VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Kabiri
Betydning
(Græsk/fønikisk). Kabiri, kabeiri, kabeiroi, kabarim, kabirim, kabiria eller på latin cabiri er navnet på nogle meget mystiske guddomme, der blev tilbedt i næsten alle lande i Mellemøsten. De blev bl.a. tilbedt som guder i Samothrake og på Limnos (øen, der var dedikeret til Vulcanus), og folkeligt blev de opfattet som kosmiske dværge, der var sønner af Vulcanus (Hefaistos), og de mestrede kunsten at arbejde med metaller. Kabiri var en fællestitel. Eksempelvis omtaler Herodot dem som ildguder og oplyser, at Vulcanus er deres ophav. De var både maskuline og feminine, guder og dødelige, jordiske, himmelske og kosmiske. H.P. Blavatsky kalder kabirierne for de syv guddommelige titaner, som var identiske med de syv rishier, der blev reddet fra oversvømmelsen af Vaivasvata-manu. Det var de ”berømte og mægtige mennesker” (gibborim) fra perioden med de tidligste atlantiske underracer, dengang Lemurien endnu ikke var helt forsvundet. I 5. rodrace var det de lærere, som egypterne og fønikerne kaldte kabirier, grækerne kaldte titaner og hinduerne kaldte dæmoner og daityaer. Kort sagt var kabirierne identiske med kumaraer og rudraer, og de var klassificeret som dhyani-buddhaer eller elohim i jødisk teologi. De styrede tankesindet, og det medførte, at mennesket kunne udvikle kunst og videnskab og opbygge civilisationer. Kabirierne var tæt forbundet med både solild og jordisk ild. De svarer til åndsvidenskabens kumara-agnishwatta-manasaputra – dvs. kumaraer i deres rene guddommelighed − agnishwattaer, dvs. ”de, der har smagt ilden” eller sol-lhas (dvs. ånd eller guddommelig skabning) − og manasaputraerne, der er ”tankesindets sønner”, som i medlidenhed påtog sig det tunge kors at inkarnere for at hjælpe den kæmpende menneskehed med at komme videre i udviklingen. De er opdelt i grupper på tre, fire eller syv. Navnene på de fire er Axieros, Axiokersa, Axiokersos og Kadmos. Det var meget mystiske og magtfulde guddomme i den arkaiske periode, men uanset hvilket navn man giver dem, svarer de til dhyani-buddhaer og dhyanier i de kosmiske hierarkier i nutidens åndsvidenskab. De svarer til ærkeengle og engle i den kristne hierarkiske orden. Det er grunden til, at de er børn af den kosmiske åndelige ild, for ilden svarer til den udstrømmende lysende og varmende stråleglans fra det kosmiske tankesinds hierarkier. Kabirier er de mest gådefulde guddomme i den arkaiske visdomsreligion, og tilbedelse af kabirierne − uanset hvilket navn man gav dem − var præget af en høj grad af åndelig og filosofisk dybde og dyb religiøs hengivenhed. Kabiri var også gådefulde guder i Israel, hvor nogle − eksempelvis Terah, Abrahams far – blev tilbedt under navnet teraphim. Hos de kristne betragtede man kabirier som djævle og dæmoner på trods af, at ærkeengle er direkte transformeringer af kabirierne. (Se også Agnishwatta, Axieros, Daityaer, Dhyan-chohan, Dhyani-buddha, Elohim, Gibborim, Hefaistos, Kadmos, Kumaraer, Manasaputra, Manu, Rishi, Rudra, Titaner, Vaivasvata og Vulcanus). |