Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DE SYV TEMPERAMENTER
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-De-syv-temperamenter-Geoffrey-Hodson

DE SYV TEMPERAMENTER (1 af 12)


Temperamenterne er en nøgle til forståelse af menneskets natur. Den skaber orden i den enorme forskelligartethed og i menneskets enormt mange potentialer.

DE SYV TEMPERAMENTER (1 af 12)

e-Bog

DE SYV TEMPERAMENTER

Af Geoffrey Hodson

 

 De-syv-temperamenter-Geoffrey-Hodson

Du kan frit downloade e-bogen "DE SYV TEMPERAMENTER" af Geoffrey Hodson. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

OBS!

Klik på den øverste e-bog, hvis du ønsker at downloade bogen.

Klik på den nederste e-bog, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende bogens sider ved at klikke på sidernes hjørner!

 

Esoterisk-visdom-og-åndsvidenskab-fra-VisdomsNettetVi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - konto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC:  DABADKKK - IBAN:  DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

 

Kort omtale af denne bog:

 

Efterhånden som kendskabet til menneskets natur vokser, kan man ikke undgå at blive overrasket over de store forskelle, der er på menneskers personlighed og evner. Evnerne findes i utallige variationer og det samme gælder menneskers sammensatte natur. Menneskeheden er sammensat af alverdens forskellige typer, som ofte er hinandens modsætninger.

Findes der en metode, som kan give indblik i menneskets natur, skabe et overblik over den enorme forskelligartethed og over menneskets ufatteligt mange muligheder? Åndsvidenskaben giver et bekræftende svar og påstår desuden, at metoden er baseret på tal, og at det vigtigste tal er syvtallet. Det medfører, at der er syv primære mennesketyper, som hver især har særlige egenskaber og kendetegn. Alle mennesker har alle egenskaber og evner i sin natur – men hos de syv primære mennesketyper er der en dominerende tendens. Kendskabet til de syv typer og deres egenskaber, giver nøglen til en forståelse af menneskets dybere natur.

Selve Universet er syvfoldigt, og i Universets akkord er der syv toner, som hver repræsenterer en manifestationsform af det højeste – dvs. den evige sandhed. De syv toner kan beskrives på forskellige måder. Den første og den syvende er det manifesterede livs alfa og omega. Den første og den syvende er midtpunktet og omkredsen, som rummer helheden. Den første er urkilden, punktet, Universets positive kraft. Via kundskaben om mangfoldigheden kan mennesket finde enheden og erkende den Ene. Mennesket går fra den Ene ud blandt de mange uden at være sig andet bevidst end den Ene. Fra de mange vender mennesket tilbage til den Ene med bevidsthed om sig selv.

 

FØDSLENS-MIRAKEL-Geoffrey-Hodson-Clairvoyant-forsker

Geoffrey Hodson

 

Indhold

 

  • Side 1: DE SYV TEMPERAMENTER
  • Side 2: 1. kapitel - TALLENES BETYDNING
  • Side 3: 2. kapitel - FØRSTE STRÅLE
  • Side 4: 3. kapitel - ANDEN STRÅLE
  • Side 5: 4. kapitel - TREDJE STRÅLE
  • Side 6: 5. kapitel - FJERDE STRÅLE
  • Side 7: 6. kapitel - FEMTE STRÅLE
  • Side 8: 7. kapitel SJETTE STRÅLE
  • Side 9: 8. kapitel - SYVENDE STRÅLE
  • Side 10: 9. kapitel - STRÅLEBLANDINGER
  • Side 11: 10. kapitel - PERSONLIGHEDENS STRÅLE
  • Side 12: EN MEDITATIONSMETODE

 

DE SYV TEMPERAMENTER

Original titel:
The Seven Human Temperaments
Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang

 

INDLEDNING

Ordet ”theosophia” er sammensat af to oldgræske ord, der betyder ”guddommelig visdom”. Betegnelsen blev skabt af nyplatonikerne, som i 2. årh. i den kristne periode brugte ordet som en betegnelse for de sandheder, der i menneskelivets tidligste begyndelse på Jorden blev åbenbaret for menneskeheden af dens ældre brødre, som er nået længere i udvikling. Det skete ved menneskelivets oprindelse på Jorden. Sandhederne er blevet suppleret med nye informationer af en lang række mestre[1], som har foretaget esoteriske undersøgelser, og helt frem til nutiden er iagttagelserne blevet undersøgt og verificeret igen og igen.

Resultaterne i dobbeltprocessen er blevet bevaret af inkarnerede lærere, der er indviet i de større mysterier, og informationerne gives kun videre til aspiranter, som har forpligtet sig til ikke at røbe dem for udenforstående. Set fra et kundskabsmæssigt synspunkt består mysterierne af en enorm samling lærdomme, der omfatter ethvert tænkeligt emne.

Tidsaldrenes visdom omfatter alle grundprincipperne i religion, filosofi, kunst, videnskab og politik. Fra den tid, hvor de nyplatoniske og gnostiske skoler blev lukket og til sidste fjerdedel af det 19. årh., var åndsvidenskab kun kendt i den vestlige verden af få alkymister, kabbalister, rosenkreuzere, frimurere med esoterisk indsigt og kristne mystikere. Før den tid var åndsvidenskaben kendt, og den blev studeret i forskellige former af platonikerne, pythagoræerne, egypterne og kaldæerne. I Indien og Kina har åndsvidenskaben været bevaret kontinuerligt gennem tiderne. Åndsvidenskaben er visdommen i Upanishaderne og i Vedaerne, og den er den inderste kerne i hinduismen, taoismen og islam. Via allegorier og symboler er den åbenbaret i kristendommens hellige skrifter, men den bogstavelige fortolkning har gjort kristne blinde for den dybere betydning.

Det Teosofiske Samfund, der bragte åndsvidenskaben til Vesten, blev stiftet i New York i 1875 som en genoplivelse af fortidens utallige lignende bevægelser. Organisationen repræsenterede en af de mange kanaler, som menneskehedens lærere af og til benytter for at gøre mennesker opmærksom på den gamle visdom. Medlemmerne fik mulighed for at studere og praktisere de gamle sandheder og præsentere dem i et sprog og en tankegang, der svarer til nutidens. Selv om formen varierer, er åndsvidenskaben i sin natur uforanderlig og evig, fordi den er selve sandheden.

Studiet af sammenlignende religion viser, at der er bestemte lærdomme, som er fælles for alle de store verdensreligioner. Selv om de præsenteres forskelligt, udgør lærdommene en basal samling af åbenbaret sandhed, når de samles til en helhed, og sandheden kan studeres uafhængigt af de religiøse systemer. Hver enkelt verdensreligion udgør en del af den evige visdoms cirkel. Åndsvidenskaben udgør hele cirklen, selv om kun en del af den er afsløret. De, der vogter kundskaben og den magt, som følger med den, åbenbarer aspekter af den evige visdom tidsalder efter tidsalder via verdensreligioner og filosofiske systemer.

Åndsvidenskabens praktiske værdi består i, at den afslører mening og hensigt med menneskets tilværelse, for uden den, er livet en håbløst uløselig gåde. En gåde kan løses på to måder. Den ene består i at prøve sig frem, tage fejl og eksperimentere med forskellige metoder i håb om, at de enkelte dele til sidst passer ind i hinanden. Det er en langsom og utilfredsstillende metode, især når det drejer sig om at løse problemer om livet. Den anden metode, som er langt mere tilfredsstillende, er baseret på en forudgående viden om de forskellige brudstykkers placering i det fuldkomne mønster. Åndsvidenskaben giver den ønskede viden og afslører det enkelte menneskes og alle begivenheders plads i en samlet evolutionsplan.

Livet kan sammenlignes med en gobelin. På vrangen ser man stort set kun et ufatteligt kaos af knuder, dårlige farvekombinationer og masser af uorden. Men når man betragter retsiden, får man øje på det samlede mønster og ser, at forvirringen kun er tilsyneladende, for de enkelte kombinationer er nødvendige for at skabe mønsteret. Det samme er tilfældet med den forvirring, der tilsyneladende hersker i menneskers og nationers tilværelse. Åndsvidenskaben afslører livsplanen og giver ro til de mennesker, der studerer planen, for den gør det muligt at leve på en intelligent og målbevidst måde.

De, der studerer åndsvidenskab, skal være klar over, at fordi menneskets tænkeevne er begrænset, kan det ikke fuldstændigt forstå en abstrakt sandhed, som er ubegrænset. Efterhånden som menneskets intellekt udvikles, vokser evnen til at forstå. Tilsyneladende ændrer sandheden sig, på samme måde som formen på et bjerg ændrer sig, når man gradvis kommer nærmere og ser det fra forskellige synsvinkler. Selve bjerget er imidlertid uforandret. Det samme gælder den evige sandhed, og derfor er det umuligt at komme med et definitivt åndsvidenskabeligt udsagn. En åndsvidenskabelig underviser kan aldrig komme med autoritative udtalelser. Der er frihed til at danne sine egne meninger. Måske er der en undtagelse, når det drejer sig om menneskehedens enhed, som man skal være parat til at betragte som en kendsgerning i naturen. Enheden skal erkendes − ikke betragtes som et dogme, der skal accepteres. Men derudover er der ingen åndsvidenskabelige udtalelser, der er bindende for andre. Ingen udtalelser skal accepteres som noget, der repræsentere den endelige sandhed.

Mange tror, at de, der studerer åndsvidenskab, kan tilhøre en hvilken som helst religion eller slet ingen, fordi de er forenet i kraft af deres accept af overordnede formål, af deres ønske om at fjerne religiøst fjendskab og forene mennesker af god vilje uden hensyn til deres religiøse holdninger, og fordi de ønsker at studere åndelige sandheder og dele resultatet af deres studier med andre. Det bånd, der knytter dem sammen, er ikke en bekendelse til en fælles tro, men en fælles søgen efter sandhed. De mener, at sandheden skal søges via studier, refleksion, ren livsførelse og hengivenhed for høje idealer. De betragter åndsvidenskaben som en skat, man skal stræbe efter, og ikke som et dogme, der skal påtvinges nogen via autoritet. De mener, at tro skal være et resultat af individuelle studier eller intuition og ikke noget, der går forud for de to faktorer. De mener, at tro skal baseres på viden og ikke på påstande. De er tolerante over for alle − også over for de intolerante. Ikke som et privilegium, de giver, men som en pligt, de praktiserer. De forsøger at fjerne uvidenhed − ikke at straffe den. De betragter enhver religion som et udtryk for guddommelig visdom, og de foretrækker at studere den i stedet for at fordømme den. De praktiserer den i stedet for at skaffe sig tilhængere. Fred er deres motto, sandhed deres mål.

Åndsvidenskabens erkendelser er de sandheder, som udgør fundamentet for alle religioner. Ingen religion kan gøre krav på sandheden. Åndsvidenskaben tilbyder en filosofi, som gør livet forståeligt, og afslører den retfærdighed og kærlighed, som styrer livets udvikling. Åndsvidenskaben sætter døden på sin rette plads som en tilbagevendende begivenhed i et evigt liv − en begivenhed, der åbner døren for en rigere og større tilværelse. Åndsvidenskaben giver verden åndens videnskab, for den giver mennesket forståelse af, at ånden er det sande selv, mens tanker, følelser og legemer er åndens redskaber. Åndsvidenskaben kaster lys over religionernes hellige skrifter og læresætninger ved at afsløre deres skjulte betydning.

Den 23. december 1924 vedtog Teosofisk Samfunds generalråd en interessant resolution:

 

”Da Det Teosofiske Samfund er udbredt over hele den civiliserede verden, og tilhængere af alle religioner er medlemmer af Samfundet, uden at de derfor har opgivet deres respektive trosbekendelsers særlige dogmer, har man anset det for ønskeligt at pointere, at der ikke findes nogen lære eller opfattelse, uanset hvem der udtaler den, som på nogen måde er bindende for medlemmerne, men at ethvert medlem har fuld frihed til at acceptere eller forkaste den. Anerkendelse af Samfundets tre formål[2] er det eneste, der kræves for at blive medlem. Ingen lærer eller forfatter, lige fra H.P. Blavatsky og nedefter, sidder inde med nogen autoritet, der kan påtvinge medlemmerne sin egen lære eller sine egne meninger. Alle medlemmer har lige stor ret til at tilslutte sig en hvilken som helst lærer eller tankeskole, som man foretrækker – men man har ingen ret til at påtvinge nogen anden sit personlige valg. Lige så lidt kan en kandidat til et embede eller et stemmeberettiget medlem på grund af sine meninger eller på grund af medlemskab i en hvilken som helst tankeskole betragtes som uegnet til at lade sig opstille eller til at stemme. Meninger og overbevisninger medfører hverken privilegier eller sanktioner. Generalrådets medlemmer opfordrer inderligt ethvert medlem af Det Teosofiske Samfund til at opretholde og forsvare Samfundets grundprincipper og oven i købet til modigt at benytte sin egen ret til at tænke frit og give udtryk for denne frihed inden for de grænser, som høflighed og hensynet til andre kræver”.

 

Til trods for at enhver udlægning af åndsvidenskaben er kendetegnet af absolut fravær af dogmatisme, findes der i virkeligheden en helt almindelig lære, som er en syntese af de lærdomme, som verdens filosofiske og religiøse systemer i fortid og nutid har til fælles, og som ofte accepteres i praksis, så længe læren opleves som troværdig. Bortset fra udviklingen af metafysiske evner, der skal bruges til forskning, er der en test, som enhver studerende kan bruge på al åndsvidenskabelig kundskab: Lyder den troværdig? Hvis det er muligt at give et bekræftende svar, kan iagttagelserne accepteres som arbejdshypoteser, indtil de ved hjælp af yderligere viden bliver bevist eller modbevist. Hvis et udsagn ikke lyder troværdigt, kan den studerende gøre tre ting. Udsagnet kan forkastes, man kan se bort fra det, eller man kan undlade at tage stilling til det, indtil man træner sig selv i at udvikle evnen til selv at se, hvordan sagen forholder sig. Den sidstnævnte metode er den bedste. Åndsvidenskab skal derfor studeres ud fra den samme holdning, som karakteriserer naturvidenskabens forskere – man accepterer en velbegrundet teori som en arbejdshypotese, indtil den bliver bevist, modbevist eller afløst af en anden.

I nutiden er H.P. Blavatskys litteratur hovedkilden til åndsvidenskabelig oplysning. Selv om hun blev stemplet som charlatan af mennesker, der hverken kendte noget til hendes liv eller havde nogen forståelse for hendes litterære arbejde, betragter titusinder af åndsvidenskabeligt studerende den oplyste kvinde med respekt − som en frontløber og lysbringer. Hun blev valgt til opgaven af de mestre,[3] som i tidsaldrenes løb har vogtet over menneskeheden og afsløret åndsvidenskaben for den. Mestrene brugte H.P. Blavatsky som sekretær, og ved hjælp af hende gav de åndsvidenskaben til den vestlige verden. Man benyttede sig især af to metoder. Den ene bestod i fuldt bevidst clairvoyance og tankeoverføring, som hun var blevet trænet i under deres vejledning, og som hun var rigtig god til. Den anden bestod i kanalisering af breve, som blev skrevet af mestrene selv eller af deres disciple efter mestrenes instrukser.

Ved hjælp af den førstnævnte metode skrev H.P. Blavatsky sine to store værker, Isis Unveiled I og II og Den Hemmelige Lære I, II, III, IV og V (The Secret Doctrine), der begge er næsten uudtømmelige kilder til esoterisk visdom og kundskab. Ved brug af den anden metode fik A.P. Sinnett, som dengang (i 1880) var redaktør af det indflydelsesrige dagblad i Indien, The Pioneer, materialet til sine bøger: The Occult World, Esoteric Buddhism og The Growth of the Soul. De to forfattere blev efterfulgt af mange andre − først og fremmest Annie Besant og C.W. Leadbeater, der begge blev direkte undervist af mestrene, og mestrene hjalp dem desuden med selv at udvikle clairvoyante evner, som de benyttede i forbindelse med deres forskning, og det blev senere muligt for dem at yde et enormt bidrag til menneskehedens viden.

Tidligere præsidenter for Teosofisk Samfund, G.S. Arundale, C. Jinarajadasa og N. Sri Ram, der alle var højt respekterede ledere, lærere og forfattere, har også ydet vigtige bidrag til åndsvidenskabelige viden. C. Jinarajadasa samlede og udgav mange af mestrenes breve til A.P. Sinnett og andre i tre bind. Bøgerne har titlerne Letters of the Masters of the Wisdom I og II samt The K.H. Letters to C.W. Leadbeater. Interesserede læsere henvises til de forskellige kildeskrifter, der ligger til grund for de fleste af udtalelserne i denne bog. Det skal indrømmes, at de både er generelle og ufuldstændige, og derfor burde hver enkelt af de vigtigere forklaringer indledes med ordene: ”Ud fra min begrænsede forståelse …” – men det vil virke trættende, og derfor bedes læseren betragte ordene som underforstået i hele den åndsvidenskabelige præsentation af menneskers temperamenter.

Geoffrey Hodson

 

 

 

_________________________________

[1] En mester er en 5. indviet. I den esoteriske filosofis videnskab er en mester et fuldkommengjort menneske, en ophøjet skabning, der har opnået kontrol over menneskets natur, og som er i besiddelse af en visdom og magt, der er i overensstemmelse med det høje udviklingsniveau. Nogle mestre bliver på Jorden for at hjælpe menneskeheden.

[2] De tre formål: 1) At danne en kerne af menneskehedens universelle broderskab uden hensyn til race, tro, køn, samfundsstilling eller farve. 2) At opmuntre til studier af sammenlignende religionsfilosofi og videnskab. 3) At undersøge ukendte, hidtil uforklarede naturlove og menneskets skjulte kræfter.

[3] Se Annie Besant: The Masters, p. 4

_________________________________

Artikel-De-syv-temperamenter-Geoffrey-Hodson
Download-fil: DE SYV TEMPERAMENTER - Geoffrey Hodson


Artikel-De-syv-temperamenter-Geoffrey-Hodson
Læsefil med vendbare sider: DE SYV TEMPERAMENTER