VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Kabbala
Betydning
(Hebræisk). Kabbala, Kabbalah, Kabala eller Cabala stammer fra ”qabal”, der betyder ”at modtage” eller ”overdrage”. Kabbala eller kabbalisme er betegnelsen for jødernes filosofiske system. Det er en almindelig antagelse, at den kabbalistiske mysterielære bygger på overleveringer fra den tidligste jødedom, men alt tyder på, at den stammer fra Østen og det gamle Egypten. Kabbalaen handler om menneskets indre udvikling, og kabbalaen er tydeligvis baseret på de gamle egypteres opfattelse af menneskets trefoldighed og skabelsens tre niveauer – ånd, sjæl og personlighed. De tre niveauer kaldte egypterne ”ka” (astralplanet og følelseslivet), ”ba” (mental-/kausalplanet og tanke-/sjælelivet) og ”A” (det guddommelige plan og det åndelige liv). Egypternes ”Ka-Ba-A” blev til kabala, kabbala eller kabbalah, og repræsenterede dermed menneskets totalitet – ånd, sjæl og personlighed. De tre niveauer var tredelt, for hvert niveau blev repræsenteret af en treenighed eller en gudetriade – en gud, en gudinde og en gudesøn – ånd, stof og bevidsthed. Tredelingen med de tre triader skabte egypternes kendte 9-gudekreds, der var skabelonen for jødernes kabbala. Kabbalisme bruges i daglig tale som synonym for den tal- og bogstavmystik, som kabbalisterne benytter. Den jødiske kabbalismes hovedværker er Sepher ha Zohar og Sepher Yetzirah. Kabbala er en disciplin, der ofte beskrives som mystisk. Det skyldes, at kabbalaen er en esoterisk forklaring på og kommentar til de hebræiske hellige skrifter. Kabbalaen er den esoteriske fortolkning af den hebræiske religion. Jødernes kabbala stammer som sagt primært fra Egypten, men den repræsenterede desuden kaldæernes hemmelige lære. Den blev efter sigende først nedskrevet af rabbi Moses de Leon i det 13. årh. Før den tid blev den overleveret mundtligt fra en indviet til udvalgte disciple, og derfor blev den kaldt ”traditionen”. Ezekiels, Daniels og Enoks bog i Det Gamle Testamente og Johannes’ åbenbaring i Det Nye Testamente er kabbalistiske bøger. Kabbalaen repræsenterer derfor også en esoterisk forklaring på og kommentar til de hebræiske hellige skrifter. Historisk set mener man, at der skete en forenkling af en stor del af kaldæernes hemmelige kabbala, som blev forvandlet til et skematisk system, der måske blev omsat til en nedskrevet form i Zohar af rabbiner Shim’on ben Yohai. Det arbejde, der har overlevet til nutiden via middelalderens kabbalister, er en samling fra det 13. årh., der sandsynligvis er fortaget af Moses de Leon. De vigtigste lærdomme i kabbalaen handler om det, der er uforståeligt i det guddommelige og det ufattelige Alt (Ain-Soph), om den guddommelige udstråling af Sephiroth – dvs. kosmologi – og om skabelsen eller udstrålingen af engle og mennesker og deres skæbne. Den jødiske kabbala er som sagt afledt af den kaldæiske kabbala, og den studerende, der accepterer nutidens kabbalistiske værker og rabbinernes fortolkninger i Zohar, tager alvorligt fejl, for den ægte kabbalistiske lærdom er meget gammel. I nutiden indeholder den jødiske kabbala ikke meget andet end ruiner, fragmenter og meget forvrængede rester af det oprindelige system, som var nøglen til alle religiøse systemer. Det ældste system og den kaldæiske kabbala var identiske. H.P. Blavatsky refererer til et værk, der ikke længere eksisterer − kaldæernes ”Tallenes Bog” − som er det oprindelige grundlag for kabbalaen. Systemet er helt sikkert meget gammelt, men ligesom fragmenter af andre systemer − uanset om de er religiøse eller filosofiske − stammer kabbalaen direkte fra Østens oprindelige hemmelige lære. Dens oprindelse går gennem Vedaerne, Upanishaderne, Orfeus, Thales, Pythagoras og Egyptens mysterieskoler. Den jødiske kabbala er – selv om den i sin nuværende form er delvist lemlæstet − et mere eller mindre trofast ekko af den universelle arkaiske visdomsreligion. (Se også Ain-Soph, Astralplan, Ba, Enok, Ka, Kabbalist, Kaldæerne, Kausalplan, Mentalplan, Orfeus, Pythagoras, Sephiroth, Upanishader, Veda og Zohar). |
