og hustru. Hendes gemals religiøse revolution var med til at give hende berømmelse, men det er ikke mindst de smukke statuer af hende, der har gjort hende berømt i nutiden. Akhenaton gav dronningen en fremtrædende rolle. Det begyndte i virkeligheden allerede under faderen, Amenhotep III, hvor kongen og dronningen blev vist sammen og i samme størrelse i modsætning til tidligere faraoner, som oftest henviste dronningen til en tilsyneladende ydmyg placering som lilleputstatue bag kongens ben. Hensigten var imidlertid ikke at nedgøre eller reducere det feminine princip, men at fokusere på det maskuline princip. Forskerne mener, at Akhenaton introducerede en ny opfattelse af kongeparrets position i forhold til guderne. Esoterisk set er det korrekt, at Aton, Akhenaton og Nefertete som noget nyt dannede en guddommelig triade, hvor Aton symboliserede ånden, Nefertete repræsenterede stoffet og Akhenaton var symbol på sjælen. Men det er vigtigt at bemærke, at den samme symbolik kendes fra tidligere i historien, for her hører vi blandt andet om triaden Ra, Hathor og Horus. Faderen (ånden) i himmelen var Ra, dronningen (stoffet) var Hathor og faraoen (sjælen) var Horus. Grundlæggende er der således intet nyt i Akhenatons nye religion. Den er baseret på de oprindelige og evige principper.
Neferteti
(Egyptologi). Se Nefertete.
Neith
(Egyptologi). Neith er en meget gammel gudinde. Hendes kult fandtes i Saïs, og hun blev vist i mange former og med forskellige funktioner. Til tider blev hun præsenteret som en androgyn skaber-”gudinde”, som symboliserede urhavet, der som det første kom til syne, og ud af dette urhav opstod al skabelse. Hun blev dermed Solens moder. Til tider blev hun sammenlignet med gudinden Nut, himlens eller himmelrummets gudinde, mens hun i andre situationer ses med bue og pil, hvor hun fik rollen som søvnens skytsengel. Hun var gudinde for hellige salver og olier, og det var hende, der var opfinder af vævekunsten. Hun var desuden en af de vogtende gudinder eller engle ved sarkofagen og kanopekrukkerne. Hendes kult varierede fra sted til sted, og somme tider blev hun associeret med krokodilleguden Sobek - andre gange med Osiris, som ligeledes var relateret til Sobek. Grækerne identificerede hende med Athena.
Nekhbet
(Egyptologi).
Nekhbet er en gribbegudinde, der er knyttet til byen el-Kab i Øvre-Egypten. Nekhbet blev hurtigt skytsgudinde for det sydlige Egypten på samme måde som Wadjet blev symbol for Nedre-Egypten. Hun herskede over ørkenens Wadier (vandårer), og hun fik til en vis grad en plads i solcyklussen. I en mere populær tolkning anses hun for at være gudinde for fødsler, og grækerne identificerede hende med Eileithya.
Nekkhamma
(Sanskrit) Nekkhamma betyder "afkald".
Nekromanti
(Græsk). Nekromanti betyder “åndemaning”, og er en slags magi, der gik ud på at søge råd hos de døde. Den omtales i folkeviser og sagn, hvor helten f.eks. søger råd hos sin døde mor o.l. Nekromanti må nærmest regnes for sort magi, men må ikke forveksles med almindelig spiritisme.
Nekropol
(Egyptologi). Nekropoler er store begravelsespladser. I det gamle Egypten var nekropoler de dødes byer, men de var ikke døde byer. Et sandt netværk af skikke og traditioner – retslige, økonomiske og religiøse – garanterede de afdødes rettigheder og stillede mangfoldige tjenestefolk til deres rådighed. I Egypten var der aldrig tale om ”gravens stilhed”. Håndværkere af alle slags var travlt beskæftiget med at bygge eller restaurere kongernes eller adelens gravkomplekser. Begravelsespræster arbejdede her med at udføre de vedtagne ritualer generation efter generation. Familie og venner besøgte løbende mastabaerne for at opretholde kontakten til de afdøde via ka-statuerne ved den falske dør i mastabaerne. Myndighederne overvågede præsternes aktiviteter og sørgede for den rette fordeling af bevillingerne, og de inspicerede jævnligt gravene. Tider med hungersnød fik gravrøvere til at ignorere risikoen for gudernes vrede og plyndre gravene.
Nekropolis
(Egyptologi). Se Nekropol.
Nemes
(Egyptologi). Den såkaldte nemes-hovedklædning var daglig hovedbeklædning i det gamle Egypten. Den var stor nok til at rumme den runde paryk, og bestod af et hvidt hovedklæde med blå eller røde striber, der gik rundt om panden og bag ørerne og var bundet i nakken. Det hang ned over skuldrene til brystet på begge sider af ansigtet, og nåede bagtil ned til midt på ryggen.
Nemesis
(Græsk). Se Karma.
Neofyt
(Græsk). En neofyt var en kandidat til indvielse. Før indvielsen måtte neofytterne gennemgå adskillige vanskelige prøver, navnlig ild-, vand-, luft- og jordprøverne.
Nephthys
(Egyptologi). Den egyptiske gudinde Nephthys var Seths hustru, som var Isis’ søster. Seth var Osiris’ skyggeside, og tilsvarende var Nephthys et lavere aspekt af Isis. Gudinder symboliserer stoffet, og stoffet rummer to sider – både selve stoffet eller dets byggesten og kraften til at bygge former af disse byggesten. Man kan også sige, at stoffet består af de synlige former og af den usynlige kraft, der bygger dem. Vi kan se, at en lotus vokser, men man kan ikke se de kræfter, der får den til at vokse. Denne symbolik har de gamle egyptere skjult i gudinderne Nephthys og Isis og deres indbyrdes forhold. Nephthys symboliserede den usynlige verden, mens Isis symboliserer den synlige. Nephthys vises som en smuk kvindeskikkelse, der er helt identisk med Isis, bortset fra kronen som hun bærer på hovedet. Isis bar en lille tronstol, men Nephthys bar en gral, der opsamler og rummer det, der strømmer oppefra. Isis var stoffets essens, og Nephthys var underlagt Isis. Hun modtog sine impulser fra Isis, og tilsammen skabte Isis og Nephthys stoffets syntese. Stoffets synlige og usynlige kræfter udgør en uadskillelig helhed.
Neptun
(Latin). I den romerske gudelære er Neptun havets gud. Den samme som grækernes Poseidon og hinduernes Varuna.
Neter
(Egyptologi). Se Neteru.
|
Neteru
(Egyptologi). Egyptens religiøse skrifter afspejler en konsekvent panteisme, og der er hyppige referencer til de åndelige væsener, som er skabere af livet – ”Neteru”. Neteru er et ord, der sædvanligvis oversættes med ”guder”. ”Neter” var den individuelle guddom for et sted eller for en aktivitet – eller højere væseners kræfter. Siden koden til hieroglyfskrivningen blev brudt i det 19. århundrede har man oversat ”Neter” med ”gud”. Men en del progressive forskere mener i dag, at egypternes tilsyneladende komplekse kosmologiske system med den enorme række af guder, gudinder og dyresymboler, var selve sproget i den hellige videnskab. Neteru repræsenterer systemets ”noder”, og Neteru forener principper og funktioner i sammensatte figurer, som hver især repræsenterer et rige, som både er en ide og et bevidsthedsområde med mulighed for aktivitet og erfaring. Neter (?) betyder også ”kraft” eller ”magt” i abstrakt forstand. Hermed mener man et ”højerestående væsen” eller en ”gud”, men ikke adskilt fra menneskelivet sådan som vi forstår det i dag. Ifølge de gamle egypteres opfattelse gennemtrænger Neteru menneskelivet og naturen, og i menneskeligt perspektiv udgør de derfor en ”hellig” eller ”guddommelig” dimension i forhold til personer, steder og genstande. Neterus ophøjede hellighed adskiller dem ikke fra mennesket, men binder dem sammen med mennesket og alle ting. Derfor er Neter ikke kraftens ophav, men en eksponent for den. Begrebet Neter adskiller også levende og bevidst stof fra levende og ubevidst. Alt stof er levende. Alt stof er desuden bevidst, men bevidstheden kan befindes sig på et så lavt niveau, at den opleves som ubevidst eller endog ikke-eksisterende. I den egyptiske kosmologi – i alle perioder og overalt i landet – siges det, at Neter er ”opstået” af urhavet, som egypterne kaldte ”Nun” eller ”Paut”. Nogle gange refererer man kollektivt til Neteru med ordet ”Pauti” – ”Pauts mangfoldighed”.
Neti
(Sanskrit). Neti er yoga-lærens betegnelse for næseskylning, som er en hatha-yoga øvelse. Neti har til formål at rense slimhinderne i næsehulen ved hjælp af saltvand med legemstemperatur.
Neti kriya
(Sanskrit). Neti (?) kriya er en udrensningsteknik (shatkarma), hvor næsens passager eller bihuler renses. Jala neti er en del af de forskellige neti kriyas.
Netzach
(Hebraisk). Den 7. af de 10 sephiroth. Netzach er Guds sejr eller kærlighedens sejr. Netzach står under Venus' herredømme.
Nidra
(Sanskrit). Nidra betyder “søvn”, og er en af de fem bevægelser (vritti) i sindet.
Nilen
(Egyptologi). Navnet Nilen stammer fra grækerne, der kaldte floden ”Neilos”. Denne flod er verdens længste (6.537,16 kilometer). Den udspringer fra søerne Victoria og Albert m.fl. dybt inde i Afrika. De gamle egyptere havde ret, da de sagde, at Egypten er en gave fra Nilen. Uden Nilens livgivende vand ville Egypten være livløs ørken. Hvert år oversvømmede Nilen store landområder langs bredderne og aflejrede frugtbart slam. Midt i juni hvert år begyndte Nilen at stige. Oversvømmelsen tiltog i august og var på sit højeste i september. I efteråret faldt vandstanden hurtigt og var på sit laveste i maj. Flodens bevægelse blev omhyggeligt målt og noteret på templernes nilometre i århundredernes løb. I mange tekster siger egypterne, at Nilen er en guddom ved navn Hapi, men Nilens geografiske navn var ”Ioteru” (floden) – eller mere præcist ”Den Store Flod”, som var navnet på den sydlige flod, hvorimod Deltaet med de mange flodarme blev kaldt ”Floderne”. Hapi var ikke selve floden, men snarere Nilens ånd eller livgivende essens. Hapi var vandstrømmen, som udsprang af Nun (urhavet), som var ophav til hele universet. Oversvømmelsen hed ”Hapis ankomst”. I nogle myter var Hapi et lavere aspekt af skaberguden Khnum. (Se også Hapi og Khnum).
Nimbus
Nimbus er en glorie, et lys eller en glans, der omgiver et menneske.
Nippang
(Tibetansk). Nippang er det samme som nirvana.
Nirmanakaya
(Sanskrit). En Nirmanakaya er et menneske, der har opnået den høje indvielse, der betegnes ved Buddha-embedet – den tredje bardo-tilstand: Transformationslegemet. I stedet for at træde ind i nirvana (?) eller iføre sig dharmakaya-klædningen (som begge for evigt udelukker den indviede fra menneskenes verden) fortsætter denne Buddha sit arbejde for at hjælpe menneskeheden. Åndsvidenskaben oplyser, at Gautama Buddha er en Nirmanakaya, og på grund af den store forsagelse for menneskeslægtens skyld, kendes der ingen højere end ham.
Nirodha
(Sanskrit) Nirodha betyder at fastholde, kontrollere og undertrykke.
Nirvana
(Sanskrit). Oversættes ofte med "tomhed" eller "udslettelse" i betydningen den tilstand man opnår, når man undslipper den karmiske cirkel af genfødsel og smerte. Det er en tilstand af absolut forening med den universelle bevidsthed – “den rene tilstand” – på det nirvaniske eller atmiske plan. Det betyder ikke fuldstændig tilintetgørelse eller udslettelse, sådan som det ofte fejlagtigt tolkes, men blot tilintetgørelse af alt det hos mennesket, der er personligt, selvisk og forgængeligt, og som forbinder mennesket til stoffet eller den fysiske verden. En mester kan allerede her på Jorden hæve sin bevidsthed til den nirvaniske tilstand. Udelukkelse af alle ønsker medfører frigørelse fra alle bindinger og dermed fra fødsel, opvækst, forfald, død og genfødsel.
Nirvani
(Sanskrit). En mester eller adept, som har opnået nirvana.
Nirvikakalpa Samadhi
(Sanskrit). Nirvikakalpa Samadhi er yoga-lærens betegnelse for den højeste åndelige tilstand, hvori den individuelle bevidsthed smelter sammen med “bevidsthedsoceanet”. I denne tilstand bliver forestillingerne om subjekt og objekt og erkendelse til ét. Tilstanden er uden tanker, og der er enhed med den sande natur. Normalt vender mennesker ikke tilbage til fysisk tilværelse fra denne tilstand, bortset fra profeter og vismænd, der vender tilbage for at give menneskeheden et budskab.
Niyama
(Sanskrit). Niyama betyder "regel" eller "observans". Der er fem regler, som beskrives i Ashtanga Yoga af Patanjali. Niyama består af renhed, tilfredshed, strenghed, selvstudie og overgivelse til Gud. Niyama er en af de otte yogangas.
Njord
(Oldnordisk) En Njord er en af Vanerne – vandenes gud – dvs. de stille, rolige vande nærmest kysten, eller i floderne og søernes. Ude på havet hersker Ægir.
Nome
(Egyptologi). "Nome" stammer fra det græske “nomos”, som betyder “landskab” eller “provins”. Nutidens historikere har taget dette navn fra grækerne som en betegnelse for Egyptens administrationsdistrikter. De gamle grækere bemærkede straks egypternes præcise opdeling af landet i provinser, der blev styret af en “nomarch” – en offentlig valgt delegeret. Efter den makedoniske erobring af Egypten ændrede grækerne næppe den eksisterende administration, men overtog ordet “nome” fra egypterne. Før den græske periode var Egyptens “dobbeltrige (Øvre- og Nedre-Egypten) opdelt i “sepats” eller “provinser”. Symbolet “sepat” repræsenterede et stykke land, som oftest var opdelt af kanaler og grøfter. Tekster bekræfter, at nomer var opdelt efter overrislede arealer, inddæmninger, landbrugsområder og væksten i finanserne, som dengang bestod af naturalier. Det ældste kendte navn på en “nomarch” er, “ham, som graver kanaler”. I Gamle Rige var der 38 eller 39 nomer i Egypten, og denne liste over “sepats” blev en prototype eller en guddommelig arketype. I en senere periode blev antallet udvidet til 42 nomer, eller samme antal som dommere i “Dommens hal” – de dommere, der assisterede Osiris i domsafsigelsen over den afdøde – og samme antal som antallet af visdomsguden Tehutis visdomsbøger. Øvre-Egypten (sydlige Egypten) havde 22 nomer og Nedre-Egypten (nordlige del) var opdelt i 20 nomer.
Norner
(Oldnordisk). De tre gudinder i Eddaen, som spinder, måler og afklipper livets tråd for menneskene: Skæbnens, dvs. karmas tjenerinder. Deres navne er Urd (fortiden), Verdande (nutiden) og Skuld (fremtiden), og de er søstre, da fortid, nutid og fremtid er nøje forbundne med hinanden gennem karmas tråd.
Noumenon
(Græsk). Tingenes sande eller indre årsag og natur – i modsætning til de illusoriske, forgængelige ydre, fænomener eller “virkninger”.
Nous
(Græsk). En platonisk eller gnostisk betegnelse for højere manas – sjælen. Lavere manas kaldte grækerne for psyke.
Nubien
(Egyptologi). Nubien – Egyptens sydligste område – var oprindelig beboet af et mindre civiliseret folk, som dog var dygtige soldater. ”Nub” er det egyptiske ord for ”guld”, og Nubien betyder derfor ”Guldlandet”, for området var oprindeligt rigt på guld. Det var desuden kendt for ædelstene af god kvalitet og hårdt ædeltræ samt kvæg. Nubien var porten til det centrale Afrika, som var rigt på elfenben, ibenholt og sjældne dyr. Elephantine-nomen (se nome) blev indlemmet i Øvre-Egypten, og grænsen blev fastlagt ved 1. katarakt (Aswan). 2. katarakt blev erobret af kong Djers hær i 1. dynasti. Herskerne i Mellemste Rige erobrede Nedre-Nubien fra Semna til 2. katarakt. I Ny Rige (?) udvidede egypterne deres rige til 4. katarakt (Tutmosis III) og kom dermed i direkte kontakt med negroide stammer. Nubien fik selvstændig administration under ”den kongelige søn af Kush”. På dette tidspunkt var Egyptens magt på sit højeste. Senere, da faraonernes magt falmede, opnåede Nubien selvstændighed.
Numerologi
Numerologi er læren om tallenes betydning. Det er en talmystik der er baseret på, at alfabetets bogstaver har bestemte talværdier, og at tal og bogstaver står i et vist forhold til hinanden. Ved at beregne tværsummen, når man frem til et enkelt eller to cifre, som herefter kan tolkes på grundlag af en ældgammel tradition. Princippet er eksempelvis kendt fra det hebraiske sprog, hvor talmystik er et vigtigt element i tolkningen af teksterne.
Nut
(Egyptologi). Den egyptiske gudinde Nut må ikke forveksles med gudinden Nun, som var et symbol på urhavet. Nut var himlen eller mælkevejen. I den jødiske kabbala repræsenterer Nut “afgrunden” eller “kaos”, som skabelsen skal passere for at manifestere sig. Ordet “kaos” stammer i øvrigt fra græsk og betyder gab eller svælg – det vil sige det tomrum, som skabelsen skal passere for at gå fra umanifesteret tilstand til manifesteret − en proces der begynder kaotisk. I skabelsesberetningen hører vi, at før skabelsen var der totalt mørke. Lysets fremkomst skabte først kaos, for endnu var ingen former skabt eller under bevidsthedens kontrol. I evolutionens løb forvandles det oprindelige kaos til tiltagende orden. Universet benævnes også rummet, og rummet er identisk med himlen. Gudinden Nun (som symboliserede urhavet) var derfor selve urstoffet, mens Nut (som symboliserede himmelrummet) var den form, som urstoffet antog ved skabelsen. Nun var byggestenene, og Nut var den bygning, der blev opført ved hjælp af disse sten. Himmelrummet hvælver sig over Jorden, og derfor vises Nut ofte som en kvinde, der bøjer sig over Jorden med fødderne hvilende i øst, mens hænderne rører den vestlige horisont. Hun var himlens bark. Eller rettere – hun var Ras bark, for hun var det rum, som solguden Ra oplyste. Hun var altomsluttende. Hendes klædning er lang og blå og beklædt med himlens stjerner. Nut står med hænderne og fødderne som støttepiller på hver fjerdedel af Jorden. Legenden fortæller, at Nut slugte Solen om aftenen, og fødte den igen næste morgen, når den havde passeret igennem hendes legeme. Benene og armene repræsenterede tiden og rejsen gennem formverdenen. Legeme, hals og hoved symboliserede rejsens tilbagetur gennem arupaverdenen … dvs. den formløse verden. Hun var det hav, som Sollogos (solguden Ra) sejlede over og igennem på sin pilgrimsrejse. Den guddommelige moder kaldes i alle religioner “havets stjerne” på grundlag af denne symbolik.
Ny Rige
(Egyptologi). Ny Rige (1522-712 f.Kr.) eller Andet Thebanske Imperium (idet Theben var det religiøse center) er betegnelsen for den tredje storhedstid i Egyptens historie, hvilket tydeligvis bekræftes af templer, grave, kunstværker, papyri og ostrakoner. Dette imperium var et imperium i ordets nutidige betydning: Et rige med velorganiseret magt med kolonier (f.eks. Nubien) og protektorater (f.eks. Asien). 18. dynasti (1552-1306 f.Kr.) under navne (?) som Tutmosis og Amenhotep dominerede den internationale scene i kraft af både krige og diplomati. Man svømmede i luksus og Egypten nåede sit højdepunkt i denne periode, men Ny Rige slog revner under Amenhotep IV (Akhenaton), da han introducerede solguden Aton og startede en religiøs revolution. I 19. dynasti (1306-1194 f.Kr.) var Sethos I og Ramses II begge store bygherrer og frygtløse feltherrer, som formåede at holde sammen på riget trods hyppig modstand. I Ny Rige åbnedes Egypten til en grad af kosmopolitisk indflydelse, og nye kræfter kom i spil. Farao Ahmose (1552-1527 f.Kr.) havde drevet Hyksos-folket tilbage til Asien og havde erobret det vestlige Nubien. Med denne gode start i ryggen kunne Tutmosis I hurtigt erobre landet mellem 4. katarakt og Eufrat, og for at kunne opretholde dette rige, skabte han en professionel hær. Den egyptiske farao fik sin kraft og magt fra guderne, og grundlæggerne af Ny Rige proklamerede alle, at de havde erobret verden gennem Amon.
Nyana
(Sanskrit). Nyana betyder “regel” eller “metode”, og er et af seks anerkendte systemer (darsana) i indisk filosofi, der er vigtige redskaber til logisk analyse. Nyana-systemets væsentligste bidrag er muligheden for at analysere detaljerne i tænkemåde og logiske slutninger. Nyana er både filosofi og religion. Den ultimative målsætning er at bringe menneskets lidelser til en ende – lidelser, der skyldes uvidenhed. Mennesket kan befri sig selv ved hjælp af sand viden og indsigt. Nyana beskæftiger sig derfor med betydningen af ægte kundskab. Metafysisk set hører nyana til Vaisesika-systemet, og de to skoler blev ofte kombineret fra omkring 10. århundrede. De grundlæggende skrifter er Nyana-sutraerne, som tilskrives Gautama (ca. 2. årh. f.Kr.). Nyana-systemet (fra Gautama via hans tidlige kommentar Vatsyayana [ca. 450 e.Kr.] til Udayanacarya [Udayana, 10. årh.]) – blev betragtet som Gamle Nyana (Pracina-Nyana) i det 11. årh., da en ny Nyana-skole (Navya-Nyana eller Nye Nyana) voksede frem i Bengalen. Den bedst kendte Navya-Nyana filosof og grundlægger af den moderne skole for indisk logik var Gangeśa (13. årh.). Nyana-skolen oplyser, at der er tre værdifulde betydninger af kundskab: Sanseopfattelse (pratyaksa), logisk slutning eller ræsonnement (anumana), sammenligning (upamna) og bevisførelse (sabda). Forkert kundskab involverer hukommelse, tvivl, fejl og hypotetiske argumenter. Nyana-teorien om årsagssammenhænge defineres som en årsag, der er ubetinget og uforanderlig, som går forud for en virkning. Det fremgår af rækkefølgen – at en virkning ikke kan eksistere forud for eller være inkluderet i sin egen årsag – og Nyana-teorien er dermed en variant af Samkhya-yogaens og vedantinernes holdning, men adskiller sig ikke fra den vestlige induktive logik i denne sammenhæng. Tre årsager er anerkendt: Iboende eller materiel årsag (en virkning, der opstår i substansen), en ikke-iboende (som støtter skabelsen af en årsag), og en grundlæggende årsag (kraften, som hjælper den materielle årsag med at skabe virkningen). Gud er ikke universets materielle årsag, eftersom atomer og sjæle også er evige, men snarere den grundlæggende årsag.
Nyasa
(Sanskrit). Nyasa betyder at "berøre", "placere", "bruge", "sætte på" eller "sætte i" m.m. Nyasa er den proces, hvor man ved berøring vitaliserer en del af det fysiske legeme, eller et organ i en andens legeme, med en bestemt kraft. Nyasa er en gruppe af metoder og praksis, som bruges i tantriske ritualer, også i de seksuelle, men ikke kun der. De forekommer også i afspænding og i meditation. Formålet er at ændre legems- og bevidsthedstilstanden, så den bliver nærværende, oplevende og følsom over for, hvad der videre sker i ritualet eller i meditationen. Det man berører, er i første omgang det fysiske legemes forskellige dele. Det man placerer, er f.eks. et mantra, en lyd, på de pågældende steder. Nyasa kan altså bestå i, at man med hånden "berører" forskellige legemsdele. Det kan gøres af en selv, eller det kan gøres af ens partner eller lærer. Men det kan også gøres mentalt, ved at tænke på de pågældende områder og nævne dem ved navn. Nyasa er også at "placere" et mantra på forskellige legemsdele. Dette gøres mentalt, eller ved at udtale mantraet højt. Elementerne, jord, vand, ild, luft og æter (rum) spiller også en rolle i Nyasa. Det fysiske legeme deles op i fem områder, hver med sit element. Nyasa bruges, fordi det har en virkning på krop og sind. Nyasa er i slægt med og måske engang forgænger til Shiatsu og Akupunktur. Men hvor de to andre metoder tager udgangspunkt i det fysiske legeme og dets energipunkter og hovedsagelig bruges til helbredelse, så omfatter Nyasa mere end det, idet den også indeholder metoder til "berøring" og vækning af sindets mange dimensioner. Formålet med Nyasa er at berøre og opleve de forskellige planer, at vække bevidstheden der, hvor den normalt slumrer som følge af spændinger, og det kan være i organer og muskler. Derved frigøres spændingerne, men det er kun et skridt på vejen. Formålet er at opleve, at man ikke er bundet til et bestemt bevidsthedsplan, men at man ved fuld bevidsthed kan rumme alle - og det fører til, at man indser, at ens egentlige identitet er den oplevende bevidsthed bag det hele. "Den Tibetanske Dødebog" fører endog dette ud over livet og ind i døden, hvor man forberedes på at indse, at man heller ikke er de planer, man møder efter døden, men at også de kun er oplevelser, som man ikke behøver at binde sig til på vejen.
Nyima
(Tibetansk). I den tibetanske astrologi er Nyima navnet for Solen.
Nymfer
Se naturånder.
Nyung näs
(Tibetansk) Nyung näs betyder "glidefald". Det er en bedeteknik, hvor man lægger sig fladt på maven og rejser sig op med én glidende bevægelse.
Nærkontakt
Nærkontakt stammer fra engelsk (close encounter). Man arbejder med tre grader af nærkontakt. 3. grad: Iagttagelse af Ufo på nært hold. 2. grad: Observatøren oplever fysisk påvirkning af en Ufos omgivelser. 1. grad: En Ufo observation, hvor objektet er mindre end 150 meter fra observatøren.
Nøgleord
Nøgleord anvendes i meditation. Et nøgleord er et ord, et symbol eller en sætning, som man koncentreret studerer og reflekterer over. Nøgleordet udtrykker en ide eller en sandhed af dyb, åndelig betydning. I meditation udvides nøgleordet ved at fastholde tanken i sjælens lys. Sædtanke er en anden betegnelse for nøgleord.
Nøkke
Se naturånder.
|
