VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Kanopekrukke
Betydning
(Egyptisk). I det gamle Egypten er Ken kanope en slags vase, der blev brugt i forbindelse med begravelsesritualerne. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor grækerne gav en af deres legendariske helte fra Troja-krigen navnet Canopus, men i en sen periode blev den egyptiske gud Osiris tilbedt i skikkelse af en krukke forsynet med gudens hoved. Med udgangspunkt i denne iagttagelse begyndte de europæiske arkæologer at kalde krukkerne for ”kanopekrukker”. Man fandt krukkerne i de egyptiske grave, og i krukkerne opbevarede balsamererne de afdødes indre organer, som var fjernet fra det fysiske legeme under mumificeringen. Der var fire krukker med hovederne af Horus’ sønner – Amset med menneskehoved, Hapi med bavianhoved, Duamutef med sjakalhoved og Qebsennuf med falkehoved. Navnet kanopekrukker stammer derfor ikke fra det gamle Egypten, men fra nutidens egyptologer. (Se også Horus, Mumificering og Osiris). |