Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

Visdomsnettet - Ordbog
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

VisdomsNettets ordbog

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog


Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.

Cabar Zio
(Gnostisk). Cabar Zio eller Iukabar Zivo (også Iavar Ziva, IU-Kabar Zivo, Javar-Zivo og Kebar Zivo) betyder ”Evighedernes Herrer” iflg. Codex Nazaraeus, hvor ”Evighedernes Herrers” indsats i forbindelse med skabelsen beskrives. For at modvirke tendenserne ved de syv negative principper opfordrede Mano, ”den største Herre”, Cabar Zio, ”den strålende Herre”, til at de skiftevis skulle skabe. Det gjorde han ved at udstråle syv andre liv, som er positive skabninger eller dyder – de syv oprindelige ærkeengle, ”som udstråler deres egen form og lys”, for at genoprette balancen mellem godt og ondt – lys og mørke. De syv hellige liv er de syv oprindelige Dhyan-Chohaner, mens Cabar Zio kaldes det tredje liv – den skabende 3. Logos. (Se også Codex Nazaraeus, Dhyan-Chohan og Logos).

Cabeiri
Se Kabiri.

Cadmus
Se Kadmos.

Caduceus
(Latin). Caduceus er heroldstaven – navnlig i form af Merkurstaven eller Hermesstaven. Hermes var visdommens gud, og han er identisk med egypternes Tehuti, som grækerne kaldte Thoth. Caduceus-staven består af en stang eller en træstav med to slanger, der bugter sig i hver sin retning rundt om staven. Slangernes haler mødes nederst, og deres hoveder nærmer sig hinanden øverst. I den græske version er der en knop på toppen af staven, men i den tidligere egyptiske udgave er der et slangehoved med et vingepar. Ud af det centrale slangehoved mellem vingerne vokser hovederne af de sammenslyngede slanger (ånd og stof), som bevæger sig nedad langs ”livets træ”, hvor de krydser de neutrale laya-centre mellem de forskellige eksistensplaner, og de manifesterer sig der, hvor de to haler mødes nederst ved jorden. Analogien findes i alle kendte kosmogonier, som alle begynder med en cirkel, et hoved eller et æg, der er omgivet af mørke. Fra evighedens cirkel − det ukendte ALT − udstråles manifestationen af ånd og stof. Symbolet på udviklingen af guder og atomer illustreres med de to kræfter − de positive og de negative – som stiger, synker og mødes. Symbolikken er direkte forbundet med planeterne i den planetariske kæde og kredsløbet af skabninger eller livsbølger på planeterne, herunder menneskets tilstand og stadier i efterlivet. I den antikke græske mytologi er Hermes den, der bistår de afdødes sjæle i efterlivet. Han vejleder sjælene efter døden, og fører dem til Universets forskellige indre områder, som f.eks. til Elysion (Elysium). Caduceus symboliserer også visdommens dobbelte aspekt med de dobbelte slanger − Agathodæmon og Kakodæmon – som repræsenterer godt og ondt i relativ forstand. (Se også Agathodæmon, Hermes, Hermesstaven, Ibis, Kakodæmon og Thoth).

Cagliostro
Grev Alessandro di Cagliostro blev født i Palermo. Hans fjender påstod, at hans rigtige navn var Joseph eller Guiseppe Balsamo. Han studerede under en gådefuld lærer, som man kaldte Althotas. Man ved meget lidt om ham. Gottfried de Purucker skrev om Cagliostro og Balsamo: ”På et dokument, der er udstedt af Vatikanet, omtales den såkaldte retssag og fordømmelse af Cagliostro, som har fået de fleste senere studerende og historikere til at antage, at den farverige og fantastiske karriere, som det bemærkelsesværdige menneske levede, medfører, at Alessandro di Cagliostro og Guiseppe Balsamo var ét og samme individ, men der er et underligt mysterium involveret i historien om de to − Balsamo og Cagliostro. Der er et mærkeligt udsagn − hvis det er sandt − at begge havde navnet Pellegrini, som betyder ’pilgrimme’. Men det er også meget mystisk, at Giuseppe Balsamo er den italienske form af navnet Joseph Balm, som hentyder til en helbredende indflydelse − og at ’Balsamo − med rette eller urette − kan spores til en forbindelse til det semitiske ord, som betyder ’Solens Herre’ eller ’søn af Solen’ − mens det hebraiske navn Joseph betyder ’højnelse’ eller ’mangedobling’.” Cagliostros virkelige historie er aldrig blevet fortalt. Det var hans skæbne − ligesom de fleste mennesker, der ved mere end gennemsnittet − at han blev ”stenet til døde” pga. forfølgelser, løgne og ærekrænkende beskyldninger, og alligevel var han både ven med og rådgiver for de højtstående og magtfulde i alle de lande, han besøgte. Til sidst blev han retsforfulgt og dømt i Rom som kætter, og det siges, at han døde under sin indespærring i statsfængslet. Alligevel var hans endeligt ikke helt ufortjent, for på nogle områder havde han været utro mod sine løfter. Han var faldet fra sit høje moralske niveau, og han gav efter for ambition og egoisme. Det er mærkeligt, at Cagliostro blev kaldt den ”forældreløse” og ”naturens ulykkelige barn”. Enhver indviet er en ”forældreløs” − uden far og uden mor − fordi en indviet esoterisk set er ”selvfødt” eller selvskabt. Det er også mystisk, at Cagliostro havde andre navne, som angiveligt levede på forskellige tidspunkter, men det har i hvert enkelt tilfælde en speciel esoterisk betydning. Konklusionen er, at til hver Cagliostro, er der altid en Balsamo – og til hver Kristus er der en Judas.

Cancer
Se Krebsen.

Capricorn
Se Stenbukken.

Carnac
(Fransk). Carnac er en landsby i Bretagne (Frankrig), som er berømt for en tempelkonstruktion med et enormt antal gigantiske stenmonumenter. De kolossale stenblokke minder om lignende monumenter, som findes mange steder i verden – eksempelvis Karnak-templet i Luxor i Egypten og Stonehenge i England. Carnac er dedikeret til druidernes gigantiske slangehøje eller -templer ved navn Dracontia. De er symboler på forhistoriske manifestationer, der blev designet til at bestå i al evighed, og i mere end en forstand er de reelt eller esoterisk set udtryk for giganternes arbejde. De arkaiske optegnelser viser de indviede i den ariske races 2. underrace, som flytter fra et land til det andet, for at føre tilsyn med opførelsen af bautasten, stendysser, de kolossale sten-zodiaker og egnede steder til gravkamre, som skal opbevare de kommende generationers aske. Monumenterne blev bygget af soldragens forhistoriske højt indviede ypperstepræster, der var symboler på visdom. Det var de solare Kumaraer, som var de højststående i inkarnation. Placeringen af hver sten blev personligt udpeget af de indviede ypperstepræster, og graden af kraft, status og viden hos hver af dem blev mindet i symbolsk sprogbrug. (Se også Dracontia, Druide, Karnak og Kumaraer).

Carneus
Se Karneios.

Castor
Se Aswin og Dioskurer.

Centre
Centre er æteriske energikoncentrationer langs rygraden og i hovedet. Centrene skaber forbindelse mellem menneskets indre og ydre natur. Centrene er kanaler for livsenergi og bevidsthed, og hvert center formidler forskellige typer af bevidsthed. Der findes syv primære centre, 21 sekundære og 49 mindre centre. De primære centre sidder i rygsøjlen, men i æterlegemet skaber de desuden en kanal, der munder ud på forsiden af kroppen, hvor de kaldes Chakraer. Der er derfor forskel på Centre og Chakraer. (Se også Chakra.)

Ceremoni
Ceremonier handlede oprindeligt og essentielt om magi, der var udformet for at skabe bestemte, konkrete resultater, men i nutiden udføres næsten alle rituelle ceremonier af vane, og de strækker sig fra tankeløs ærbødighed til misforståede traditioner − eller ceremonierne skal simpelthen tilfredsstille forestillingerne om hengivenhed. Tidligere − når en neofyt blev salvet i mysterierne − var det faktisk afslutningen på en proces, der begyndte på højere bevidsthedsplaner i neofyttens indre natur. Det var ikke en symbolsk handling, der bare skulle fastholde opmærksomheden eller imponere følelseslivet. I to kristne ceremonier − dåb og konfirmation – betragtes handlingerne af mange kirker som ”ydre og synlige tegn på en indre og åndelig nåde”, og af andre som en egentlig overførsel af nåde til hovedpersonen − og det samme gælder andre af de kristne sakramenter. I den virkelige ceremonielle magi anerkendes overførslen fuldt ud, men om det lykkes afhænger af, om de nødvendige betingelser opfyldelse – og det samme gælder for hvid magi. Men den nødvendige viden og teknik, der kræves for at kunne opfylde de nødvendige betingelser, har de fleste mennesker tydeligvis ingen kendskab til i nutiden. Det er en viden, som man først opnår i de højere grader af discipelskab, og den er bevogtet og beskyttet. For ceremoniel magi – uanset om den er hvid eller sort − betyder påkaldelse af forskellige naturkræfter − stærkere eller svagere afhængig af deres natur, og kontrol over dem kræver en målrettet vilje, et fokuseret tankesind og et rent hjerte. Ceremonier, der er udført i uvidenhed, kan være totalt resultatløse. Der løber en rød tråd af halv-intuitiv forståelse gennem traditionerne i menneskehedens historie, og den opmuntrer folk til at holde op, men uvidenhed, vaner, ceremonier og gruppepres får folk til at fortsætte. Derfor er de blevet holdt i live gennem tiderne, selv om den reelle betydning og virkning for længst er gået tabt.

Ceres
(Latin). Ceres er en romersk gudinde, som er identisk med den græske gudinde Demeter. Ceres er datter af Saturn og Rhea, svigerinde til Jupiter, mor til Proserpina sammen med Jupiter, søster til Juno, Vesta, Neptun og Pluto, og hun er desuden Siciliens beskytter. Ceres var gudinde for plantevækst (især korn) og for moderlig kærlighed. Det siges, at hun blev taget med i den romerske mytologi 496 f.Kr. under en udmarvende hungersnød, da de sibyllinske bøger rådede til at legitimere de græske gudinder Demeter, Kore og sandsynligvis Dionysos. Som Jupiters feminine aspekt er hun esoterisk set det produktive princip i den altgennemtrængende ånd, som driver ethvert frø frem i det stoflige univers.

Ceridwen
(Walisisk). Ceridwen er sandsynligvis beslægtet med den romerske gudinde Ceres. Ceridwen var naturens gudinde. Det var hendes opgave at give sine foretrukne sønner massiv modstand. Hun skulle plage dem, indtil de var blevet stærkere, og indtil deres udholdenhed overgik hendes plager. Derefter ændrede hun sig, og blev deres hengivne tjener. Ceridwen var symbol på indvielse i den walisiske druide-litteratur. En Bard var et menneske, der havde været i ”Ceridwens heksekedel”, som også kaldes ”parre dadeni” – ”genfødslens heksekedel”. Idéen spredte sig fra Wales til Europa i form af den hellige gral. (Se også Barder, Ceres og Druide).

Cetus
(Latin) Cetus stammer fra det græske ord ”ketos”, der betyder ”hval” eller ”hvalfisk”. Cetus er det latinske navn for stjernebilledet Hvalfisken eller Havuhyret − en konstellation, der grænser op til Fiskene og Vædderen. I hebraisk mytologi er Cetus forbundet med det havuhyre, der slugte Jonas. Drengenavnet Jonas betyder ”due”. Det er afledt af det hebraiske ord for due − ”yonah”. Det er også forbundet med Poseidon og andre hav- og fiskeguder.

Chabrat Zereh Aur Bokher
(Hebraisk). Chabrat Zereh Aur Bokher er en Orden, der hører under Rosenkreuzerne. Medlemmerne studerer Kabbalaen og de Hermetiske videnskaber. Ordenen tillader medlemskab af begge køn, og den har mange indvielsesgrader. Medlemmerne mødes privat, og Ordenens eksistens er generelt ukendt. (Hermetisme, Kabbala og Rosenkreuzer).

Chadayatana
(Sanskrit). Chadayatana betyder ”de seks boliger” eller ”de seks porte”, som modtager sanseindtryk i mennesket. På det fysiske plan er det øjnene, næsen, tungen, ørerne, kroppen (eller berøring og følelse) og tankesindet, der skabes af den fysiske hjerne. Åndsvidenskabeligt set − på mentalplanet − er det åndeligt syn, åndelig lugt, åndelig hørelse, åndelig smag, åndelig føling og åndelig opfattelse. Det Buddhisk-Atmiske aspekt forener de højere sanser i en syntese. Chadayatana er en af de 12 Nidanaer, som skaber kæden af uafbrudte årsager og virkninger. (Se også Atma, Buddhi, Mentalplan og Nidana).

Chaitanya
(Sanskrit). Chaitanya eller Caitanya stammer fra roden ”chit”, der betyder ”at tænke”, ”at opfatte”, ”at forstå”, ”at være bevidst”. Chaitanya er bevidsthed og intelligens i betydningen kosmisk intelligens og dermed lyset fra Logos. Alle individuelle sjæle i Universet er forankret i den kosmiske Chaitanya, som er deres universelle kilde, og de er individualiseret i forhold til erfaring og opgaver i de stoflige verdener ved hjælp af Karanopadhi (Kausallegemet). Chaitanya er derfor den usynlige essensen af menneskets intelligens, den kosmiske rod til monadisk individualitet og den kosmiske intelligenskraft, der er en iboende eller essentiel bevidsthed i enhver individualitet. Som et egennavn er Chaitanya (1485-1527) en reformator af Vaishnava-sekten i Indien, som i Bengalen anses for at være en Krishna-avatar. Hans vigtigste lære var Bhakti – dvs. hengivenhed eller dedikation over for Krishna, og den skulle være så stærk, at ingen kastefølelse kunne skabe sekteriske opdelinger. (Se også Avatar, Bhakti, Karanopadhi, Kausallegeme, Logos og Vaishnavisme).

Chaitya
(Sanskrit). Chaitya eller Caitya stammer fra roden ”chit”, der betyder ”at tænke”, ”at opfatte”, ”at forstå”, ”at være bevidst”. Chaitya er den individuelle sjæl. Chaitya er også et begravelsesmonument eller et mindesmærke, som ofte indeholder asken af den afdøde. Hos buddhisterne er Chaitya nogle gange en hellig bygning, der indeholder et billede af en højagtet skikkelse. (Se også Chit).

Chakna-Padma-Karpo
(Tibetansk). Chakna-Padma-Karpo eller Phyag na padma dkar po (Chag-na pe-ma Kar-po) betyder ”lotusholderen” – fra ”phyag na”, der betyder ”i hånden” – jf. sanskritordet ”pani” og ”padma”, der betyder ”lotus” samt ”dkar po”, som betyder ”hvid” − jf. sanskritordet Pundarika, der betyder ”hvid lotus”. Dvs. ”han, der holder den hvide lotus”. Det er en titel, der gives til Chenresi – Bodhisattvaen. jf. sanskritordet Padmapani eller Avalokiteshvara. (Se også Avalokiteshvara, Bodhisattva og Chenresi).

Chakra
(Sanskrit). Chakra er afledt af ordet ”chruhu”, der betyder ”bevægelse”, og ”kruhu” betyder ”at handle”. Generelt betyder chakra derfor ”det, der er i bevægelse”. Et chakra er et kraft- eller energicenter, der har udgangspunkt i rygsøjlen og udmunder på kroppens forside. De syv primære energicentre er æteriske og ligger langs det fysisk-æteriske legemes rygsøjle og i hove det. Det drejer sig om Rod-, sakral-, solar plexus-, hjerte-, hals-, pande- og hovedchakra. I både åndsvidenskaben og i yoga-filosofien betragtes de som det fysiske legemes energicentre, der skaber en forbindelse mellem menneskets indre og ydre natur. Ordet chakra betyder ”hjul”. Betegnelsen har chakraerne fået pga. deres hvirvlende udseende. Når de er i fuld aktivitet, ligner de hjul af levende ild. Chakraerne kaldes også ”lotusblomster”. Ubalance eller blokeringer i chakrasystemets æteriske energistrøm kan være årsag til sygdom. Hos det fysiske menneske befinder chakraerne sig på overfladen af æterlegemet på forsiden af kroppen. Der findes genparter af chakraerne i astrallegemet og mentallegemet. De syv chakraer på æterlegemets overflade er forbundet med syv centre i rygsøjlen. I Tantra-yoga er der seks chakraer i menneskets legeme – Mooladhara (styret af Saturn), Svadhisthana (styret af Mars), Manipura (styret af Jupiter), Anahata (styret af Venus), Vishuddhi (styres af Merkur) og Ajna (styret af Månen). Chakraerne ligger på linje fra området mellem kønsdelene og anus op til området i panden mellem øjnene (det 3. øje). På toppen af hovedet findes det syvende chakra – Sahasrara (styret af Solen). I Tantra-yoga er det meningen at kundalinikraften, der ligger sammenrullet som en slange ved Mooladhara, skal stige op gennem centrene, indtil energien når det 7. center – hovedcentret − hvorefter mennesket opnår oplysning. De fysiologiske chakraer er forbundet med den praniske cirkulation og det auriske ægs ganglier (ansamling af nerveceller), og derfor fungerer de i den fysiske krop gennem formidling fra astrallegemet, der er forbundet med forskellige dele af det fysiske legeme. Forbindelserne strækker sig fra toppen af kraniet til bunden af rygsøjlen. Menneskets legeme er et mikrokosmos, og det indeholder principielt kræfter, egenskaber og samme energi som i solsystemet – dvs. alle syv (eller tolv) logoiske kræfter, der oprindeligt udgik fra Solen, passerede gennem de syv hellige planeter, og blev overført til menneskeheden og menneskers fysiske legemer. Derfor har hver enkelt af Sollogos’ kræfter et tilsvarende fokuspunkt i menneskekroppen, og det er de syv chakraer. (Se også Ajna-chakra, Anahata-chakra, Aurisk æg, Halschakra, Hjertechakra, Hovedchakra, Kundalini, Logos, Manipura-chakra, Mooladhara-chakra, Pandechakra, Prana, Rodchakra, Sahasrara-chakra, Sakralchakra, Solar plexus chakra, Svadhisthana-chakra, Tantra, Vishuddhi-chakra og Æterlegeme).

Chakraasana
(Sanskrit). Chakraasana består af ”chakra”, der betyder ”hjul”, og ”asana” der betyder ”stilling”. Chakraasana er en bagoverbøjet yogastilling, der kaldes ”hjulet”, for kroppen danner en cirkel eller et hjul. Det giver stor fleksibilitet i rygsøjlen. Chakraasana udføres ved, at man lægger sig ned på ryggen med hænderne langs siden. Herefter bøjes knæene, og hælene anbringes så tæt på ballerne som muligt. Hælene skal være et stykke fra hinanden. Nu løftes hænderne, og de anbringes ved siden af ørerne. Placer håndfladerne på gulvet med fingrene pegende mod skuldrene. Løft kroppen i vejret ved at støtte med håndflader og fødder. Hovedet drejes nu lidt, så blikket rettes mod gulvet. Herefter strækkes lår og skuldre. Kroppen står nu i en position, der får den til at ligne en bue − eller næsten et hjul. Fasthold stillingen så længe som muligt. Man træder ud af stillingen ved at sænke kroppen indtil den rører gulvet. Benene rettes ud og hænderne lægges ned langs siderne tilbage i udgangspositionen. Chakrasana bør efterfølges af en modøvelse, hvor man bøjer sig forover for at modvirke det pres, der blev lagt på ryggen i den bagoverbøjede stilling. Chakrasana bør ikke praktiseres af mennesker, der har hjertelidelser, forhøjet blodtryk, svimmelhed eller for nylig har gennemgået en operation. Chakrasana styrker ryggen og mavemusklerne. Øvelsen finstemmer organerne i underlivet, herunder fordøjelsessystemet og forplantningsorganerne. (Se også Chakra).

Chakravartin
(Sanskrit). Chakravartin eller Cakravartin består af ”chakra”, der betyder ”hjul”, og ”vartin”, der betyder ”drejning” eller ”den, der styrer”. Chakravartin er ”verdens overhoved”, ”den universelle hersker”. Det er en titel, der bruges på flere hinduistiske kejsere, men den henviser især til Vishnu, som i skikkelse af den universelle monark beskytter de tre verdener i Treta-yuga. Ved slutningen af Kali-yuga vil Vishnu iflg. legenden igen vise sig i form af Kalkiavataren − eller Maitreya som buddhisterne kalder ham – og han vil reformere og afskaffe ondskab og indlede en tidsalder medåndelighed og retfærdighed. (Se også Kali-yuga, Kalkiavatar, Maitreya, Treta-yuga, Vishnu og Yuga).

Chakshu
(Sanskrit). Chakshu eller Cakshu stammer fra roden ”chaksh”, der betyder ”at blive synlig” eller ”at se”. Chakshu er øjet, dvs. ”evnen til at se” eller rettere den esoteriske opfattelse af den åndelige og subjektive virkelighed. Chakshu betyder − udover ”øjet” – evnen til at se, lys og klarhed. Kombinationen Loka-Chakshu – verdens øje − er en betegnelse, der bruges om Solen.

Chakshusha
(Sanskrit). Chakshusha eller Caksusa er en af de 14 Manuer – dvs. 3. rundes Sædmanu, og analogt er det Manuen for 3. rodrace. (Se også Manu).

Champollion
(Egyptisk/Fransk). Egyptologen Jean-Francois Champollion blev født i Figeac i 1790, og han døde i Paris i 1832. Mere end et århundrede gik efter hans død inden egyptologien blev en internationalt udbredt og anerkendt videnskabelig disciplin. Hans tydning af hieroglyfferne i september 1822, publiceret under titlen ”Lettre à M. Dacier relative à l’alphabet des Hiéroglyphes phonetiques”, repræsenterer egyptologiens fødsel. De fleste af hans bøger blev senere udgivet af broderen Jacques Joseph Champollion-Figeac (1778-1867).

Chan-chi
(Kinesisk). Chan-chi betyder halvguder.

Chandal
Chandal eller Tscandal stammer fra Atlantis. Åndsvidenskaben oplyser, at Atlantis er en realitet, og at menneskeheden ved slutningen af den lange atlantiske periode generelt var sunket ned i moralsk forfald, som bl.a. kom til udtryk gennem seksuel omgang med dyr. Chandal er betegnelsen for de skabninger, der dengang var resultatet af den seksuelle kontakt. Ved krydsningen mellem mennesker og dyrelignende væsener blev der skabt de såkaldte Udumus, og en krydsning mellem Udumus og mennesker resulterede i en Chandal. Senere i udviklingen blev der lukket for denne mulighed for undfangelse.

Chandala
(Sanskrit). Chandala eller Candala er et medlem af en blandet kaste eller mennesker uden kaste − en kasteløs. Især i oldtidens Indien var det betegnelsen for samfundets måske laveste og mest foragtede sociale status. Den blev nogle gange beskrevet som at blive født med en far fra Sudra-kasten og med en mor fra Bramin-kasten, men i nutiden bruges betegnelsen til enhver af blandet kaste. I antikken blev Chandala brugt om en bestemt gruppe mennesker, der havde mistet deres ret alle fire kaster – Braminerne (præstekasten), Kshatriyaerne (krigerkasten), Vaishyaerne (landmand, handelsfolk og købmænd) og Sudraerne (arbejdere, håndværkere og tjenestefolk). De kasteløse blev fordrevet fra byerne, og de søgte tilflugt i skovene. De blev sat til at fjerne døde kroppe eller påtage sig arbejde, der var snavset og ulækkert − ”indtil de til sidst blev smidt ud af landet”. Det skete ca. 4.000 år f.Kr. Nogle betragter Chandala som forfædre til de tidligere jøder, og selv i nutiden er det den gruppe, der er den mest foragtede af præsterne i Indien. (Se også Bramin, Chaturvarna, Kshatriya, Sudra, Vaishya og Varna).

Chandra
(Sanskrit). Chandra eller Candra stammer fra roden ”chand”, der betyder ”at skinne” eller ”at lyse”. Chandra betyder ”Månen”, som også er en guddom. Udtrykkene Chandra og Soma er nogle gange synonyme. (Se også Chandragupta, Chandrakanta, Chandramanam, Chandramasanjyotis, Chandra Nadi, Chandravansa og Chandrayana).

Chandra Nadi
(Sanskrit). Chandra betyder ”måne”, og ”nadi” betyder ”kanal”. Chandra Nadi er et andet navn for Ida Nadi, som er en af de vigtigste kanaler for den åndelige energi, der strømmer til venstre for rygsøjlen. Pingala strømmer til højre for rygsøjlen. Ida Nadi eller Chandra Nadi er ”måne-energi” og Pingala Nadi eller Surya Nadi er ”solenergi”, for Ida er kølig og Pingala er varm. I yoga-filosofien kaldes venstre næsebor, Chandra Nadi og Ida Nadi for ”måne-passagen” og man kalder højre næsebor, Surya Nadi og Pingala Nadi for ”sol-passagen”. Åndedrætter i højre næsebor repræsenterer livskraften, og venstre næsebor repræsenterer den mentale kraft. ”Måneenergien” eller den mentale energi anses for at være den dominerende. (Se også Chandra, Chandragupta, Chandrakanta, Chandramanam, Chandramasanjyotis, Chandravansa, Chandrayana, Ida Nadi, Nadi, Pingala og Surya Nadi).

Chandragupta
(Sanskrit). Chandragupta eller Candragupta er den usynlige Måne – dvs. den hemmelige eller skjulte Måne. Det er desuden navnet på en berømt konge, der betragtes som grundlæggeren af Magadhas Maurya-dynasti, og som var farfar til Asoka, den berømte buddhistiske konge. (Se også Asoka, (Se også Chandra, Chandragupta, Chandrakanta, Chandramanam, Chandramasanjyotis, Chandra Nadi, Chandravansa og Chandrayana).

Chandrakanta
(Sanskrit). Chandrakanta eller Candrakanta består af ”chandra”, der betyder ”Månen”, og ”kanta”, der betyder ”den begærede”, ”den elskede” fra roden ”kam”, der betyder ”at begære”. Chandrakanta betyder derfor ”smuk som Månen”, ”den elskede Måne” – eller ”Månestenen”. Månestenen er en perle, som angiveligt blev formet og udviklet i kraft af Månens stråler, og det gav den magiske egenskaber. Det siges, at ”månestenen har en stærkt kølende indflydelse på feber, hvis den anvendes på begge tindinger”. Chandrakanti betyder måneskin − og Chandrakanta er Månens formodede hustru. (Se også Chandra, Chandragupta, Chandramanam, Chandramasanjyotis, Chandra Nadi, Chandravansa og Chandrayana).

Chandramanam
(Sanskrit). Chandramanam eller Candramana består af ”chandra”, der betyder ”Månen”, og roden ”ma”, der betyder ”at måle”. Chandramanam er en metode til at beregne tiden ved hjælp af Månen. Det er en af tre metoder til beregning af tiden i Indien. De to andre metoder er Suryamana og Barhaspatyamana. Chandramana er desuden en af de ti heste, som iflg. hinduistisk mytologi er spændt for Månens stridsvogn. (Se også Barhaspatyamana, Chandra, Chandragupta, Chandrakanta, Chandramasanjyotis, Chandra Nadi, Chandravansa, Chandrayana, Ghadia og Suryamana).

Chandramasanjyotis
(Sanskrit). Chandramasanjyotis eller Candramasanjyotis består af ”chandra”, der betyder ”Månen”, og ”sam”, der betyder ”med” samt ”jyotis”, der betyder ”lys”. Chandramasanjyotis betyder derfor ”samme lys som Månen”. Iflg. T. Subba Row (1856-1890) er Chandramasanjyotis et symbol på devachanisk eksistens, for på samme måde som Månen lyser pga. det reflekterede lys fra Solen, reflekterer sjælen i Devachan lyset fra Atma-Buddhi eller Monaden, som findes i enhver skabning. Ordet blev sandsynligvis opfundet af T. Subba Row. (Se også Atma-Buddhi, Atma-Buddhi-Manas, Chandra, Chandragupta, Chandrakanta, Chandramanam, Chandra Nadi, Chandravansa, Chandrayana, Devachan og Monade).

Chandravansa
(Sanskrit). Chandravansa, Candravansa eller Chandravamsa består af ”chandra”, der betyder ”Månen”, og ”vansa”, der betyder ”afstamning” eller ”race”. Chandravansa er ”Måneracen” i modsætning til Suryavansa, som er ”Solracen”. Måneracen er et af de to store kongelige dynastier i oldtidens Indien. Som beskrevet i Vishnu-Purana er Soma (Månen) barn af Rishi Atri, som fødte Budha (Merkur), der giftede sig med Ila (eller Ida), datter af det andet store kongelige dynasti − Suryavansa (solracen). Hendes efterkommere − Yadu og Puru − grundlagde Chandravansas to store grene, som blev kaldt Yadava og Paurava. Den sidste vigtige efterkommer af Yadus race var Avataren Krishna. Pandu og Dhritarashtra blev født i Purus race, og forældrene var henholdsvis Pandavaerne og Kauravaerne − heltene fra Mahabharata, som også omtales i Bhagavad-Gita. I åndsvidenskaben kaldes mennesket en ”sol-måne skabning” − sol i den højere triade, og måne i den kvaternære (firdobbelte). Desuden er det Solen, der oplyser Månen, og på samme måde er det menneskets triade, der kaster sit guddommelige lys på personlighedens forgængelige form. Det guddommelige liv levendegør og fremmer det jordiske. Rama, helten i Ramayana, er født i Suryavansa, mens Gautama Buddha tilhørte Chandravansa. Nogle forskere mener, at det må være forkert, at Krishna − en Chandravansa fra Yadu-grenen − skulle have været en af Vishnus Avatarer, som er en manifestation af den solare energi iflg. Rig-Veda. Rig-Veda er et værk, der har uovertruffen autoritet hos Brahmanaerne. Det viser imidlertid Avatarens dybe esoteriske betydning, som kun den esoterisk filosofi kan forklare. Metafysisk symboliserer Krishna sjælen, som er ét med Atma-Buddhi, og som på mystisk vis har samme funktion som gnostikernes Chréstos. De repræsenterer begge ”den indre gud i menneskets tempel”. (Se også Atma-Buddhi, Atma-Buddhi-Manas, Avatar, Bhagavad-Gita, Brahmanisme, Budha, Chandra, Chandragupta, Chandrakanta, Chandramanam, Chandra Nadi, Chandramasanjyotis, Chandrayana, Chréstos, Gautama Buddha, Gnostiker, Krishna, Kaurava, Mahabharata, Pandava, Pandu, Rama, Ramayana, Rig-Veda, Rishi, Soma, Suryavansa, Veda, Vishnu og Yadava).

Chandrayana
(Sanskrit). Chandrayana består af ”chandra”, der betyder ”Månen”, og ”ayana”, der betyder ”fremadskridende” eller ”retning”. Chandrayana er måneårets kronologi eller bane. (Se også Chandra, Chandragupta, Chandrakanta, Chandramanam, Chandra Nadi, Chandramasanjyotis og Chandravansa).

Chang chub
(Tibetansk). Chang chub, Byang chub, Byang-tzyoobs, Tchang-chub eller Jang-chub. Sanskritordet for Chang chub er ”bodhi”, der betyder ”at opnå forståelse”, ”at erkende” eller ”at vide”. Byang chub sems dpa (Jang-chub-sem-pa) betyder ”bodhisattva” på sanskrit – dvs. et menneske, der har opnået en høj grad af åndelig viden og kraft. ”Det er en indviet, som i kraft af sin viden og sjælsoplysning er undtaget fra den ubevidste reinkarnationscyklus. I stedet kan den indviede ved hjælp af sin vilje og sine ønsker reinkarnere sig selv efter den fysiske død, og gøre det gentagne gange. Den indviede har magten til at vælge sine legemer på Jorden eller på en anden planet, mens det gamle legeme stadig bevares til andre formål”. (Se også Bodhi, Bodhisattva og Reinkarnation).

Chanting
(Fransk). Chanting stammer fra ”chanter”, som betyder rytmisk tale eller sang, der består af ord eller lyde, som ofte er baseret på få reciterende toner. Chanting kan variere fra en enkel melodi, der består af et begrænset antal noder, til komplekse musikalske strukturer, men grundlæggende er Chanting baseret på gentagelse. Chanting kan betragtes som både tale og musik – eller en ophøjet form for tale. Chanting af f.eks. Mantraer, hellige tekster osv. er en almindelig anvendt åndelig praksis. Ligesom bøn, kan Chanting være et aspekt i enten personlige meditationer eller gruppemeditationer. Forskellige åndelige traditioner bruger Chanting som en metode til åndelig udvikling. (Se også Invokation, Mantra, Mantra-yoga og Meditation).

Chantong
(Tibetansk). Chantong består af ”spyan” (”chen”), der betyder ”øje” og ”stong” (”tong”), der betyder ”tusind”. Chantong er ”den med 1.000 øjne”. Det er en betegnelse for Chenresi, der er den tibetanske pendant til Avalokitesvara eller Padmapani på sanskrit. Men ”den med tusind arme” er måske en mere almindelig betegnelse for Chenresi. (Se også Avalokitesvara og Chenresi).

Chaos
Se Kaos.

Charachara
(Sanskrit). Charachara eller Caracara består af ”chara”, som betyder ”bevægende” og ”achara”, der betyder ”ikke-bevægende”. Charachara henviser til syntesen af alle skabninger og ting − bevægelige eller faste. Charachara omfatter alle naturriger. Fortidens hinduer betragtede planteriget og mineralriget som levende og besjælede, og det samme gjaldt dyreriget og menneskeriget. (Se også Naturriger).

Charachari Mudra
(Sanskrit). Charachari Mudra eller Caracari Mudra er en af de fem Mudraer, der praktiseres i forbindelse med forberedelserne til Raja-yoga. (Se også Mudra og Raja-yoga).

Charagmai
(Gnostisk). Charagmai er de fem inspirationer i Pistis Sophia. Kilden til Charagmai er ”Inspirationens store lys”. (Se også Pistis Sophia).

Charaka
(Sanskrit). Charaka eller Caraka stammer fra roden ”char”, der betyder ”at vandre” eller ”at strejfe omkring”. Det er en gren af Yajur-Veda eller en skole, der arbejder efter den praksis, der påbydes i Yajur-Veda. I flertalsform betyder Charaka både læren og tilhængere af doktrinen, som der undervises i, i den gren der kaldes ”den sorte Yajur-Veda”. Charaka er også navnet på en legendarisk Muni eller læge, som blev født i Panchanada i Kashmir. Han var angiveligt læge for den indo-skythiske konge Kanishka (1. eller 2. årh.). Man mener, at han var en inkarnation (Avatar) af slangen Sesha − dvs. en legemliggørelse af den guddommelige visdom. Dengang Sesha – slangekongen − besøgte Jorden, fandtes der kun sygdom og lidelse overalt. Fra en guddommelig kilde modtog han Ayur-Veda, som indeholdt indsigt i alle kure. Han blev overvældet af medlidenhed, og han var fast besluttet på at inkarnere som søn af en Muni for at afhjælpe menneskehedens dårligdomme. Han forfattede et nyt værk om medicin, der var baseret på de ældre værker af Agnivesa. Sesha-Naga − slangeracens konge − er identisk med Ananta, den syvhovedede slange, som Vishnu sover på under Pralayerne (de kosmiske hvileperioder). Ananta er symbol på det ”endeløse” eller evigheden, og derfor ét med rummet, mens Sesha er periodisk i sine manifestationer. Vishnu identificeres derfor med Ananta, mens Charaka kun er Seshas Avatar. (Se også Ananta, Avatar, Muni, Naga, Pralaya, Sesha og Yajur-Veda).

Charon
(Græsk). Charon eller Karon var søn af Erebos (mørke) og enten Nyx (natten) eller Styx var i græsk mytologi en færgemand, der sejlede de døde til dødsriget Hades. Charon var en ældre gråskæget herre. De mennesker, som kunne betale, og som havde fået en ordentlig begravelse, sejlede Charon over floden Styx. En ordentlig begravelse betød bl.a. at der blev lagt mønter i munden på den afdøde − ikke over øjnene som mange fejlagtigt tror. Kunne den afdøde ikke honorere færgemandens krav til en overfart, måtte han eller hun vende tilbage til sin grav. Derfra hjemsøgte den afdøde de levende. Det omtalte honorar er desuden også grunden til, at sømænd bærer en guldørering. Hvis de skulle gå ned med deres skib, kunne de på den måde alligevel betale prisen for at blive sejlet over Styx af Charon. De gamle egypteres Khu-en-ua – styrmanden med falkehovedet, der sejlede de afdødes sjæle over det mørke vand, der adskiller liv og død – blev senere til den græske Charon. Charon, Erebos og Nyx er derfor varianter af Khu-en-ua. Den døde var forpligtiget til at betale en ”obolus” – en lille mønt – til den dystre færgemand fra Styx og Acheron. Derfor placerede man altid en mønt under tungen på den afdøde. Traditionen er bevaret i nutiden, for i Rusland er det en udbredt skik i de lavere sociale klasser at lægge kobber i kisten under den afdødes hoved som betaling til ”døden”. Hades svarer til åndsvidenskabens Kama-Loka, og det var kun skyggerne af de afdøde, der fik adgang, men kandidater til indvielse, de højere indviede og mestrene besøgte underverdenen på bestemte tidspunkter af medfølelse, som f.eks. da Jesus angiveligt besøgte Helvede. (Se også Acheron, Erebos, Hades, Jesus, Kama-Loka og Nyx).

Charvaka
(Sanskrit). Charvaka, Carvaka eller Charyaka er en Rakshasa (dæmon), som i Mahabharata var ven med Duryodhana, der var chef for Kaurava (Kurus), og derfor var han Pandavaernes fjende. Ved afslutningen af det store slag, hvor Kaurava blev besejret, drog kong Yudhishthira ind i hovedstaden Hastinapura i triumf. Charvaka antog form af en Bramin og hånede kongen. Yudhishthira-braminerne opdagede bedrageriet og forvandlede Charvaka til aske med ”ild fra deres øjne” – dvs. at de brugte magnetisme ved hjælp af det, der i åndsvidenskaben kaldes ”det sorte blik” eller ”de onde øjne”. Charvaka er også en filosof med en materialistisk filosofi, og hans doktriner siges at være konkretiseret i Barhaspatya-sutraerne, som afviser alt i tilværelsen bortset fra det stoflige. Han levede før Ramayana-perioden, men hans lære og skole har overlevet til nutiden, og hans lære har stadig tilhængere − navnlig i Bengalen. (Se også Bramin, Kaurava, Pandava, Ramayana, Sutra og Yudhishthira).

Chatur-maharaja
(Sanskrit). Chatur-maharaja eller Catur-maharajaer består af ”chatur”, der betyder ”fire” og ”maha”, der betyder ”stor” samt ”rajan”, der betyder ”konge”. Chatur-maharaja er fire store konger. Eksoterisk er de fire vogtere af hver sin fjerdedel af de laveste af de seks sanselige verdener. Esoterisk er det de fire åndelige herskere over solsystemet, som på mystisk vis er intimt forbundet med Karma. (Se også Karma og Maharaja).

Chatur-Mukha
(Sanskrit). Chatur-Mukha eller Catur-mukha består af ”chatur”, der betyder ”fire”, og ”mukha”, der betyder ”ansigt”. Chatur-Mukha er ”den, med de fire ansigter” eller ”den, med de fire hoveder”. Chatur-Mukha bruges om de tre medlemmer af Trimurtien − Brahma, Vishnu, Shiva. De tre guder er hver især ”den, med de fire hoveder”. Chatur-Mukha bruges også om siderne af et kvadrat. (Se også Brahma, Shiva, Trimurti og Vishnu).

Chatur-Yoni
(Sanskrit). Chatur-Yoni består af ”chatur”, der betyder ”fire” og ”yoni”, der betyder ”vulva”, ”vagina”, ”livmoder” eller ”kilde” − dvs. det kvindelige kønsorgan. Chatur-Yoni eller Tchatur-yoni betyder ”de fire former for fødsel”. Chatur-Yoni er fire former for fødsel afhængig af udviklingsniveau og Karma. De fire måder er beskrevet i gamle bøger, som omtaler dem sådan: a) Fødsel fra livmoderen − dvs. som mennesker og pattedyr. b) Fødsel fra et æg – dvs. som fugle og krybdyr. c) Fødsel ved fugt- og luftmikrober – dvs. som insekter. d) Fødsel ved pludselig transformering – dvs. som Bodhisattvaer og guddommelige skabninger eller Anupadaka, som derfor kaldes ”forældreløse”. Fødslen af en Anupadaka er fremkaldt af den iboende energi og den individuelle karmiske opgave, som gør det muligt at forvandle sig til en endnu ædlere skabning. (Se også Anupadaka, Bodhisattva, Karma og Yoni).

Chaturdasa
(Sanskrit). Chaturdasa eller Caturdasa består af ”chatur”, der betyder ”fire”, og ”dasa”, der betyder ”ti”. Som tillægsord er Chaturdasa tallet 14, og som et feminint navneord – Chaturdasi – er det den 14. dag i Månekalenderen. Chaturdasaka og Chaturdasan betyder 14.

Chaturdasa-Bhuvana
(Sanskrit). Chaturdasa-Bhuvana eller Caturdasa-Bhuvana er de 14 Lokaer og Talaer eller eksistensplaner – dvs. tilværelsens åndelige og materielle verdener. Åndsvidenskabeligt er det de syv duale tilstande. (Se også Loka og Tala).

Chaturthasrama
(Sanskrit). Chaturthasrama eller Caturthasrama er det fjerde niveau af Sanyasa, som vil sige vejen til forsagelse eller total fornægtelse af verden. (Se også Samnyasa, Sanyasa og Sannyasin).

Chaturvarna
(Sanskrit). Chaturvarna eller Caturvarna består af ”chatur”, der betyder ”fire”, og ”varna”, der betyder ”kaste”, ”farve”, ”form” og ”udseende”. Hindukasterne omtales i ”Manuens Love”: De fire Chaturvarnaer eller Varnaer omtales i gamle tekster, og fra top til bund har de følgende rækkefølge: 1) Braminer – de vediske præster. 2) Kshatriya – herskere, ledere og soldater. 3) Vaishya – håndværkere, købmænd, handelsfolk, landmænd og hyrder. 4) Sudra – arbejdere og tjenestefolk. Kastesystemet er meget gammelt, og det tilhørte den arkaiske civilisation. Iflg. hinduernes synspunkt er kastesystemet udtryk for karmisk fortjeneste og de dårlige egenskaber placerer et menneske i den nødvendige position i den fysiske verden i flere inkarnationer. Et menneske kan eksempelvis være bramin, som hører til den højeste position i kastesystemet, med det aktuelle liv kan altid medføre en ændring, som vil medføre, at senere inkarnationer resulterer i en højere eller en lavere position. Et menneske kan være slave eller tigger i én inkarnation, og hvis det er fokuseret i sin højere natur, vil næste inkarnation måske medføre, at det f.eks. bliver født som kongelig – men en kongelig i sit fine palads kan begå alvorlige karmiske fejl, som medfører, at mennesket i næste liv igen fødes som slave og tigger. Det virkelige menneske er sjælen, som via personlighedens tanker, følelser og handlinger skaber sin egen skæbne afhængig af de valg, der foretages. Det er derfor nemt at forestille sig, at for at opnå den ønskede disciplin og forædling af sjælen, er sjælen nødt til at vælge et legeme og et liv, hvor personligheden konfronteres med sine egne handlinger, og den skal overvinde meget af det, som kaldes uvidenhed og fejltagelser. Derfor er det ikke altid i sjælens interesse, at personligheden ”fødes med en sølvske i munden”, for pga. miljø, omgivelser, rigdom og social position kan situationen nemt lokke en svag sjæl på afveje. Den kan nemt ligger under for tendenser, der trækker den nedad. Årsagen er, at der mangler incitamenter til at opbygge den disciplin, der trækker mennesket opad, og som vækker de indre åndelige og transcendente kræfter. Luksus, rigdom, magt og et let liv er ikke altid en velsignelse. Tværtimod skaber det ofte ulykker for svage sjæle. Chaturvarna henviser desuden til de fire grundfarver. (Se også Bramin, Kshatriya, Sudra, Vaishya og Varna).

Chatuskonasana
(Sanskrit). Chatuskonasana er en yogaøvelse. Chatuskonasana betyder stilling med fire hjørner.

Chatvara
(Sanskrit). Chatvara, Chatvarah, Catvaras eller Catvarah er nævnefald i flertal af ”chatur”, der betyder ”fire”. Chatvara er ”de fire”, og betegnelsen bruges ofte om de fire Kumaraer, der nævnes i hinduistiske skrifter – Sanat Kumara, Sananda, Sanaka og Sanatana. (Se også Kumaraer og Sanat Kumara).

Chava
(Hebraisk). Chava er det samme som Eva − ”Verdensmoderen”.

Chela
(Hindi). Chela eller Cela betyder ”barn”. Iflg. arkaiske stavning er det Cheta (Ceta) eller Cheda (Ceda). En Chela er en discipel eller elev hos en yogi, en guru eller en vismand. I nutidens åndsvidenskab bruges betegnelsen mest om en mesters accepterede disciple. Forholdet mellem en lærer og en Chela er langt mere hellig end forholdet mellem forælder og barn. Årsagen er, at forældrene skaber den fysiske krop til den inkarnerende sjæl, hvorimod læreren bearbejder selve sjælen, giver mennesket kundskab, og lærer det at blive det, som det er i sin inderste natur – dvs. guddommelig. Chelaens liv eller Chelaens udviklingsvej er smuk og fyldt med glæde fra først til sidst, men processen kalder også alt ædelt og godt frem i Chelaen, for sjælens kræfter og egenskaber skal aktiveres for at opnå og fastholde den intellektuelle og åndelige storhed, der kendetegner mestrene, for det er mesterskab, der venter for enden af discipelskabets vej. Det er imidlertid ikke noget, man opnår til sig selv, for enhver egoistisk tanke er en forhindring på vejen. Naturligvis er processen en fordel for den enkelte, men den dybe idé er, at alle egenskaber tilhører sjælen, og de skal omsættes til aktivt tjenestearbejde for hele menneskeheden. Det er den kongelige vej, som det enkelte menneske selv skal tilbagelægge. De kvalifikationer, der forventes af en Chela, er: 1) Perfekt fysisk sundhed. 2) Total psykisk og fysisk renhed. 3. Et uselvisk mål – dvs. universel næstekærlighed og medfølelse med alle levende skabninger. 4. Ærlighed og urokkelige tro på karmaloven og uafhængighed af enhver kraft i naturen, der kan gribe forstyrrende ind. Det er en regel om, at kursen i livet ikke blokeres af nogen instans – heller ikke af eksoteriske ceremonier. 5. Mod i enhver nødsituation − også selv om der er fare for Chelaens eget liv. 6. Intuitiv modtagelighed over for ens egen natur, som er legeme for den manifesterede Avalokitesvara eller guddommelige Atman. 7. Rolig upersonlighed i forhold til den objektive og forgængelige verden, men samtidig påskønnelse af alt det, der udgør den ydre verden. ”Sådan var kravene til den, der aspirerede til optagelse som Chela. Men bortset fra det første punkt, som kun i undtagelsestilfælde kunne fraviges, krævede man kun, at de øvrige punkter skulle være mere eller mindre udviklet i aspirantens indre natur, før Chelaen kom på prøve”. (Se også Atman, Avalokitesvara, Discipel, Guru, Yogi og Yogini).

Chemi
(Græsk). Chemi, Chemis eller Chemmis stammer iflg. grækerne fra oldtidens Egypten. Egypten hed oprindeligt Khem, Khame, Khmi eller Khemit, der betyder ”sort”. Egypten var det ”sorte land” i modsætning til det ”røde land”, der var en betegnelse for den omgivende ørken. Egypterne symboliserede dermed en forvandlingsproces fra sort jord til et tempel for Guds lys – eller fra mørk materialisme til ophøjet åndelighed. Nildalens sorte jord gav grækerne navnet Chemi, hvor den kemiske kunst og videnskab sandsynligvis stammer fra. Chemeia stammer sandsynligvis fra det græske ord ”chemi”, som betyder ”sort”. Det græske ord ”chemeia” optræder første gang omkring det 4. årh., og det blev brugt til at betegne kunsten for metalforarbejdning − især den mulige transformation af uædle metaller til guld og sølv. Seere tilføjede araberne ”al” og ændrede ordet til ”alkymi”, som til sidst kom til at betyde kemi i almindelighed. (Se også Alkymi og Kemit og Khnum).

Chen
(Kinesisk). Chen er et taoistisk udtryk for ”virkelighed”. Iflg. Chuang er: ”Chen den højeste grad af vitalitet eller åndelighed, og det menneske, der ikke er i besiddelse af sådan en åndelighed, kan umuligt vække eller inspirere andre”. Og − ”hvis man dyrker Tao i sig selv, vil moralen (Teh) blive Chen (virkelighed)”. (Se også Tao).

Chenresi
(Tibetansk). Chenresi eller Chenresi-Spyan-ras-gzigs (Chen-re-zi eller Chen-re-si) er en forkortelse for ”Spyan-ras-gzigs-dbang-phyug” (Chen-re-zi-wang-chung), der stammer fra ”Spyan-ras”, der betyder ”det gennemtrængende blik” (jf. sanskritordet Avalokita) og ”gzigs”, der betyder ”form” (jf. sanskritordet Rupa) samt ”dbang-phyug”, der betyder ”Herren” (jf. sanskrit-ordet Isvara). Det er ”Herren, der ser formverdenen med sit gennemtrængende blik”. Chenresi er derfor tibetanernes Avalokiteshvara. Chenresi er eksoterisk set Asiens beskytter i almindelighed og Tibets i særdeleshed. Chenresi har på mystisk vis 11 hoveder og 1.000 arme, og hver arm ender i en hånd med et øje i håndfladen. Armene strømmer ud fra Chenresis krop som et strålehav. De 1.000 øjne er symbol på, at han er i stand til at opdage nød og at hjælpe de bekymrede. I den symbolske form er hans navn Chantong – ”den, der har 1.000 øjne” − og Jigtengonpo – ”den, der beskytter mod det onde og frelser”. Selv den eksoteriske Dhyani Chenresi er tankevækkende i den esoteriske lære. Han er tydeligvis − ligesom Daksha − syntesen af alle de foregående Rodracer og stamfader til alle menneskehedens Rodracer efter 3. Rodrace, som var den første, der var komplet. Dermed repræsenterer han kulminationen på de fire oprindelige Rodracer i sin form med 11 hoveder. De består af søjler, der er bygget i fire rækker, og hver serie har tre ansigter eller hoveder med forskellige hudfarver. De tre ansigter for hver Rodrace er typisk for racernes tre grundlæggende fysiologiske forandringer. Den første serie er hvid (månefarvet), den anden er gul, den tredje er rød-brun − den fjerde har to ansigter, der er sort-brune, og det tredje ansigt er uden farve. Det er en henvisning til den alt for tidlige slutning på atlantidernes civilisation. Padmapani (Daksha) sidder på søjlen og danner toppen. Eksoterisk set betragtes Dalai Lama ofte som en inkarnation af Chenresi, for en populær legende siger, at når troen begynder at dø ud i verden, udsender Padmapani-Chenresi sin lysstråle, og straks inkarnerer han i en af de to store lamaer – Dalai Lama og Tashi Lama. Esoterisk kaldes han Bodhisattva Chenresi Vanchug – dvs. ”den kraftfulde og altseende”. Chenresi eller Avalokitesvara ”er de store Logoi i deres højere aspekt i de guddommelige regioner. Men på de manifesterede planer er han − ligesom Daksha − stamfader (i åndelig forstand) til mennesker”. I Kina er Chenresi identisk med barmhjertighedens store gudinde Kwan-Yin, som symboliseres af en kvindeskikkelse med et barn i sine arme. Den sande betydning af Chenresi er solsystemets 3. Logos, mens det i mennesket er Buddhi-Manas, det aktive aspekt af menneskets Monade (ånden). Udstrømningen eller påvirkningen, der udgår fra Chenresi, og som gennemstrømmer de lavere dele af menneskets konstitution, er Padmapani (med lotushænderne). Padmapani er derfor Avalokitesvaras eller Chenresis Bodhisattva, som kosmisk eller psykologisk svarer til Brahmas manifesterede indflydelse. (Se Avalokiteshvara, Bodhisattva, Brahma, Brahman, Daksha, Isvara, Kwan-Yin, Monade, Rodrace, Rupa).

Cheops
Se Khufu.

Cherno Bog
(Slavisk). Cherno Bog er den sorte guddom − de gamle slavoneres øverste guddom.

Cheru
(Germansk). Cheru eller Heru er et magisk sværd. Det er ”sværdguden” Cheruscis våben, som omtales i forbindelse til en gammel germansk stamme, hvis hjemland var nær øvre Weser og den nordlige del af Chatti. Stammen bosatte sig i det centrale og nordlige Hessen og det sydlige Niedersachsen, langs den øvre del af Weser-floden og i dale og bjerge ved Eder, Fulda og Weser, et distrikt, der omtrent svarer til Hessen-Kassel, men sandsynligvis noget mere omfattende. Cheru er blevet forbundet med den skandinaviske tyr, som hed Tio eller Zio i germansk mytologi. I legenden blev Cherus sværd formet af Ivaldis sønner − dværgene, som på samme måde formede Thors Hammer, Mjølner. Cherus sværd var magisk, og i den nordiske mytologi siges det, at det ”ødelægger sin ejermand, hvis han ikke er værdig til at bruge det”. Det bringer sejr og berømmelse, men kun i hænderne på en helt med høj moral. (Se også Edda og Thors Hammer).

Cherubim
Se Kerubim.

Chesed
(Hebraisk). Chesed er den fjerde Sephira af de 10 Sephiroth. Chesed står for Guds nåde, kærlighed eller barmhjertighed. Chesed kaldes også Gedulah, der står for storhed og pragt. Jupiter er Cheseds hersker, og ærkeenglen Zadkiel behersker Cheseds sfære. Chesed betragtes som en aktiv maskulin styrke, som er den anden i højre søjle i det kabbalistiske træ. Cheseds guddommelige navn er ”El”, der betyder ”den mægtige”. I englenes orden er den repræsenteret som Hashmonaim, dvs. ”de funklende flammer”, som består af poleret eller blankslebet messing. I forhold til menneskekroppen er det den højre arm, som symboliserer styrke − og i forhold til de syv planeter i Jordens planetariske kæde svarer det til planeten G. Fra denne Sephiroth udgik den femte − Geburah. (Se også Ain-Soph, Binah, Chokmah, Geburah, Hod, Jesod, Kabbala, Kether, Malkuth, Netzach, Sephiroth og Tiphereth).

Cheta
(Kinesisk). Cheta eller Che-ti omtales i kinesiske buddhistiske arbejder med henvisning til den berømte Saptaparna-grotte, der nævnes af en række kinesiske buddhistiske pilgrimme og forfattere, som f.eks. Fa-hian og Hiuen-Tsang. Grotten formodes at være et af de steder, hvor den lysende skygge af Gautama Buddha, stadig kan ses på væggene i hulen på bestemte tidspunkter, men kun af mennesker, der er i stand til at opfatte fænomenet. Det siges, at Gautama Buddha brugte grotten til at meditere og undervise sine Arhater og disciple. (Se også Arhat, Discipel og Gautama Buddha).

Chetana
(Sanskrit). Chetana eller Cetana er et intelligent væsen (som navneord), og dermed mener man sjælen eller tankesindet. Som et tillægsord − især i filosofi – menes der opmærksom, bevidst, sansende og intelligent. Navneordet Chetana betyder bevidsthed, fornuft og intelligens.

Chhag
(Tibetansk). Chhag er det samme som Genesis – verdens begyndelse.

Chhanda-Riddhi-Pada
(Sanskrit). Chhanda-Riddhi-Pada eller Chanda-Riddhi-Pada består af ”chhanda”, der betyder ”vilje”, og ”riddhi”, der betyder metafysisk kraft samt ”pada”, der betyder ”skridt” eller ”stråle”. Chhanda-Riddhi-Pada er derfor en uddannelse i viljeskraft. Det er et af de skridt, der er nævnt i Raja Yoga: ”Det endelige afkald på alt begær som en ufravigelig betingelse for at udvikle metafysiske kræfter, og for at få adgang til den direkte vej til Nirvana”. Sætningen viser, at ved at opgive de lavere begær og fornøjelser, træder man ind på en vej, hvor man oplever himmelske glæder og får enorme udvidelser af evnerne og deres åndelige anvendelse, selv om det først opgives definitivt på et endnu højere niveau. (Se også Nirvana og Raja Yoga).

Chhandaja
(Sanskrit). Chhandaja eller Chandaja består af ”chhanda”, der betyder ”vilje”, og roden ”jan”, der betyder ”at blive født”. Chhandaja er derfor den viljesfødte eller selvskabte. Kumaraerne og andre guddommelige skabninger som f.eks. Agnishwattaer og Manasaputraer, omtales ofte i hinduistisk litteratur som Chhandajaer. Ordet kan også oversættes som glædesfødte, fordi Chhanda ofte betyder glæde eller fornøjelse, for vilje og medfødt begær er forskellige faser af den samme fundamentale natur. (Se også Agnishwatta, Kumaraer og Manasaputra).

Chhandoga
(Sanskrit). Chhandoga er en Samhita-samling fra Sama-Veda. Chhandoga er desuden en præst, der messer Sama Veda. (Se også Sama Veda, Samhita og Veda).

Chhanmuka
(Sanskrit). Chhanmuka eller Chanmuka er en højt respekteret Bodhisattva hos de nordlige buddhister. Han blev berømt for sin glødende kærlighed til menneskeheden, og han betragtes i de esoteriske skoler som en Nirmanakaya. (Se også Bodhisattva, Buddhisme og Nirmanakaya).

Chhaya
(Sanskrit). Chhaya eller Chaya betyder ”skygge”. I den esoteriske filosofi er en Chhaya et menneskes astrale genpart. Udover at henvise til menneskets astrallegeme bruges udtrykket normalt om skygger eller genparter, som er åndelige væsener eller Pitrier, der spillede en vigtig rolle i menneskehedens tidlige udvikling. I 1. Rodrace, som bestod af Dhyan-Chohaner, dvs. rene, guddommelige skabninger og store Pitrier af forskellige grupper, skulle Dhyan-Chohanerne forme et billede (Chhaya), og gøre det til fysiske mennesker. Pitrierne skulle udruste mennesket med guddommelig intelligens og evnen til at forstå skabelsens mysterium. Den samme idé dukker også op i Zohar: ”I Tzalam (skyggebilledet) i Elohim (Pitrierne) blev Adam (mennesket) skabt”. Chhaya er desuden et væsen, der er skabt af Suryas hustru Sanjna ud af hende selv (astrallegeme). (Se også Adam, Barhishader, Dhyan-Chohan, Elohim, Pitri, Rodrace, Sanjna, Surya og Zohar).

Chhaya fødsel
(Sanskrit). Chhaya fødsel er en urtilstand med ukønnet formering i menneskehedens 1. Rodrace på planeten Jorden i denne runde. I 1. Rodrace var der udelukkende Chhayaer − astrale former eller genparter − som angiveligt sivede ud fra forskellige typer af Pitrier. (Se også Chhaya, Pitri, Rodrace og Sanjna).

Chhaya-Loka
(Sanskrit). Chhaya-Loka består af ”chhaya”, der betyder ”skygge” og ”loka”, der betyder ”verden” eller ”lokalitet”. Chhaya-Loka er ”skyggernes verden”, som i åndsvidenskaben kaldes Kama-Loka. Chhaya-Loka er identisk med Hades. I Dzyans Stanzaer bruges Chhaya-Loka om skyggen af den kosmiske ånd – dvs. det første dunkle slør ved oprindelsen til de første intellektuelle former − ”den guddommelige Arupa” (det formløse Univers, der bestod af tanker), som afspejlede sig i Chhaya-Loka (de oprindelige formers tankemæssige skyggeverden) − Anupadakas første formløse tankestof. (Se også Anupadaka, Arupa, Chhaya, Dzyan, Kama-Loka og Loka).

Chhinnamasta Tantrika
(Sanskrit). Chhinnamasta Tantrika eller Chinnamasta Tantrika består af ”chhinna”, der betyder ”afskåret”, og ”masta”, der betyder ”hoved”. Chhinnamasta Tantrika er en buddhistisk tantrisk sekt, der er opkaldt efter gudinden Chhinnamasta, der afbildes med et afhugget hoved. I sektens højeste indvielse, skal mesteren (i overført betydning) ”skære sit hoved af med højre hånd, og holde det ved venstre side”. Tre blodstrømme løber ud fra den hovedløse krop. Den ene løber ind i munden på det afhuggede hoved. Den anden løber ned mod jorden som et offer af rent, syndefrit blod til Moder Jord. Den tredje løber op mod himlen, for at bevidne selvofringen. Det har naturligvis en dyb esoterisk betydning, som kun kendes af de indviede.

Chi-yi
(Kinesisk). Chi-yi er de syv eller ti guddommelige lærere. Det svarer til den hinduistiske Lishi-Manuer eller Prajapatier, de persiske Amesha Spenta, de hebraiske Elohim og Sephiroth osv. (Se også Amesha Spenta, Elohim, Manu, Prajapati og Sephiroth).

Chiah
(Hebraisk). Chiah er livet. I Kabbalaen er det et udtryk for den næsthøjeste essens af menneskets sjæls. Chiah korresponderer med Chokmah (visdom). (Se også Chokmah og Kabbala).

Chichchhakti
(Sanskrit). Chichchhakti, Chichhakti eller Cicchakti består af ”chit”, der betyder ”tanke” eller ”intelligens” og ”shakti”, der betyder ”kraft”. Chichchhakti er mental magt – dvs. den kraft, som skaber tanker. (Se også Chit og Shakti).

Chidachit
(Sanskrit). Chidachit eller Cidacit består af ”chit”, der betyder ”tanke” eller ”intelligens”, og ”achit”, der betyder ”ikke-tanke” eller ”ikke-intelligens”. Chit repræsenterer naturens intelligente side, mens dens modsætning, Achit, er dens legeme, det substantielle eller naturens stoflige side. Chidachit refererer til det, der hverken er det ene eller det andet, men forbindelsen i opdelingen mellem Logos’ mentale form og Logos’ manifesterede form i substansen svarer til Fohat. (Se også Chit, Fohat og Logos).

Chidagnikunda
(Sanskrit). Chidagnikunda eller Cidagnikunda består af ”chit”, der betyder ”tanke” eller ”intelligens”, og ”agni”, der betyder ”ild” samt ”kunda”, der betyder ”ildsted” eller ”arne”. Men der er tale om den indre ild – ånden − eller det mystiske sted i menneskets opbygning, hvor den åndelige ild brænder. Chidagnikunda kan derfor oversættes med ”ilden i hjertet” − kilden til den kraft, som tilintetgør alle individuelle begær. En mester siges helt at have forvandlet sin Ahamkara (personlighed eller selvbevidsthed), og ophøjet den til den åndelige, egoiske universalitet i Chidagnikunda. (Se også Agni, Ahamkara og Chit).

Chidakasam
(Sanskrit). Chidakasam er området eller grundlaget for bevidsthed.

Chidakasha
(Sanskrit). Chidakasha eller Cidakasa består af ”chit”, der betyder ”tanke” eller ”intelligens”, og Akasha, der betyder ”æter” eller ”rum”. Chidakasha er ”bevidst æter”. Det er en betegnelse for et bevidsthedsrum − en abstrakt kosmisk bevidsthed, som er aktiv i det åndelige kosmiske stof eller Akasha. Chidakasha er ren kosmisk intelligens i forening med det abstrakte kosmiske stof − den åndelige side af Svabhavat (substansen). Det er den uendelige, altgennemtrængende universelle bevidsthed − det subtile rum i Sahasrara (hovedchakraet), som også kaldes den tusindbladede lotus eller ”al manifestations sande hjerte”. (Se også Akasha, Chit, Hovedchakra, Sahasrara, Substans og Æter).

Chidrupa
(Sanskrit). Chidrupa eller Cidrupa består af ”chit”, der betyder ”tanke” eller ”intelligens”, og ”rupa”, der betyder ”form” eller ”legeme”. Det er intelligensens essens – et hierarkis Logos. (Se også Achidrupa, Chit, Logos og Rupa).

Chiliokosmos
(Græsk). Chiliokosmos består af ”chilioi”, der betyder ”tusind”, og ”kosmos”, der betyder ”univers”. I den nordlige buddhisme betyder Chiliokosmos et univers, der består af tusind regioner. Man navngiver dog kun tre af de mange regioner: Kama-Loka, Rupa-Loka og Arupa-Loka. Man gør også opmærksom på, at Kama-Loka har mange underafdelinger. Tredelingen er derfor bare en grov oversigt over mangfoldige regioner og underregioner. Det kan derfor siges, at Universet består af Chiliokosmos, og de enkelte regioner svarer mere eller mindre til et hierarki med sit eget integrerede system af verdener og afdelinger, og hver afdeling er igen opdelt, sådan at det i sin helhed udgør en enorm kompleksitet. Ethvert hierarki består af guddommelige, åndelige, intellektuelle, astrale eller astral-fysiske afdelinger, der strækker sig fra højere regioner nedad til det laveste − og de tre laveste i hver Chiliokosmos har betegnelsen Kama-Loka (eller Kama-Dhatu) Rupa-Loka (eller Rupa-Dhatu) og Arupa-Loka (eller Arupa-Dhatu). De tre omtales almindeligvis som Trailokya, og det gælder for ethvert univers, hierarki eller Chiliokosmos, som de befinder sig i eller er en del af. Med hensyn til Trailokya, så er den laveste eller Kama-Loka (Kama-Dhatu) generelt udtryk for forskellige områder for lavere begær. Den anden eller Rupa-Loka (Rupa-Dhatu), er formverdener men af en æterisk og subtil karakter, der kun kan defineres som verdener eller regioner, som består af ren intellektuel eller psykisk karakter. De højeste eller Arupa-Loka (Arupa-Dhatu) omfatter regioner, der er formløse og rent åndelige − ikke kun æteriske eller subtile – og det er regioner eller stadier, hvor man kun kan have en fornemmelse af deres karakter. (Se også Arupa-Dhatu, Arupa-Loka, Dhatu, Kama-Dhatu, Kama-Loka, Loka, Rupa-Dhatu, Rupa-Loka og Trailokya).

Chin Mudra
(Sanskrit). Chin Mudra består af ”chin”, der betyder ”bevidsthed” og ”mudra”, der betyder ”segl”, ”markering”, ”holdning” eller ”gestus”. Chin Mudra er ”bevidsthedens holdning”. Mudra på tibetansk hedder Chakgya. Det er et yogaudtryk for en bestemt håndstilling. Pegefingeren bøjes og anbringes på indersiden af tommelfingeren. De øvrige tre fingre holdes udstrakte. Formålet med Chin Mudra er at minde udøveren om formålet med at praktisere yoga − forening af den individuelle sjæl i personligheden med sjælen på sit eget plan. Chin Mudra er en håndstilling, der har en effekt på kroppens energistrøm.

Ching-fa-yin-Tsang
(Kinesisk). Ching-fa-yin-Tsang er mysteriet om ”den gode doktrins øje”, som forekommer i kinesisk buddhismes esoteriske lære eller i forbindelse med fortolkningen af Gautama Buddha. Men – for enhver, der studerer buddhistisk esoterisme vil udtrykket ”øjets mysterium” betyde fravær af esoterik. (Se også Gautama Buddha, Buddhisme og Zenbuddhisme).

Chinmatra
(Sanskrit). Chinmatra eller Cinmatra består af ”chit”, der betyder ”tanke” eller ”intelligens”, og ”matra”, der betyder ”den essentielle tanke” eller ”den fundamentale intelligens”. Den essentielle tanke eller det basale tankesind bruges i Vedanta-filosofien − især af Advaita − for kimen til kosmisk idédannelse, der eksisterer på ethvert geometrisk punkt i det uendelige Chidakasa (området for kosmisk idédannelse). Det skal ikke forveksles med det vedantiske udtryk Mulaprakriti (udifferentieret elementær kosmisk substans) eller Chidakasa. De tre betragtes fra et subjektivt synspunkt som aspekter af Parabrahman. I den menneskelige opbygning er Chinmatra det syvende princip eller Atman. (Se også Advaita, Atman, Chit, Mulaprakriti, Parabrahman, Veda og Vedanta).

Chit
(Sanskrit). Chit eller Cit betyder ”tanke”, ”intelligens” og ”forståelse”. Der er tale om abstrakt bevidsthed eller absolut intelligens i modsætning til konkret eller logisk tænkning. Chit er desuden modsætning til Achit, der betyder uvidenhed. Iflg. vedisk filosofi er Chit en af Atmans, Brahmans eller Logos’ tre egenskaber Sat-Chit-Ananda. (Se også Achit, Atman, Brahman, Logos, Sat-Chit-Ananda og Veda).

Chiti
(Sanskrit). Chiti eller Citi stammer fra ”chit”, der betyder ”tanke”, ”intelligens” og ”forståelse” − ”dvs. de handlinger, virkninger og konsekvenser, der er udvalgt til brug for sjælen eller ”samvittighedens stemme” i mennesket. Nogle yogier betragter Chiti som synonym med Mahat (”den guddommelige hensigt” eller ”den kosmiske bevidsthed”), men åndsvidenskaben betragter Mahat som roden, grundlaget og kimen til Chiti. Chiti er Manas, som fungerer under oplysning af Buddhi, og som derfor medfører upersonlig eller intuitiv forståelse. Det er en organisk aktivitet i modsætning til abstrakt eller ren tanke og bevidsthed. Når funktionen er udviklet, forbinder mennesket sin natur med et aspekt, der er næsten identisk med en Manasaputra, og ved hjælp af åndelige affinitet tiltrækker det skytsånder eller Chitkalaer, som er synonyme med Manasaputraer. (Se også Buddhi, Buddhi-Manas, Chit, Chitkala, Mahat, Manas og Manasaputra).

Chitkala
(Sanskrit). Chitkala eller Citkala består af ”chit”, der betyder ”tanke” eller ”intelligens”, og roden ”kal”, der betyder ”tilskyndelse”, ”opfordre” og ”stimulere”. Chitkala er derfor bevidsthedens eller den intelligente tankes tilskyndelse eller stimulering. Det henviser til Manasaputraerne, som er de åndelige skabninger, der i løbet af 3. Rodrace, ud af deres egen essens forsynede menneskeheden med det højere manasiske aspekt. Dermed blev de skytsånder for menneskeheden. Fordi Chitkalaer eller Kaumarika Manasaputraer tilhører Hierarkiet, har de ofte samarbejdet med Kwan-Yin, barmhjertighedens gudinde, som kan betragtes som det feminine aspekt af den kosmiske 3. Logos. I åndsvidenskaben er Chitkala identisk med Kumaraerne, som først inkarnerede i menneskets 3. Rodrace. (Se også Chit, Kumaraer, Kwan-Yin, Logos, Manas, Manasaputra og Rodrace).

Chitkara
(Sanskrit). Chitkara eller Citkara består af ”chit”, der betyder ”tanke” eller ”intelligens”, og roden ”kri”, der betyder ”at gøre”, ”at lave”. Chitkara er den, der arbejder med tanker, og dermed er Chitkara skytsånd i mennesket. (Se også Chit og Skytsånd).

Chitragupta
(Sanskrit). Chitragupta eller Citragupta består af ”chitr”, der betyder ”at skildre” eller ”at farve med forskellige farver” og ”gupta”, der betyder ”skjult”. Den hemmelige protokolfører, der afbilder et billede i det astrale lys af personens liv iflg. den hinduistiske mytologi. Chitragupta er en ”skriftklog” gud eller Deva i de dødes bolig, som har til opgave at overvåge og registrere menneskers gode og dårlige sider, og som er ansvarlig for at bestemme, hvor de skal hen efter den fysiske død. Chitragupta aflæser forløbet af sjælenes liv i sit register, som kaldes Agra-Sandhani, når den diskarnerede sjæl ankommer i Yimas kongerige. Yima er dødens gud og en variant af Lipikaerne. Chitragupta er søn af Brahma, Universets skaber. Chitragupta har en ret speciel plads i hinduismens gudeverden på grund den position, hans fødsel har givet ham. I en populær udgave af Chitraguptas skabelsesberetning siges det, at Brahma gav ansvaret for dødsriget til guden Yima, der også er kendt som Dharamraj eller Yamraj. Yima blev nogle gange forvirret, når afdøde kom til ham, og nogle gange sendte han de forkerte sjæle til enten Himlen eller Helvede. Brahma gav ham derfor ordre til at holde bedre styr på alle, men Yima erklærede, at man ikke med rimelighed kunne forvente, at han skulle holde styr på de mange mennesker, der var født af 84 forskellige livsformer i de tre verdener. (Se også Agra-Sandhani, Brahma, Brahman, Deva, Lipika og Yima).

Chitrasikhandin
(Sanskrit). Chitrasikhandin eller Citrasikhandin betyder ”de lysskabte”. Det er en titel, der blev givet til de syv Rishier (Saptar-Shayaer), som repræsenterer den besjælende kraft fra de syv stjerner i stjernebilledet Store Bjørn (Riksha). Man mente, at de mystiske syv befandt sig på himlen som syv store stjerner i stjernebilledet Store Bjørn, som både de gamle egyptere og hinduer betragtede som ”Tidens Moder”, og som var kilden til de syv elementære kræfter. (Se også Bhuta-Sarga, Riksha og Rishi).

Chitta
(Sanskrit). Chitta eller Citta (på pali) er afled af ”chit”, der betyder ”tanke” eller ”intelligens”. Chitta er et af tre overlappende udtryk, der anvendes i Nikayaerne med henvisning til psyke. Nikaya betyder ”volumen” eller ”samling” eller ”gruppe” og bruges i relation til de buddhistiske tekster. De to andre udtryk er Manas og Vijnana. Alle tre bruges nogle gange i den generelle og ikke-tekniske betydning af ”sind”, og andre gange bruges de i rækkefølge for at henvise til mentale processer som helhed. Deres primære anvendelser er imidlertid tydelige. Iflg. ordbogen betyder Chitta både hjerte og sind, og det understreger, at Chitta er den mere følelsesladede side af sindet i modsætning til Manas, som er intellektet eller fornuften i betydningen af, hvad der forstås ved mentale aspekter (Dhamma – lovmæssighed og moralsk instinkt). Chitta er genstand for meditation i tredje del af Satipatthana, der kaldes de fire forudsætninger for mindfulness. I åndsvidenskaben betyder Chitta ofte ”hukommelse”, som iflg. Vedanta er en af tankesindets fire funktioner. Chitta bruges enten om tankesindet eller om hjertet, der betragtes henholdsvis som hjemstedet for bevidst eller ubevidst tankevirksomhed. Chitta er underbevidstheden eller den store hukommelsesbank, hvor Samskara – underbevidste indtryk (latent-depositter) – oplagres. Samskara er tidligere tankemæssige indtryk, som har en eftervirkning. Citta er hverken en enhed eller en proces, og det er muligvis grunden til, at Chitta ikke klassificeres som en Skandha. I astrologi er Chitta navnet på 9. hus (Skytten). (Se også Astrologi, Manas, Meditation, Nikaya Samskara, Skandha, Veda, Vedanta og Vijnana).

Chitta Vritti
(Sanskrit). Chitta oversættes sædvanligvis med ”tankestof” eller ”hjerne”, fordi hjernens inaktive materiale tilsyneladende har bevidsthed. Det svarer til en computer, som ikke engang er levende, men tilsyneladende alligevel er superintelligent. Vritti bruges normalt til at angive et menneskes levevilkår. En landmand siges at være i Krishi Vritti dvs. i landbruget. En Sannyasin siges at leve i Uncha Vritti dvs. en høj levemåde, som dybest set drejer sig om at få det daglige måltid ved hjælp af en tiggerskål. Hvad gør Chitta? Hvad er Chittas Vrittier eller aktiviteter? Chitta skaber dybest set Vrittier i kraft af forskellige oplevelser. Den projicerer forskellige billeder inden for sine rammer i sit eget mentale rum, selv om projiceringerne ser ud til at stamme fra rummet udenfor. Chitta kan opdeles i flere funktioner: Manas (tankesindet), Buddhi (intellekt/intuition), Ahamkara (individualitetsprincippet, selvbevidstheden eller selvidentificeringen), Smriti/Chitta (hukommelse). Mennesket modtager information fra omverdenen via sine sanser pga. Indriyas Vrittier. Manas eller tankesindet, som er kendt som den 11. Indriya (sanser), samler, koordinerer og afslører en anden af Chittas egenskaber, der kaldes Buddhi. Buddhi analyserer alle oplysninger, vurderer dem, og derefter kommer sjælen eller Chittas Ahamkara-aspekt i spil. Sjælen accepterer præsentationen, hvis den er gavnlig. Hvis ikke skaber den forskellige reaktioner. Når Buddhi eller intellektet er aktivt, kaldes Chitta Vritti også Buddhi Vritti, og når det er domineret af Ahamkara-aspektet, er Chitta Vritti kendt som Ahamkara Vritti. Patanjali oplyser, at Chitta er i stand til at transcendere alle Vrittier eller forblive uvidende om alle Vrittier. Der findes ikke et tidspunkt, hvor Chitta stopper sin aktivitet. Chitta projiceres konstant ind i det mentale rum, som er dens Vrittier. Men Patanjali taler om en tilstand, hvor Chitta transcenderer alle Vrittier og forbliver i den transcenderede tilstand. Han kalder det en tilstand af Yoga. (Se også Ahamkara, Buddhi, Chitta, Indriya, Manas, Patanjali, Sannyasin og Smriti).

Chitta-Riddhi-Pada
(Sanskrit). Chitta-Riddhi-Pada eller Citta-Riddhi-Pada består af ”chitta”, der betyder ”intelligens”, ”tankeformer” eller ”hukommelse”, og ”rid-dhi”, der betyder ”metafysisk kraft” samt ”pada”, der betyder ”trin”. I Raja-yoga er det et udviklingstrin, hvor man giver afkald på den lavere hukommelse, for at opnå metafysiske evner eller kraft. Det repræsenterer den tredje forudsætning i den åndelige udvikling, der resulterer i erhvervelse af Adeptskab. Det medfører, at man giver afkald på fysisk hukommelse, og dermed alle tanker, som er forbundet med materialistiske eller personlige begivenheder i livet, og dermed også med personlige fordele, fornøjelser eller forbindelser. Når den fysiske hukommelse er ofret, kan den kun genskabes ved hjælp af viljestyrke, og kun når det er absolut nødvendig. (Se også Adept, Chitta og Raja-yoga).

Chitta-Smriti-Upasthana
(Sanskrit). Chitta-Smriti-Upasthana eller Citta-Smriti-Upasthana består af ”chitta”, der betyder ”intelligens”, ”tankeformer” eller ”hukommelse”, og ”smriti”, der betyder ”erindring” samt ”upasthana”, der betyder ”at placere før sig selv”, ”at efterleve” eller ”at stræbe efter”. Chitta-Smriti-Upasthana vil sige, at man efterlever den viden og erfaring, der stammer fra hukommelsen. I buddhistisk litteratur vil det sige, at man altid tænker over menneskelivets forbigående karakter, og tilværelsens uafbrudte cykliske natur. (Se også Chitta og Smriti).

Chnoumis
(Græsk). Chnoumis er det samme som Chnouphis og Kneph. Chnoumis er et symbol på guddommelig skabende kraft. Iflg. Plutarch er Chnouphis, Kneph eller Khnum ”den uskabte og evige guddom”. Hans hud er blå (symbol på æteren), og fordi han har vædderhoved med en Uræus-slange mellem hornene, kan han være identisk med Amon eller Chnouphis. Den type guder er altid solare, og de repræsenterer forskellige aspekter af faserne for befrugtning og skabelse. Vædderhovederne bekræfter betydningen, for en vædder er altid symbol på skabende energi i abstrakt betydning, mens tyren er symbol på styrke og de skabende funktioner. Men de var alle guder med egenskaber, der blev individualiseret og personificeret. Kneph eller Chnoumis var ”idéen om Guds ånd”. I Kabbalaen identificeres Chnoumis med Binah − den 3. Sephira − som repræsenterer det guddommelige navn Jehovah. Hvis han som Chnoumis-Kneph repræsenterer den indiske Narayana – ”ånden, der svævede over rummets vande” − ligesom Eichton (æter), den guddom, der er ”de himmelske guders ild” − så holder han et æg i munden. Det er et symbol på evolutionen. Han er Shiva, nedbryderen og genskaberen, for: ”Hans rejse til de lavere hemisfærer symboliserer tilsyneladende substansernes evolution, som er født for at dø og for at blive genfødt”. Esoterisk var Chnoumis-Kneph først og fremmest guden for reinkarnation, for sådan var de indviede lærdom i det indre tempel. En inskription siger: ”Jeg er Chnoumuis, Universets søn” − en esoterisk sætning, der har direkte reference til den reinkarnerende sjæl. (Se også Amon, Binah, Chnouphis, Eichton, Kabbala, Khnum, Narayana, Sephiroth og Uræus).


Side : 1 2
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
Højre-spalte-Næste-gang


Artikel-Kremering-eller-begravelse
KREMERING ELLER BEGRAVELSE?


Artikel-Æterlegemet
Annie Besant: ÆTERLEGEMET


Artikel-Rummets-natur-Djwhal-Khul
Djwhal Khul: RUMMETS NATUR


Højre-spalte-Artikler-på-vej


Artikel-Lysets-helende-kraft
LYSETS HELENEDE KRAFT


Artikel-Synteseloven-i-menneskets-liv-Haselhurst
M.E. Haselhurst: SYNTESELOVEN I MENNESKETS LIV


Artikel-Astrallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: ASTRALLEGEMET


Artikel-Mentallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: MENTALLEGEMET


Artikel-Kausallegemet
Erik Ansvang: KAUSALLEGEMET


Højre-spalte-Nyeste-eBøger


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
C.W. Leadbeater: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE


Artikel-De-syv-temperamenter-Geoffrey-Hodson
Geoffrey Hodson: DE SYV TEMPERAMENTER


Højre-spalte-eBøger-på-vej


Artikel-Bevidstheden-og-dens-udvikling-Annie-Besant
Annie Besant: BEVIDSTHEDEN OG DENS UDVIKLING


Artikel-Følelsernes-videnskab-Bhagavan-Das
Bhagavan Das: FØLELSERNES VIDENSKAB


Artikel-Patanjalis-Yoga-Sutras-G-Raman
G. Haman: PATANJALIS YOGA SUTRAS


Artikel-Esoterisk-Encyklopædi
Mollerup & Ansvang: ESOTERISK ENCYKLOPÆDI


Højre-spalte-Trykte-bøger


Artikel-Lemuel-Books-04-Erik-Ansvang-&-T-Mollerup-Pyramidegåder
E. Ansvang & T. Mollerup: PYRAMIDEGÅDER & TEMPELMYSTERIER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Lemuel-Books-25-Guder-Gudinder-Gudemennesker
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDER, GUDINDER & GUDEMENNESKER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Gudetempler-&-Mennesketempler
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDETEMPLER & MENNESKETEMPLER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-KYBALION-Hermetisk-filosofi-Esoterisk-egyptologi
Tre indviede: KYBALION


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Skabende-Meditation-til-personlig-og-spirituel-udvikling
Roberto Assagioli: SKABENDE MEDITATION


Bestilles hos Kentaur Forlag

Logo-Facebook
VisdomsNettet er på Facebook