Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

Visdomsnettet - Ordbog
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

VisdomsNettets ordbog

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog


Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.

Sacca
(Sanskrit/Pali). Sacca betyder ”sandhed” eller ”rigtig”. I den tidlige buddhistiske litteratur nævnes Sacca ofte i forbindelse med de ”fire ædle sandheder”, som er et fast element i buddhistisk visdom. Desuden er Sacca en af de ti Paramita – dvs. frigørende handlinger eller ”fuldkommenheder” – som en Bodhisattva skal udvikle, for at blive en Buddha. At udtrykke sandhed er en etisk praksis. I daglige praksis vil buddhister dagligt recitere fem forskrifter, som bl.a. omfatter: ”Jeg forpligter mig til at undlade forkert tale”. At tale sandfærdigt vil sige at praktisere Sacca. (Se også Bodhisattva og Paramitas).

Saddha
(Pali). Saddha (sanskrit: Sraddha) betyder ”tro” og ”tillid” til sin mester og til sig selv − dvs. en urokkelig overbevisning om, at mesteren er en kompetent lærer, og at aspiranten har den guddommelige gnist i sig, som − når den engang slår ud i lys lue − vil gøre det muligt at nå målet på samme måde, som mesteren har nået sit mål. Saddha eller tro er et vigtigt element i Buddhas lære, og derfor også i alle buddhismens traditioner, selv om opfattelsen af tro varierer fra skole til skole. Iflg. den Pali-buddhistiske tradition, var det nogle af de første ord, Buddha gav udtryk for, efter at han besluttede at undervise i Dharma. Buddha sagde: ”Døren står vidt åben for de udødelige, og for alle, der har ører, som kan høre, når de viser tro (Saddha)”. Det siges, at dyb og ægte tro kan medføre frigørelse. Et menneske, der ”frigør sig selv via tro”, kan derfor være ”på vej til at blive Arhat”. Det er grunden til, at Buddha understregede, at troen er en nyttig følgesvend og ”menneskets uvurderlige skat”. (Se også Arhat og Upacharo).

Saddukæer
(Hebraisk). Saddukæer stammer muligvis fra ”Sadok”, der var en betegnelse for en ypperstepræst på Davids og Salomons tid, men Saddukæerne selv identificerede sig med et hebraisk ord, der betyder ”retfærdig”. Saddukæerne var medlemmer af en jødisk sekt, der blev grundlagt i 2. årh. f.Kr., og den havde stor indflydelse på Jesu tid. Muligvis var saddukæerne oprindeligt et politik parti. Sekten lagde stor vægt på regelmæssig bøn i templet, og det var en stærkt konservativ gruppe, som var associeret med præstedømmet i templet i Jerusalem, og de kom fra templets højere præsteskab. Deres modsætning var farisæerne. Farisæerne baserede deres autoritet på lærdom og gudfrygtighed, mens saddukæerne baserede den på afstamning og status. Saddukæerne var dog mere imødekommende over for hellenismen. Saddukæerne nægtede at acceptere læresætninger, som ikke direkte var nævnt i Toraen, og de afviste idéen om sjælens udødelighed. De accepterede heller ikke eksistensen af et liv efter døden, og de benægtede derfor den farisæiske doktrin om en genopstandelse – og det var som bekendt et vigtigt element i den lærdom, Jesus prædikede. De var generelt imod farisæernes fortolkning af Moseloven. Der findes ingen bevarede tekster fra saddukæerne, og derfor er der stor usikker omkring deres tro, holdninger og position i det politisk ustabile Judæa. Saddukæerne forsvandt fra verdensscenen i begyndelsen af 1. årh. e.Kr.

Sadhaka
(Sanskrit). Sadhaka stammer fra ”sadhu”, der er afledt af ”sadh”, der betyder ”at udføre”. Sadhaka er en udøver af Sadhana, og Sadhaka er derfor yoga-lærens betegnelse for et åndeligt søgende menneske. Det er et menneske, der følger en bestemt Sadhana (livsstil), der har til formål at realisere menneskets ultimative ideal – eksempelvis enhed med Brahman eller realisering af en anden guddom. Så længe man endnu ikke har nået målet, er man en Sadhaka, mens den, der har nået målet, kaldes en Siddha. I nutiden bruges betegnelsen Sadhaka ofte om ethvert menneske, der praktiserer en religion. Tidligere var Sadhaka et snævert begreb, der kun blev brugt om et menneske, der havde gennemgået en bestemt indvielse. Både inden for hinduisme, Jainisme og i de Vajrayana-buddhistiske traditioner bruges udtrykket Sadhaka for indviede og/eller aspiranter. (Se også Sadhana, Sadhu og Siddha).

Sadhana
(Sanskrit). Sadhana betyder ”praksis” eller ”åndelig praksis” – ”et middel til at udføre noget”. Sadhana omfatter en række discipliner i hinduistiske, sikhistiske, buddhistiske og muslimske traditioner. Disciplinerne udføres for at opnå forskellige spirituelle eller rituelle formål. En person, der praktiserer Sadhana kaldes ofte Sadhu eller Sadhaka. Målet med Sadhana er at opnå en vis grad af åndelig erkendelse, som enten kan være oplysning, ren kærlighed til det guddommelige (Prema), befrielse (Moksha) fra reinkarnationens cyklus af fødsel og død (Samsara), eller for at nå et bestemt mål i Bhakti-traditionen. Sadhana kan involvere meditation, mantrisk chanting (nogle gange ved hjælp af Japa Mala), helligholdelse af en guddom, Yajna. Sadhana er enhver form for åndelig praksis, som udføres for at opnå selvrealisering, og Sadhana kan derfor betragtes som en åndelig livsstil. Sadhana er noget, som man virkelig ønsker at gøre, er nødt til at gøre, og som man selv gør. Det er ikke noget, der gøres for at behage nogen eller for at få noget til gengæld. Sadhana er en personlig proces, hvor man gør sit absolut bedste. Sadhana er forbundet med daglig åndelig praksis, som er grundlaget for al åndelig stræben. Sadhana er den personlige, individuelle åndelig indsats. Det er det vigtigste værktøj, man bruger til at arbejde med sig selv for at opfylde formålet med livet. Det kan gøres alene eller i en gruppe. Uanset hvem man er, eller hvad man gør, forsøger man konsekvent at rydde op i sin bevidsthed, for at man kan integrere enhedsbevidstheden i sin natur. (Se også Bhakti, Japa, Moksha, Sadhaka, Sadhu og Yajna).

Sadhu
(Sanskrit). Sadhu stammer fra roden ”sadh”, der betyder ”at nå sit mål”, ”gå direkte” eller ”få magt over”. Den samme rod anvendes i ordet Sadhana, der betyder ”åndelig praksis”. Sadhu kan også bruges som Vidhyartha, der betyder ”lad det gode ske”. Sadhu bruges primært i betydningen ”god mand”, mens Sadhvi betyder ”god kvinde”. Ordet henviser til mennesker, der har valgt at give afkald og leve et liv, der er adskilt fra samfundet for at fokusere på deres personlige åndelige udvikling. Sadhu/Sadhvi er derfor et menneske, der går den lige vej til målet – en asketisk hellig mand/kvinde i hinduismen. Selvom de fleste Sadhuer er yogier, er alle yogier ikke Sadhuer. En Sadhu er udelukkende dedikeret til at opnå Moksha (frigørelse fra reinkarnation) – den fjerde og sidste Asrama (livsfase). Det sker via meditation og kontemplation på Brahman. Sadhuer bærer som regel safran-farvet tøj, der symboliserer deres Sanyasa (afkald). Sadhus er Sannyasins, som har frigjort sig fra tilknytning til alt væsentligt materielt. De bor i huler, skove og templer overalt i Indien og Nepal. En Sadhu omtales ofte som Baba af almindelige mennesker. Ordet Baba betyder ”far”, ”bedstefar” eller ”onkel”. Sadhuer er sædvanligvis respekteret for deres hellighed, men nogle gange er de frygtede for deres forbandelser. Mange mener, at Sadhuers barske liv bidrager til at fjerne både deres personlige karma og samfundets som helhed. Derfor støttes Sadhuer af donationer fra mange mennesker. Men respekten for Sadhuer findes ikke overalt i Indien. Sadhuer er ofte under mistanke for at være forklædte ikke-troende tiggere, der spiller rollen som Sadhu for at få skaffe sig en indkomst. Der findes nøgne Sadhuer, der bærer håret i tykke dreadlocks (hvor håret opdeles i indfiltrede lokker) som kaldes Jata. (Se også Sadhaka, Sadhana og Sannyasins).

Sagittarius
Se Skytten.

Sahasrara-chakra
(Sanskrit). Sahasrara-chakra er yoga-lærens betegnelse for det syvende og højeste chakra (den tusindbladede lotus, som reelt har 960+12 ”blade” eller ”egre”). De 1.000 kronblade er anbragt i 20 lag, hvor hvert lag har 50 kronblade. Chakraet befinder sig på toppen af hovedet – eller rettere ca. fire fingerbredder over issen. Når kundalinikraften stiger hele vejen op til Sahasrara-chakra, forenes Shiva og Shakti (bevidstheden i sin statiske og dynamiske form), og mennesket bliver ét med alt. Syntesen medfører, at mennesket bliver frigjort fra reinkarnationens nødvendighed. Sahasrara-chakra er placeret over Brahma-Randhra – ”Brahmas hule”. Det er et ”hul” i toppen af hovedet, som sjælen angiveligt benytter til at forlade det fysiske legeme ved den fysiske død. Åndsvidenskaben oplyser imidlertid, at det udelukkende er åndeligt fremskredne mennesker, der benytter denne åbning. Mange benytter Anahata-chakra (hjertechakraet), og de fleste bruger Manipura-chakra (solar plexus-chakra). Når en yogi adskiller sig fra den fysiske krop på dødstidspunktet, lukkes Brahma-Randhra op, og sjælen kommer ud gennem åbningen, der også kaldes Kapala Moksha. Åbningen kaldes også ”porten til ren bevidsthed”, eller ”porten til befrielse”. Når Kundalini Shakti (”slangeilden”) er steget op gennem Sushumna til Sahasrara, vender den igen tilbage til sin hvileposition i Mooladhara (rodcentret). Sahasrara-chakra repræsenterer udødelighed. For at løfte bevidstheden til det højeste chakra, skal yogien være i stand til at nå en tilstand, der kaldes Asama-Prajnata-Samadhi. Det er en tilstand, hvor er der ikke er nogen aktivitet i tankesindet. I denne tilstand er der ingen, der ved, og der er ingen viden. Alt er forenet i en syntese og derfor befriet for adskilthed. Når Kundalini er løftet op til Sahasrara-chakra, er illusionen om individualitet derfor gået i opløsning. Yogien har realiseret sig selv, og er blevet ét med de kosmiske principper. Derfor er der ikke længere behov for reinkarnation. Samadhi er ren lyksalighed i forening med den universelle væren. Tankesindet er grundfæstet i det rene tomrum, der kaldes Shunya Mandala. Alle tanker, følelser og begær, som er aktiviteter i sindet og baseret på adskilthed, er opløst i den oprindelige årsag. Adskilthed er forsvundet, og enhed er opnået. Yogien er Sat-Chit-Ananda (sandhed-væren-lyksalighed) – sit virkelige selv. Og så længe yogien bliver i sin fysiske krop, bevares den non-duale bevidsthed. Sahasrara-chakra symboliserer frigørelse fra illusion, der er et væsentligt trin i opnåelse af højere bevidsthed. (Se også Kapala, Kundalini Shakti, Mooladhara-chakra, Samadhi og Sat-Chit-Ananda).

Sahu
(Egyptologi). Sahu er de gamle egypteres betegnelse for ”det åndelige legeme”. Det fysiske legeme kaldte de for ”Khat”. Æterlegemet kaldte de ”Khaibit”, som ofte oversættes med ”skyggen”. Astrallegemet kaldte de ”Ka” – en betegnelse, der mange gange oversættes med ”dobbelt” eller ”dobbeltgænger”. Sjælen kaldte de ”Ba”, og fra nutidens åndsvidenskab ved man, at der hentydes til mentalplanet, der er opdelt i højere og lavere manas. ”Ba” er tænkeevnens bevidsthedsplan, og sjælen repræsenterer højere tænkning eller abstrakt tænkning, mens den lavere tænkning kommer til udtryk som konkret tænkning. Derfor havde man desuden en betegnelse for det åndelige legeme – ”Sahu”, der kan fortolkes som højere manas eller sjælen. Intelligensen, lavere manas eller den konkrete tænkning, kaldte man ”Khu”. Hjertet var identisk med bevidstheden, og hjertet kaldte man ”Ab”, mens menneskets formside blev kaldt ”Sekhem”. For de gamle egyptere var ord levende væsener, og menneskets navn var derfor en levende energi eller kraft, som man kaldte ”Ren”. Nogle af de indre legemer havde direkte forbindelse til ”gudernes rige”, og derfor levede mennesket reelt i ”gudernes rige”.

Saite-perioden
(Egyptologi). Psammetichus I, der var konge af Sais, havde fordrevet etiopierne fra Egypten og underlagt sig de lokale prinser. Han genoprettede ro og orden i Egypten, som herefter oplevede en periode med enestående politisk og religiøs renæssance under det 26. dynastis faraoner (664-525 f.Kr.) – Necho II, Psammetichus II, Apries og Amasis. Etiopien var ikke i stand til at generobre Egypten, og der blev dæmmet op for det babyloniske imperium. Landbruget blev reetableret og opnåede tidligere tiders velstand. Hoffet blev genskabt, og det administrative system blev genoprettet. Det demotiske skrivesystem vandt gradvis udbredelse over alt i landet. Byen Sais, hvor kongerne blev begravet i templet for gudinden Neith, Memphis, som var hovedstaden, og alle byer i det nordlige Egypten, blev prydet med nye, hellige bygningsværker. Theben, der var under gudinden Muts (Amons hustrus) beskyttende vinger, blev ikke forsømt. Saite-perioden var en mærkelig blanding af modernisme og kunstneriske traditioner. En persisk invasion blev afslutningen på Saite-perioden.

Sakhmet
(Egyptologi). Sakhmet blev afbildet som en kvinde med løvehoved, og hendes navn betyder ”den kraftfulde” eller ”den, der er fuld af styrke”. Sakhmet havde sanktuarier overalt i Egypten, men hovedcentret lå i Memphis, hvor hun havde indflydelse som den store skabergud Ptahs hustru og moder til deres gudesøn Nefertum. Sakhmet blev betragtet som en manifestation af Ras vrede øje, som fortærede solgudens fjender. Gudinden var hersker over krig og ufred. Hun hjalp faraoen med at nedslagte fjenderne, og derfor sagde man, at faraoen ”rasede som Sakhmet”. Paradoksalt nok, var hun også læremester i healing, og hun fordrev sygdomme. En gudinde, der kan nedbryde, kan også genopbygge, iflg. de gamle egyptere. Hun kunne dræbe, men hun kunne også redde liv. Titlen ”Sakhmet-præst” betød ”healer” eller ”doktor”, muligvis fordi hendes præster var fortrolige med at uddrive onde energier – og hvem er bedre til at bekæmpe det onde (fjenden eller de mørke kræfter) end en krigsgudinde? Sakhmet blev identificeret med adskillige andre gudinder – f.eks. Hathor, Bastet, Mut og Pakhet. I den oprindelige version af myten om, hvordan Ras øje tilintetgjorde fjenderne, var det Hathor, som spillede rollen som Sakhmet. Bastet, der havde form af en kat, var en blidere version af Sakhmet. Men hvem er Sakhmet åndsvidenskabeligt set? Hun er gudinde, og det feminine aspekt handler altid om stoffet. Når man studerer den egyptiske 9-gudekreds, vil man opdage, at Tefnut billedligt er fremstillet som Sakhmet og omvendt. De to gudinder er ens. Begge præsenteres som kvindeskikkelser med løvehoved, fordi de er et højere og et lavere aspekt af samme energi. Løven har relation til Solen, og løvegudinden Tefnut er det feminine aspekt af solguden Ra. Løven og Solens lys er forbundet med ild, og Tefnut og Sakhmet er i høj grad ildsymboler. Tre af de utallige kræfter, der udstråler fra Solen, nævnes i åndsvidenskaben. Det er ”kundalini” (slangeilden eller stoffets energi), ”prana” (livskraft eller vitalitet) og ”fohat” (elektricitet/magnetisme). Sakhmet symboliserer ”kundalinikraften”. Når Sakhmet fremstilles som både en brutal og hensynsløs krigsgudinde og en styrkende og helbredende healingsgudinde, er årsagen indlysende. Kundalinikraften er en enorm kraft, som kan være totalt ødelæggende, hvis den er ude af kontrol. Et uudviklet menneske kan ikke kontrollere den psykiske kraft, og resultatet er ofte katastrofalt. Modsat er det en kreativ, dynamisk og forvandlende kraft, der kan løfte mennesket fra den dyriske natur til overmenneskelige højder. Sakhmet kunne drive dæmoner på flugt, og kundalinikraften rejser sig netop, når ”det onde” (menneskets lavere natur) er overvundet. Når kundalinikraften er under kontrol, er den en positiv kraft på udviklingsvejen. Sakhmet bliver som Bastet – den milde og tamme tempelkat – men den har kattens selvstændige natur. Kundalinikraften rejser sig fra rodcentret og strømmer til hovedcentret ved 3. indvielse. Via Bastet skabes der kontakt mellem Sakhmet og Tefnut. Amenhotep III opstillede utallige siddende statuer af Sakhmet, og næsten 600 eksisterer stadig. I Muts tempelgruppe i Karnak var der oprindelig 730 Sakhmet-statuer – to for hver dag i året. Statuerne var cirka 2 meter høje og ofte udskåret i grå diorit. British Museum har ca. 30 af dem.

Sakkara
(Egyptologi). Sakkara er et navn, der sandsynligvis stammer fra falkeguden Sokaris eller Sokar, der var forbundet med graven og de afdødes processer i graven, men gamle arabiske skrifter oplyser, at området er opkaldt efter en beduinstamme, der levede i området i Middelalderen. Sakkara ligger syd for Cairo mellem Memphis’ ruiner og det store plateau, hvor mere end 20 konger, utallige adelsfamilier og menige egyptere fra Memphis fandt ”den mest lykkelige begravelsesplads”. I nutiden besøges Sakkara hovedsageligt på grund af Djosers trinpyramide, Unas-pyramiden, Teti-pyramiden og adelsgravene fra Gamle Rige – f.eks. Tis, Merarukas, Meras, Ptahhoteps og Kagemnis mastabaer – samt tyregravene i labyrinten Serapeum.

Sakkayaditthi
(Sanskrit). Sakkayaditthi betyder ”illusionen om individualitet” eller ”personlighedens blændværk”. Sakkayaditthi er den illusion, der skaber følelsen af at være en personlighed – i modsætning til følelsen af at være ét med helheden. Sakkayaditthi er et grundlæggende begreb i buddhismen, og det er relateret til læren om Skandha – de fem egenskaber, der skaber illusionen. Det er en af de ti lænker, der skal overvindes i indvielsesprocessen. Undervisningen i Sakkayaditthi bekræftes i åndsvidenskabelig litteratur. H.P. Blavatsky oplyser bl.a. at ”saligheden i Devachan er et resultat af Sakkayaditthi, dvs. illusionen om adskilthed eller ’individualitetens selvbedrag’, sammen med den attavadiske årsagskæde, der er nødvendig for monadens fremtidige fødsel”. Attavada er betegnelsen for den fejlagtige reaktion på adskiltheden mellem sjælen og det ene universelle, uendelige Selv. (Se også Devachan og Skandha).

Sakradagami
(Sanskrit). Sakradagami er betegnelsen for en discipel, der er trådt ind i et stadie, der beskrives som: ”Den, der kun vender tilbage én gang til”. Dermed menes der, at den, der har nået dette udviklingstrin, kun har behov for endnu én inkarnation for at blive Arhat. Det svarer til 4. indvielse eller niveauet umiddelbart før mesterskab. Sakridagamin er et trin, hvor der ikke afkastes flere lænker, men aspiranten bestræber sig på at reducere de forhindringer, der stadig står i vejen for den videre udvikling, til et minimum. (Se også Arhat).

Sakralchakra
Sakralchakraet befinder sig på overfladen af menneskets æteriske legeme. Det er tilknyttet sakralcentret, der er placeret bag skambenet i den æteriske rygsøjle. Chakraet er forbundet med kønskirtlerne. Dets funktion er forbundet med kønsdriften − det reproduktive liv og begærlivet. Det forbinder mennesket med astralplanet. Når et menneske overvejende lever via sine begær og besiddelser – eksempelvis ved konstant at ville erobre det modsatte køn eller anskaffe fysiske ejendele – ved man, at sakralchakraet (Swadhisthana) dominerer. (Se også Swadhisthana).

Sakshi
(Sanskrit). Sakshi eller Saakshi betyder ”vidne” på hindi, nepalesisk og telugu. Sakshi er nogen eller noget, der bruges til at bestemme sandheden.

Sakyamuni
(Sanskrit). Shakyamuni er et andet navn for Gautama Buddha, der også er kendt som Siddhartha Gautama eller simpelthen Buddha. Buddha var en oplyst vismand, og buddhismen blev grundlagt på hans lære. Buddha blev født i den gamle Shakya-republik ved foden af Himalayabjergene, og Gautama Buddha underviste primært i det nordøstlige Indien. Buddha betyder ”den opvækkede” eller ”den oplyste”. Buddha bruges også som en titel for den første oplyste i en tidsalder. I de fleste buddhistiske traditioner betragtes Gautama Siddhartha som ”den højeste Buddha” i den nuværende tidsalder. Gautama underviste menneskeheden i ”den gyldne middelvej” mellem sensuel nydelse og seriøs askese via Sramana (afkald). Senere underviste han i de store regioner i det østlige Indien eksempelvis Magadha og Kosala. (Se også Buddha, Gautama Buddha og Vajradhara).

Salafisme
(Arabisk). Salafisme betyder ”forgængere” eller ”tidlige generationer”. Det betegner en ortodoks og fundamentalistisk sunni-muslimsk retning, der betoner de fromme forgængere (Salaf) fra islams tidlige patriarkalske periode som eksemplariske forbilleder. Salafister anser de første tre generationer af muslimer, dvs. Muhammads samtidige og de to generationer efter ham, Tabi’in og Taba’ at-Tabi’in, som rollemodeller for, hvordan islam skal fortolkes og praktiseres. Princippet er afledt af en hadith (kort udtalelse) af Muhammad: ”Folk af min generation er de bedste, dernæst de, som følger efter dem, og så de, der følger efter de sidstnævnte”. Salafismens vigtigste dogme er, at islam var perfekt og fuldkommen på Muhammads og hans samtidiges tid, men uønskede ændringer er blevet tilføjet i efterfølgende århundreder på grund af materialistisk og kulturel indflydelse. Salafismen forsøger derfor at genoplive en praktisering af islam, som i højere grad ligner religionen på Muhammads tid. Salafismen er også blevet beskrevet som en forenklet version af islam, hvor tilhængerne kun følger få påbud og ritualer. Den salafistiske lære betegnes ofte som Wahhabisme, men salafister forkaster sædvanligvis udtrykket, dels fordi det anses for at være ned-sættende, og dels fordi ingen tidligere tilhængere af salafismen har benyttet denne betegnelse. Typisk benyttede de i stedet udtryk som ”Muwahidoon”, ”Ahle Hadith” eller ”Ahl at-Tawheed”. (Se også Wahhabisme og Sufisme).

Salamander
Salamander er betegnelsen for en ildelemental. (Se Naturånder).

Salighedslegeme
Se Ananda-Maya-Kosha.

Salomons segl
Salomons segl er den sekstakkede stjerne, der også kaldes Davidsstjernen. Stjernen består af to sammenflettede ligesidede trekanter – den ene med spidsen opad og den anden med spidsen nedad. Salomons segl er derfor et heksagram. På hebraisk hedder symbolet ”Magen David”, der betyder ”Davids skjold”. Men Salomons segl eller Davidsstjernen er hverken udtænkt eller skabt af jøderne, men kopieret sandsynligvis fra egypterne. Oprindelsen går så langt tilbage i tiden, at kilden til symbolet forsvinder i fortidens tåger. Man har fundet den geometriske figur mange steder og i mange gamle kulturer – eksempelvis i det gamle Egypten og i det gamle Indien, hvor symbolet kaldes ”Vishnus tegn”. Kong David eller kong Salomon har sandsynligvis aldrig set Davidsstjernen, for jøderne tog først symbolet til sig på et langt senere tidspunkt. Ved staten Israels oprettelse blev ”Magen David” valgt som nationalsymbol, og det bruges blandt andet på Israels flag. Den sekstakkede stjerne er i virkeligheden et vigtigt esoterisk symbol, der bl.a. illustrerer åndens gradvise indvikling i stoffet dvs. involution (den nedadvendende trekant), og den derpå følgende gradvise genopstigen, frigørelse fra stoffet eller evolution og tilbagevenden til de åndelige planer (den opadvendende trekant). Når centrum i den sekstakkede stjerne medregnes, symboliserer det desuden de syv principper i makro- og mikrokosmisk, for centret repræsenterer Atma, og stjernernes seks spidser symboliserer seks ”slør”.

Sama
(Sanskrit). Sama eller Saman stammer fra ”sam”, der betyder ”at være rolig”, ”rolig”, ”tilbagetrukket”. Sama henviser til sindsligevægt, fravær af lidenskab og begær og frigørelse fra alle illusioner. Sama er den femte af buddhismens otte Bhava-Pushpas (eksistensens blomster), som er: Selvbeherskelse, næstekærlighed, uselvisk kærlighed, ærlighed, meditation, tålmodighed, resignation, og uselvisk hengivenhed. Ved at praktisere de otte ”blomster”, vil Sama medføre psykisk og psykologisk succes.

Samadhana
(Sanskrit). Samadhana betyder ”ligevægt” – men også ”uafbrudt opmærksomhed”, der er en stræben, hvor man kun har ét mål for øje. Det betyder, at ingen fristelser kan lokke mennesket væk fra sin vej. Samadhana er en egenskab, der svarer til målbevidsthed. (Se også Upacharo).

Samadhi
(Sanskrit). Samadhi stammer fra ”sam”, der betyder ”sammen” eller ”integreret”, ”a”, der betyder ”retning”, og ”dha”, der betyder ”at få” eller ”at få fat på”. Samadhi kan derfor betragtes som opnåelse af total integration med helheden eller sandheden – Samapatti. En anden etymologisk analyse af Samadhi siger, at sanskritordet stammer fra ”sama”, der betyder ”selv” og ”dhi”, der er ”intellektet”. Samadhi er derfor en tilstand, hvor sjælen befinder sig i total ligevægt og frigjort fra intellektet. Samadhi er det tredje stadie i yoga – den højeste form for yoga – hvor bevidstheden kommer i direkte kontakt med det åndelige aspekt. Samadhi er selvrealiseringsprocessens meditative syntese, hvor man opnår Kaivalya. Samadhi i hinduisme, buddhisme, jainisme, sikhisme og andre yoga-skoler repræsenterer en højere grad af koncentreret meditation eller Dhyana, der beskrives af Patanjali i Yoga Sutras. Samadhi er blevet beskrevet som en ikke-dualistisk bevidsthedstilstand, hvor bevidstheden erkender, at det, der iagttages er identisk med det, der iagttages. Tankesindet bliver stille, målrettet og koncentreret, og den mediterende er fuldt bevidst. I buddhismen kan Samadhi også henvise til en varig tilstand, hvor tankesindet falder til ro og ikke involverer sig i det objekt, opmærksomhed er rettet imod, og på den måde er det i stand til at iagttage og få indblik i de skiftende strømninger og erfaringer. I hinduisme kan Samadhi henvise til Videha Mukti eller den individuelle bevidstheds fuldstændige sammensmeltning med sjælen. I hinduismen er Samadhi det vigtigste emne i den første del af Yoga Sutras, der kaldes Samadhi-Pada. Vyasa, en ophøjet skikkelse i hinduismen, og en af forfatterne til Mahabharata, siger i sin kommentar til vers 1.1 af Yoga Sutras, at ”yoga er Samadhi”. Sædvanligvis fortolkes det sådan, at Samadhi er en tilstand af fuldstændig kontrol (Samadhana) over bevidsthedens funktioner og forstyrrelser. I buddhismen er Samadhi koncentration af tankesindet. Det er den 3. afdeling af Buddhas ottefoldige vej og trefoldige træning: Visdom (Panna), Adfærd (Sila), Enhed (Samadhi). Vigtige aspekter i buddhistisk meditation, der ofte blev drøftet af Buddha, er de gradvis højere meditative tilstande, der er kendt som de fire Jhanaer. (Se også Dhyana, Jhana, Kaivalya, Pancha Makara, Patanjali, Samapatti, Sannyama og Vyasa).

Samapatti
(Sanskrit). Samapatti stammer fra ”samyag”, der betyder ”anskaffelse”, og ”apatti”, der betyder ”sandhed”. Det er en form for Alaukika-Pratyaksa – en metafysisk bevidsthedstilstand, der medfører total forståelse – Pramana. Samapatti er en fælles betegnelse i både Theravada-buddhisme og hinduernes yoga. Nogle gange bruges Samapatti som et synonym for Samadhi. I Patanjalis Yoga omtales Samapatti som den universelle form for yoga, der kaldes Samprajnata-yoga eller kognitiv yoga, efterfulgt af Asamprajnata-yoga eller overkognitiv yoga, som forudsætter udslettelse af alle begrænsninger (Vrittis) i underbevidstheden (Chitta). Dhyana efterfølges af yderligere fire åndelige øvelser eller Samapattier (kundskaber): 1) Bevidsthed om rummets uendelighed. 2) Bevidsthed om erkendelsernes uendelighed. 3) Betænkelighed over den skabte verdens uvirkelighed. 4) Bevidstheden om uvirkelighed som genstand for refleksion. (Se også Chitta, Dhyana, Pramana, Samadhi og Vrittis).

Samasthitiasana
(Sanskrit). Samasthitiasana stammer fra ”sama”, der betyder ”samme” eller ”lige”, "sthiti" betyder ”tilstand” eller ”tilstand af stabilitet” og ”asana” betyder ”øvelse”. Samasthitiasana kan derfor oversættes med ”stabil stående stilling”. Samasthitiasana var engang en vigtig øvelse, dengang mennesket begyndte at gå oprejst, og derfor var det nødvendigt at udvikle bevidsthed om balance og muskelspændinger i kroppen. Perfekt balance kræver mindst mulig brug af muskelarbejde for at opretholde balancen. Det er derfor vigtigt at mestre kunsten at stå korrekt. Når man praktiserer Samasthitiasana, står man med let adskilte ben – netop langt nok til, at benene ikke er i kontakt med hinanden. Fødderne vil være et par cm fra hinanden – næsten samlede men uden at røre hinanden. Ryggen skal være ret, og hals og hoved holdes på linje med rygsøjlen, og blikket rettes direkte fremad. Armene hænger afslappet ned langs siden af kroppen med åbne håndflader, der vender fremad. Det er den stående stilling, der kræver den mindste mængde af muskelarbejde, og hvor man giver slip på alle unødvendige spændinger i kroppen.

Sambhogakaya
(Sanskrit). Sambhogakaya betyder ”glædeslegemet”. Sambhogakaya er betegnelsen for den anden bardo-tilstand, og det er buddhismens Paradis, som befinder sig lige under Nirvana. Sambhogakaya er det andet aspekt af Trikaya. Sambhogakaya er et ”subtilt legeme med grænseløs form”. Både ”himmelske” Buddhaer, Bhaisajyaguru, Amitabha og mere avancerede Bodhisattvaer som Avalokitesvara og Manjushri kan vise sig i et ”glædeslegeme”. En Buddha kan f.eks. vises sig i et ”glædeslegeme” for at undervise Bodhisattvaer via visionære erfaringer. Buddhaerne og Bodhisattvaerne manifesterer sig på rene bevidsthedsplaner – dvs. eksistensplaner, der er skabt til gavn for helheden, og hvor det er let at opfatte og praktisere Dharma. Et menneske kan inkarnere på de rene bevidsthedsplaner, der ”stimuleres efter fortjeneste” af den herskende Buddha. Et af de steder, hvor Sambhogakaya-legemet vises, er i det metafysiske rige, der kaldes Akanishta, der er Suddhavasa-devaernes højeste rige. Reelt er det kun Dharmakaya, der er virkeligt af de tre legemer i Trikaya, for Sambhogakaya og Nirmanakayaen er provisoriske udtryk. Sambhogakaya henviser også til den lysende form af klart lys, som de, der praktiserer buddhistisme kan opnå, når de når de højeste dimensioner. Iflg. traditionen kan de, der praktiserer meditation, som f.eks. avancerede tibetanske lamaer og indiske yogier, samt andre højt realiserede buddhister, få adgang til Sambhogakaya og modtage direkte overførsel af sandhed. (Se også Amitabha, Avalokitesvara, Bodhisattva, Buddha, Dharma, Dharmakaya, Manjushri, Nirmanakaya og Trikaya).

Samhita
(Sanskrit). Samhita betyder ”kompilation af viden” eller ”samling af mantraer eller hymner”. Samhita henviser til de grundlæggende mantriske tekster i hver af Vedaerne – Rig-Veda, Yajur-Veda, Sama-Veda og Atharva-Veda. Iflg. forskere er Vedaerne inddelt i fire sektioner – Samhita, Brahmana, Aranyaka og Upanishaderne. Samhita og Brahmana udgør Vedanernes Karma-Kanda-sektion, som omhandler ceremonier og ritualer, mens Aranyaka og Upanishaderne udgør Vedaernes Gyan-Kanda-sektionen, der fokuserer på filosofi og åndelighed. Samhita udgør den første del af hver af de fire Vedaer. Fordi Samhita er en samling af mantraer, kaldes Samhita nogle gange for ”mantraerne”. De fleste af mantraerne og hymnerne handler om naturen og om guddommene. Samhita er opkaldt efter de Vedaer, de tilhører – eksempelvis Rig-Samhita eller Rig-Veda-Samhita, der henviser til Samhita i Rig-Veda. (Se også Aranyaka, Upanishaderne og Veda).

Samjna
Se Sanjna.

Samkalpa
Se Sankalpa.

Samkara
Se Sankara

Samkatasana
(Sanskrit). Samkata betyder ”farlig” og ”asana” betyder ”øvelse”. Samkatasana betyder derfor ”den farlige øvelse”. Nogle gange kaldes øvelsen for ”lidelsens kropsstilling”. Samkatasana er en yoga-øvelse, hvor benene lukkes stramt om bækkenet. Benene krydses som i Muktasana, men her sidder man ikke på hælen. Man sidder på gulvet med begge fødder på siderne af kroppen – højre fod ved ydersiden af venstre lår, venstre ved ydersiden af højre lår.

Samkhya
(Sanskrit) Samkhya – ”samyag akhyate” – betyder ”grundlaget for alle videnskaber”. Samkhya omfatter derfor hele Universet, hvordan Universet opstod og alle relationer i Universet. Samkhya forklarer menneskets liv på alle niveauer og menneskets forhold til Universet, dets forhold til Skaberen, relationerne til dets eget sind og indre natur, dets forhold til sit bevidsthedscenter og eksistens. Selv en agnostiker eller ateist vil få noget ud af at studere Samkhya-filosofi. Samkhya kaldes også Sankhya, der betyder ”optælling”. Samkhya er et filosofisk system, der er grundlagt af Kapila Rishi (ca. 500 f.Kr.). Det er et system af analytisk metafysik. Samkhya er en af de seks Dharsana – en hinduistisk filosofiretning med tilknytning til yoga. Samkhya-skolen regnes for den ældste af de seks vediske skoler inden for hinduismen. Den ældst bevarede tekst er Ishvarakrishnas Samkhyakarika, der er forfattet mellem det 3. og 5. årh. Samkhya-sutra, som man mener, er skrevet af Kapila, er forfattet omkring det 15. årh. Samkhya er en ateistisk, dualistisk filosofi. Der er to principper – bevidsthed (Purusha) og stof (Prakriti). Til stoffet regner Samkhya sjælen, fornuften og sindet (tanker og følelser). Bevidsthed er derfor ren opmærksomhed, som iflg. Samkhya er inaktiv, ubegrænset og uforanderlig. Alle sansende skabninger er Purusha. Prakriti består af tre Gunaer (kvaliteter): Rajas – aktivitet, følelse. Tamas – tyngde, mørke, inerti. Sattva – lys, klarhed, åndelighed, stræben mod frihed. I det oprindelige stof – Mulaprakriti – er de tre gunaer i balance. På grund af purushas tilstedeværelse bringes gunaerne i bevægelse. Gunaernes bevægelse forårsager i første omgang skabelse af den psykiske virkelighed. Først opstår Buddhi. Af Buddhi opstår Ahamkara (individualitet og selvbevidsthed). Fra Ahamkara udvikles tankesindet (Manas) og sanseevnerne (Buddhi Indriya), som primært består af Sattva. På samme måde opstår handleevnerne (Karmendriya), dvs. tale-, gribe-, gå-, udskille- og avleevne, der primært består af Rajas, og fem subtile elementer (Tanmatra), dvs. lyd, berøring, form, smag og lugt, der primært består af Tamas. Af de fem subtile elementer opstår fem grove elementer (Bhuta) – rum, luft, ild, vand og jord. De grove elementer udgør den fysiske og synlige verden. (Se også Ahamkara, Buddhi, Bhuta, Guna, Karmendriya, Manas og Mulaprakriti).

Samnyasa
(Sanskrit). Samnyasa eller Sannyasa betyder ”afkald” eller ”opgivelse”. Ordet består af tre dele – ”sam”, som generelt betyder ”samlet”, ”ni”, som betyder ”ned”, og ”asa”, der stammer fra roden ”at kaste” eller ”at sætte”. En bogstavelig oversættelse vil derfor være at ”sætte alt ned”. Samnyasa eller Sannyasa er en livsfase, hvor man af giver afkald fra det almindelige liv for at trække sig tilbage til livet i en ashram. I hinduismen betragtes det som den sidste og afgørende fase i ashram-systemet, og beslutningen tages traditionelt af både mænd og kvinder, når de er over 50 år, men også af unge mennesker, der ønsker at give afkald på det verdslige og materialistiske liv og dedikere livet til åndeligt arbejde og udvikling. Det er en fase af livet, hvor man udvikler Vairagya – dvs. en tilstand af begærløshed og frigørelse fra det materielle liv. Man giver afkald på profane tanker, og ønsker at bruge resten af livet til åndelig fordybelse. Et medlem af en Samnyasa-orden kaldes en Sannyasin (mand) eller en Sannyasini (kvinde). Under Samnyasa-fasen giver man ”afkald på ild” eller Agnihotra. Er man tilknyttet en Samnyasa-ashram, kan man vælge ikke at lave mad, udføre ild-ritualer eller modtage varme fra ilden. I praksis udfører Sannyasins forskellige tjenester, og de deltager i hellige ritualer for at være eksempel for andre. Samnyasa fokuserer kun på sjælen og åndelighed og ikke engang på guderne (symboliseret af at man opgiver ild). Symbolsk kaster en Sannyasin sin fysiske krop ind i ilden ved at bære safrangule gevandter, når de indtræder i Samnyasa-fasen. Det er et symbol på rensning af legemerne ved hjælp af ilden (ånden), og dermed frigør de sjælen, mens legemerne stadig er i live. Derfor bliver en Sannyasin ikke kremeret efter døden, ligesom de fleste hinduer gør det. I stedet bliver de begravet. (Se også Sannyasin og Vairagya).

Samo
(Pali). Samo betyder ”sindsro”. Det er den renhed og ro, der er resultatet af fuldstændigt herredømme over tankesindet − en kvalifikation, som det er uhyre vanskeligt at tilegne sig, men som imidlertid er absolut nødvendig. Hvis tankesindet ikke altid er lydhør over for viljen, kan det ikke være et fuldkomment redskab for mesterens arbejde i fremtiden. Det er en kvalifikation, der er meget omfattende, og den indbefatter også selvbeherskelse, der er en nødvendig forudsætning for astralt arbejde. (Se også Upacharo).

Samoyojana
(Sanskrit). Samoyojana er ”lænker”, der binder mennesket til genfødslens hjul og forhindrer, at det når Nirvana. Når disciplen afkaster de ti Samoyojana eller ”lænker”, opnås der absolut sikkerhed for, at den esoteriske lære er sand. Det er en vished, der enten er baseret på personlig førstehåndsviden eller på logik og fornuft. (Se også Nirvana).

Samsara
(Sanskrit). Samsara oversættes ofte med ”hjulet”, der består af fødsel, opvækst, forfald, død og genfødsel. Samsara er det buddhistiske livshjul – dvs. eksistensens cyklus, der repræsenterer sjælens vandring igennem forskellige tilværelsesformer. Samsara er derfor den forgængelige verden. Den cirkulære tænkning adskiller sig fra den lineære tænkning med fødsel/død og skabelse/dommedag i de tre store monoteistiske religioner – kristendommen, jødedommen og islam. Selve ordet Samsara betyder noget i retning af ”kontinuerlig tilblivelse”, men der skal tages højde for, at det er vanskeligt at oversætte fra sanskrit eller pali til dansk. Samsara består af en lang kæde af død og genfødsler. Buddhismens og hinduismens mål er at frelse sig selv fra Samsaras gentagelse, at komme ud af den evige cirkel af genfødsler og opnå Nirvana. Mennesket skal erkende, at Samsara er en illusion, før lidelsen ophører, og man når til den nirvaniske tilstand. Og det er kun muligt, når man har frigjort sig fra karma. Karma blokerer for adgang til Nirvana, og fastholder mennesket i Samsara. I buddhismen har man med et begreb, der hedder Anatman. Atman betyder ”Selv” eller ”sjæl”. Anatman er en negation – dvs. en benægtelse af sjælen som en uforanderlig enhed. Derfor har der været uenighed blandt forskellige buddhistiske retninger, når de skulle forklare, hvad det er, der genfødes eller reinkarnerer, hvis sjælen ikke findes – i hvert fald i den betingede verden. I de forskellige buddhistiske sutraer tales der ikke så meget om, hvad sjælen er, men mere om, hvad den ikke er. (Se også Anatman, Atman, Fire ædle sandheder og Nirvana).

Samskara
(Sanskrit). Samskara som hedder Sankhara på pali, er underbevidste indtryk (latent-depositter). Samskaras er tidligere indtryk i tanken, som nu har en eftervirkning. Samskara er en af de Skandhaer (egenskaber), der er opregnet i buddhismen. I hinduismen er Samskara en fællesbetegnelse for de mange ceremonier eller overgangsriter, der følger en hindu fra undfangelse til død. Sanskar er et almindeligt anvendt ord på hindi, og det betyder ”kulturarv” og ”opdragelse” i nutidens forståelse. (Se også Skandha).

Samtam
(Tibetansk). Samtam betyder det samme som sanskritordet Dhyana, eller meditationstilstanden, der har fire stadier.

Samtidighed
(Egyptologi). I Egypten blev naturens naturlige kredsløb betragtet som menneskets naturlige kredsløb. Alle fysiske begivenheder blev iagttaget og opfattet som en naturlig cyklisk proces, som f.eks. plantelivets spiring, vækst, frugtsætning og vinterdvale – eller Nilens rytmisk stigende og faldende vandmasser. Livet blev derfor ikke betragtet som en lineær proces med en begyndelse og en slutning. Det blev snarere opfattet som en serie af naturlige transformationer, hvor alle begivenheder i enhver cyklus forekommer samtidig på mere end ét af manifestationens forskellige niveauer. Efter egyptiske opfattelse gør samtidighed det muligt for mennesket at blive en del af en guddommelig oplevelse, hvis mennesket koordineres eller forbindes med det bagvedliggende princip. Aktiviteter på det guddommelige niveau opfattede man som tidløse, og derfor sker de samtidig med, at aktiviteterne på det fysiske plan finder sted – også selv om de ikke er synlige på det fysiske plan. Hvis man krydser den grænse, kan man få direkte adgang til en erkendelse af guderne (Neteru) og deres kræfter, for det indre liv eller efterlivet deler samme dimension. Forbindelsen skabes ved hjælp af naturlige transformationer. Og ved hjælp af den metode (hvis den mestres), er der intet ”ophør af liv” eller ”død”. Der er snarere en fortsættelse af livscyklussen på et andet erfaringsniveau. Ordet ”niveau” skal her forstås i betydningen ”et eksistensplan”, ”et bevidsthedsplan” eller ”en dimension”. Den vigtigste pointe er, at det er muligt et erhverve sig erfaring på et andet og højere niveau end det fysiske.

Samyama
(Sanskrit). Samyama betyder ”holder sammen”, ”binde” eller ”bindende”. Samyama anvendes i sammenhæng med Dharana (koncentration), Dhyana (meditation) og Samadhi (enhed), og er derfor er Samyama et udtryk for de tre stadier under ét. Det sidste stadie er en tilstand af dyb meditation, hvor den mediterende mister al bevidsthed om individualitet – også sin egen – og smelter fuldstændig sammen med Altet, og her modtages den højeste visdom, der er tilgængelig for den mediterende, mens vedkommende endnu er inkarneret i et fysisk legeme. Det er et begreb der sammenfatter den samlede proces for psykologisk absorption i meditationsobjektet. I Yoga Sutras fastslår Patanjali, at Samyama afføder Prajna. Adi Yoga eller Mahasandhi omtales lytte/studere, efterforskning/fordybelse, erkendelse/meditation, som udtryk for gennemførelse af den treenige Samyama. De aktiveres ubevidst i en ikke-struktureret form (og dermed produceres fragmenterede spontane Samyama-lignende effekter) af enhver tankemæssig aktivitet eller kontemplativ absorption og dybe niveauer af trance. Enhver form for intuitiv tænkning på forskellige stadier er udtryksformer, der også er relateret til Samyama-lignende fænomener. Samyama praktiseres konsekvent af yogier i bestemte skoler (Raja Yoga, Adi Yoga o.l.). Samyama beskrives i Yoga Sutras af Patanjali som de tre øvre niveauer af Raja Yoga. Hvis Patanjalis Yoga Sutras følges, vil en yogi, der opnår Samyama, fjerne alle kognitive slør (Klesha). Sutraerne beskriver forskellige kræfter eller fuldkommenheder (Siddhi), som yogien kan opnå igennem Samyama. (Se også Klesha, Prajna, Siddhi og Sutra).

Sanat Kumara
(Sanskrit). Sanat Kumara stammer fra ”sanat”, der betyder ”fra gammel” og ”altid”, ”kumara”, der står for ”ung” og ”mara, der står for ”dødelig”, der tilsammen betyder ”evig ungdom”. Sanat Kumara tilhører den vigtigste af de fire Kumara-grupper, der består af Brahmas tankefødte sønner, som han ”nægtede at skabe”. Kumaraerne er rent åndelige skabninger, der kosmisk set er ungdommelige, og det er deres evolutionære skæbne at passere gennem stoffets riger. De fire Kumara-grupper er Sanat, Sananda, Sanaka og Sanatana, og deres navne er alle vigtige kvalifikationer af det menneskelige intellekts forskellige grader. Sanat Kumara er personificeringen af den ældste af menneskehedens stamfædre. Sanat Kumara er derfor Østens benævnelse for Gud. I åndsvidenskaben er Sanat Kumara navnet på ”Verdens herre” eller Jordens Planetlogos. Sanat Kumara er reelt Planetlogos’ personlighedsaspekt. Sanat Kumara kendes også under betegnelsen ”Den gamle af dage”. Selv om hindulitteraturen normalt taler om fire Kumaraer, antydes det alligevel ofte, at der er syv tankefødte sønner. De fire Kumaraer, der her er nævnt anses for at være eksoteriske, mens tre andre er esoteriske, og deres navne er angiveligt Jata Kumara, Vadhu Kumara og Panchashikha Kumara. (Se også Kumaraer).

Sandaler
(Egyptologi). De gamle egyptere gik barfodede. Sandaler var en luksus, der indikerede, at ejeren tilhørte middelklassen. Egypterne bar hvide sandaler, når de deltog i religiøse ceremonier, og indviede bar guldsandaler ved særlige tempelritualer. Faraoen var iført nogle specielle sandaler, der i nogle tilfælde havde billeder af fremmede fanger indgraveret under sålerne, som symbol på, at han havde underlagt sig såvel ydre som indre. På de kongelige sandaler havde man indgraveret de metaforiske ”ni fanger” – en hentydning til alle Egyptens fjender, som skulle kontrolleres og holdes under kontrol af faraoen. Den dybere betydning var menneskets indre fjender – karaktersvaghederne. Ved bestemte indvielser modtog man symbolet på indvielsesgraden i form af gyldne sandaler, som kun blev anvendt ceremonielt. De symboliserede, at den indviedes fundament eller standpunkt nu var gyldent eller guddommeligt. Guld kaldte egypterne for ”gudernes kød”.

Sandhi
(Sanskrit). Sandhi betyder ”sammensmeltning”, og det er en betegnelse for en bred vifte af fonologiske processer – dvs. læren om, hvordan sproget er opbygget af sproglyde og med ordgrænser (morfeme tegn). Eksempelvis inkluderer det sammensmeltning af lyde på tværs af ordgrænser og modifikationer af lyde pga. af tilstødende lyde eller på grund af den grammatiske funktion i det tilstødende ord. Sandhi forekommer ofte i det indiske sprogs fonologi – især i telugu, tamil, kannada, malayalam, marathi, bengalsk og ikke mindst sanskrit, som har meget komplekse Sandhi-regler. (Se også Sandhyopasana).

Sandhyopasana
(Sanskrit). Sandhyopasana betyder bogstaveligt ”tilbedelse på tidens grænse”. Det er et mantra til Den Ene ved Sandhi – dvs. grænsen mellem nat og morgen, mellem formiddag og eftermiddag og mellem aften og nat. Arghyapradana til Solen og meditation på og intonering af Gayatri, udgør kernen i ritualet. Sandhya er en oprigtig invokation rettet til Den Ene om at sende lys og hjælp under de rutinemæssige, daglige aktiviteter. Sandhyopasana skal udføres ved de korrekte Sandhyaer. Kun på den måde kan den, der udfører ritualet, modtage hjælp. Der er en særlig manifestation af kraft ved døgnrytmens Sandhyaer, og kraften forsvinder, når Sandhya er forbi. Sandhyopasana er en daglig religiøs praksis for hinduer, når de er indsat i et helligt embede. Sandhya er en Nitya Karma, dvs. eller en handling, der skal udføres dagligt. Sandhya er en obligatorisk pligt, der skal udføres selvstændigt som en renselsesproces til selvudvikling. Sandhya skal udføres af alle tilhængere af Sanatana Dharma. Hver Brahmachari skal udføre ritualet hver dag, og hvis det ikke udføres, er det Pratyavaya Dosha eller en undladelsessynd, og dermed mister man sit Brahma-Tejas – dvs. Den Enes stråleglans. (Se også Gayatri og Sandhi).

Sange
(Egyptologi). Tempelmusik i det gamle Egypten omfattede liturgiske hymner og mantriske sange, og de blev ofte sunget af præstinder, der deltog i processionerne. Men egypterne sang også kærlighedssange og sange om naturen osv. – ”De fire vindes sang” – eller begravelseshymner – ”Guds hyrde er gået bort”. Sangene blev akkompagneret af harpespil, rytmeinstrumenter, taktfaste klapsalver og elegante dansetrin, mimespil eller rituelle bevægelser. Sangere og musikere var ikke adskilte kunstarter i det gamle Egypten. Sang, musik og dans var til ære for guderne og for de levende og de afdøde. Nogle sange blev ikke kun sunget i templerne, men også i private hjem, og det fremgår af inskriptionerne i mastabaerne, hvor man ser præster og præstinder synge, danse og klappe til musikken, og man ser menige egyptere, der synger til markarbejdet.

Sangha
(Pali). Sangha, som på sanskrit hedder Samgha, betyder på begge sprog ”sammenslutning”, ”samling”, ”gruppe” eller ”samfund”, og som regel refereres der til klosterordener af både buddhistiske munke og nonner. Begrebet dækker imidlertid også ofte menigheden som helhed. Traditionelt kaldes samfundet for Bhikkhu-Sangha eller Bhikkhuni-Sangha. Inden for samfundet er der grupper, som har opnået en højere grad, og de kaldes Ariya-Sangha eller ”Ædle-Sangha”. Sangha omfatter også lægfolk, der er personligt dedikeret til Dharma-Vinaya disciplinen. Denne betegnelse findes kun nogle få gange i Pali-teksterne.

Sangsara
Se Sansara.

Sanjna
(Sanskrit). Sanjna eller Samjna og Sanna på pali stammer fra ”sam”, der betyder ”hel” eller ”komplet” plus roden ”jna”, der betyder ”at vide”. Sanjna betyder derfor ”fuldkommen viden”, ”fuld forståelse”, ”fuldstændig opfattelse” med henvisning til åndelig bevidsthed. Sanjna er et buddhistisk begreb, der typisk oversættes med ”opfattelse” eller ”erkendelse”. Det kan defineres som evnen til at opfatte særlige træk eller karakteristika. Sanjna er buddhistiske belæringer: 1) En af de fem egenskaber. 2) En af de syv universelle psykiske faktorer i Theravada Abhidharma. 3) En af de fem universelle psykiske faktorer i Mahayana Abhidharma. Iflg. Puranaerne er Sanjna datter af Visvakarman og hustru til Surya (Solen). I Vishnu-Purana er Sanjna ”ikke i stand til at udholde sin herres lidenskaber”, og hun gav ham derfor sin Chhaya (skygge – dvs. astrallegeme), mens hun selv trak sig tilbage til junglen for at udføre religiøse ceremonier (Tapas). Solen, som gik ud fra at Chhaya (skyggen) var hans hustru, avlede børn med hende – i stil med Adam og Lilith – dvs. en astral skygge. Legenden henviser til skabelsen af den 1. rodrace – den adamiske rodrace – som var astral. Det var en urtilstand med kønsløs forplantning, for den 1. rodrace blev skabt af Pitrier. Sanjna er desuden den tredje af de Skandhaer (egenskaber), der betyder abstrakte idéer. (Se også Puranaer, Chhaya, Rodrace, Skandha, Surya og Tapas).

Sankalpa
(Sanskrit). Sankalpa eller Samkalpa stammer fra ”Sam-klrip”, der betyder at ”bringe til eksistens”, ”ønske” eller ”skabe”. Sankalpa oversættes ofte med ”åndelig beslutsomhed”, for det er en idé, der opbygges i tankesindet eller grundfæstes i hjertet. Vedaerne oplyser, at Universet udvikler sig gennem Sankalpa – dvs. de konstante karmiske impulser, der drives af kosmisk begær – og derfor er det kun via Sankalpa, at Universet bevarer sin karmiske struktur, sit udseende og sin udvikling. Sankalpa har derfor relation til ”vilje”, ”formål” eller ”målbevidsthed”. Sankalpa vil sige at skabe en intention. Sankalpa kan imidlertid ikke sammenlignes med et nytårsforsæt, som ofte tager udgangspunkt i et negativt aspekt i beslutningstageren, for Sankalpa forudsætter, at man udforsker, hvad der ligger bag den tanke eller følelse, der er årsag til intentionen. Man fokuserer derfor ikke på selve problemet, men på årsagen til problemet. Man fokuserer ikke på, hvad man gør forkert, men på den indsats, der kræves. Sankalpa kan være en udvalgt beslutning, der f.eks. kan foretages, mens man praktiserer Yoga-Nidra (”yoga søvn”). Sankalpa rummer potentialet til at frigive meget energi ved klart at definere og fokusere på et udvalgt mål. Virkningen er udtryk for, at viljestyrken vækkes ved at forene den bevidste opmærksomhed med de ubevidste kræfter. Det kan ske i form af en kort mantrisk sætning, som udtrykkes klart og præcist og med samme ordlyd hver gang, for at skabe den positive forandring. Sankalpa kan ses fra forskellige perspektiver. Man kan se livet som en flod, der skal krydses. Man kan imidlertid ikke krydse den dér, hvor man står, for her er floden bred. Man kan heller ikke svømme over pga. den stærke strøm. Derfor må man finde de trædesten, som kan bruges til at tage skridt for skridt indtil man kommer sikkert over på den anden side. (Se også Yoga-Nidra).

Sankara
(Sanskrit). Sankara eller Samkara betyder ”reaktion”. Sankara er ”nedbryderen” eller ”ødelæggeren” i den kosmiske triade, som i Indien kaldes Trimurti, i Egypten kaldes Triade og som i kristendommen kaldes Treenigheden. I Indien er Sankara derfor navnet på Shiva. (Se også Treenighed, Triade og Trimurti).

Sankhara
Se Samskara.

Sanna
(Pali). Sanna eller Sanjna som i buddhistisk terminologi hedder Samjna, betyder ”opfattelse”. Desuden er Sanna navnet på en af de tre esoteriske Kumaraer. Deres navne er Sanna, Kapila og Sanat Sujata, som er Kumaraernes leder. De udgør den mystiske triade, som indeholder mysteriet om skabelse og reinkarnation. (Se også Ambhamsi, Kumaraer, Sanjna og Sanat Kumara).

Sannyama
(Sanskrit). Sannyama har tre stadier: Pratyahara er et forberedende stadie, hvor målet er kontrol over tankesindet. Derefter kommer de tre primære stadier: Dharana, Dhyana og Samadhi. Det sidste stadie er en tilstand af dyb meditation, hvor den mediterende mister al bevidsthed om enhver form for individualitet – også sin egen – og bliver fuldstændig ét med Altet. Her modtages den højeste visdom, der er tilgængelig for den mediterende, mens vedkommende endnu er inkarneret i et fysisk legeme. Nogle yoga-skoler kaldes Sannyama. (Se også Dharana, Dhyana, Pratyahara og Samadhi).

Sannyasin
(Sanskrit). Sannyasin betyder ”den, der har givet afkald”. En Sannyasin er derfor et menneske, der forsager den materielle verden for at søge selvrealisering. Et medlem af en Samnyasa-orden kaldes en Sannyasin (mand) og en Sannyasini (kvinde). En Sannyasin kaldes også Bhiksu, Parivraja, Parivrajaka, Sadhu, Siddha, Sramana, Tasapa, Tapasvin, Tyagis, Vairagis og Yatis. En Sannyasin lever sit liv i cølibat og uden ejendele og praktiserer yoga eller Bhakti (hengivenhed) afhængigt af den specifikke tradition. Målet for den hinduistiske Sannyasin er Moksha (befrielse), men metoden varierer fra tradition til tradition. For traditioner, der er baseret på Bhakti, består befrielsen af forening med det guddommelige, mens de yoga-orienterede traditioner opnår befrielse via Samadhi (fuldkommen oplysning). I Advaita-traditionen består frigørelse i fjernelsen af al uvidenhed, og ved at realisere sig selv via forening med Brahman. (Se også Bhakti, Moksha og Samnyasa).

Sans
Sjælen har en række sanser og psykiske evner, som den anvender som erkendelsesredskaber på de syv bevidsthedsplaner. På det fysiske plan bruger sjælen de fem fysiske sanser, men på de indre bevidsthedsplaner benytter den en række metafysiske sanser. Sanserne sørger for at mennesket får indtryk fra omverdenen. Traditionelt taler man om fem sanser: Synet, hørelsen, smagen, lugtesansen og følesansen. Sanserne hører naturvidenskabeligt og akademisk ind under fysiologien, og klinisk ind under neurologien. Der er udbredt enighed blandt fysiologer om, at mennesket kun har fem sanser, men iflg. åndsvidenskaben har de fysiske sanser en metafysisk overbygning, som gør det muligt for mennesket at sanse og modtage indtryk fra omgivelserne på de indre eksistensplaner. På astralplanet har sjælen følgende evner: Lavere astral clairvoyance (clairvoyant klarsyn), clairaudience (klarhørelse), psykometri (klarfølelse), forestillingsevne og aspiration. På det lavere mentalplan har sjælen følgende evner: Højere mental clairvoyance (clairvoyant klarsyn), højere clairaudience (klarhørelse), højere psykometri (klarfølelse) og klar skelneevne. På kausalplanet (det højere mentalplan), befinder sjælen sig i sin egen verden, og her har sjælen følgende evner til sin rådighed: Dømmekraft, respons på gruppevibration og åndelig telepati. Både begreberne og de evner, der kræves på de højere bevidsthedsplaner repræsenterer en meget højt udviklet bevidsthed, som kun de færreste mennesker har udviklet på nuværende tidspunkt. På det buddhiske plan, der befinder sig umiddelbart over sjælens plan, findes det sande kærligheds- og visdomsplan. Det buddhiske plan kaldes ofte for intuitionens plan. Her har sjælen følgende evner: Åndelig forståelse, åndelig healing, åndelig vision, åndelig intuition, åndelig idealisme. På det atmiske plan, der svarer til buddhisternes Nirvana, findes den åndelige viljes plan. Her har sjælen evner, der er helt uforståelige for nutidens menneskehed, for evnerne er i høj grad abstrakte: Salighed, aktiv tjeneste, indsigt, perfektion og alvidenhed. (Se også Psykiske evner.)

Sansara
(Sanskrit). Sansara, Samsara eller Sangsara (pali), kan oversættes med ”kontinuerlig bevægelse” eller ”kontinuerlig strømning”. I buddhismen henviser Sansara til begrebet cyklisk fødsel (Jati), og deraf følgende forfald. Sansara henviser derfor til cyklussen af fødsel, liv, død og genfødsel (reinkarnation) inden for hinduismen, buddhisme, jainisme, yoga-traditionen og i taoisme. I Sikhisme betragtes konceptet på en lidt anden måde. Iflg. de asiatiske religioner og åndsvidenskaben er det nuværende liv kun ét af mange, der strækker sig fra utallige tidligere eksistenser og frem til utallige fremtidige inkarnationer. I hvert liv vil kvaliteten af tanker, følelser og handlinger (Karma), afgøre den fremtidige skæbne. Buddha oplyste, at cyklussen ikke har hverken begyndelse eller slutning. Målet er at frigøre sig fra den cykliske proces, og når det lykkes, kaldes det Moksha. Etymologisk betyder Samsara: ”man løber ind i sig selv” – i stedet for konstant at ”vandre” for at passere gennem eksistensens forskellige bevidsthedstilstande. (Se også Karma og Moksha).

Sanskara
(Sanskrit). Sanskara betyder bogstaveligt at ”fuldkommengøre”, ”rense”, ”rengøre”. Sanskara er afledt af sanskrit ordet ”Sanskar”, der betyder ”at gøre godt” og at ”forene”. Hinduernes liv er gennemsyret af forskellige ritualer, som kaldes Sanskar, og iflg. traditionen hjælper Sanskar med at opnå åndelighed, fred i sindet og i sidste ende Moksha. Sanskara har udviklet sig til at betyde en ceremoni, der udføres som en rituel rensning af et menneske eller en familie. Iflg. hinduistisk tro kan ceremonier udføres på to niveauer: Shrauta og Grihya. Shrauta ceremonier udføres på en stor skala, med mere end én præst og et stort antal mennesker til stede. Grihya ceremonier er små og private, de udføres hjemme med eller uden en præst. Sansakara giver åndelig inspiration til vigtige begivenheder på forskellige stadier af det hinduistiske liv lige fra før fødslen til efter døden. (Se også Grihya, Moksha, Shrauta og Yajna).

Sanskrit
(Sanskrit). Sanskrit (samskrta) betyder ”rent”, ”korrekt” (sprog). Sanskrit er Indiens klassiske kultursprog og det liturgiske sprog for hinduer, sikher og mange buddhister. Det er et af Indiens 22 officielle sprog. Sanskrit er verdens ældste sprog, et ”mysteriesprog” og et ”modersprog”, der ligger til grund for senere sprog. Åndsvidenskaben oplyser, at det er overført til Jorden fra Venus af Kumaraerne. Sanskrit har aldrig været kendt eller talt i sin sande systematiserede form (der blev givet af den store hinduistiske grammatiker Panini), undtagen af indviede braminer. Det er nu degenereret til det såkaldte Prakrita. I Indien og Sydøstasien har sanskrit samme rolle, som latin havde i Vesteuropa op til d. 20. årh. Både sanskrit og latin er såkaldt ”døde sprog”, for ingen taler de to sprog som modersmål. Det er derfor sprog, som en gruppe af befolkningen lærer sig senere i livet. Men i modsætning til latin, bruges sanskrit stadig i nutiden, og nogle braminer påstår, at sanskrit er deres modersmål. Både dansk og sanskrit tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie, og derfor er der en del ligheder. ”Viden” hedder på sanskrit ”veda”, ”bærer” hedder ”bharati”, ”æde” hedder ”atti”, ”navn” hedder ”naman”, ”søn” hedder ”sunu”, ”mor” hedder ”matr”, ”datter” hedder ”duhitr” – osv. Via romani har svensk fået en del indiske ord ind i sproget. Sigøjnernes sprog romani har sit centrale ordforråd fra en nordindisk dialekt, der er beslægtet med sanskrit, og svenske udtryk som ”att kirra” (af sanskrit ”kr”, som betyder ”at gøre”) og ”att mucka” (af sanskrit ”muc”, som betyder ”at forlade”) stammer fra gammelindisk. ”Tjej” for ”pige” er f.eks. lånt fra romani. Klassisk sanskrit opstår omkring 500 f. Kr. og er kodificeret i Paninis klassiske grammatik Astadhyayi. Den tidligste litteratur er brahmanlitteraturen – bl.a. Upanishaderne. På nuværende tidspunkt kaldes de middelindiske dialekter under ét for Prakrita eller Prakrit. De sydlige buddhisters hellige sprog pali er også middelindisk. Middelindisk udvikler sig naturligt til de over hundrede nyindiske dialekter som f.eks. hindi, bengali og gujarati. Klassisk sanskrit er med andre ord opstået som en reaktion imod samtidens talte og skrevne sprog. En endnu mere arkaisk form for sanskrit, der normalt kaldet vedisk, findes i de vediske hymner i bl.a. Rig Veda, Sama Veda, Yaju Veda og Atharva Veda. Man mener, at de ældste (2.-7. bog af Rig Veda) er opstået i Punjab i det 13. årh. f.Kr., men er blevet overleveret mundtligt i ca. 2000 år, før de blev skrevet ned. Sprogvidenskabeligt vil man normalt skelne imellem vedisk og egentligt sanskrit som to forskellige varianter af oldindisk. Vedisk har bevaret en del arkaiske træk i morfologien, der ikke længere var anvendelig i klassisk sanskrit. De zoroastriske iranere har et tilsvarende og nærtbeslægtet helligt sprog – avestisk. Hvis man medregner vedisk, er sanskrit det ældste indoeuropæiske sprog, der stadig bruges aktivt. (Se også Kumaraer og Upanishader).

Santosha
(Sanskrit). Santosha eller Santosa betyder ”tilfredshed”, som er en af Ni-yamaerne i Raja-yoga. Patanjali beskriver fem regler. Niyama består af renhed, tilfredshed, strenghed, selvstudium og hengivenhed. Niyama er en af de otte Yoganga. Med Santosha eller tilfredshed menes der, at man skal være tilfreds med de ressourcer, man har ved hånden og ikke ønske sig mere. Man kræver derfor ikke mere, end det er absolut nødvendigt for at være tilfreds, og det betragtes som afkald på begæret efter at eje materielle ting, for det er et begær, der står i vejen for opnåelse af Moksha. (Se også Moksha Niyama, Patanjali, Raja-yoga og Yoganga).

Sanyasa
(Sanskrit). Sanyasa er et ord, der første gang nævnes i Mundaka Upanishad, og som repræsenterer vejen til forsagelse. En Sannyasin er et menneske, der har løftet sig over gennemsnitsmenneskets materielle ambitioner og har søgt stilheden som eneboer. Ifølge Bhagavad Gita betyder Sanyasa, at man har opgivet alle reaktioner, der skyldes begær, mens Tyaga betyder, at man har givet slip på belønning for enhver handling. (Se også Sanyasa-yoga).

Sanyasa-yoga
(Sanskrit). Sanyasa-yoga i hindu-astrologien er de specielle planetariske aspekter, der ses i nogle horoskoper, og som indikerer Sanyasa – dvs. en inkarnation, hvor de mennesker, der er født med de astrologiske aspekter, giver afkald på det materielle liv. Sanyasa-yoga er også kendt som Pravrajya-yoga. Sanyasa-yoga opstår, når fire eller flere stærke planeter er i konjunktion i et hus eller et tegn. Hvilken type Sanyasa, der er tale om, afhænger af den stærkeste planet i konjunktionen. Hvis Solen er den stærkeste planet, vil det være udtryk for et menneske med høj moral og stort intellekt, som vil vælge en vanskelig disciplin på fjerntliggende steder. Hvis Månen er stærkest, vil der være tale om afsondrethed for at studere. Hvis det er Merkur, vil mennesket være let modtagelig for filosofi. Hvis det er Mars, vil mennesket kæmpe for at styre sit temperament. Hvis det er Jupiter, vil målet være fuldstændig kontrol over sanserne. Hvis det er Venus, vil der være tale om en omvandrende tigger. Og hvis den stærkeste planet er Saturn, vil mennesket påtage sig ekstraordinært svære discipliner. Inddragelsen af herskeren over 10. hus i denne sammenhæng med fire eller flere planeter er en endnu stærkere indikator for Sanyasa.

Saptarishi
Se Krittika.

Saraswati
(Sanskrit). Saraswati eller Sarasvati er gudinden for viden, musik, kunst, videnskab og talens magt. Hun følger trofast Brahma, for hun værdsætter hans Shakti (kraft). Det var ved hjælp af hendes viden, at Brahma kunne skabe Universet. Hun er et aspekt af treenigheden Saraswati, Lakshmi og Parvati. Alle tre aspekter hjælper treenigheden, der består af Brahma, Vishnu og Shiva, med skabelsen, opretholdelsen og nedbrydningen af Universet. Saraswati repræsenterer den frie strøm af visdom og bevidsthed. Hun er Vedaernes moder, og hymner til hendes ære kaldes ”Saraswati Vandana”, og de bruges ofte ved begyndelsen og slutningen af vediske lektioner. Saraswati er datter af Shiva og gudinden Durga. Det er Saraswati, der udstyrer mennesket med evnen til at tale, med visdom og med evnen til at lære og forstå. Hun har fire hænder, som repræsenterer fire aspekter af menneskets indlæring: Tankesind, intellekt, opmærksomhed og sjæl. Hun holder hellige skrifter i den ene hånd og en lotus – symbolet på viden og sandhed – i den anden. Med de to andre hænder kan hun spille musik, der stimulerer kærlighed og liv. Hun spiller på et strengeinstrument, der kaldes Veena. Hun er klædt i hvidt – symbolet på renhed – og hun rider på en hvid svane, der symboliserer Sattwa Guna dvs. renhed og skelneevne. Saraswati er også en markant skikkelse i buddhistisk ikonografi, hvor hun er Manjushris gemalinde. Saraswati fødselsdag – Vasant Panchami – er en hindu-ceremoni, der fejres hvert år den 5. dag i den lyse halvdel af Månens måned Magha. Hinduer fejrer ceremonien i templer, i hjemmene og på uddannelsesinstitutioner. (Se også Brahma, Lakshmi, Manjushri, Parvati, Shiva og Vishnu).

Sarvangasana
(Sanskrit). Sarvangasana betyder ”alle legemsdele”. Sarvangasana er en yoga-øvelse med skulderstand – en såkaldt omvendt stilling. Sarvangasana udføres på et blødt underlag. Kroppen skal ligge fladt på underlaget, og armene lægges ned langs siderne. Herefter bøjes knæene, og hælene placeres tæt på ballerne. Mens man udånder løftes fødderne op fra underlaget, benene bøjes, så knæene kommer op mod ansigtet og bækkenet løftes fra underlaget. Armene strækkes nu ud, så de ligger lidt spredt evt. parallelt med kanten af underlaget, og med håndfladerne vendt nedad som støtte. Herefter bøjes albuerne, sådan at det kun er overarmene, der støtter på underlaget, og håndfladerne placeres på bækkenet. Bækkenet løftes nu ind over skuldrene. Hænderne flyttes nedad ved at skubbe ryggen væk fra gulvet uden at lade albuerne glide længere ud end til skulderbredde. Indånd og løft knæene mod loftet og ret benene ud, så de peger lodret mod loftet. Bagsiden af begge bene skal være helt strakte. Blødgør hals og tunge. Pres skulderbladene mod ryggen, og løft brystbenet mod hagen. Panden skal være parallel med gulvet og hagen holdes vinkelret. Løft herefter ryggen med overarmene og toppen af skuldrene, og forsøg at løfte den øverste del af rygsøjlen væk fra gulvet. Begyndere skal holde stillingen i ca. 30 sek. Gradvist øges det med 5 til 10 sek. Indtil man uden besvær kan holde stillingen i 3 min. Igen øges det gradvist med 5 til 10 sek. indtil man uden besvær kan holde stillingen i 5 min. Man kommer ud af øvelsen ved at udånde, bøje knæene ind mod overkroppen, og rulle ryg og overkrop langsomt og forsigtigt ned på gulvet mens bagsiden af hovedet holdes på gulvet.

Sarvodaya
(Sanskrit). Sarvodaya betyder ”alles velfærd”. Sarvodaya er et økonomisk begreb, der er udviklet af Gandhi i forbindelse med hans konfliktlære, der var baseret på ikke-vold.

Sat
(Sanskrit). Sat betyder ”sandhed”. I Vedanta oversættes Sat med ”den ideelle, rene og sande essens (natur)” af en eksistens. Man kan derfor konkludere, at Sat er identisk med den ”selv-eksisterende eller universelle ånd, Brahman.” (Se også Brahman).

Sat-Chit-Ananda
(Sanskrit). Sat-Chit-Ananda er den vedantinske benævnelse for den trefoldige, universelle Logos. Sat er ”den absolutte værenhed” – et begreb, der er endnu mere abstrakt end væren. I Vesten findes der ikke ord, der kan beskrive begrebet. Chit er visdommen – opretholdelsens princip – Selvets virkeliggørelse af sig selv. Og Ananda, der er den formløse salighed, når Selvet trækker sig tilbage ind i sig selv. Enhver Logos afspejler denne universelle bevidsthed i sine tre aspekter.

Satan
Se Djævelen.

Satanisme
(Hebræisk). Satan stammer fra hebræisk, der egentlig er et substantiv med betydningen ”modstander” snarere end et egennavn. Satan er i kristendommen blevet den øverste i dæmonernes rangorden. I forskellige kontekster omtales han også som Lucifer, Ahriman, Antikrist, Belial, Beelzebub, Abaddon, Fanden, Mørkets fyrste og Djævelen, der stammer fra det græske Diabolo). Satanisme er djævledyrkelse. Satanister betragter Satan eller Djævelen – den mørke åndskraft i personificeret form – som en guddom, der gøres til genstand for tilbedelse. Satanisme er organiseret udførelse af sort magi – til tider i form af de berygtede ”sorte messer”, som hovedsagelig blev praktiseret i Middelalderen. Sorte messer består af ritualer og ceremonier, hvor livets evolutionære eller lyse kræfter nedgøres, mens de egoistiske og involutionære kræfter forherliges. Ofte indebærer messerne vilde udskejelser. Sort magi og påkaldelse af mørke og dæmoniske kræfter indgår i ritualerne, og formålet er en mystisk forbindelse til og alliance med astralvæsener for gennem dem at opnå magt eller tilfredsstillelse af perverteret begær. Åndsvidenskaben accepterer ikke Satan eller de mørke kræfter personificeret i skikkelse af Satan eller Djævelen, men erkender tilstedeværelsen af negative eller mørke kræfter i naturen, og disse kræfter kan styres og kontrolleres af åndelige væsener, som på denne måde modarbejder evolutionen. (Se også Djævelen).

Satet
(Egyptologi). Satet eller Satis er en egyptisk gudinde. Satet, som grækerne identificerede som Hera og hustru til Zeus, var datter af skaberguden Khnum og gudinden Anuket. Anuket erstattede Heket som ”sin faders ægtefælle”, sandsynligvis på et meget tidligt tidspunkt, fordi hun omtales i pyramideteksterne som en gudinde fra meget gammel tid. Hun afbildes som en kvinde, der bærer den hvide krone for Øvre-Egypten. Kronen er flankeret med to slanke gazellehorn. Hendes kultcenter lå ligesom Anukets på øen Seheil. Hornene symboliserer målrettethed. Vi har her principielt den samme symbolik, som hos gudinden Anuket. Den formskabende aktivitet, som Satet er den del af, er udtryk for guddommelige impulser, som har en bestemt hensigt. Khnums gudinder, Satet og Neith ses ofte med bue og pile i hænderne. Den etablerede forskning tolker ofte konkret i stedet for symbolsk, og derfor gætter man på, at de er krigsgudinder, som skulle sørge for krigslykken på de egyptiske slagmarker. Åndsvidenskaben er uenig. Pilene er klare symboler på grundtemaet for skaberguden Khnums arbejde, nemlig målrettethed. Khnum er jo den, der målretter de umådelige skabende kræfter. Og Khnum i mennesket symboliserer den målrettede udvikling af kontrol over tanker, følelser og handlinger. Bue og pil er et enestående symbol på målrettethed, for det rummer hensigten om at ramme et bestemt mål – og opøvelse af evnen til faktisk at gøre det.

Satguru
(Sanskrit). Satguru eller Sadguru betyder ikke alene ”sand guru”. Udtrykket adskiller sig fra andre former for guruer, for Satguru er et menneske, der har opnået selvrealisering. Satguru er en titel, der gives specifikt til en oplyst Rishi, der har dedikeret sit liv er at vejlede indviede Shishyaer (disciple), der ønsker at vandre den åndelige vej, der fører til realisering af Selvet via realisering af det guddommelige, der er allestedsnærværende. En Satguru har særlige egenskaber, der ikke findes hos andre guruer. Der er fire typer af Satguruer: 1) Nitya Anadi Satguru – er den evige Satguru og han betragtes som Anadi (uden fødsel og død). Han er Jnani (oplyst), og Sanatan (evig og uforgængelig) iflg. Vedaerne. Han nævnes også i Upanishaderne som Amanava Purusha (en metafysisk skabning). Han kan tage menneskelig form ved hjælp af sin vilje. 2) Swayamsiddha Satguru – er den, der eksisterer via sig selv (han hviler i sig selv, oplever indre glæde, og han skaber sig selv). 3) Abhayassiddha Satguru – repræsenterer kvaliteten frygtløshed. 4) Parampara Satguru – der har guru-afstamning. (Se også Guru, Rishi og Shishya).

Satire
(Egyptologi). I Egypten var det ligesom i nutiden almindeligt at nedvurdere andres professioner for på den måde at fremhæve sin egen. Man regner med at satiren opstod på den måde, og den var populær i Egypten i lange tider. Den ældst kendte satire hedder ”Khetys uddannelse”, og et tusinde år senere blev den stadig brugt i Egyptens skoler, hvor man ved hjælp af den kunne lære af de dumheder, der blev begået af mureren, pottemageren, jægeren, fiskeren, frisøren og budbringeren. Skriverne i Ny Rige rettede navnlig deres vittigheder mod bønderne og soldaterne – for ikke at glemme præsterne og sømændene, bagerne og vaskemændene (åbenbart ikke vaskekonerne). Selv om teksterne ikke imponerede på grund af visdom, var de ikke uden humor, og de gav et farverigt indblik i datidens dagligliv.

Satori
(Japansk). Satori er afledt af verbet ”Satoru”. Satori er et japansk buddhistisk udtryk for ”opvågning” eller ”forståelse” i betydningen pludselig åndelig opvågnen, som kan opnås i zenbuddhismen. I den zenbuddhistiske tradition refererer Satori til oplevelsen af Kensho, dvs. evnen til at ”se ind i sin egen sande natur”. ”Ken” betyder ”se”, og ”sho” betyder ”natur” eller ”essens”. Både Satori og Kensho oversættes som regel med ”oplysning”. Erhvervelse af en ny synsvinkel på livet og verden kaldes populært Satori af japanske zen-elever (og Wu på kinesisk).

Satsang
(Sanskrit). Satsang stammer fra ”sat”, der betyder ”sandt” eller ”sandhed”, og ”sang”, der betyder ”samvær”. Satsang betyder derfor ”at være sammen med sandheden”. Satsang er ofte betegnelsen for samvær med en lærer eller guru, hvor der sker overførsel af viden, stilhed og væren. Ikke begrebsmæssig eller intellektuel viden, men en indre erkendelse. (Se også Pancha Makara og Sat).

Sattva Guna
(Sanskrit). Sattva Guna eller Sattwa Guna er en af de tre Gunaer. Guna betyder ”egenskab”, ”streng”, ”tråd” eller ”fiber”. Sattva repræsenterer kvaliteten lys, intelligens eller ånd. Sattva viser sig i åndelig bevidsthed, der kommer til udtryk som fornuft, godhed, kærlighed, renhed, åndelighed og healing. Sattva Guna er den uforanderlige renheds kvalitet. I Samkhya-filosofien er der tre Gunaer, der udgør de grundlæggende principper eller tendenser i Prakriti. Prakriti tilhører urstoffet, men Prakriti manifesterer sig via Trigunas (trefoldighed). Trefoldigheden består derfor af tre Gunaer, der er tendenser eller tilstande, der er kendt som Sattva (skabelse), Rajas (bevarelse), og Tamas, (nedbrydning). Hele skabelsen og dens udviklingsproces udføres af de tre fundamentale Gunaer. (Se også Prakriti og Trimurti).

Satya
(Sanskrit). Satya betyder ”sandhed” i betydningen ”den højeste sandhed”, ”absolut sandhed” eller ”virkelighed”. Satya er den første af Yamas-sandhederne. Den filosofiske betydning af Satya er ”uforanderlighed”. Menneskelivet udvikler sig gennem forskellige stadier af forandring – fra barndom til pubertet, fra pubertet til ungdom, fra ungdom til manddom, fra manddom til alderdom. Mennesket gør fremskridt via de cykliske forandringer i den manifestede verden. Derfor er menneskelivet og menneskets krop ikke Satya. I hinduismen defineres sandhed som ”uforanderlig”, som noget, ”der er uden forvanskning”, noget ”der er hinsides begrænsninger i tid, rum”, og ”det, der gennemsyrer Universet i sin uforanderlighed”. Eksempelvis kan menneskets krop derfor ikke udtrykke sandhed, for den ændrer sig med tiden. (Se også Yama).

Satya Nasti Pare Dharma
(Sanskrit). Satya Nasti Pare Dharma er Det Teosofiske Samfunds motto, som betyder: ”Der er ingen religion (eller vej) højere end sandheden”.

Satya-yuga
Se Krita-yuga.

Satyagraha
(Sanskrit). Satyagraha er sammensat af ”satya”, der betyder ”sandhed” og ”agraha”, der betyder ” at insistere”. Satyagraha betyder derfor, at ”insistere på sandhed” eller at ”stå fast på sandheden”. Hinduistisk opfattes Satyagraha som ikke-voldelig modstand, der også kaldes Ahimsa. Mahatma Gandhi brugte ordet Satyagraha som udtryk for sin filosofiske videreudvikling af begrebet passiv modstand, hvor de etiske og moralske krav til deltagerne er strengere end ved almindelige ikke-voldelige aktioner. Mahatma Gandhi brugte Satyagraha i den indiske uafhængighedsbevægelse. Satyagraha påvirkede Nelson Mandelas kamp i Sydafrika under apartheid, Martin Luther King, Jr.’s kampagner i borgerrettighedsbevægelsen i USA og mange andre kampe for social retfærdighed. Mennesker, der praktiserer Satyagraha kaldes Satyagrahi. (Se også Ahimsa).

Savasana
(Sanskrit). Savasana eller Shavasana stammer fra ”shava”, der betyder ”lig”, og ”asana”, der betyder stilling”. Savasana er en yoga-øvelse – en afslappende liggestilling, der ofte kaldes ”dødstille”, fordi man ligger stille som et lig på ryggen på et underlag gulvet. Efter en periode med kropslige yogaøvelser skal udøverens bevidsthed vendes indad og renses for sansemæssige forstyrrelser. Savasana er derfor en tilstand med tilbagetrækning af sanserne, hvor det er lettere at være opmærksom på åndedrættet og tankesindet. Savasana er ikke den bedste stilling til langvarig meditativ fordybelse, for den liggende stilling sløver tankesindet for meget. Men for at opnå dybere meditative tilstande, kan dette være en udmærket indledende øvelse, før man er klar til den egentlige meditation.

Savikalpa Samadhi
(Sanskrit). Savikalpa Samadhi er yoga-lærens beskrivelse af tankesindet og tænkeevnen, når mennesket ved hjælp af viljen bliver ét med et bestemt punkt eller emne. Savikalpa Samadhi er også realisering af guddommelighed. Menneskets ydre eller adskilte bevidsthed forsvinder. Det er en fase, hvor menneskets tankesind og det kosmiske tankesind smelter sammen og bliver ét. Forskellen mellem dette stadie og Nirvikalpa Samadhi er, at i Nirvikalpa Samadhi er al erkendelse af individuel eksistens totalt ophørt, for alt er ren eksistens eller essens – alt er integreret. Oplevelsen af dualitet er ikke-eksisterende. Samadhi er en åndelig bevidsthedstilstand. Der findes forskellige former for Samadhi. Blandt de mindre Samadhier er Savikalpa Samadhi den højeste. Hinsides Savikalpa Samadhi kommer Nirvikalpa Samadhi, men der er en dyb kløft mellem dem. De to er radikalt forskellige former for Samadhi. I Savikalpa Samadhi mister man al menneskelig bevidsthed i en kort periode. Det er en tilstand, hvor opfattelsen af tid og rum er fuldstændig anderledes. I en time eller måske to timer, er man i helt en helt anden verden. Her ser man, at næsten alt er perfekt. Men i den fysiske verden er der stadig mange uopfyldte begær. Millioner af begær ikke er endnu ikke opfyldt. Millioner af ting mangler at blive udført. Men når man er i Savikalpa Samadhi, kan man se, at næsten alt er udført, for her er intet at gøre. Man er kun et redskab, og hvis man har udført det, man skulle, er tingene gjort. Men fra Savikalpa Samadhi skal alle vende tilbage til almindelig bevidsthed. I Savikalpa Samadhi er der tanker og idéer, der strømmer ind fra forskellige steder, men man kan ikke påvirkes af dem. Mens man mediterer, forbliver men uforstyrret. Men når man når en lille smule højere, bliver man ét med sin sjæl i Nirvikalpa Samadhi. (Se også Nirvikalpa Samadhi og Samadhi).

Scientology
Scientology er grundlagt af amerikaneren Ronald Hubbard, som udviklede et psykologisk system, som han kaldte ”dianetik”. Gennem ”auditering” afdækkes psykiske årsager, og resultatet er angiveligt forøgelse af den mentale styrke.

Scorpio
Se Skorpionen.

Seance
(Fransk). Seance er en betegnelse, der oftest bruges om spiritistmøder med psykiske medier. En seance er et forsøg på at kommunikere med de indre eksistensplaner. Ordet ”seance” stammer fra det franske ord for ”sæde”, ”session” eller ”sidde”, og roden er det gamle franske ”seoir”, der betyder ”at sidde”. På fransk er ordets betydning generel, for man kan f.eks. tale om ”une seance de cinéma” (”en film-session”). På engelsk blev seance et ord, der bruges specifikt om et møde, hvor mennesker samles for at modtage meddelelser fra afdøde eller lytte til et psykisk medium, der formidler budskaber fra den usynlige verden. I nutidens England behøver man ikke sidde i rundkreds for at deltage i en seance. I spiritismen er seancen en naturlig del af tjenestearbejdet, der går ud på at kommunikere med de indre verdener. Det er ofte udenforstående, der kalder mødet for en seance, for spiritister kalder det ”at modtage beskeder”. I sessionerne, som mange gange foregår i spiritistkirker, ledes arbejdet af et medium, og tjenesten indledes ofte med en ”helbredende tjeneste”. Formålet med seancen er at demonstrere livets kontinuitet for offentligheden. Seancen er en handling, hvor det praktiserende medium forsøger at modtage meddelelser fra afdøde, og nogle medier er helt bevidste og vågne, mens andre kan glide ind i delvis eller fuld trance eller i en ændret bevidsthedstilstand. Trancemedier har ingen erindring om de budskaber, de modtager, når de kommer ud af trancetilstanden.

Seer
En seer er det samme som en clairvoyant. En seer har metafysiske evner, der er knyttet til synssansen – i nogle tilfælde åndelig vision på det buddhiske plan. (Se også (Se også Clairalience, Clairaudience, Claircognizance, Clairgustance, Clairsentience og Clairvoyance).

Seetkari Pranayama
(Sanskrit). Seetkari Pranayama eller Sitkari Pranayama er en hvæsende åndedrætsteknik, der bl.a. har en kølende effekt på krop og sinde. Man sætter sig i en behagelig meditationsstilling, lukker øjnene, og slapper af i hele kroppen. Tænderne holdes let sammen, læberne adskilles og tænderne blottes. Tungen kan holdes fladt eller foldet op mod den bløde gane i Khechari Murda. Vejret trækkes langsomt ind og dybt gennem tænderne. Når indåndingen er færdig, lukkes munden. Tungen holdes stadig fladt eller foldet i Khechari Mudra, og herefter åndes der langsomt ud gennem næsen på en kontrolleret måde. Forløbet repræsenterer en runde. Foretage øvelsen i ni runder. Øvelsen holder tandkød og tænder sunde. Både krop og tankesind afkøles, og vigtige hjernecentre, der er forbundet med biologiske processer og temperaturregulering, påvirkes positivt. Mental og følelsesmæssig overstimulering dæmpes, og den frie pranastrøm i hele kroppen stimuleres. For højt blodtryk reduceres, og det samme gælder mavesyre eller halsbrand. Øvelsen giver desuden fordele i forbindelse med både graviditet & overgangsalder. (Se også Khechari Murda).

Sejlads
(Egyptologi). Egypten er primært en smal stribe af frugtbart land langs Nilens bredder. Skibe var derfor en væsentlig del af livet i det gamle Egypten. Fra de tidligste tider er skibe blevet afbildet i templer og grave og på klipper og lertøj. Guderne sejlede symbolsk over himlen i skibe (barker). Universet var for de gamle egyptere et urhav, og barkerne var symboler på planeter, solsystemer, solkonstellationer, galakser osv., og guderne var de væsener eller bevidstheder, der beboede eller belivede himmellegemerne. Nilen repræsenterede livsstrømmen, der flød gennem Egyptens legeme – fra syd mod nord. Strømmen i Nilen er stærk, men nordenvinden er stærkere. At sejle ned ad strømmen ved hjælp af årer var derfor nemt, og masten blev lagt ned. Mast, sejl og årer blev benyttet, når man sejlede mod strømmen. De egyptiske skibe stak ikke dybt – højst to meter – for at undgå grundstødning på de mange lumske mudderbanker, hvor man risikerede at kæntre og blive føde for krokodillerne. Var de gamle egyptere bange for havet? Overhovedet ikke! Fra de tidligste tider sejlede egyptiske skibe på ”det store grønne”, og de besøgte fjerne lande som f.eks. Syrien og Somalia (Punt). I Gamle Rige sejlede egypterne fra Aswan langs kysterne af Det Røde Hav.

Sekhem
(Egyptologi). De gamle egyptere kaldte menneskets formside for Sekhem. Det fysiske legeme kaldte de Khat. Æterlegemet kaldte de Khaibit, som ofte oversættes med ”skyggen”. Astrallegemet kaldte de Ka – en betegnelse, der mange gange oversættes med ”dobbelt” eller ”dobbeltgænger”. Sjælen kaldte de Ba, og fra nutidens åndsvidenskab ved man, at der hentydes til mentalplanet, der er opdelt i højere og lavere manas. Ba er tænkeevnens bevidsthedsplan, og sjælen repræsenterer højere tænkning eller abstrakt tænkning, mens den lavere tænkning kommer til udtryk som konkret tænkning. Derfor havde man desuden en betegnelse for det åndelige legeme – Sahu, der kan fortolkes som højere manas eller sjælen, og intelligensen, lavere manas eller den konkrete tænkning, kaldte man Khu. Hjertet var identisk med bevidstheden, og hjertet kaldte man Ab. For de gamle egyptere var ord levende væsener, og menneskets navn var derfor en levende energi eller kraft, som man kaldte Ren. Nogle af de indre legemer havde direkte forbindelse til ”gudernes rige”, og derfor levede mennesket reelt i ”gudernes rige”.

Sekularisme
Sekularisme er et udtryk for, at man udelukkende beskæftiger sig med den ydre fysiske, materielle verden og afviser indre, åndelige tilstande og dimensioner. Sekularisme er desuden udtryk for fuldstændig adskillelse mellem stat og religion – eksempelvis skal politiske forhold diskuteres uafhængigt af religion og trosforestillinger. Sekularisme i skolesystemet indebærer bl.a., at religionsundervisning skal være neutralt formidlende og ikke forkyndende, og at biologiundervisningen skal tage udgangspunkt i den darwinistiske, biologiske evolutionsteori. Forskningen skal iflg. sekularismen være metodisk uafhængig af forskernes eventuelle religiøse overbevisninger. Filosofisk indebærer sekularisme, at etiske og metafysiske spørgsmål kan reflekteres uafhængigt af idéen om en guddom. Sekularismen opstod i renæssancen, hvor objekter og principper fra specielt antikken blev udforsket empirisk og uafhængigt af kristendommens dogmer. Senere tog dele af liberalismen udgangspunkt i en sekularistisk stat. Sekularismen har til en vis grad præget nutidens statsopfattelser. Sekularisme skal ikke forveksles med ateisme, for sekularisme er foreneligt med religiøse trosforestillinger. Der findes mange religiøse sekularister. Det afgørende er, at politik, etik og forskning er uafhængigt af religiøs tro og dogmatik, der betragtes som et personligt spørgsmål.

Selket
(Egyptologi). Selket, Selkit, Selkis, Selkhet, Selchis, Serqet, Serket, Serkhit, Selqet, Selquet, Serket-hetyt – den egyptiske gudindes navn skrives på mange måder. Hendes navn betyder ”den, der er årsag til, at halsen trækker vejret.” I den Egyptiske Dødebog står der: ”Osiris Anis’ tænder, der kun taler sandhed, er Selkets tænder”. Selket var healinggudinde, og hun kunne heale giftige stik og bid iflg. den egyptiske mytologi. Selket var datter af solguden Ra og Verdensmoderen Isis, og hun var desuden gudesønnen Horus’ hustru. Hun symboliserede Solens brændende varme, og hendes center lå sandsynligvis i Tell El Amarna i Mellem-Egypten, i det område, hvor farao Akhenaton byggede sit soltempel for Aton og sin solby. Der er ingen historisk dokumentation for, hvornår hendes ceremonier blev afholdt, men det er logisk at antage, at det var i oktober ved begyndelsen af det astrologiske tegn Skorpionen. Selv om Selket er en mindre kendt gudinde i den egyptiske gudekreds, var hun en vigtig guddom. Nogle gange kaldes Selket for ”magiens gudinde”, men hendes vigtigste funktion var begravelsesgudinde. Hun blev symboliseret med den guddommelige skorpion, der herskede over medicin, giftstoffer, toksiner og død. Hun var gudinde for frugtbarhed, underverdenen, insekter, familie og grupper, og desuden var hun beskytter af ægteskab og ægteskabelige relationer. Hun beskyttede derudover arbejdende kvinder og kvinder, der fødte. Et bid fra en skorpion medfører smerte og lammelse, og egyptologerne mener, at hendes navn henviser til virkningen af et skorpionstik eller et slangebid, hvor halsen strammes og vejrtrækningen besværliggøres, men der er ingen dokumentation for teorien. I det gamle Egypten blev Selket afbildet som skorpion eller som en kvinde med en skorpion på hovedet. Selv om hun tilsyneladende ikke har haft nogen templer, var der mange Selket-præster i mange af de egyptiske samfund. De farligste skorpionarter findes i Nordafrika. Deres gift kan være dødelig, og nogle gange blev hun betragtet som faraoens beskytter, og derfor kaldes nogle faraoner for skorpion-konger. Selket var i stand til at beskytte mod gift og slangebid, og derfor sagde man, at hun også beskyttede guddommen fra Apep – den store, onde slangedæmon. De mange giftige dyr kostede mange livet i Egypten, og derfor blev Selket også betragtet som en beskytter af de døde. Hun var derfor også beskytter af balsamererne. En af kanopekrukkerne med den afdødes tarme havde relation til hende. Det var den kanopekrukke, som senere i historien fik et låg med Qebehsenuf – en af Horus’ fire sønner. I den sidste del af Egyptens flere tusind år lange historie, blev Selket identificeret med Isis. (Se også Skorpion).

Selkit
Se Selket.

Semitter
Semitter er iflg. åndsvidenskaben en fællesbetegnelse for den atlantiske 4. rodraces 5. underrace, og befolkningerne i den vestlige verden (5. rodraces 5. underrace) er primært efterkommere af semitterne eller ursemitterne. I nutiden står jøderne som typiske repræsentanter for den atlantiske race, selv om det ikke er hebræerne, der specifikt henvises til i den åndsvidenskabelige forskning. Et gammelt esoterisk skrift oplyser, at en gruppe disciple ventede foran ”Lysets Port”. ”Ordet” opfordrede dem til at træde ind over lysets tærskel, men først skulle de efterlade de skatte, som de medbragte til ”Lysets Herre”, som ikke havde behov for dem. Men tre af disciplene ønskede ikke at skille sig af med dem, og derfor drog de bort tyngede af alle deres skatte. Og ”Ordet” talte til dem og sagde, at de endnu engang skulle stå foran ”Lysets Port”, men med tomme hænder. Dermed opstod legenden om den vandrende jøde. Det er bl.a. de tre disciple, der hentydes til i frimurernes tradition om mordet på Hiram Abiff, der blev dræbt af tre mænd. De øvrige fra gruppen, som trådte ind gennem ”Lysets Port”, tog indvielsens første store trin. Den esoteriske fortolkning af de tre semitter, der nægtede at træde ind over tærsklen, henviser til både semitter, latinere og angelsaksere, som endnu ikke har afviklet deres karma, og derfor ikke kan få adgang til indvielse. Idéen om jøderne som et udvalgt folk stammer også fra Atlantis, hvor 4. rodraces 5. underrace (semitterne) blev udvalgt til at repræsentere det genetiske grundlag for udviklingen af den 5. racetype – nutidens vesterlandske menneske. Jøderne er derfor ikke et udvalgt folk, for intet folk er udvalgt af Gud. Og intet land er mere helligt end andre lande. Etnologerne har været temmelig forvirrede, hvad angår de oprindelige semitter eller den 5. underrace, og det er naturligt i betragtning af de yderst utilstrækkelige data, de har at gå ud fra. Underracen havde sin oprindelse i det bjergland, som udgjorde den sydligste af de to nordøstlige halvøer, som i nutiden kaldes Skotland, Irland og dele af de omgivende have. I denne del af det store kontinent voksede og blomstrede racen, for i århundreder opretholdt den sin uafhængighed af de krigeriske konger mod syd, indtil det også blev deres tur til at udvandre og kolonisere. Semitterne var en oprørsk, utilfreds race, som altid var i krig med deres naboer – især med akkaderne, hvis magt på det tidspunkt var voksende. (Se også Akkader, Atlantis, Mongoler, Rmoahal, Rodrace, Tlavatli, Tolteker og Turaner).

Sensitiv
I åndsvidenskabelige sammenhænge er en sensitiv person et menneske, der er følsom over for metafysiske påvirkninger. Naturvidenskabeligt arbejder man med begrebet HSP (highly sensitive person – særligt sensitive personer), som er et medfødt træk. Det berører 15-20% af alle mennesker fordelt på alle samfundslag og i alle kulturer. Den genetiske arv har iflg. forskerne en neutral betydning. Naturvidenskaben mener, at nutidens samfundsmiljø er en påvirkende faktor, der udløser de negative aspekter ved trækket.

Senzar
Senzar er iflg. åndsvidenskaben de indviede mestres hemmelige, hellige sprog eller ”mysteriesproget”, som engang var kendt overalt i verden. Senzar betragtes som originalsproget i Dzyans stanzer, der er omtalt flere steder i værker af H.P. Blavatsky. I Den Hemmelige Lære kaldes Senzar for ”et sprog med en terminologi, der er ukendt fra sprog og dialekter”. Den Teosofiske Ordbog kalder Senzar for ”den mystiske betegnelse for det hemmelige præstesprog eller mysteriesproget, som mestrene talte overalt i verden.” Filologer kender ikke Dzyans Bog (eller Dzans Bog) – i hvert fald ikke under dette navn.

Sepher Yetzirah
(Hebraisk). Sepher Yetzirah er ”Skabelsens bog”, som er et gammelt kabbalistisk værk – så gammelt, at traditionen påstår, at Abraham var forfatteren. Sepher Yetzirah er i hvert fald titlen på den ældst bevarede bog om jødisk esoterisme, selv om nogle tidlige kommentatorer betragtede indholdet som en afhandling om matematisk og sproglig teori i modsætning til Kabbalaen. Bogstaveligt oversat betyder Yetzirah ”tilblivelse”, og ordet ”briah” bruges for ”skabelse”.

Sephiroth
(Hebraisk). Sephiroth (flertal) og Sephira (ental) er guddommens 10 udstrålinger i kabbalaen. De 10 Sephiroth udgør tilsammen ”Livets Træ”. Den højeste Sephira dannes ved udstråling eller koncentration af Ain Soph Aur – det grænseløse lys, og hver Sephira skaber ved udstråling en ny Sephira. Navnene på de 10 Sephiroth er: 1) Kether – kronen. 2) Chokmah – visdom. 3) Binah – forståelse. 4) Chesed – barmhjertighed. 5) Geburah – magt eller strenghed. 6) Tiphereth – skønhed. 7) Netzach – sejr. 8) Hod – herlighed. 9) Jesod – grundvold. Og 10) Malkuth – riget. Nogle er maskuline eller positive – andre feminine eller negative. Kether eller ”kronen” er den 1. Sephiroth på ”Livets Træ”. Kether er Guds ensomme majestæt med det usigelige navn IHVH, men også med Sinai-navnet AHIH AShR AHIH, der betyder ”den evigt værende”. Kether kan også fortolkes som ”den hellige gral”, der symboliserer Guds permanente forbindelse med mennesket. Kether kaldes også ”det umanifesterede Malkuth”. Ærkeenglen Metatron hersker over Kethers sfære. Det tilknyttede gudenavn er Ehyeh. Punktet er forbundet med Kether. Chokmah eller ”visdom” er den 2. Sephiroth på ”Livets Træ” og Universets store stimulator. Den indviedes tegn styres af Uranus, og ærkeenglen Ratziel behersker Chokmahs sfære. Det tilknyttede gudenavn er Jehova. Linjen er forbundet med Chokmah. Binah eller ”forståelse” er den 3. Sephiroth på ”Livets Træ”. Binah er forståelse af guddommen eller erkendelse af, at der er én Gud. Saturn hersker over Binah og ærkeenglen Tzaphkiel behersker Binahs sfære. Det tilknyttede gudenavn er Jehova Elohim. Det todimensionelle plan er forbundet med Binah. Chesed eller ”barmhjertighed” er den 4. Sephiroth på ”Livets Træ”. Chesed er Guds nåde. Chesed kaldes også Gedulah – storhed eller medfølelse. Jupiter hersker over Chesed og ærkeenglen Zatkiel behersker Cheseds sfære. Det tilknyttede gudenavn er El. Den tredimensionelle form er forbundet med Chesed. Geburah eller ”strenghed” er den 5. Sephiroth på ”Livets Træ”. Geburah er Guds strenghed, symboliseret af naturloven, som beherskes af Mars og ærkeenglen Chamuel. Det tilknyttede gudenavn er Elohim Gibbor. Tiphereth eller ”skønhed” er den 6. Sephiroth på ”Livets Træ”. Tiphereth er skønheden ved det menneske, der vejledes af Gud, og hans sfære beherskes af ærkeenglen Rafael. Man siger også, at Solen er Tiphereths hersker. Det tilknyttede gudenavn er Tetragrammaton Eloah Va Daath. Netzach eller ”sejr” er den 7. Sephiroth på ”Livets Træ”. Netzach er Guds sejr eller kærlighedens sejr. Netzach er under Venus’ herredømme og beherskes af ærkeenglen Haniel. Det tilknyttede gudenavn er Jehova Tseva’oth (Hærskarers Herre). Hod eller ”herlighed” er den 8. Sephiroth på ”Livets Træ”. Hod er Guds herlighed i sin trofasthed mod skabningen, magiens sfære og denne sfære beherskes af ærkeenglen Michael og planeten Merkur. Det tilknyttede gudenavn er Elohim Tseva’oth (Hærskarers Gud). Jesod eller ”grundvold” er den 9. Sephiroth på ”Livets Træ”. Jesod betyder grundvold, men er desuden basis og kraft, og hans sfære er den dybere og fjernere æteriske substans, som nogle gange kaldes Akashaen. Den tilknyttede ærkeengel er Gabriel. Det er også sfæren for blændværk, det ubevidstes sfære, drømmenes sfære og den astrale verden eller astralplanet. Jesod står under Månens herredømme. Det tilknyttede gudenavn er Shaddai El Chai (Den Almægtige Levende Gud). Malkuth eller ”riget” er den 10. Sephiroth på ”Livets Træ”. Malkuth betyder ”Riget”. Det er Guds rige, selvom det på godt og ondt er på Jorden, og hans sfære er det fysiske plan og de åndelige værdier, som er i det tætte stof. Malkuth er desuden atomernes ånd og beherskes af ærkeenglen Sandalphron. Det tilknyttede gudenavn er Adonai Malekh (Adon ha-Arets). De fire Sephiroth – Hod, Netzach, Jesod og Malkuth – under Tiphereth repræsenterer personligheden eller det lavere selv. De fire Sephiroth – Binah, Chokmah, Geburah og Chesed – over Tiphereth repræsenterer individualiteten eller det højere selv. Geburah, Chesed, Tiphereth, Hod, Netzach og Jesod i forening kaldes ”kongen” og ”det mindre ansigt” eller Mikroprosopos med det hebraiske navn Zeir Anpin. Malkuth kaldes ”dronningen” og Mikroprosopos’ brud. (Se også Ain-Soph, Binah, Chesed, Chokmah, Geburah, Hod, Jesod, Kabbala, Kether, Malkuth, Netzach og Tiphereth).

Septuaginta
Septuaginta er den ældste oversættelse af Det Gamle Testamente til græsk. Oversættelsen blev foretaget af 72 lærde. Septuaginta er derfor den ældste græske oversættelse af den hebraiske bibel, og den består både af Det Gamle Testamente og af de apokryfe skrifter. Ordet Septuaginta er latin, og betyder ”halvfjerds”, og oversættelsen har fået sit navn, fordi det ifølge legenden var 72 jødiske lærde, der stod for oversættelsen – seks fra hver af de tolv jødiske stammer. Navnet blev af praktiske hensyn afrundet til ”70”. Man mener, at oversættelsen er udført omkring 250-130 f.Kr. af diasporajøder i Egypten, og derfor kaldes den også for den alexandrinske bibeloversættelse. Den første kristne menighed brugte Septuaginta som deres hellige skrift. Vulgata – Hieronymus’ senere latinske oversættelse af den hebraiske bibel – fortrængte efterhånden Septuaginta i Vesteuropa, men Septuaginta bruges stadig i stort omfang i den græsk-ortodokse kirke. (Se også Apokryf).

Seraf
(Hebraisk). Seraf stammer af det hebraiske verbum ”saraf”, der betyder ”at brænde”. På latin hedder begrebet ”seraphi”. Det er en form for himmelske skabninger i Abrahams religion. Ordet ”Serafim”, der betyder ”de brændende”, benyttes også om slanger. Serafer er englevæsener, som sandsynligvis er identiske med åndsvidenskabens devaer. De omtales i Det Gamle Testamente, hvor det forklares, at en seraf er en engel med tre par vinger. I 3. Enoks Bog oplyses det, at seraferne har fået deres navn, fordi de brænder Satans optegnelser: ”Hver dag sidder Satan sammen med Sammael (Roms fyrsteengel) og Dubbiel (Persiens fyrsteengel), og de nedskriver Israels synder, og det skrevne gives videre til seraferne, for at de kan præsentere det for den Hellige, så Han kan udslette Israel fra verden.” I stedet brænder seraferne straks papirerne i ilden over for Herrens trone, ”så Israels synder ikke bliver kendt af Herren”. I 3. Enoks Bog er det seraferne, der står Herren nærmest. De brænder og udstråler et lys, der er så stærkt, at selv keruberne ikke er i stand til at se på dem uden at blive blændet. Serafernes tal er fire, de har hver seks vinger, der svarer til de seks skabelsesdage, og desuden de hver fire ansigter. De er store, for de er syv himle høje og vingefanget er dobbelt så stort. Deres fyrste – Serafiel – har skikkelse som en ørn. Ligesom keruberne er han dækket af øjne fra top til tå. Fra knæ til lår lyser øjnene som planeten Venus, fra lår til lænder som Månen, og derfra og op til nakken som Solen. Safiren på hans pande er så stor som hele Universet. I hans krone er alt lys i hele Universet samlet. (Se også Serafim og Troner).

Serafim
(Hebraisk). Serafim er himmelske væsener, der omtales af Esajas (6,2). Serafim betyder også ”slange”, og ordet står i forbindelse med grundformen ”at brænde” – dvs. et symbol på lys. Det Gamle Testamentes Serafim står i nær forbindelse med Kerubim. I kabbalaen er Serafim en gruppe engle, der står i forbindelse med sephiraen Geburah. I en vigtig passage i Esajas Bog (6:1-8) bruges udtrykket til at beskrive seks flammende, vingede skabninger, der flyver rundt om Guds trone, men de synger ”hellig, hellig, hellig”. Scenen med tronen og den tredobbelte påkaldelse af hellighed (en formel, der blev kendt som Trisagion), påvirkede den efterfølgende teologi, litteratur og kunst. Påvirkningen ses ofte i forbindelse med skildring af engle, himlen og forherligelse. Serafer kaldes himmelske skabninger i det indflydelsesrige hellenistiske værk Enoks Bog og i Johannes’ Åbenbaring. Traditionen placerer Serafer i 5. rang af 10 i det jødiske englehierarki, men de har højeste rang i det kristne englehierarki. (Se også Deva, Seraf, Trisagion og Troner).


Side : 1 2 3
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
Højre-spalte-Næste-gang


Artikel-Kremering-eller-begravelse
KREMERING ELLER BEGRAVELSE?


Artikel-Æterlegemet
Annie Besant: ÆTERLEGEMET


Artikel-Rummets-natur-Djwhal-Khul
Djwhal Khul: RUMMETS NATUR


Højre-spalte-Artikler-på-vej


Artikel-Lysets-helende-kraft
LYSETS HELENEDE KRAFT


Artikel-Synteseloven-i-menneskets-liv-Haselhurst
M.E. Haselhurst: SYNTESELOVEN I MENNESKETS LIV


Artikel-Astrallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: ASTRALLEGEMET


Artikel-Mentallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: MENTALLEGEMET


Artikel-Kausallegemet
Erik Ansvang: KAUSALLEGEMET


Højre-spalte-Nyeste-eBøger


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
C.W. Leadbeater: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE


Artikel-De-syv-temperamenter-Geoffrey-Hodson
Geoffrey Hodson: DE SYV TEMPERAMENTER


Højre-spalte-eBøger-på-vej


Artikel-Bevidstheden-og-dens-udvikling-Annie-Besant
Annie Besant: BEVIDSTHEDEN OG DENS UDVIKLING


Artikel-Følelsernes-videnskab-Bhagavan-Das
Bhagavan Das: FØLELSERNES VIDENSKAB


Artikel-Patanjalis-Yoga-Sutras-G-Raman
G. Haman: PATANJALIS YOGA SUTRAS


Artikel-Esoterisk-Encyklopædi
Mollerup & Ansvang: ESOTERISK ENCYKLOPÆDI


Højre-spalte-Trykte-bøger


Artikel-Lemuel-Books-04-Erik-Ansvang-&-T-Mollerup-Pyramidegåder
E. Ansvang & T. Mollerup: PYRAMIDEGÅDER & TEMPELMYSTERIER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Lemuel-Books-25-Guder-Gudinder-Gudemennesker
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDER, GUDINDER & GUDEMENNESKER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Gudetempler-&-Mennesketempler
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDETEMPLER & MENNESKETEMPLER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-KYBALION-Hermetisk-filosofi-Esoterisk-egyptologi
Tre indviede: KYBALION


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Skabende-Meditation-til-personlig-og-spirituel-udvikling
Roberto Assagioli: SKABENDE MEDITATION


Bestilles hos Kentaur Forlag

Logo-Facebook
VisdomsNettet er på Facebook