Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

Visdomsnettet - Ordbog
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRĆDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BŰGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJŰ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

VisdomsNettets ordbog

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog


Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.

Sacca
(Sanskrit/Pali). Sacca betyder ”sandhed” eller ”rigtig”. I den tidlige buddhistiske litteratur nĂŠvnes Sacca ofte i forbindelse med de ”fire ĂŠdle sandheder”, som er et fast element i buddhistisk visdom. Desuden er Sacca en af de ti Paramita – dvs. frigĂžrende handlinger eller ”fuldkommenheder” – som en Bodhisattva skal udvikle, for at blive en Buddha. At udtrykke sandhed er en etisk praksis. I daglige praksis vil buddhister dagligt recitere fem forskrifter, som bl.a. omfatter: ”Jeg forpligter mig til at undlade forkert tale”. At tale sandfĂŠrdigt vil sige at praktisere Sacca. (Se ogsĂ„ Bodhisattva og Paramitas).

Saddha
(Pali). Saddha (sanskrit: Sraddha) betyder ”tro” og ”tillid” til sin mester og til sig selv − dvs. en urokkelig overbevisning om, at mesteren er en kompetent lĂŠrer, og at aspiranten har den guddommelige gnist i sig, som − nĂ„r den engang slĂ„r ud i lys lue − vil gĂžre det muligt at nĂ„ mĂ„let pĂ„ samme mĂ„de, som mesteren har nĂ„et sit mĂ„l. Saddha eller tro er et vigtigt element i Buddhas lĂŠre, og derfor ogsĂ„ i alle buddhismens traditioner, selv om opfattelsen af tro varierer fra skole til skole. Iflg. den Pali-buddhistiske tradition, var det nogle af de fĂžrste ord, Buddha gav udtryk for, efter at han besluttede at undervise i Dharma. Buddha sagde: ”DĂžren stĂ„r vidt Ă„ben for de udĂždelige, og for alle, der har Ăžrer, som kan hĂžre, nĂ„r de viser tro (Saddha)”. Det siges, at dyb og ĂŠgte tro kan medfĂžre frigĂžrelse. Et menneske, der ”frigĂžr sig selv via tro”, kan derfor vĂŠre ”pĂ„ vej til at blive Arhat”. Det er grunden til, at Buddha understregede, at troen er en nyttig fĂžlgesvend og ”menneskets uvurderlige skat”. (Se ogsĂ„ Arhat og Upacharo).

SaddukĂŠer
(Hebraisk). SaddukĂŠer stammer muligvis fra ”Sadok”, der var en betegnelse for en yppersteprĂŠst pĂ„ Davids og Salomons tid, men SaddukĂŠerne selv identificerede sig med et hebraisk ord, der betyder ”retfĂŠrdig”. SaddukĂŠerne var medlemmer af en jĂždisk sekt, der blev grundlagt i 2. Ă„rh. f.Kr., og den havde stor indflydelse pĂ„ Jesu tid. Muligvis var saddukĂŠerne oprindeligt et politik parti. Sekten lagde stor vĂŠgt pĂ„ regelmĂŠssig bĂžn i templet, og det var en stĂŠrkt konservativ gruppe, som var associeret med prĂŠstedĂžmmet i templet i Jerusalem, og de kom fra templets hĂžjere prĂŠsteskab. Deres modsĂŠtning var farisĂŠerne. FarisĂŠerne baserede deres autoritet pĂ„ lĂŠrdom og gudfrygtighed, mens saddukĂŠerne baserede den pĂ„ afstamning og status. SaddukĂŠerne var dog mere imĂždekommende over for hellenismen. SaddukĂŠerne nĂŠgtede at acceptere lĂŠresĂŠtninger, som ikke direkte var nĂŠvnt i Toraen, og de afviste idĂ©en om sjĂŠlens udĂždelighed. De accepterede heller ikke eksistensen af et liv efter dĂžden, og de benĂŠgtede derfor den farisĂŠiske doktrin om en genopstandelse – og det var som bekendt et vigtigt element i den lĂŠrdom, Jesus prĂŠdikede. De var generelt imod farisĂŠernes fortolkning af Moseloven. Der findes ingen bevarede tekster fra saddukĂŠerne, og derfor er der stor usikker omkring deres tro, holdninger og position i det politisk ustabile JudĂŠa. SaddukĂŠerne forsvandt fra verdensscenen i begyndelsen af 1. Ă„rh. e.Kr.

Sadhaka
(Sanskrit). Sadhaka stammer fra ”sadhu”, der er afledt af ”sadh”, der betyder ”at udfĂžre”. Sadhaka er en udĂžver af Sadhana, og Sadhaka er derfor yoga-lĂŠrens betegnelse for et Ă„ndeligt sĂžgende menneske. Det er et menneske, der fĂžlger en bestemt Sadhana (livsstil), der har til formĂ„l at realisere menneskets ultimative ideal – eksempelvis enhed med Brahman eller realisering af en anden guddom. SĂ„ lĂŠnge man endnu ikke har nĂ„et mĂ„let, er man en Sadhaka, mens den, der har nĂ„et mĂ„let, kaldes en Siddha. I nutiden bruges betegnelsen Sadhaka ofte om ethvert menneske, der praktiserer en religion. Tidligere var Sadhaka et snĂŠvert begreb, der kun blev brugt om et menneske, der havde gennemgĂ„et en bestemt indvielse. BĂ„de inden for hinduisme, Jainisme og i de Vajrayana-buddhistiske traditioner bruges udtrykket Sadhaka for indviede og/eller aspiranter. (Se ogsĂ„ Sadhana, Sadhu og Siddha).

Sadhana
(Sanskrit). Sadhana betyder ”praksis” eller â€Ă„ndelig praksis” – ”et middel til at udfĂžre noget”. Sadhana omfatter en rĂŠkke discipliner i hinduistiske, sikhistiske, buddhistiske og muslimske traditioner. Disciplinerne udfĂžres for at opnĂ„ forskellige spirituelle eller rituelle formĂ„l. En person, der praktiserer Sadhana kaldes ofte Sadhu eller Sadhaka. MĂ„let med Sadhana er at opnĂ„ en vis grad af Ă„ndelig erkendelse, som enten kan vĂŠre oplysning, ren kĂŠrlighed til det guddommelige (Prema), befrielse (Moksha) fra reinkarnationens cyklus af fĂždsel og dĂžd (Samsara), eller for at nĂ„ et bestemt mĂ„l i Bhakti-traditionen. Sadhana kan involvere meditation, mantrisk chanting (nogle gange ved hjĂŠlp af Japa Mala), helligholdelse af en guddom, Yajna. Sadhana er enhver form for Ă„ndelig praksis, som udfĂžres for at opnĂ„ selvrealisering, og Sadhana kan derfor betragtes som en Ă„ndelig livsstil. Sadhana er noget, som man virkelig Ăžnsker at gĂžre, er nĂždt til at gĂžre, og som man selv gĂžr. Det er ikke noget, der gĂžres for at behage nogen eller for at fĂ„ noget til gengĂŠld. Sadhana er en personlig proces, hvor man gĂžr sit absolut bedste. Sadhana er forbundet med daglig Ă„ndelig praksis, som er grundlaget for al Ă„ndelig strĂŠben. Sadhana er den personlige, individuelle Ă„ndelig indsats. Det er det vigtigste vĂŠrktĂžj, man bruger til at arbejde med sig selv for at opfylde formĂ„let med livet. Det kan gĂžres alene eller i en gruppe. Uanset hvem man er, eller hvad man gĂžr, forsĂžger man konsekvent at rydde op i sin bevidsthed, for at man kan integrere enhedsbevidstheden i sin natur. (Se ogsĂ„ Bhakti, Japa, Moksha, Sadhaka, Sadhu og Yajna).

Sadhu
(Sanskrit). Sadhu stammer fra roden ”sadh”, der betyder ”at nĂ„ sit mĂ„l”, ”gĂ„ direkte” eller ”fĂ„ magt over”. Den samme rod anvendes i ordet Sadhana, der betyder â€Ă„ndelig praksis”. Sadhu kan ogsĂ„ bruges som Vidhyartha, der betyder ”lad det gode ske”. Sadhu bruges primĂŠrt i betydningen ”god mand”, mens Sadhvi betyder ”god kvinde”. Ordet henviser til mennesker, der har valgt at give afkald og leve et liv, der er adskilt fra samfundet for at fokusere pĂ„ deres personlige Ă„ndelige udvikling. Sadhu/Sadhvi er derfor et menneske, der gĂ„r den lige vej til mĂ„let – en asketisk hellig mand/kvinde i hinduismen. Selvom de fleste Sadhuer er yogier, er alle yogier ikke Sadhuer. En Sadhu er udelukkende dedikeret til at opnĂ„ Moksha (frigĂžrelse fra reinkarnation) – den fjerde og sidste Asrama (livsfase). Det sker via meditation og kontemplation pĂ„ Brahman. Sadhuer bĂŠrer som regel safran-farvet tĂžj, der symboliserer deres Sanyasa (afkald). Sadhus er Sannyasins, som har frigjort sig fra tilknytning til alt vĂŠsentligt materielt. De bor i huler, skove og templer overalt i Indien og Nepal. En Sadhu omtales ofte som Baba af almindelige mennesker. Ordet Baba betyder ”far”, ”bedstefar” eller ”onkel”. Sadhuer er sĂŠdvanligvis respekteret for deres hellighed, men nogle gange er de frygtede for deres forbandelser. Mange mener, at Sadhuers barske liv bidrager til at fjerne bĂ„de deres personlige karma og samfundets som helhed. Derfor stĂžttes Sadhuer af donationer fra mange mennesker. Men respekten for Sadhuer findes ikke overalt i Indien. Sadhuer er ofte under mistanke for at vĂŠre forklĂŠdte ikke-troende tiggere, der spiller rollen som Sadhu for at fĂ„ skaffe sig en indkomst. Der findes nĂžgne Sadhuer, der bĂŠrer hĂ„ret i tykke dreadlocks (hvor hĂ„ret opdeles i indfiltrede lokker) som kaldes Jata. (Se ogsĂ„ Sadhaka, Sadhana og Sannyasins).

Sagittarius
Se Skytten.

Sahasrara-chakra
(Sanskrit). Sahasrara-chakra er yoga-lĂŠrens betegnelse for det syvende og hĂžjeste chakra (den tusindbladede lotus, som reelt har 960+12 ”blade” eller ”egre”). De 1.000 kronblade er anbragt i 20 lag, hvor hvert lag har 50 kronblade. Chakraet befinder sig pĂ„ toppen af hovedet – eller rettere ca. fire fingerbredder over issen. NĂ„r kundalinikraften stiger hele vejen op til Sahasrara-chakra, forenes Shiva og Shakti (bevidstheden i sin statiske og dynamiske form), og mennesket bliver Ă©t med alt. Syntesen medfĂžrer, at mennesket bliver frigjort fra reinkarnationens nĂždvendighed. Sahasrara-chakra er placeret over Brahma-Randhra – ”Brahmas hule”. Det er et ”hul” i toppen af hovedet, som sjĂŠlen angiveligt benytter til at forlade det fysiske legeme ved den fysiske dĂžd. Åndsvidenskaben oplyser imidlertid, at det udelukkende er Ă„ndeligt fremskredne mennesker, der benytter denne Ă„bning. Mange benytter Anahata-chakra (hjertechakraet), og de fleste bruger Manipura-chakra (solar plexus-chakra). NĂ„r en yogi adskiller sig fra den fysiske krop pĂ„ dĂždstidspunktet, lukkes Brahma-Randhra op, og sjĂŠlen kommer ud gennem Ă„bningen, der ogsĂ„ kaldes Kapala Moksha. Åbningen kaldes ogsĂ„ ”porten til ren bevidsthed”, eller ”porten til befrielse”. NĂ„r Kundalini Shakti (”slangeilden”) er steget op gennem Sushumna til Sahasrara, vender den igen tilbage til sin hvileposition i Mooladhara (rodcentret). Sahasrara-chakra reprĂŠsenterer udĂždelighed. For at lĂžfte bevidstheden til det hĂžjeste chakra, skal yogien vĂŠre i stand til at nĂ„ en tilstand, der kaldes Asama-Prajnata-Samadhi. Det er en tilstand, hvor er der ikke er nogen aktivitet i tankesindet. I denne tilstand er der ingen, der ved, og der er ingen viden. Alt er forenet i en syntese og derfor befriet for adskilthed. NĂ„r Kundalini er lĂžftet op til Sahasrara-chakra, er illusionen om individualitet derfor gĂ„et i oplĂžsning. Yogien har realiseret sig selv, og er blevet Ă©t med de kosmiske principper. Derfor er der ikke lĂŠngere behov for reinkarnation. Samadhi er ren lyksalighed i forening med den universelle vĂŠren. Tankesindet er grundfĂŠstet i det rene tomrum, der kaldes Shunya Mandala. Alle tanker, fĂžlelser og begĂŠr, som er aktiviteter i sindet og baseret pĂ„ adskilthed, er oplĂžst i den oprindelige Ă„rsag. Adskilthed er forsvundet, og enhed er opnĂ„et. Yogien er Sat-Chit-Ananda (sandhed-vĂŠren-lyksalighed) – sit virkelige selv. Og sĂ„ lĂŠnge yogien bliver i sin fysiske krop, bevares den non-duale bevidsthed. Sahasrara-chakra symboliserer frigĂžrelse fra illusion, der er et vĂŠsentligt trin i opnĂ„else af hĂžjere bevidsthed. (Se ogsĂ„ Kapala, Kundalini Shakti, Mooladhara-chakra, Samadhi og Sat-Chit-Ananda).

Sahu
(Egyptologi). Sahu er de gamle egypteres betegnelse for ”det Ă„ndelige legeme”. Det fysiske legeme kaldte de for ”Khat”. Æterlegemet kaldte de ”Khaibit”, som ofte oversĂŠttes med ”skyggen”. Astrallegemet kaldte de ”Ka” – en betegnelse, der mange gange oversĂŠttes med ”dobbelt” eller ”dobbeltgĂŠnger”. SjĂŠlen kaldte de ”Ba”, og fra nutidens Ă„ndsvidenskab ved man, at der hentydes til mentalplanet, der er opdelt i hĂžjere og lavere manas. ”Ba” er tĂŠnkeevnens bevidsthedsplan, og sjĂŠlen reprĂŠsenterer hĂžjere tĂŠnkning eller abstrakt tĂŠnkning, mens den lavere tĂŠnkning kommer til udtryk som konkret tĂŠnkning. Derfor havde man desuden en betegnelse for det Ă„ndelige legeme – ”Sahu”, der kan fortolkes som hĂžjere manas eller sjĂŠlen. Intelligensen, lavere manas eller den konkrete tĂŠnkning, kaldte man ”Khu”. Hjertet var identisk med bevidstheden, og hjertet kaldte man ”Ab”, mens menneskets formside blev kaldt ”Sekhem”. For de gamle egyptere var ord levende vĂŠsener, og menneskets navn var derfor en levende energi eller kraft, som man kaldte ”Ren”. Nogle af de indre legemer havde direkte forbindelse til ”gudernes rige”, og derfor levede mennesket reelt i ”gudernes rige”.

Saite-perioden
(Egyptologi). Psammetichus I, der var konge af Sais, havde fordrevet etiopierne fra Egypten og underlagt sig de lokale prinser. Han genoprettede ro og orden i Egypten, som herefter oplevede en periode med enestĂ„ende politisk og religiĂžs renĂŠssance under det 26. dynastis faraoner (664-525 f.Kr.) – Necho II, Psammetichus II, Apries og Amasis. Etiopien var ikke i stand til at generobre Egypten, og der blev dĂŠmmet op for det babyloniske imperium. Landbruget blev reetableret og opnĂ„ede tidligere tiders velstand. Hoffet blev genskabt, og det administrative system blev genoprettet. Det demotiske skrivesystem vandt gradvis udbredelse over alt i landet. Byen Sais, hvor kongerne blev begravet i templet for gudinden Neith, Memphis, som var hovedstaden, og alle byer i det nordlige Egypten, blev prydet med nye, hellige bygningsvĂŠrker. Theben, der var under gudinden Muts (Amons hustrus) beskyttende vinger, blev ikke forsĂžmt. Saite-perioden var en mĂŠrkelig blanding af modernisme og kunstneriske traditioner. En persisk invasion blev afslutningen pĂ„ Saite-perioden.

Sakhmet
(Egyptologi). Sakhmet blev afbildet som en kvinde med lĂžvehoved, og hendes navn betyder ”den kraftfulde” eller ”den, der er fuld af styrke”. Sakhmet havde sanktuarier overalt i Egypten, men hovedcentret lĂ„ i Memphis, hvor hun havde indflydelse som den store skabergud Ptahs hustru og moder til deres gudesĂžn Nefertum. Sakhmet blev betragtet som en manifestation af Ras vrede Ăžje, som fortĂŠrede solgudens fjender. Gudinden var hersker over krig og ufred. Hun hjalp faraoen med at nedslagte fjenderne, og derfor sagde man, at faraoen ”rasede som Sakhmet”. Paradoksalt nok, var hun ogsĂ„ lĂŠremester i healing, og hun fordrev sygdomme. En gudinde, der kan nedbryde, kan ogsĂ„ genopbygge, iflg. de gamle egyptere. Hun kunne drĂŠbe, men hun kunne ogsĂ„ redde liv. Titlen ”Sakhmet-prĂŠst” betĂžd ”healer” eller ”doktor”, muligvis fordi hendes prĂŠster var fortrolige med at uddrive onde energier – og hvem er bedre til at bekĂŠmpe det onde (fjenden eller de mĂžrke krĂŠfter) end en krigsgudinde? Sakhmet blev identificeret med adskillige andre gudinder – f.eks. Hathor, Bastet, Mut og Pakhet. I den oprindelige version af myten om, hvordan Ras Ăžje tilintetgjorde fjenderne, var det Hathor, som spillede rollen som Sakhmet. Bastet, der havde form af en kat, var en blidere version af Sakhmet. Men hvem er Sakhmet Ă„ndsvidenskabeligt set? Hun er gudinde, og det feminine aspekt handler altid om stoffet. NĂ„r man studerer den egyptiske 9-gudekreds, vil man opdage, at Tefnut billedligt er fremstillet som Sakhmet og omvendt. De to gudinder er ens. Begge prĂŠsenteres som kvindeskikkelser med lĂžvehoved, fordi de er et hĂžjere og et lavere aspekt af samme energi. LĂžven har relation til Solen, og lĂžvegudinden Tefnut er det feminine aspekt af solguden Ra. LĂžven og Solens lys er forbundet med ild, og Tefnut og Sakhmet er i hĂžj grad ildsymboler. Tre af de utallige krĂŠfter, der udstrĂ„ler fra Solen, nĂŠvnes i Ă„ndsvidenskaben. Det er ”kundalini” (slangeilden eller stoffets energi), ”prana” (livskraft eller vitalitet) og ”fohat” (elektricitet/magnetisme). Sakhmet symboliserer ”kundalinikraften”. NĂ„r Sakhmet fremstilles som bĂ„de en brutal og hensynslĂžs krigsgudinde og en styrkende og helbredende healingsgudinde, er Ă„rsagen indlysende. Kundalinikraften er en enorm kraft, som kan vĂŠre totalt ĂždelĂŠggende, hvis den er ude af kontrol. Et uudviklet menneske kan ikke kontrollere den psykiske kraft, og resultatet er ofte katastrofalt. Modsat er det en kreativ, dynamisk og forvandlende kraft, der kan lĂžfte mennesket fra den dyriske natur til overmenneskelige hĂžjder. Sakhmet kunne drive dĂŠmoner pĂ„ flugt, og kundalinikraften rejser sig netop, nĂ„r ”det onde” (menneskets lavere natur) er overvundet. NĂ„r kundalinikraften er under kontrol, er den en positiv kraft pĂ„ udviklingsvejen. Sakhmet bliver som Bastet – den milde og tamme tempelkat – men den har kattens selvstĂŠndige natur. Kundalinikraften rejser sig fra rodcentret og strĂžmmer til hovedcentret ved 3. indvielse. Via Bastet skabes der kontakt mellem Sakhmet og Tefnut. Amenhotep III opstillede utallige siddende statuer af Sakhmet, og nĂŠsten 600 eksisterer stadig. I Muts tempelgruppe i Karnak var der oprindelig 730 Sakhmet-statuer – to for hver dag i Ă„ret. Statuerne var cirka 2 meter hĂžje og ofte udskĂ„ret i grĂ„ diorit. British Museum har ca. 30 af dem.

Sakkara
(Egyptologi). Sakkara er et navn, der sandsynligvis stammer fra falkeguden Sokaris eller Sokar, der var forbundet med graven og de afdĂždes processer i graven, men gamle arabiske skrifter oplyser, at omrĂ„det er opkaldt efter en beduinstamme, der levede i omrĂ„det i Middelalderen. Sakkara ligger syd for Cairo mellem Memphis’ ruiner og det store plateau, hvor mere end 20 konger, utallige adelsfamilier og menige egyptere fra Memphis fandt ”den mest lykkelige begravelsesplads”. I nutiden besĂžges Sakkara hovedsageligt pĂ„ grund af Djosers trinpyramide, Unas-pyramiden, Teti-pyramiden og adelsgravene fra Gamle Rige – f.eks. Tis, Merarukas, Meras, Ptahhoteps og Kagemnis mastabaer – samt tyregravene i labyrinten Serapeum.

Sakkayaditthi
(Sanskrit). Sakkayaditthi betyder ”illusionen om individualitet” eller ”personlighedens blĂŠndvĂŠrk”. Sakkayaditthi er den illusion, der skaber fĂžlelsen af at vĂŠre en personlighed – i modsĂŠtning til fĂžlelsen af at vĂŠre Ă©t med helheden. Sakkayaditthi er et grundlĂŠggende begreb i buddhismen, og det er relateret til lĂŠren om Skandha – de fem egenskaber, der skaber illusionen. Det er en af de ti lĂŠnker, der skal overvindes i indvielsesprocessen. Undervisningen i Sakkayaditthi bekrĂŠftes i Ă„ndsvidenskabelig litteratur. H.P. Blavatsky oplyser bl.a. at ”saligheden i Devachan er et resultat af Sakkayaditthi, dvs. illusionen om adskilthed eller ’individualitetens selvbedrag’, sammen med den attavadiske Ă„rsagskĂŠde, der er nĂždvendig for monadens fremtidige fĂždsel”. Attavada er betegnelsen for den fejlagtige reaktion pĂ„ adskiltheden mellem sjĂŠlen og det ene universelle, uendelige Selv. (Se ogsĂ„ Devachan og Skandha).

Sakradagami
(Sanskrit). Sakradagami er betegnelsen for en discipel, der er trĂ„dt ind i et stadie, der beskrives som: ”Den, der kun vender tilbage Ă©n gang til”. Dermed menes der, at den, der har nĂ„et dette udviklingstrin, kun har behov for endnu Ă©n inkarnation for at blive Arhat. Det svarer til 4. indvielse eller niveauet umiddelbart fĂžr mesterskab. Sakridagamin er et trin, hvor der ikke afkastes flere lĂŠnker, men aspiranten bestrĂŠber sig pĂ„ at reducere de forhindringer, der stadig stĂ„r i vejen for den videre udvikling, til et minimum. (Se ogsĂ„ Arhat).

Sakralchakra
Sakralchakraet befinder sig pĂ„ overfladen af menneskets ĂŠteriske legeme. Det er tilknyttet sakralcentret, der er placeret bag skambenet i den ĂŠteriske rygsĂžjle. Chakraet er forbundet med kĂžnskirtlerne. Dets funktion er forbundet med kĂžnsdriften − det reproduktive liv og begĂŠrlivet. Det forbinder mennesket med astralplanet. NĂ„r et menneske overvejende lever via sine begĂŠr og besiddelser – eksempelvis ved konstant at ville erobre det modsatte kĂžn eller anskaffe fysiske ejendele – ved man, at sakralchakraet (Swadhisthana) dominerer. (Se ogsĂ„ Swadhisthana).

Sakshi
(Sanskrit). Sakshi eller Saakshi betyder ”vidne” pĂ„ hindi, nepalesisk og telugu. Sakshi er nogen eller noget, der bruges til at bestemme sandheden.

Sakyamuni
(Sanskrit). Shakyamuni er et andet navn for Gautama Buddha, der ogsĂ„ er kendt som Siddhartha Gautama eller simpelthen Buddha. Buddha var en oplyst vismand, og buddhismen blev grundlagt pĂ„ hans lĂŠre. Buddha blev fĂždt i den gamle Shakya-republik ved foden af Himalayabjergene, og Gautama Buddha underviste primĂŠrt i det nordĂžstlige Indien. Buddha betyder ”den opvĂŠkkede” eller ”den oplyste”. Buddha bruges ogsĂ„ som en titel for den fĂžrste oplyste i en tidsalder. I de fleste buddhistiske traditioner betragtes Gautama Siddhartha som ”den hĂžjeste Buddha” i den nuvĂŠrende tidsalder. Gautama underviste menneskeheden i ”den gyldne middelvej” mellem sensuel nydelse og seriĂžs askese via Sramana (afkald). Senere underviste han i de store regioner i det Ăžstlige Indien eksempelvis Magadha og Kosala. (Se ogsĂ„ Buddha, Gautama Buddha og Vajradhara).

Salafisme
(Arabisk). Salafisme betyder ”forgĂŠngere” eller ”tidlige generationer”. Det betegner en ortodoks og fundamentalistisk sunni-muslimsk retning, der betoner de fromme forgĂŠngere (Salaf) fra islams tidlige patriarkalske periode som eksemplariske forbilleder. Salafister anser de fĂžrste tre generationer af muslimer, dvs. Muhammads samtidige og de to generationer efter ham, Tabi’in og Taba’ at-Tabi’in, som rollemodeller for, hvordan islam skal fortolkes og praktiseres. Princippet er afledt af en hadith (kort udtalelse) af Muhammad: ”Folk af min generation er de bedste, dernĂŠst de, som fĂžlger efter dem, og sĂ„ de, der fĂžlger efter de sidstnĂŠvnte”. Salafismens vigtigste dogme er, at islam var perfekt og fuldkommen pĂ„ Muhammads og hans samtidiges tid, men uĂžnskede ĂŠndringer er blevet tilfĂžjet i efterfĂžlgende Ă„rhundreder pĂ„ grund af materialistisk og kulturel indflydelse. Salafismen forsĂžger derfor at genoplive en praktisering af islam, som i hĂžjere grad ligner religionen pĂ„ Muhammads tid. Salafismen er ogsĂ„ blevet beskrevet som en forenklet version af islam, hvor tilhĂŠngerne kun fĂžlger fĂ„ pĂ„bud og ritualer. Den salafistiske lĂŠre betegnes ofte som Wahhabisme, men salafister forkaster sĂŠdvanligvis udtrykket, dels fordi det anses for at vĂŠre ned-sĂŠttende, og dels fordi ingen tidligere tilhĂŠngere af salafismen har benyttet denne betegnelse. Typisk benyttede de i stedet udtryk som ”Muwahidoon”, ”Ahle Hadith” eller ”Ahl at-Tawheed”. (Se ogsĂ„ Wahhabisme og Sufisme).

Salamander
Salamander er betegnelsen for en ildelemental. (Se NaturÄnder).

Salighedslegeme
Se Ananda-Maya-Kosha.

Salomons segl
Salomons segl er den sekstakkede stjerne, der ogsĂ„ kaldes Davidsstjernen. Stjernen bestĂ„r af to sammenflettede ligesidede trekanter – den ene med spidsen opad og den anden med spidsen nedad. Salomons segl er derfor et heksagram. PĂ„ hebraisk hedder symbolet ”Magen David”, der betyder ”Davids skjold”. Men Salomons segl eller Davidsstjernen er hverken udtĂŠnkt eller skabt af jĂžderne, men kopieret sandsynligvis fra egypterne. Oprindelsen gĂ„r sĂ„ langt tilbage i tiden, at kilden til symbolet forsvinder i fortidens tĂ„ger. Man har fundet den geometriske figur mange steder og i mange gamle kulturer – eksempelvis i det gamle Egypten og i det gamle Indien, hvor symbolet kaldes ”Vishnus tegn”. Kong David eller kong Salomon har sandsynligvis aldrig set Davidsstjernen, for jĂžderne tog fĂžrst symbolet til sig pĂ„ et langt senere tidspunkt. Ved staten Israels oprettelse blev ”Magen David” valgt som nationalsymbol, og det bruges blandt andet pĂ„ Israels flag. Den sekstakkede stjerne er i virkeligheden et vigtigt esoterisk symbol, der bl.a. illustrerer Ă„ndens gradvise indvikling i stoffet dvs. involution (den nedadvendende trekant), og den derpĂ„ fĂžlgende gradvise genopstigen, frigĂžrelse fra stoffet eller evolution og tilbagevenden til de Ă„ndelige planer (den opadvendende trekant). NĂ„r centrum i den sekstakkede stjerne medregnes, symboliserer det desuden de syv principper i makro- og mikrokosmisk, for centret reprĂŠsenterer Atma, og stjernernes seks spidser symboliserer seks ”slĂžr”.

Sama
(Sanskrit). Sama eller Saman stammer fra ”sam”, der betyder ”at vĂŠre rolig”, ”rolig”, ”tilbagetrukket”. Sama henviser til sindsligevĂŠgt, fravĂŠr af lidenskab og begĂŠr og frigĂžrelse fra alle illusioner. Sama er den femte af buddhismens otte Bhava-Pushpas (eksistensens blomster), som er: Selvbeherskelse, nĂŠstekĂŠrlighed, uselvisk kĂŠrlighed, ĂŠrlighed, meditation, tĂ„lmodighed, resignation, og uselvisk hengivenhed. Ved at praktisere de otte ”blomster”, vil Sama medfĂžre psykisk og psykologisk succes.

Samadhana
(Sanskrit). Samadhana betyder ”ligevĂŠgt” – men ogsĂ„ ”uafbrudt opmĂŠrksomhed”, der er en strĂŠben, hvor man kun har Ă©t mĂ„l for Ăžje. Det betyder, at ingen fristelser kan lokke mennesket vĂŠk fra sin vej. Samadhana er en egenskab, der svarer til mĂ„lbevidsthed. (Se ogsĂ„ Upacharo).

Samadhi
(Sanskrit). Samadhi stammer fra ”sam”, der betyder ”sammen” eller ”integreret”, ”a”, der betyder ”retning”, og ”dha”, der betyder ”at fĂ„â€ eller ”at fĂ„ fat pĂ„â€. Samadhi kan derfor betragtes som opnĂ„else af total integration med helheden eller sandheden – Samapatti. En anden etymologisk analyse af Samadhi siger, at sanskritordet stammer fra ”sama”, der betyder ”selv” og ”dhi”, der er ”intellektet”. Samadhi er derfor en tilstand, hvor sjĂŠlen befinder sig i total ligevĂŠgt og frigjort fra intellektet. Samadhi er det tredje stadie i yoga – den hĂžjeste form for yoga – hvor bevidstheden kommer i direkte kontakt med det Ă„ndelige aspekt. Samadhi er selvrealiseringsprocessens meditative syntese, hvor man opnĂ„r Kaivalya. Samadhi i hinduisme, buddhisme, jainisme, sikhisme og andre yoga-skoler reprĂŠsenterer en hĂžjere grad af koncentreret meditation eller Dhyana, der beskrives af Patanjali i Yoga Sutras. Samadhi er blevet beskrevet som en ikke-dualistisk bevidsthedstilstand, hvor bevidstheden erkender, at det, der iagttages er identisk med det, der iagttages. Tankesindet bliver stille, mĂ„lrettet og koncentreret, og den mediterende er fuldt bevidst. I buddhismen kan Samadhi ogsĂ„ henvise til en varig tilstand, hvor tankesindet falder til ro og ikke involverer sig i det objekt, opmĂŠrksomhed er rettet imod, og pĂ„ den mĂ„de er det i stand til at iagttage og fĂ„ indblik i de skiftende strĂžmninger og erfaringer. I hinduisme kan Samadhi henvise til Videha Mukti eller den individuelle bevidstheds fuldstĂŠndige sammensmeltning med sjĂŠlen. I hinduismen er Samadhi det vigtigste emne i den fĂžrste del af Yoga Sutras, der kaldes Samadhi-Pada. Vyasa, en ophĂžjet skikkelse i hinduismen, og en af forfatterne til Mahabharata, siger i sin kommentar til vers 1.1 af Yoga Sutras, at ”yoga er Samadhi”. SĂŠdvanligvis fortolkes det sĂ„dan, at Samadhi er en tilstand af fuldstĂŠndig kontrol (Samadhana) over bevidsthedens funktioner og forstyrrelser. I buddhismen er Samadhi koncentration af tankesindet. Det er den 3. afdeling af Buddhas ottefoldige vej og trefoldige trĂŠning: Visdom (Panna), AdfĂŠrd (Sila), Enhed (Samadhi). Vigtige aspekter i buddhistisk meditation, der ofte blev drĂžftet af Buddha, er de gradvis hĂžjere meditative tilstande, der er kendt som de fire Jhanaer. (Se ogsĂ„ Dhyana, Jhana, Kaivalya, Pancha Makara, Patanjali, Samapatti, Sannyama og Vyasa).

Samapatti
(Sanskrit). Samapatti stammer fra ”samyag”, der betyder ”anskaffelse”, og ”apatti”, der betyder ”sandhed”. Det er en form for Alaukika-Pratyaksa – en metafysisk bevidsthedstilstand, der medfĂžrer total forstĂ„else – Pramana. Samapatti er en fĂŠlles betegnelse i bĂ„de Theravada-buddhisme og hinduernes yoga. Nogle gange bruges Samapatti som et synonym for Samadhi. I Patanjalis Yoga omtales Samapatti som den universelle form for yoga, der kaldes Samprajnata-yoga eller kognitiv yoga, efterfulgt af Asamprajnata-yoga eller overkognitiv yoga, som forudsĂŠtter udslettelse af alle begrĂŠnsninger (Vrittis) i underbevidstheden (Chitta). Dhyana efterfĂžlges af yderligere fire Ă„ndelige Ăžvelser eller Samapattier (kundskaber): 1) Bevidsthed om rummets uendelighed. 2) Bevidsthed om erkendelsernes uendelighed. 3) BetĂŠnkelighed over den skabte verdens uvirkelighed. 4) Bevidstheden om uvirkelighed som genstand for refleksion. (Se ogsĂ„ Chitta, Dhyana, Pramana, Samadhi og Vrittis).

Samasthitiasana
(Sanskrit). Samasthitiasana stammer fra ”sama”, der betyder ”samme” eller ”lige”, "sthiti" betyder ”tilstand” eller ”tilstand af stabilitet” og ”asana” betyder ”þvelse”. Samasthitiasana kan derfor oversĂŠttes med ”stabil stĂ„ende stilling”. Samasthitiasana var engang en vigtig Ăžvelse, dengang mennesket begyndte at gĂ„ oprejst, og derfor var det nĂždvendigt at udvikle bevidsthed om balance og muskelspĂŠndinger i kroppen. Perfekt balance krĂŠver mindst mulig brug af muskelarbejde for at opretholde balancen. Det er derfor vigtigt at mestre kunsten at stĂ„ korrekt. NĂ„r man praktiserer Samasthitiasana, stĂ„r man med let adskilte ben – netop langt nok til, at benene ikke er i kontakt med hinanden. FĂždderne vil vĂŠre et par cm fra hinanden – nĂŠsten samlede men uden at rĂžre hinanden. Ryggen skal vĂŠre ret, og hals og hoved holdes pĂ„ linje med rygsĂžjlen, og blikket rettes direkte fremad. Armene hĂŠnger afslappet ned langs siden af kroppen med Ă„bne hĂ„ndflader, der vender fremad. Det er den stĂ„ende stilling, der krĂŠver den mindste mĂŠngde af muskelarbejde, og hvor man giver slip pĂ„ alle unĂždvendige spĂŠndinger i kroppen.

Sambhogakaya
(Sanskrit). Sambhogakaya betyder ”glĂŠdeslegemet”. Sambhogakaya er betegnelsen for den anden bardo-tilstand, og det er buddhismens Paradis, som befinder sig lige under Nirvana. Sambhogakaya er det andet aspekt af Trikaya. Sambhogakaya er et ”subtilt legeme med grĂŠnselĂžs form”. BĂ„de ”himmelske” Buddhaer, Bhaisajyaguru, Amitabha og mere avancerede Bodhisattvaer som Avalokitesvara og Manjushri kan vise sig i et ”glĂŠdeslegeme”. En Buddha kan f.eks. vises sig i et ”glĂŠdeslegeme” for at undervise Bodhisattvaer via visionĂŠre erfaringer. Buddhaerne og Bodhisattvaerne manifesterer sig pĂ„ rene bevidsthedsplaner – dvs. eksistensplaner, der er skabt til gavn for helheden, og hvor det er let at opfatte og praktisere Dharma. Et menneske kan inkarnere pĂ„ de rene bevidsthedsplaner, der ”stimuleres efter fortjeneste” af den herskende Buddha. Et af de steder, hvor Sambhogakaya-legemet vises, er i det metafysiske rige, der kaldes Akanishta, der er Suddhavasa-devaernes hĂžjeste rige. Reelt er det kun Dharmakaya, der er virkeligt af de tre legemer i Trikaya, for Sambhogakaya og Nirmanakayaen er provisoriske udtryk. Sambhogakaya henviser ogsĂ„ til den lysende form af klart lys, som de, der praktiserer buddhistisme kan opnĂ„, nĂ„r de nĂ„r de hĂžjeste dimensioner. Iflg. traditionen kan de, der praktiserer meditation, som f.eks. avancerede tibetanske lamaer og indiske yogier, samt andre hĂžjt realiserede buddhister, fĂ„ adgang til Sambhogakaya og modtage direkte overfĂžrsel af sandhed. (Se ogsĂ„ Amitabha, Avalokitesvara, Bodhisattva, Buddha, Dharma, Dharmakaya, Manjushri, Nirmanakaya og Trikaya).

Samhita
(Sanskrit). Samhita betyder ”kompilation af viden” eller ”samling af mantraer eller hymner”. Samhita henviser til de grundlĂŠggende mantriske tekster i hver af Vedaerne – Rig-Veda, Yajur-Veda, Sama-Veda og Atharva-Veda. Iflg. forskere er Vedaerne inddelt i fire sektioner – Samhita, Brahmana, Aranyaka og Upanishaderne. Samhita og Brahmana udgĂžr Vedanernes Karma-Kanda-sektion, som omhandler ceremonier og ritualer, mens Aranyaka og Upanishaderne udgĂžr Vedaernes Gyan-Kanda-sektionen, der fokuserer pĂ„ filosofi og Ă„ndelighed. Samhita udgĂžr den fĂžrste del af hver af de fire Vedaer. Fordi Samhita er en samling af mantraer, kaldes Samhita nogle gange for ”mantraerne”. De fleste af mantraerne og hymnerne handler om naturen og om guddommene. Samhita er opkaldt efter de Vedaer, de tilhĂžrer – eksempelvis Rig-Samhita eller Rig-Veda-Samhita, der henviser til Samhita i Rig-Veda. (Se ogsĂ„ Aranyaka, Upanishaderne og Veda).

Samjna
Se Sanjna.

Samkalpa
Se Sankalpa.

Samkara
Se Sankara

Samkatasana
(Sanskrit). Samkata betyder ”farlig” og ”asana” betyder ”þvelse”. Samkatasana betyder derfor ”den farlige Ăžvelse”. Nogle gange kaldes Ăžvelsen for ”lidelsens kropsstilling”. Samkatasana er en yoga-Ăžvelse, hvor benene lukkes stramt om bĂŠkkenet. Benene krydses som i Muktasana, men her sidder man ikke pĂ„ hĂŠlen. Man sidder pĂ„ gulvet med begge fĂždder pĂ„ siderne af kroppen – hĂžjre fod ved ydersiden af venstre lĂ„r, venstre ved ydersiden af hĂžjre lĂ„r.

Samkhya
(Sanskrit) Samkhya – ”samyag akhyate” – betyder ”grundlaget for alle videnskaber”. Samkhya omfatter derfor hele Universet, hvordan Universet opstod og alle relationer i Universet. Samkhya forklarer menneskets liv pĂ„ alle niveauer og menneskets forhold til Universet, dets forhold til Skaberen, relationerne til dets eget sind og indre natur, dets forhold til sit bevidsthedscenter og eksistens. Selv en agnostiker eller ateist vil fĂ„ noget ud af at studere Samkhya-filosofi. Samkhya kaldes ogsĂ„ Sankhya, der betyder ”optĂŠlling”. Samkhya er et filosofisk system, der er grundlagt af Kapila Rishi (ca. 500 f.Kr.). Det er et system af analytisk metafysik. Samkhya er en af de seks Dharsana – en hinduistisk filosofiretning med tilknytning til yoga. Samkhya-skolen regnes for den ĂŠldste af de seks vediske skoler inden for hinduismen. Den ĂŠldst bevarede tekst er Ishvarakrishnas Samkhyakarika, der er forfattet mellem det 3. og 5. Ă„rh. Samkhya-sutra, som man mener, er skrevet af Kapila, er forfattet omkring det 15. Ă„rh. Samkhya er en ateistisk, dualistisk filosofi. Der er to principper – bevidsthed (Purusha) og stof (Prakriti). Til stoffet regner Samkhya sjĂŠlen, fornuften og sindet (tanker og fĂžlelser). Bevidsthed er derfor ren opmĂŠrksomhed, som iflg. Samkhya er inaktiv, ubegrĂŠnset og uforanderlig. Alle sansende skabninger er Purusha. Prakriti bestĂ„r af tre Gunaer (kvaliteter): Rajas – aktivitet, fĂžlelse. Tamas – tyngde, mĂžrke, inerti. Sattva – lys, klarhed, Ă„ndelighed, strĂŠben mod frihed. I det oprindelige stof – Mulaprakriti – er de tre gunaer i balance. PĂ„ grund af purushas tilstedevĂŠrelse bringes gunaerne i bevĂŠgelse. Gunaernes bevĂŠgelse forĂ„rsager i fĂžrste omgang skabelse af den psykiske virkelighed. FĂžrst opstĂ„r Buddhi. Af Buddhi opstĂ„r Ahamkara (individualitet og selvbevidsthed). Fra Ahamkara udvikles tankesindet (Manas) og sanseevnerne (Buddhi Indriya), som primĂŠrt bestĂ„r af Sattva. PĂ„ samme mĂ„de opstĂ„r handleevnerne (Karmendriya), dvs. tale-, gribe-, gĂ„-, udskille- og avleevne, der primĂŠrt bestĂ„r af Rajas, og fem subtile elementer (Tanmatra), dvs. lyd, berĂžring, form, smag og lugt, der primĂŠrt bestĂ„r af Tamas. Af de fem subtile elementer opstĂ„r fem grove elementer (Bhuta) – rum, luft, ild, vand og jord. De grove elementer udgĂžr den fysiske og synlige verden. (Se ogsĂ„ Ahamkara, Buddhi, Bhuta, Guna, Karmendriya, Manas og Mulaprakriti).

Samnyasa
(Sanskrit). Samnyasa eller Sannyasa betyder ”afkald” eller ”opgivelse”. Ordet bestĂ„r af tre dele – ”sam”, som generelt betyder ”samlet”, ”ni”, som betyder ”ned”, og ”asa”, der stammer fra roden ”at kaste” eller ”at sĂŠtte”. En bogstavelig oversĂŠttelse vil derfor vĂŠre at ”sĂŠtte alt ned”. Samnyasa eller Sannyasa er en livsfase, hvor man af giver afkald fra det almindelige liv for at trĂŠkke sig tilbage til livet i en ashram. I hinduismen betragtes det som den sidste og afgĂžrende fase i ashram-systemet, og beslutningen tages traditionelt af bĂ„de mĂŠnd og kvinder, nĂ„r de er over 50 Ă„r, men ogsĂ„ af unge mennesker, der Ăžnsker at give afkald pĂ„ det verdslige og materialistiske liv og dedikere livet til Ă„ndeligt arbejde og udvikling. Det er en fase af livet, hvor man udvikler Vairagya – dvs. en tilstand af begĂŠrlĂžshed og frigĂžrelse fra det materielle liv. Man giver afkald pĂ„ profane tanker, og Ăžnsker at bruge resten af livet til Ă„ndelig fordybelse. Et medlem af en Samnyasa-orden kaldes en Sannyasin (mand) eller en Sannyasini (kvinde). Under Samnyasa-fasen giver man ”afkald pĂ„ ild” eller Agnihotra. Er man tilknyttet en Samnyasa-ashram, kan man vĂŠlge ikke at lave mad, udfĂžre ild-ritualer eller modtage varme fra ilden. I praksis udfĂžrer Sannyasins forskellige tjenester, og de deltager i hellige ritualer for at vĂŠre eksempel for andre. Samnyasa fokuserer kun pĂ„ sjĂŠlen og Ă„ndelighed og ikke engang pĂ„ guderne (symboliseret af at man opgiver ild). Symbolsk kaster en Sannyasin sin fysiske krop ind i ilden ved at bĂŠre safrangule gevandter, nĂ„r de indtrĂŠder i Samnyasa-fasen. Det er et symbol pĂ„ rensning af legemerne ved hjĂŠlp af ilden (Ă„nden), og dermed frigĂžr de sjĂŠlen, mens legemerne stadig er i live. Derfor bliver en Sannyasin ikke kremeret efter dĂžden, ligesom de fleste hinduer gĂžr det. I stedet bliver de begravet. (Se ogsĂ„ Sannyasin og Vairagya).

Samo
(Pali). Samo betyder ”sindsro”. Det er den renhed og ro, der er resultatet af fuldstĂŠndigt herredĂžmme over tankesindet − en kvalifikation, som det er uhyre vanskeligt at tilegne sig, men som imidlertid er absolut nĂždvendig. Hvis tankesindet ikke altid er lydhĂžr over for viljen, kan det ikke vĂŠre et fuldkomment redskab for mesterens arbejde i fremtiden. Det er en kvalifikation, der er meget omfattende, og den indbefatter ogsĂ„ selvbeherskelse, der er en nĂždvendig forudsĂŠtning for astralt arbejde. (Se ogsĂ„ Upacharo).

Samoyojana
(Sanskrit). Samoyojana er ”lĂŠnker”, der binder mennesket til genfĂždslens hjul og forhindrer, at det nĂ„r Nirvana. NĂ„r disciplen afkaster de ti Samoyojana eller ”lĂŠnker”, opnĂ„s der absolut sikkerhed for, at den esoteriske lĂŠre er sand. Det er en vished, der enten er baseret pĂ„ personlig fĂžrstehĂ„ndsviden eller pĂ„ logik og fornuft. (Se ogsĂ„ Nirvana).

Samsara
(Sanskrit). Samsara oversĂŠttes ofte med ”hjulet”, der bestĂ„r af fĂždsel, opvĂŠkst, forfald, dĂžd og genfĂždsel. Samsara er det buddhistiske livshjul – dvs. eksistensens cyklus, der reprĂŠsenterer sjĂŠlens vandring igennem forskellige tilvĂŠrelsesformer. Samsara er derfor den forgĂŠngelige verden. Den cirkulĂŠre tĂŠnkning adskiller sig fra den lineĂŠre tĂŠnkning med fĂždsel/dĂžd og skabelse/dommedag i de tre store monoteistiske religioner – kristendommen, jĂždedommen og islam. Selve ordet Samsara betyder noget i retning af ”kontinuerlig tilblivelse”, men der skal tages hĂžjde for, at det er vanskeligt at oversĂŠtte fra sanskrit eller pali til dansk. Samsara bestĂ„r af en lang kĂŠde af dĂžd og genfĂždsler. Buddhismens og hinduismens mĂ„l er at frelse sig selv fra Samsaras gentagelse, at komme ud af den evige cirkel af genfĂždsler og opnĂ„ Nirvana. Mennesket skal erkende, at Samsara er en illusion, fĂžr lidelsen ophĂžrer, og man nĂ„r til den nirvaniske tilstand. Og det er kun muligt, nĂ„r man har frigjort sig fra karma. Karma blokerer for adgang til Nirvana, og fastholder mennesket i Samsara. I buddhismen har man med et begreb, der hedder Anatman. Atman betyder ”Selv” eller ”sjĂŠl”. Anatman er en negation – dvs. en benĂŠgtelse af sjĂŠlen som en uforanderlig enhed. Derfor har der vĂŠret uenighed blandt forskellige buddhistiske retninger, nĂ„r de skulle forklare, hvad det er, der genfĂždes eller reinkarnerer, hvis sjĂŠlen ikke findes – i hvert fald i den betingede verden. I de forskellige buddhistiske sutraer tales der ikke sĂ„ meget om, hvad sjĂŠlen er, men mere om, hvad den ikke er. (Se ogsĂ„ Anatman, Atman, Fire ĂŠdle sandheder og Nirvana).

Samskara
(Sanskrit). Samskara som hedder Sankhara pĂ„ pali, er underbevidste indtryk (latent-depositter). Samskaras er tidligere indtryk i tanken, som nu har en eftervirkning. Samskara er en af de Skandhaer (egenskaber), der er opregnet i buddhismen. I hinduismen er Samskara en fĂŠllesbetegnelse for de mange ceremonier eller overgangsriter, der fĂžlger en hindu fra undfangelse til dĂžd. Sanskar er et almindeligt anvendt ord pĂ„ hindi, og det betyder ”kulturarv” og ”opdragelse” i nutidens forstĂ„else. (Se ogsĂ„ Skandha).

Samtam
(Tibetansk). Samtam betyder det samme som sanskritordet Dhyana, eller meditationstilstanden, der har fire stadier.

Samtidighed
(Egyptologi). I Egypten blev naturens naturlige kredslĂžb betragtet som menneskets naturlige kredslĂžb. Alle fysiske begivenheder blev iagttaget og opfattet som en naturlig cyklisk proces, som f.eks. plantelivets spiring, vĂŠkst, frugtsĂŠtning og vinterdvale – eller Nilens rytmisk stigende og faldende vandmasser. Livet blev derfor ikke betragtet som en lineĂŠr proces med en begyndelse og en slutning. Det blev snarere opfattet som en serie af naturlige transformationer, hvor alle begivenheder i enhver cyklus forekommer samtidig pĂ„ mere end Ă©t af manifestationens forskellige niveauer. Efter egyptiske opfattelse gĂžr samtidighed det muligt for mennesket at blive en del af en guddommelig oplevelse, hvis mennesket koordineres eller forbindes med det bagvedliggende princip. Aktiviteter pĂ„ det guddommelige niveau opfattede man som tidlĂžse, og derfor sker de samtidig med, at aktiviteterne pĂ„ det fysiske plan finder sted – ogsĂ„ selv om de ikke er synlige pĂ„ det fysiske plan. Hvis man krydser den grĂŠnse, kan man fĂ„ direkte adgang til en erkendelse af guderne (Neteru) og deres krĂŠfter, for det indre liv eller efterlivet deler samme dimension. Forbindelsen skabes ved hjĂŠlp af naturlige transformationer. Og ved hjĂŠlp af den metode (hvis den mestres), er der intet ”ophĂžr af liv” eller ”dĂžd”. Der er snarere en fortsĂŠttelse af livscyklussen pĂ„ et andet erfaringsniveau. Ordet ”niveau” skal her forstĂ„s i betydningen ”et eksistensplan”, ”et bevidsthedsplan” eller ”en dimension”. Den vigtigste pointe er, at det er muligt et erhverve sig erfaring pĂ„ et andet og hĂžjere niveau end det fysiske.

Samyama
(Sanskrit). Samyama betyder ”holder sammen”, ”binde” eller ”bindende”. Samyama anvendes i sammenhĂŠng med Dharana (koncentration), Dhyana (meditation) og Samadhi (enhed), og er derfor er Samyama et udtryk for de tre stadier under Ă©t. Det sidste stadie er en tilstand af dyb meditation, hvor den mediterende mister al bevidsthed om individualitet – ogsĂ„ sin egen – og smelter fuldstĂŠndig sammen med Altet, og her modtages den hĂžjeste visdom, der er tilgĂŠngelig for den mediterende, mens vedkommende endnu er inkarneret i et fysisk legeme. Det er et begreb der sammenfatter den samlede proces for psykologisk absorption i meditationsobjektet. I Yoga Sutras fastslĂ„r Patanjali, at Samyama affĂžder Prajna. Adi Yoga eller Mahasandhi omtales lytte/studere, efterforskning/fordybelse, erkendelse/meditation, som udtryk for gennemfĂžrelse af den treenige Samyama. De aktiveres ubevidst i en ikke-struktureret form (og dermed produceres fragmenterede spontane Samyama-lignende effekter) af enhver tankemĂŠssig aktivitet eller kontemplativ absorption og dybe niveauer af trance. Enhver form for intuitiv tĂŠnkning pĂ„ forskellige stadier er udtryksformer, der ogsĂ„ er relateret til Samyama-lignende fĂŠnomener. Samyama praktiseres konsekvent af yogier i bestemte skoler (Raja Yoga, Adi Yoga o.l.). Samyama beskrives i Yoga Sutras af Patanjali som de tre Ăžvre niveauer af Raja Yoga. Hvis Patanjalis Yoga Sutras fĂžlges, vil en yogi, der opnĂ„r Samyama, fjerne alle kognitive slĂžr (Klesha). Sutraerne beskriver forskellige krĂŠfter eller fuldkommenheder (Siddhi), som yogien kan opnĂ„ igennem Samyama. (Se ogsĂ„ Klesha, Prajna, Siddhi og Sutra).

Sanat Kumara
(Sanskrit). Sanat Kumara stammer fra ”sanat”, der betyder ”fra gammel” og ”altid”, ”kumara”, der stĂ„r for ”ung” og ”mara, der stĂ„r for ”dĂždelig”, der tilsammen betyder ”evig ungdom”. Sanat Kumara tilhĂžrer den vigtigste af de fire Kumara-grupper, der bestĂ„r af Brahmas tankefĂždte sĂžnner, som han ”nĂŠgtede at skabe”. Kumaraerne er rent Ă„ndelige skabninger, der kosmisk set er ungdommelige, og det er deres evolutionĂŠre skĂŠbne at passere gennem stoffets riger. De fire Kumara-grupper er Sanat, Sananda, Sanaka og Sanatana, og deres navne er alle vigtige kvalifikationer af det menneskelige intellekts forskellige grader. Sanat Kumara er personificeringen af den ĂŠldste af menneskehedens stamfĂŠdre. Sanat Kumara er derfor Østens benĂŠvnelse for Gud. I Ă„ndsvidenskaben er Sanat Kumara navnet pĂ„ ”Verdens herre” eller Jordens Planetlogos. Sanat Kumara er reelt Planetlogos’ personlighedsaspekt. Sanat Kumara kendes ogsĂ„ under betegnelsen ”Den gamle af dage”. Selv om hindulitteraturen normalt taler om fire Kumaraer, antydes det alligevel ofte, at der er syv tankefĂždte sĂžnner. De fire Kumaraer, der her er nĂŠvnt anses for at vĂŠre eksoteriske, mens tre andre er esoteriske, og deres navne er angiveligt Jata Kumara, Vadhu Kumara og Panchashikha Kumara. (Se ogsĂ„ Kumaraer).

Sandaler
(Egyptologi). De gamle egyptere gik barfodede. Sandaler var en luksus, der indikerede, at ejeren tilhĂžrte middelklassen. Egypterne bar hvide sandaler, nĂ„r de deltog i religiĂžse ceremonier, og indviede bar guldsandaler ved sĂŠrlige tempelritualer. Faraoen var ifĂžrt nogle specielle sandaler, der i nogle tilfĂŠlde havde billeder af fremmede fanger indgraveret under sĂ„lerne, som symbol pĂ„, at han havde underlagt sig sĂ„vel ydre som indre. PĂ„ de kongelige sandaler havde man indgraveret de metaforiske ”ni fanger” – en hentydning til alle Egyptens fjender, som skulle kontrolleres og holdes under kontrol af faraoen. Den dybere betydning var menneskets indre fjender – karaktersvaghederne. Ved bestemte indvielser modtog man symbolet pĂ„ indvielsesgraden i form af gyldne sandaler, som kun blev anvendt ceremonielt. De symboliserede, at den indviedes fundament eller standpunkt nu var gyldent eller guddommeligt. Guld kaldte egypterne for ”gudernes kĂžd”.

Sandhi
(Sanskrit). Sandhi betyder ”sammensmeltning”, og det er en betegnelse for en bred vifte af fonologiske processer – dvs. lĂŠren om, hvordan sproget er opbygget af sproglyde og med ordgrĂŠnser (morfeme tegn). Eksempelvis inkluderer det sammensmeltning af lyde pĂ„ tvĂŠrs af ordgrĂŠnser og modifikationer af lyde pga. af tilstĂždende lyde eller pĂ„ grund af den grammatiske funktion i det tilstĂždende ord. Sandhi forekommer ofte i det indiske sprogs fonologi – isĂŠr i telugu, tamil, kannada, malayalam, marathi, bengalsk og ikke mindst sanskrit, som har meget komplekse Sandhi-regler. (Se ogsĂ„ Sandhyopasana).

Sandhyopasana
(Sanskrit). Sandhyopasana betyder bogstaveligt ”tilbedelse pĂ„ tidens grĂŠnse”. Det er et mantra til Den Ene ved Sandhi – dvs. grĂŠnsen mellem nat og morgen, mellem formiddag og eftermiddag og mellem aften og nat. Arghyapradana til Solen og meditation pĂ„ og intonering af Gayatri, udgĂžr kernen i ritualet. Sandhya er en oprigtig invokation rettet til Den Ene om at sende lys og hjĂŠlp under de rutinemĂŠssige, daglige aktiviteter. Sandhyopasana skal udfĂžres ved de korrekte Sandhyaer. Kun pĂ„ den mĂ„de kan den, der udfĂžrer ritualet, modtage hjĂŠlp. Der er en sĂŠrlig manifestation af kraft ved dĂžgnrytmens Sandhyaer, og kraften forsvinder, nĂ„r Sandhya er forbi. Sandhyopasana er en daglig religiĂžs praksis for hinduer, nĂ„r de er indsat i et helligt embede. Sandhya er en Nitya Karma, dvs. eller en handling, der skal udfĂžres dagligt. Sandhya er en obligatorisk pligt, der skal udfĂžres selvstĂŠndigt som en renselsesproces til selvudvikling. Sandhya skal udfĂžres af alle tilhĂŠngere af Sanatana Dharma. Hver Brahmachari skal udfĂžre ritualet hver dag, og hvis det ikke udfĂžres, er det Pratyavaya Dosha eller en undladelsessynd, og dermed mister man sit Brahma-Tejas – dvs. Den Enes strĂ„leglans. (Se ogsĂ„ Gayatri og Sandhi).

Sange
(Egyptologi). Tempelmusik i det gamle Egypten omfattede liturgiske hymner og mantriske sange, og de blev ofte sunget af prĂŠstinder, der deltog i processionerne. Men egypterne sang ogsĂ„ kĂŠrlighedssange og sange om naturen osv. – ”De fire vindes sang” – eller begravelseshymner – ”Guds hyrde er gĂ„et bort”. Sangene blev akkompagneret af harpespil, rytmeinstrumenter, taktfaste klapsalver og elegante dansetrin, mimespil eller rituelle bevĂŠgelser. Sangere og musikere var ikke adskilte kunstarter i det gamle Egypten. Sang, musik og dans var til ĂŠre for guderne og for de levende og de afdĂžde. Nogle sange blev ikke kun sunget i templerne, men ogsĂ„ i private hjem, og det fremgĂ„r af inskriptionerne i mastabaerne, hvor man ser prĂŠster og prĂŠstinder synge, danse og klappe til musikken, og man ser menige egyptere, der synger til markarbejdet.

Sangha
(Pali). Sangha, som pĂ„ sanskrit hedder Samgha, betyder pĂ„ begge sprog ”sammenslutning”, ”samling”, ”gruppe” eller ”samfund”, og som regel refereres der til klosterordener af bĂ„de buddhistiske munke og nonner. Begrebet dĂŠkker imidlertid ogsĂ„ ofte menigheden som helhed. Traditionelt kaldes samfundet for Bhikkhu-Sangha eller Bhikkhuni-Sangha. Inden for samfundet er der grupper, som har opnĂ„et en hĂžjere grad, og de kaldes Ariya-Sangha eller Ӯdle-Sangha”. Sangha omfatter ogsĂ„ lĂŠgfolk, der er personligt dedikeret til Dharma-Vinaya disciplinen. Denne betegnelse findes kun nogle fĂ„ gange i Pali-teksterne.

Sangsara
Se Sansara.

Sanjna
(Sanskrit). Sanjna eller Samjna og Sanna pĂ„ pali stammer fra ”sam”, der betyder ”hel” eller ”komplet” plus roden ”jna”, der betyder ”at vide”. Sanjna betyder derfor ”fuldkommen viden”, ”fuld forstĂ„else”, ”fuldstĂŠndig opfattelse” med henvisning til Ă„ndelig bevidsthed. Sanjna er et buddhistisk begreb, der typisk oversĂŠttes med ”opfattelse” eller ”erkendelse”. Det kan defineres som evnen til at opfatte sĂŠrlige trĂŠk eller karakteristika. Sanjna er buddhistiske belĂŠringer: 1) En af de fem egenskaber. 2) En af de syv universelle psykiske faktorer i Theravada Abhidharma. 3) En af de fem universelle psykiske faktorer i Mahayana Abhidharma. Iflg. Puranaerne er Sanjna datter af Visvakarman og hustru til Surya (Solen). I Vishnu-Purana er Sanjna ”ikke i stand til at udholde sin herres lidenskaber”, og hun gav ham derfor sin Chhaya (skygge – dvs. astrallegeme), mens hun selv trak sig tilbage til junglen for at udfĂžre religiĂžse ceremonier (Tapas). Solen, som gik ud fra at Chhaya (skyggen) var hans hustru, avlede bĂžrn med hende – i stil med Adam og Lilith – dvs. en astral skygge. Legenden henviser til skabelsen af den 1. rodrace – den adamiske rodrace – som var astral. Det var en urtilstand med kĂžnslĂžs forplantning, for den 1. rodrace blev skabt af Pitrier. Sanjna er desuden den tredje af de Skandhaer (egenskaber), der betyder abstrakte idĂ©er. (Se ogsĂ„ Puranaer, Chhaya, Rodrace, Skandha, Surya og Tapas).

Sankalpa
(Sanskrit). Sankalpa eller Samkalpa stammer fra ”Sam-klrip”, der betyder at ”bringe til eksistens”, ”þnske” eller ”skabe”. Sankalpa oversĂŠttes ofte med â€Ă„ndelig beslutsomhed”, for det er en idĂ©, der opbygges i tankesindet eller grundfĂŠstes i hjertet. Vedaerne oplyser, at Universet udvikler sig gennem Sankalpa – dvs. de konstante karmiske impulser, der drives af kosmisk begĂŠr – og derfor er det kun via Sankalpa, at Universet bevarer sin karmiske struktur, sit udseende og sin udvikling. Sankalpa har derfor relation til ”vilje”, ”formĂ„l” eller ”mĂ„lbevidsthed”. Sankalpa vil sige at skabe en intention. Sankalpa kan imidlertid ikke sammenlignes med et nytĂ„rsforsĂŠt, som ofte tager udgangspunkt i et negativt aspekt i beslutningstageren, for Sankalpa forudsĂŠtter, at man udforsker, hvad der ligger bag den tanke eller fĂžlelse, der er Ă„rsag til intentionen. Man fokuserer derfor ikke pĂ„ selve problemet, men pĂ„ Ă„rsagen til problemet. Man fokuserer ikke pĂ„, hvad man gĂžr forkert, men pĂ„ den indsats, der krĂŠves. Sankalpa kan vĂŠre en udvalgt beslutning, der f.eks. kan foretages, mens man praktiserer Yoga-Nidra (”yoga sĂžvn”). Sankalpa rummer potentialet til at frigive meget energi ved klart at definere og fokusere pĂ„ et udvalgt mĂ„l. Virkningen er udtryk for, at viljestyrken vĂŠkkes ved at forene den bevidste opmĂŠrksomhed med de ubevidste krĂŠfter. Det kan ske i form af en kort mantrisk sĂŠtning, som udtrykkes klart og prĂŠcist og med samme ordlyd hver gang, for at skabe den positive forandring. Sankalpa kan ses fra forskellige perspektiver. Man kan se livet som en flod, der skal krydses. Man kan imidlertid ikke krydse den dĂ©r, hvor man stĂ„r, for her er floden bred. Man kan heller ikke svĂžmme over pga. den stĂŠrke strĂžm. Derfor mĂ„ man finde de trĂŠdesten, som kan bruges til at tage skridt for skridt indtil man kommer sikkert over pĂ„ den anden side. (Se ogsĂ„ Yoga-Nidra).

Sankara
(Sanskrit). Sankara eller Samkara betyder ”reaktion”. Sankara er ”nedbryderen” eller ”þdelĂŠggeren” i den kosmiske triade, som i Indien kaldes Trimurti, i Egypten kaldes Triade og som i kristendommen kaldes Treenigheden. I Indien er Sankara derfor navnet pĂ„ Shiva. (Se ogsĂ„ Treenighed, Triade og Trimurti).

Sankhara
Se Samskara.

Sanna
(Pali). Sanna eller Sanjna som i buddhistisk terminologi hedder Samjna, betyder ”opfattelse”. Desuden er Sanna navnet pĂ„ en af de tre esoteriske Kumaraer. Deres navne er Sanna, Kapila og Sanat Sujata, som er Kumaraernes leder. De udgĂžr den mystiske triade, som indeholder mysteriet om skabelse og reinkarnation. (Se ogsĂ„ Ambhamsi, Kumaraer, Sanjna og Sanat Kumara).

Sannyama
(Sanskrit). Sannyama har tre stadier: Pratyahara er et forberedende stadie, hvor mĂ„let er kontrol over tankesindet. Derefter kommer de tre primĂŠre stadier: Dharana, Dhyana og Samadhi. Det sidste stadie er en tilstand af dyb meditation, hvor den mediterende mister al bevidsthed om enhver form for individualitet – ogsĂ„ sin egen – og bliver fuldstĂŠndig Ă©t med Altet. Her modtages den hĂžjeste visdom, der er tilgĂŠngelig for den mediterende, mens vedkommende endnu er inkarneret i et fysisk legeme. Nogle yoga-skoler kaldes Sannyama. (Se ogsĂ„ Dharana, Dhyana, Pratyahara og Samadhi).

Sannyasin
(Sanskrit). Sannyasin betyder ”den, der har givet afkald”. En Sannyasin er derfor et menneske, der forsager den materielle verden for at sĂžge selvrealisering. Et medlem af en Samnyasa-orden kaldes en Sannyasin (mand) og en Sannyasini (kvinde). En Sannyasin kaldes ogsĂ„ Bhiksu, Parivraja, Parivrajaka, Sadhu, Siddha, Sramana, Tasapa, Tapasvin, Tyagis, Vairagis og Yatis. En Sannyasin lever sit liv i cĂžlibat og uden ejendele og praktiserer yoga eller Bhakti (hengivenhed) afhĂŠngigt af den specifikke tradition. MĂ„let for den hinduistiske Sannyasin er Moksha (befrielse), men metoden varierer fra tradition til tradition. For traditioner, der er baseret pĂ„ Bhakti, bestĂ„r befrielsen af forening med det guddommelige, mens de yoga-orienterede traditioner opnĂ„r befrielse via Samadhi (fuldkommen oplysning). I Advaita-traditionen bestĂ„r frigĂžrelse i fjernelsen af al uvidenhed, og ved at realisere sig selv via forening med Brahman. (Se ogsĂ„ Bhakti, Moksha og Samnyasa).

Sans
SjĂŠlen har en rĂŠkke sanser og psykiske evner, som den anvender som erkendelsesredskaber pĂ„ de syv bevidsthedsplaner. PĂ„ det fysiske plan bruger sjĂŠlen de fem fysiske sanser, men pĂ„ de indre bevidsthedsplaner benytter den en rĂŠkke metafysiske sanser. Sanserne sĂžrger for at mennesket fĂ„r indtryk fra omverdenen. Traditionelt taler man om fem sanser: Synet, hĂžrelsen, smagen, lugtesansen og fĂžlesansen. Sanserne hĂžrer naturvidenskabeligt og akademisk ind under fysiologien, og klinisk ind under neurologien. Der er udbredt enighed blandt fysiologer om, at mennesket kun har fem sanser, men iflg. Ă„ndsvidenskaben har de fysiske sanser en metafysisk overbygning, som gĂžr det muligt for mennesket at sanse og modtage indtryk fra omgivelserne pĂ„ de indre eksistensplaner. PĂ„ astralplanet har sjĂŠlen fĂžlgende evner: Lavere astral clairvoyance (clairvoyant klarsyn), clairaudience (klarhĂžrelse), psykometri (klarfĂžlelse), forestillingsevne og aspiration. PĂ„ det lavere mentalplan har sjĂŠlen fĂžlgende evner: HĂžjere mental clairvoyance (clairvoyant klarsyn), hĂžjere clairaudience (klarhĂžrelse), hĂžjere psykometri (klarfĂžlelse) og klar skelneevne. PĂ„ kausalplanet (det hĂžjere mentalplan), befinder sjĂŠlen sig i sin egen verden, og her har sjĂŠlen fĂžlgende evner til sin rĂ„dighed: DĂžmmekraft, respons pĂ„ gruppevibration og Ă„ndelig telepati. BĂ„de begreberne og de evner, der krĂŠves pĂ„ de hĂžjere bevidsthedsplaner reprĂŠsenterer en meget hĂžjt udviklet bevidsthed, som kun de fĂŠrreste mennesker har udviklet pĂ„ nuvĂŠrende tidspunkt. PĂ„ det buddhiske plan, der befinder sig umiddelbart over sjĂŠlens plan, findes det sande kĂŠrligheds- og visdomsplan. Det buddhiske plan kaldes ofte for intuitionens plan. Her har sjĂŠlen fĂžlgende evner: Åndelig forstĂ„else, Ă„ndelig healing, Ă„ndelig vision, Ă„ndelig intuition, Ă„ndelig idealisme. PĂ„ det atmiske plan, der svarer til buddhisternes Nirvana, findes den Ă„ndelige viljes plan. Her har sjĂŠlen evner, der er helt uforstĂ„elige for nutidens menneskehed, for evnerne er i hĂžj grad abstrakte: Salighed, aktiv tjeneste, indsigt, perfektion og alvidenhed. (Se ogsĂ„ Psykiske evner.)

Sansara
(Sanskrit). Sansara, Samsara eller Sangsara (pali), kan oversĂŠttes med ”kontinuerlig bevĂŠgelse” eller ”kontinuerlig strĂžmning”. I buddhismen henviser Sansara til begrebet cyklisk fĂždsel (Jati), og deraf fĂžlgende forfald. Sansara henviser derfor til cyklussen af fĂždsel, liv, dĂžd og genfĂždsel (reinkarnation) inden for hinduismen, buddhisme, jainisme, yoga-traditionen og i taoisme. I Sikhisme betragtes konceptet pĂ„ en lidt anden mĂ„de. Iflg. de asiatiske religioner og Ă„ndsvidenskaben er det nuvĂŠrende liv kun Ă©t af mange, der strĂŠkker sig fra utallige tidligere eksistenser og frem til utallige fremtidige inkarnationer. I hvert liv vil kvaliteten af tanker, fĂžlelser og handlinger (Karma), afgĂžre den fremtidige skĂŠbne. Buddha oplyste, at cyklussen ikke har hverken begyndelse eller slutning. MĂ„let er at frigĂžre sig fra den cykliske proces, og nĂ„r det lykkes, kaldes det Moksha. Etymologisk betyder Samsara: ”man lĂžber ind i sig selv” – i stedet for konstant at ”vandre” for at passere gennem eksistensens forskellige bevidsthedstilstande. (Se ogsĂ„ Karma og Moksha).

Sanskara
(Sanskrit). Sanskara betyder bogstaveligt at ”fuldkommengĂžre”, ”rense”, ”rengĂžre”. Sanskara er afledt af sanskrit ordet ”Sanskar”, der betyder ”at gĂžre godt” og at ”forene”. Hinduernes liv er gennemsyret af forskellige ritualer, som kaldes Sanskar, og iflg. traditionen hjĂŠlper Sanskar med at opnĂ„ Ă„ndelighed, fred i sindet og i sidste ende Moksha. Sanskara har udviklet sig til at betyde en ceremoni, der udfĂžres som en rituel rensning af et menneske eller en familie. Iflg. hinduistisk tro kan ceremonier udfĂžres pĂ„ to niveauer: Shrauta og Grihya. Shrauta ceremonier udfĂžres pĂ„ en stor skala, med mere end Ă©n prĂŠst og et stort antal mennesker til stede. Grihya ceremonier er smĂ„ og private, de udfĂžres hjemme med eller uden en prĂŠst. Sansakara giver Ă„ndelig inspiration til vigtige begivenheder pĂ„ forskellige stadier af det hinduistiske liv lige fra fĂžr fĂždslen til efter dĂžden. (Se ogsĂ„ Grihya, Moksha, Shrauta og Yajna).

Sanskrit
(Sanskrit). Sanskrit (samskrta) betyder ”rent”, ”korrekt” (sprog). Sanskrit er Indiens klassiske kultursprog og det liturgiske sprog for hinduer, sikher og mange buddhister. Det er et af Indiens 22 officielle sprog. Sanskrit er verdens ĂŠldste sprog, et ”mysteriesprog” og et ”modersprog”, der ligger til grund for senere sprog. Åndsvidenskaben oplyser, at det er overfĂžrt til Jorden fra Venus af Kumaraerne. Sanskrit har aldrig vĂŠret kendt eller talt i sin sande systematiserede form (der blev givet af den store hinduistiske grammatiker Panini), undtagen af indviede braminer. Det er nu degenereret til det sĂ„kaldte Prakrita. I Indien og SydĂžstasien har sanskrit samme rolle, som latin havde i Vesteuropa op til d. 20. Ă„rh. BĂ„de sanskrit og latin er sĂ„kaldt ”dĂžde sprog”, for ingen taler de to sprog som modersmĂ„l. Det er derfor sprog, som en gruppe af befolkningen lĂŠrer sig senere i livet. Men i modsĂŠtning til latin, bruges sanskrit stadig i nutiden, og nogle braminer pĂ„stĂ„r, at sanskrit er deres modersmĂ„l. BĂ„de dansk og sanskrit tilhĂžrer den indoeuropĂŠiske sprogfamilie, og derfor er der en del ligheder. ”Viden” hedder pĂ„ sanskrit ”veda”, ”bĂŠrer” hedder ”bharati”, ӎde” hedder ”atti”, ”navn” hedder ”naman”, ”sĂžn” hedder ”sunu”, ”mor” hedder ”matr”, ”datter” hedder ”duhitr” – osv. Via romani har svensk fĂ„et en del indiske ord ind i sproget. SigĂžjnernes sprog romani har sit centrale ordforrĂ„d fra en nordindisk dialekt, der er beslĂŠgtet med sanskrit, og svenske udtryk som ”att kirra” (af sanskrit ”kr”, som betyder ”at gĂžre”) og ”att mucka” (af sanskrit ”muc”, som betyder ”at forlade”) stammer fra gammelindisk. ”Tjej” for ”pige” er f.eks. lĂ„nt fra romani. Klassisk sanskrit opstĂ„r omkring 500 f. Kr. og er kodificeret i Paninis klassiske grammatik Astadhyayi. Den tidligste litteratur er brahmanlitteraturen – bl.a. Upanishaderne. PĂ„ nuvĂŠrende tidspunkt kaldes de middelindiske dialekter under Ă©t for Prakrita eller Prakrit. De sydlige buddhisters hellige sprog pali er ogsĂ„ middelindisk. Middelindisk udvikler sig naturligt til de over hundrede nyindiske dialekter som f.eks. hindi, bengali og gujarati. Klassisk sanskrit er med andre ord opstĂ„et som en reaktion imod samtidens talte og skrevne sprog. En endnu mere arkaisk form for sanskrit, der normalt kaldet vedisk, findes i de vediske hymner i bl.a. Rig Veda, Sama Veda, Yaju Veda og Atharva Veda. Man mener, at de ĂŠldste (2.-7. bog af Rig Veda) er opstĂ„et i Punjab i det 13. Ă„rh. f.Kr., men er blevet overleveret mundtligt i ca. 2000 Ă„r, fĂžr de blev skrevet ned. Sprogvidenskabeligt vil man normalt skelne imellem vedisk og egentligt sanskrit som to forskellige varianter af oldindisk. Vedisk har bevaret en del arkaiske trĂŠk i morfologien, der ikke lĂŠngere var anvendelig i klassisk sanskrit. De zoroastriske iranere har et tilsvarende og nĂŠrtbeslĂŠgtet helligt sprog – avestisk. Hvis man medregner vedisk, er sanskrit det ĂŠldste indoeuropĂŠiske sprog, der stadig bruges aktivt. (Se ogsĂ„ Kumaraer og Upanishader).

Santosha
(Sanskrit). Santosha eller Santosa betyder ”tilfredshed”, som er en af Ni-yamaerne i Raja-yoga. Patanjali beskriver fem regler. Niyama bestĂ„r af renhed, tilfredshed, strenghed, selvstudium og hengivenhed. Niyama er en af de otte Yoganga. Med Santosha eller tilfredshed menes der, at man skal vĂŠre tilfreds med de ressourcer, man har ved hĂ„nden og ikke Ăžnske sig mere. Man krĂŠver derfor ikke mere, end det er absolut nĂždvendigt for at vĂŠre tilfreds, og det betragtes som afkald pĂ„ begĂŠret efter at eje materielle ting, for det er et begĂŠr, der stĂ„r i vejen for opnĂ„else af Moksha. (Se ogsĂ„ Moksha Niyama, Patanjali, Raja-yoga og Yoganga).

Sanyasa
(Sanskrit). Sanyasa er et ord, der fÞrste gang nÊvnes i Mundaka Upanishad, og som reprÊsenterer vejen til forsagelse. En Sannyasin er et menneske, der har lÞftet sig over gennemsnitsmenneskets materielle ambitioner og har sÞgt stilheden som eneboer. IfÞlge Bhagavad Gita betyder Sanyasa, at man har opgivet alle reaktioner, der skyldes begÊr, mens Tyaga betyder, at man har givet slip pÄ belÞnning for enhver handling. (Se ogsÄ Sanyasa-yoga).

Sanyasa-yoga
(Sanskrit). Sanyasa-yoga i hindu-astrologien er de specielle planetariske aspekter, der ses i nogle horoskoper, og som indikerer Sanyasa – dvs. en inkarnation, hvor de mennesker, der er fĂždt med de astrologiske aspekter, giver afkald pĂ„ det materielle liv. Sanyasa-yoga er ogsĂ„ kendt som Pravrajya-yoga. Sanyasa-yoga opstĂ„r, nĂ„r fire eller flere stĂŠrke planeter er i konjunktion i et hus eller et tegn. Hvilken type Sanyasa, der er tale om, afhĂŠnger af den stĂŠrkeste planet i konjunktionen. Hvis Solen er den stĂŠrkeste planet, vil det vĂŠre udtryk for et menneske med hĂžj moral og stort intellekt, som vil vĂŠlge en vanskelig disciplin pĂ„ fjerntliggende steder. Hvis MĂ„nen er stĂŠrkest, vil der vĂŠre tale om afsondrethed for at studere. Hvis det er Merkur, vil mennesket vĂŠre let modtagelig for filosofi. Hvis det er Mars, vil mennesket kĂŠmpe for at styre sit temperament. Hvis det er Jupiter, vil mĂ„let vĂŠre fuldstĂŠndig kontrol over sanserne. Hvis det er Venus, vil der vĂŠre tale om en omvandrende tigger. Og hvis den stĂŠrkeste planet er Saturn, vil mennesket pĂ„tage sig ekstraordinĂŠrt svĂŠre discipliner. Inddragelsen af herskeren over 10. hus i denne sammenhĂŠng med fire eller flere planeter er en endnu stĂŠrkere indikator for Sanyasa.

Saptarishi
Se Krittika.

Saraswati
(Sanskrit). Saraswati eller Sarasvati er gudinden for viden, musik, kunst, videnskab og talens magt. Hun fĂžlger trofast Brahma, for hun vĂŠrdsĂŠtter hans Shakti (kraft). Det var ved hjĂŠlp af hendes viden, at Brahma kunne skabe Universet. Hun er et aspekt af treenigheden Saraswati, Lakshmi og Parvati. Alle tre aspekter hjĂŠlper treenigheden, der bestĂ„r af Brahma, Vishnu og Shiva, med skabelsen, opretholdelsen og nedbrydningen af Universet. Saraswati reprĂŠsenterer den frie strĂžm af visdom og bevidsthed. Hun er Vedaernes moder, og hymner til hendes ĂŠre kaldes ”Saraswati Vandana”, og de bruges ofte ved begyndelsen og slutningen af vediske lektioner. Saraswati er datter af Shiva og gudinden Durga. Det er Saraswati, der udstyrer mennesket med evnen til at tale, med visdom og med evnen til at lĂŠre og forstĂ„. Hun har fire hĂŠnder, som reprĂŠsenterer fire aspekter af menneskets indlĂŠring: Tankesind, intellekt, opmĂŠrksomhed og sjĂŠl. Hun holder hellige skrifter i den ene hĂ„nd og en lotus – symbolet pĂ„ viden og sandhed – i den anden. Med de to andre hĂŠnder kan hun spille musik, der stimulerer kĂŠrlighed og liv. Hun spiller pĂ„ et strengeinstrument, der kaldes Veena. Hun er klĂŠdt i hvidt – symbolet pĂ„ renhed – og hun rider pĂ„ en hvid svane, der symboliserer Sattwa Guna dvs. renhed og skelneevne. Saraswati er ogsĂ„ en markant skikkelse i buddhistisk ikonografi, hvor hun er Manjushris gemalinde. Saraswati fĂždselsdag – Vasant Panchami – er en hindu-ceremoni, der fejres hvert Ă„r den 5. dag i den lyse halvdel af MĂ„nens mĂ„ned Magha. Hinduer fejrer ceremonien i templer, i hjemmene og pĂ„ uddannelsesinstitutioner. (Se ogsĂ„ Brahma, Lakshmi, Manjushri, Parvati, Shiva og Vishnu).

Sarvangasana
(Sanskrit). Sarvangasana betyder ”alle legemsdele”. Sarvangasana er en yoga-Ăžvelse med skulderstand – en sĂ„kaldt omvendt stilling. Sarvangasana udfĂžres pĂ„ et blĂždt underlag. Kroppen skal ligge fladt pĂ„ underlaget, og armene lĂŠgges ned langs siderne. Herefter bĂžjes knĂŠene, og hĂŠlene placeres tĂŠt pĂ„ ballerne. Mens man udĂ„nder lĂžftes fĂždderne op fra underlaget, benene bĂžjes, sĂ„ knĂŠene kommer op mod ansigtet og bĂŠkkenet lĂžftes fra underlaget. Armene strĂŠkkes nu ud, sĂ„ de ligger lidt spredt evt. parallelt med kanten af underlaget, og med hĂ„ndfladerne vendt nedad som stĂžtte. Herefter bĂžjes albuerne, sĂ„dan at det kun er overarmene, der stĂžtter pĂ„ underlaget, og hĂ„ndfladerne placeres pĂ„ bĂŠkkenet. BĂŠkkenet lĂžftes nu ind over skuldrene. HĂŠnderne flyttes nedad ved at skubbe ryggen vĂŠk fra gulvet uden at lade albuerne glide lĂŠngere ud end til skulderbredde. IndĂ„nd og lĂžft knĂŠene mod loftet og ret benene ud, sĂ„ de peger lodret mod loftet. Bagsiden af begge bene skal vĂŠre helt strakte. BlĂždgĂžr hals og tunge. Pres skulderbladene mod ryggen, og lĂžft brystbenet mod hagen. Panden skal vĂŠre parallel med gulvet og hagen holdes vinkelret. LĂžft herefter ryggen med overarmene og toppen af skuldrene, og forsĂžg at lĂžfte den Ăžverste del af rygsĂžjlen vĂŠk fra gulvet. Begyndere skal holde stillingen i ca. 30 sek. Gradvist Ăžges det med 5 til 10 sek. Indtil man uden besvĂŠr kan holde stillingen i 3 min. Igen Ăžges det gradvist med 5 til 10 sek. indtil man uden besvĂŠr kan holde stillingen i 5 min. Man kommer ud af Ăžvelsen ved at udĂ„nde, bĂžje knĂŠene ind mod overkroppen, og rulle ryg og overkrop langsomt og forsigtigt ned pĂ„ gulvet mens bagsiden af hovedet holdes pĂ„ gulvet.

Sarvodaya
(Sanskrit). Sarvodaya betyder ”alles velfĂŠrd”. Sarvodaya er et Ăžkonomisk begreb, der er udviklet af Gandhi i forbindelse med hans konfliktlĂŠre, der var baseret pĂ„ ikke-vold.

Sat
(Sanskrit). Sat betyder ”sandhed”. I Vedanta oversĂŠttes Sat med ”den ideelle, rene og sande essens (natur)” af en eksistens. Man kan derfor konkludere, at Sat er identisk med den ”selv-eksisterende eller universelle Ă„nd, Brahman.” (Se ogsĂ„ Brahman).

Sat-Chit-Ananda
(Sanskrit). Sat-Chit-Ananda er den vedantinske benĂŠvnelse for den trefoldige, universelle Logos. Sat er ”den absolutte vĂŠrenhed” – et begreb, der er endnu mere abstrakt end vĂŠren. I Vesten findes der ikke ord, der kan beskrive begrebet. Chit er visdommen – opretholdelsens princip – Selvets virkeliggĂžrelse af sig selv. Og Ananda, der er den formlĂžse salighed, nĂ„r Selvet trĂŠkker sig tilbage ind i sig selv. Enhver Logos afspejler denne universelle bevidsthed i sine tre aspekter.

Satan
Se DjĂŠvelen.

Satanisme
(HebrĂŠisk). Satan stammer fra hebrĂŠisk, der egentlig er et substantiv med betydningen ”modstander” snarere end et egennavn. Satan er i kristendommen blevet den Ăžverste i dĂŠmonernes rangorden. I forskellige kontekster omtales han ogsĂ„ som Lucifer, Ahriman, Antikrist, Belial, Beelzebub, Abaddon, Fanden, MĂžrkets fyrste og DjĂŠvelen, der stammer fra det grĂŠske Diabolo). Satanisme er djĂŠvledyrkelse. Satanister betragter Satan eller DjĂŠvelen – den mĂžrke Ă„ndskraft i personificeret form – som en guddom, der gĂžres til genstand for tilbedelse. Satanisme er organiseret udfĂžrelse af sort magi – til tider i form af de berygtede ”sorte messer”, som hovedsagelig blev praktiseret i Middelalderen. Sorte messer bestĂ„r af ritualer og ceremonier, hvor livets evolutionĂŠre eller lyse krĂŠfter nedgĂžres, mens de egoistiske og involutionĂŠre krĂŠfter forherliges. Ofte indebĂŠrer messerne vilde udskejelser. Sort magi og pĂ„kaldelse af mĂžrke og dĂŠmoniske krĂŠfter indgĂ„r i ritualerne, og formĂ„let er en mystisk forbindelse til og alliance med astralvĂŠsener for gennem dem at opnĂ„ magt eller tilfredsstillelse af perverteret begĂŠr. Åndsvidenskaben accepterer ikke Satan eller de mĂžrke krĂŠfter personificeret i skikkelse af Satan eller DjĂŠvelen, men erkender tilstedevĂŠrelsen af negative eller mĂžrke krĂŠfter i naturen, og disse krĂŠfter kan styres og kontrolleres af Ă„ndelige vĂŠsener, som pĂ„ denne mĂ„de modarbejder evolutionen. (Se ogsĂ„ DjĂŠvelen).

Satet
(Egyptologi). Satet eller Satis er en egyptisk gudinde. Satet, som grĂŠkerne identificerede som Hera og hustru til Zeus, var datter af skaberguden Khnum og gudinden Anuket. Anuket erstattede Heket som ”sin faders ĂŠgtefĂŠlle”, sandsynligvis pĂ„ et meget tidligt tidspunkt, fordi hun omtales i pyramideteksterne som en gudinde fra meget gammel tid. Hun afbildes som en kvinde, der bĂŠrer den hvide krone for Øvre-Egypten. Kronen er flankeret med to slanke gazellehorn. Hendes kultcenter lĂ„ ligesom Anukets pĂ„ Ăžen Seheil. Hornene symboliserer mĂ„lrettethed. Vi har her principielt den samme symbolik, som hos gudinden Anuket. Den formskabende aktivitet, som Satet er den del af, er udtryk for guddommelige impulser, som har en bestemt hensigt. Khnums gudinder, Satet og Neith ses ofte med bue og pile i hĂŠnderne. Den etablerede forskning tolker ofte konkret i stedet for symbolsk, og derfor gĂŠtter man pĂ„, at de er krigsgudinder, som skulle sĂžrge for krigslykken pĂ„ de egyptiske slagmarker. Åndsvidenskaben er uenig. Pilene er klare symboler pĂ„ grundtemaet for skaberguden Khnums arbejde, nemlig mĂ„lrettethed. Khnum er jo den, der mĂ„lretter de umĂ„delige skabende krĂŠfter. Og Khnum i mennesket symboliserer den mĂ„lrettede udvikling af kontrol over tanker, fĂžlelser og handlinger. Bue og pil er et enestĂ„ende symbol pĂ„ mĂ„lrettethed, for det rummer hensigten om at ramme et bestemt mĂ„l – og opĂžvelse af evnen til faktisk at gĂžre det.

Satguru
(Sanskrit). Satguru eller Sadguru betyder ikke alene ”sand guru”. Udtrykket adskiller sig fra andre former for guruer, for Satguru er et menneske, der har opnĂ„et selvrealisering. Satguru er en titel, der gives specifikt til en oplyst Rishi, der har dedikeret sit liv er at vejlede indviede Shishyaer (disciple), der Ăžnsker at vandre den Ă„ndelige vej, der fĂžrer til realisering af Selvet via realisering af det guddommelige, der er allestedsnĂŠrvĂŠrende. En Satguru har sĂŠrlige egenskaber, der ikke findes hos andre guruer. Der er fire typer af Satguruer: 1) Nitya Anadi Satguru – er den evige Satguru og han betragtes som Anadi (uden fĂždsel og dĂžd). Han er Jnani (oplyst), og Sanatan (evig og uforgĂŠngelig) iflg. Vedaerne. Han nĂŠvnes ogsĂ„ i Upanishaderne som Amanava Purusha (en metafysisk skabning). Han kan tage menneskelig form ved hjĂŠlp af sin vilje. 2) Swayamsiddha Satguru – er den, der eksisterer via sig selv (han hviler i sig selv, oplever indre glĂŠde, og han skaber sig selv). 3) Abhayassiddha Satguru – reprĂŠsenterer kvaliteten frygtlĂžshed. 4) Parampara Satguru – der har guru-afstamning. (Se ogsĂ„ Guru, Rishi og Shishya).

Satire
(Egyptologi). I Egypten var det ligesom i nutiden almindeligt at nedvurdere andres professioner for pĂ„ den mĂ„de at fremhĂŠve sin egen. Man regner med at satiren opstod pĂ„ den mĂ„de, og den var populĂŠr i Egypten i lange tider. Den ĂŠldst kendte satire hedder ”Khetys uddannelse”, og et tusinde Ă„r senere blev den stadig brugt i Egyptens skoler, hvor man ved hjĂŠlp af den kunne lĂŠre af de dumheder, der blev begĂ„et af mureren, pottemageren, jĂŠgeren, fiskeren, frisĂžren og budbringeren. Skriverne i Ny Rige rettede navnlig deres vittigheder mod bĂžnderne og soldaterne – for ikke at glemme prĂŠsterne og sĂžmĂŠndene, bagerne og vaskemĂŠndene (Ă„benbart ikke vaskekonerne). Selv om teksterne ikke imponerede pĂ„ grund af visdom, var de ikke uden humor, og de gav et farverigt indblik i datidens dagligliv.

Satori
(Japansk). Satori er afledt af verbet ”Satoru”. Satori er et japansk buddhistisk udtryk for ”opvĂ„gning” eller ”forstĂ„else” i betydningen pludselig Ă„ndelig opvĂ„gnen, som kan opnĂ„s i zenbuddhismen. I den zenbuddhistiske tradition refererer Satori til oplevelsen af Kensho, dvs. evnen til at ”se ind i sin egen sande natur”. ”Ken” betyder ”se”, og ”sho” betyder ”natur” eller ”essens”. BĂ„de Satori og Kensho oversĂŠttes som regel med ”oplysning”. Erhvervelse af en ny synsvinkel pĂ„ livet og verden kaldes populĂŠrt Satori af japanske zen-elever (og Wu pĂ„ kinesisk).

Satsang
(Sanskrit). Satsang stammer fra ”sat”, der betyder ”sandt” eller ”sandhed”, og ”sang”, der betyder ”samvĂŠr”. Satsang betyder derfor ”at vĂŠre sammen med sandheden”. Satsang er ofte betegnelsen for samvĂŠr med en lĂŠrer eller guru, hvor der sker overfĂžrsel af viden, stilhed og vĂŠren. Ikke begrebsmĂŠssig eller intellektuel viden, men en indre erkendelse. (Se ogsĂ„ Pancha Makara og Sat).

Sattva Guna
(Sanskrit). Sattva Guna eller Sattwa Guna er en af de tre Gunaer. Guna betyder ”egenskab”, ”streng”, ”trĂ„d” eller ”fiber”. Sattva reprĂŠsenterer kvaliteten lys, intelligens eller Ă„nd. Sattva viser sig i Ă„ndelig bevidsthed, der kommer til udtryk som fornuft, godhed, kĂŠrlighed, renhed, Ă„ndelighed og healing. Sattva Guna er den uforanderlige renheds kvalitet. I Samkhya-filosofien er der tre Gunaer, der udgĂžr de grundlĂŠggende principper eller tendenser i Prakriti. Prakriti tilhĂžrer urstoffet, men Prakriti manifesterer sig via Trigunas (trefoldighed). Trefoldigheden bestĂ„r derfor af tre Gunaer, der er tendenser eller tilstande, der er kendt som Sattva (skabelse), Rajas (bevarelse), og Tamas, (nedbrydning). Hele skabelsen og dens udviklingsproces udfĂžres af de tre fundamentale Gunaer. (Se ogsĂ„ Prakriti og Trimurti).

Satya
(Sanskrit). Satya betyder ”sandhed” i betydningen ”den hĂžjeste sandhed”, ”absolut sandhed” eller ”virkelighed”. Satya er den fĂžrste af Yamas-sandhederne. Den filosofiske betydning af Satya er ”uforanderlighed”. Menneskelivet udvikler sig gennem forskellige stadier af forandring – fra barndom til pubertet, fra pubertet til ungdom, fra ungdom til manddom, fra manddom til alderdom. Mennesket gĂžr fremskridt via de cykliske forandringer i den manifestede verden. Derfor er menneskelivet og menneskets krop ikke Satya. I hinduismen defineres sandhed som ”uforanderlig”, som noget, ”der er uden forvanskning”, noget ”der er hinsides begrĂŠnsninger i tid, rum”, og ”det, der gennemsyrer Universet i sin uforanderlighed”. Eksempelvis kan menneskets krop derfor ikke udtrykke sandhed, for den ĂŠndrer sig med tiden. (Se ogsĂ„ Yama).

Satya Nasti Pare Dharma
(Sanskrit). Satya Nasti Pare Dharma er Det Teosofiske Samfunds motto, som betyder: ”Der er ingen religion (eller vej) hþjere end sandheden”.

Satya-yuga
Se Krita-yuga.

Satyagraha
(Sanskrit). Satyagraha er sammensat af ”satya”, der betyder ”sandhed” og ”agraha”, der betyder ” at insistere”. Satyagraha betyder derfor, at ”insistere pĂ„ sandhed” eller at ”stĂ„ fast pĂ„ sandheden”. Hinduistisk opfattes Satyagraha som ikke-voldelig modstand, der ogsĂ„ kaldes Ahimsa. Mahatma Gandhi brugte ordet Satyagraha som udtryk for sin filosofiske videreudvikling af begrebet passiv modstand, hvor de etiske og moralske krav til deltagerne er strengere end ved almindelige ikke-voldelige aktioner. Mahatma Gandhi brugte Satyagraha i den indiske uafhĂŠngighedsbevĂŠgelse. Satyagraha pĂ„virkede Nelson Mandelas kamp i Sydafrika under apartheid, Martin Luther King, Jr.’s kampagner i borgerrettighedsbevĂŠgelsen i USA og mange andre kampe for social retfĂŠrdighed. Mennesker, der praktiserer Satyagraha kaldes Satyagrahi. (Se ogsĂ„ Ahimsa).

Savasana
(Sanskrit). Savasana eller Shavasana stammer fra ”shava”, der betyder ”lig”, og ”asana”, der betyder stilling”. Savasana er en yoga-Ăžvelse – en afslappende liggestilling, der ofte kaldes ”dĂždstille”, fordi man ligger stille som et lig pĂ„ ryggen pĂ„ et underlag gulvet. Efter en periode med kropslige yogaĂžvelser skal udĂžverens bevidsthed vendes indad og renses for sansemĂŠssige forstyrrelser. Savasana er derfor en tilstand med tilbagetrĂŠkning af sanserne, hvor det er lettere at vĂŠre opmĂŠrksom pĂ„ Ă„ndedrĂŠttet og tankesindet. Savasana er ikke den bedste stilling til langvarig meditativ fordybelse, for den liggende stilling slĂžver tankesindet for meget. Men for at opnĂ„ dybere meditative tilstande, kan dette vĂŠre en udmĂŠrket indledende Ăžvelse, fĂžr man er klar til den egentlige meditation.

Savikalpa Samadhi
(Sanskrit). Savikalpa Samadhi er yoga-lĂŠrens beskrivelse af tankesindet og tĂŠnkeevnen, nĂ„r mennesket ved hjĂŠlp af viljen bliver Ă©t med et bestemt punkt eller emne. Savikalpa Samadhi er ogsĂ„ realisering af guddommelighed. Menneskets ydre eller adskilte bevidsthed forsvinder. Det er en fase, hvor menneskets tankesind og det kosmiske tankesind smelter sammen og bliver Ă©t. Forskellen mellem dette stadie og Nirvikalpa Samadhi er, at i Nirvikalpa Samadhi er al erkendelse af individuel eksistens totalt ophĂžrt, for alt er ren eksistens eller essens – alt er integreret. Oplevelsen af dualitet er ikke-eksisterende. Samadhi er en Ă„ndelig bevidsthedstilstand. Der findes forskellige former for Samadhi. Blandt de mindre Samadhier er Savikalpa Samadhi den hĂžjeste. Hinsides Savikalpa Samadhi kommer Nirvikalpa Samadhi, men der er en dyb klĂžft mellem dem. De to er radikalt forskellige former for Samadhi. I Savikalpa Samadhi mister man al menneskelig bevidsthed i en kort periode. Det er en tilstand, hvor opfattelsen af tid og rum er fuldstĂŠndig anderledes. I en time eller mĂ„ske to timer, er man i helt en helt anden verden. Her ser man, at nĂŠsten alt er perfekt. Men i den fysiske verden er der stadig mange uopfyldte begĂŠr. Millioner af begĂŠr ikke er endnu ikke opfyldt. Millioner af ting mangler at blive udfĂžrt. Men nĂ„r man er i Savikalpa Samadhi, kan man se, at nĂŠsten alt er udfĂžrt, for her er intet at gĂžre. Man er kun et redskab, og hvis man har udfĂžrt det, man skulle, er tingene gjort. Men fra Savikalpa Samadhi skal alle vende tilbage til almindelig bevidsthed. I Savikalpa Samadhi er der tanker og idĂ©er, der strĂžmmer ind fra forskellige steder, men man kan ikke pĂ„virkes af dem. Mens man mediterer, forbliver men uforstyrret. Men nĂ„r man nĂ„r en lille smule hĂžjere, bliver man Ă©t med sin sjĂŠl i Nirvikalpa Samadhi. (Se ogsĂ„ Nirvikalpa Samadhi og Samadhi).

Scientology
Scientology er grundlagt af amerikaneren Ronald Hubbard, som udviklede et psykologisk system, som han kaldte ”dianetik”. Gennem ”auditering” afdĂŠkkes psykiske Ă„rsager, og resultatet er angiveligt forĂžgelse af den mentale styrke.

Scorpio
Se Skorpionen.

Seance
(Fransk). Seance er en betegnelse, der oftest bruges om spiritistmĂžder med psykiske medier. En seance er et forsĂžg pĂ„ at kommunikere med de indre eksistensplaner. Ordet ”seance” stammer fra det franske ord for ”sĂŠde”, ”session” eller ”sidde”, og roden er det gamle franske ”seoir”, der betyder ”at sidde”. PĂ„ fransk er ordets betydning generel, for man kan f.eks. tale om ”une seance de cinĂ©ma” (”en film-session”). PĂ„ engelsk blev seance et ord, der bruges specifikt om et mĂžde, hvor mennesker samles for at modtage meddelelser fra afdĂžde eller lytte til et psykisk medium, der formidler budskaber fra den usynlige verden. I nutidens England behĂžver man ikke sidde i rundkreds for at deltage i en seance. I spiritismen er seancen en naturlig del af tjenestearbejdet, der gĂ„r ud pĂ„ at kommunikere med de indre verdener. Det er ofte udenforstĂ„ende, der kalder mĂždet for en seance, for spiritister kalder det ”at modtage beskeder”. I sessionerne, som mange gange foregĂ„r i spiritistkirker, ledes arbejdet af et medium, og tjenesten indledes ofte med en ”helbredende tjeneste”. FormĂ„let med seancen er at demonstrere livets kontinuitet for offentligheden. Seancen er en handling, hvor det praktiserende medium forsĂžger at modtage meddelelser fra afdĂžde, og nogle medier er helt bevidste og vĂ„gne, mens andre kan glide ind i delvis eller fuld trance eller i en ĂŠndret bevidsthedstilstand. Trancemedier har ingen erindring om de budskaber, de modtager, nĂ„r de kommer ud af trancetilstanden.

Seer
En seer er det samme som en clairvoyant. En seer har metafysiske evner, der er knyttet til synssansen – i nogle tilfĂŠlde Ă„ndelig vision pĂ„ det buddhiske plan. (Se ogsĂ„ (Se ogsĂ„ Clairalience, Clairaudience, Claircognizance, Clairgustance, Clairsentience og Clairvoyance).

Seetkari Pranayama
(Sanskrit). Seetkari Pranayama eller Sitkari Pranayama er en hvÊsende ÄndedrÊtsteknik, der bl.a. har en kÞlende effekt pÄ krop og sinde. Man sÊtter sig i en behagelig meditationsstilling, lukker Þjnene, og slapper af i hele kroppen. TÊnderne holdes let sammen, lÊberne adskilles og tÊnderne blottes. Tungen kan holdes fladt eller foldet op mod den blÞde gane i Khechari Murda. Vejret trÊkkes langsomt ind og dybt gennem tÊnderne. NÄr indÄndingen er fÊrdig, lukkes munden. Tungen holdes stadig fladt eller foldet i Khechari Mudra, og herefter Ändes der langsomt ud gennem nÊsen pÄ en kontrolleret mÄde. ForlÞbet reprÊsenterer en runde. Foretage Þvelsen i ni runder. Øvelsen holder tandkÞd og tÊnder sunde. BÄde krop og tankesind afkÞles, og vigtige hjernecentre, der er forbundet med biologiske processer og temperaturregulering, pÄvirkes positivt. Mental og fÞlelsesmÊssig overstimulering dÊmpes, og den frie pranastrÞm i hele kroppen stimuleres. For hÞjt blodtryk reduceres, og det samme gÊlder mavesyre eller halsbrand. Øvelsen giver desuden fordele i forbindelse med bÄde graviditet & overgangsalder. (Se ogsÄ Khechari Murda).

Sejlads
(Egyptologi). Egypten er primĂŠrt en smal stribe af frugtbart land langs Nilens bredder. Skibe var derfor en vĂŠsentlig del af livet i det gamle Egypten. Fra de tidligste tider er skibe blevet afbildet i templer og grave og pĂ„ klipper og lertĂžj. Guderne sejlede symbolsk over himlen i skibe (barker). Universet var for de gamle egyptere et urhav, og barkerne var symboler pĂ„ planeter, solsystemer, solkonstellationer, galakser osv., og guderne var de vĂŠsener eller bevidstheder, der beboede eller belivede himmellegemerne. Nilen reprĂŠsenterede livsstrĂžmmen, der flĂžd gennem Egyptens legeme – fra syd mod nord. StrĂžmmen i Nilen er stĂŠrk, men nordenvinden er stĂŠrkere. At sejle ned ad strĂžmmen ved hjĂŠlp af Ă„rer var derfor nemt, og masten blev lagt ned. Mast, sejl og Ă„rer blev benyttet, nĂ„r man sejlede mod strĂžmmen. De egyptiske skibe stak ikke dybt – hĂžjst to meter – for at undgĂ„ grundstĂždning pĂ„ de mange lumske mudderbanker, hvor man risikerede at kĂŠntre og blive fĂžde for krokodillerne. Var de gamle egyptere bange for havet? Overhovedet ikke! Fra de tidligste tider sejlede egyptiske skibe pĂ„ ”det store grĂžnne”, og de besĂžgte fjerne lande som f.eks. Syrien og Somalia (Punt). I Gamle Rige sejlede egypterne fra Aswan langs kysterne af Det RĂžde Hav.

Sekhem
(Egyptologi). De gamle egyptere kaldte menneskets formside for Sekhem. Det fysiske legeme kaldte de Khat. Æterlegemet kaldte de Khaibit, som ofte oversĂŠttes med ”skyggen”. Astrallegemet kaldte de Ka – en betegnelse, der mange gange oversĂŠttes med ”dobbelt” eller ”dobbeltgĂŠnger”. SjĂŠlen kaldte de Ba, og fra nutidens Ă„ndsvidenskab ved man, at der hentydes til mentalplanet, der er opdelt i hĂžjere og lavere manas. Ba er tĂŠnkeevnens bevidsthedsplan, og sjĂŠlen reprĂŠsenterer hĂžjere tĂŠnkning eller abstrakt tĂŠnkning, mens den lavere tĂŠnkning kommer til udtryk som konkret tĂŠnkning. Derfor havde man desuden en betegnelse for det Ă„ndelige legeme – Sahu, der kan fortolkes som hĂžjere manas eller sjĂŠlen, og intelligensen, lavere manas eller den konkrete tĂŠnkning, kaldte man Khu. Hjertet var identisk med bevidstheden, og hjertet kaldte man Ab. For de gamle egyptere var ord levende vĂŠsener, og menneskets navn var derfor en levende energi eller kraft, som man kaldte Ren. Nogle af de indre legemer havde direkte forbindelse til ”gudernes rige”, og derfor levede mennesket reelt i ”gudernes rige”.

Sekularisme
Sekularisme er et udtryk for, at man udelukkende beskĂŠftiger sig med den ydre fysiske, materielle verden og afviser indre, Ă„ndelige tilstande og dimensioner. Sekularisme er desuden udtryk for fuldstĂŠndig adskillelse mellem stat og religion – eksempelvis skal politiske forhold diskuteres uafhĂŠngigt af religion og trosforestillinger. Sekularisme i skolesystemet indebĂŠrer bl.a., at religionsundervisning skal vĂŠre neutralt formidlende og ikke forkyndende, og at biologiundervisningen skal tage udgangspunkt i den darwinistiske, biologiske evolutionsteori. Forskningen skal iflg. sekularismen vĂŠre metodisk uafhĂŠngig af forskernes eventuelle religiĂžse overbevisninger. Filosofisk indebĂŠrer sekularisme, at etiske og metafysiske spĂžrgsmĂ„l kan reflekteres uafhĂŠngigt af idĂ©en om en guddom. Sekularismen opstod i renĂŠssancen, hvor objekter og principper fra specielt antikken blev udforsket empirisk og uafhĂŠngigt af kristendommens dogmer. Senere tog dele af liberalismen udgangspunkt i en sekularistisk stat. Sekularismen har til en vis grad prĂŠget nutidens statsopfattelser. Sekularisme skal ikke forveksles med ateisme, for sekularisme er foreneligt med religiĂžse trosforestillinger. Der findes mange religiĂžse sekularister. Det afgĂžrende er, at politik, etik og forskning er uafhĂŠngigt af religiĂžs tro og dogmatik, der betragtes som et personligt spĂžrgsmĂ„l.

Selket
(Egyptologi). Selket, Selkit, Selkis, Selkhet, Selchis, Serqet, Serket, Serkhit, Selqet, Selquet, Serket-hetyt – den egyptiske gudindes navn skrives pĂ„ mange mĂ„der. Hendes navn betyder ”den, der er Ă„rsag til, at halsen trĂŠkker vejret.” I den Egyptiske DĂždebog stĂ„r der: ”Osiris Anis’ tĂŠnder, der kun taler sandhed, er Selkets tĂŠnder”. Selket var healinggudinde, og hun kunne heale giftige stik og bid iflg. den egyptiske mytologi. Selket var datter af solguden Ra og Verdensmoderen Isis, og hun var desuden gudesĂžnnen Horus’ hustru. Hun symboliserede Solens brĂŠndende varme, og hendes center lĂ„ sandsynligvis i Tell El Amarna i Mellem-Egypten, i det omrĂ„de, hvor farao Akhenaton byggede sit soltempel for Aton og sin solby. Der er ingen historisk dokumentation for, hvornĂ„r hendes ceremonier blev afholdt, men det er logisk at antage, at det var i oktober ved begyndelsen af det astrologiske tegn Skorpionen. Selv om Selket er en mindre kendt gudinde i den egyptiske gudekreds, var hun en vigtig guddom. Nogle gange kaldes Selket for ”magiens gudinde”, men hendes vigtigste funktion var begravelsesgudinde. Hun blev symboliseret med den guddommelige skorpion, der herskede over medicin, giftstoffer, toksiner og dĂžd. Hun var gudinde for frugtbarhed, underverdenen, insekter, familie og grupper, og desuden var hun beskytter af ĂŠgteskab og ĂŠgteskabelige relationer. Hun beskyttede derudover arbejdende kvinder og kvinder, der fĂždte. Et bid fra en skorpion medfĂžrer smerte og lammelse, og egyptologerne mener, at hendes navn henviser til virkningen af et skorpionstik eller et slangebid, hvor halsen strammes og vejrtrĂŠkningen besvĂŠrliggĂžres, men der er ingen dokumentation for teorien. I det gamle Egypten blev Selket afbildet som skorpion eller som en kvinde med en skorpion pĂ„ hovedet. Selv om hun tilsyneladende ikke har haft nogen templer, var der mange Selket-prĂŠster i mange af de egyptiske samfund. De farligste skorpionarter findes i Nordafrika. Deres gift kan vĂŠre dĂždelig, og nogle gange blev hun betragtet som faraoens beskytter, og derfor kaldes nogle faraoner for skorpion-konger. Selket var i stand til at beskytte mod gift og slangebid, og derfor sagde man, at hun ogsĂ„ beskyttede guddommen fra Apep – den store, onde slangedĂŠmon. De mange giftige dyr kostede mange livet i Egypten, og derfor blev Selket ogsĂ„ betragtet som en beskytter af de dĂžde. Hun var derfor ogsĂ„ beskytter af balsamererne. En af kanopekrukkerne med den afdĂždes tarme havde relation til hende. Det var den kanopekrukke, som senere i historien fik et lĂ„g med Qebehsenuf – en af Horus’ fire sĂžnner. I den sidste del af Egyptens flere tusind Ă„r lange historie, blev Selket identificeret med Isis. (Se ogsĂ„ Skorpion).

Selkit
Se Selket.

Semitter
Semitter er iflg. Ă„ndsvidenskaben en fĂŠllesbetegnelse for den atlantiske 4. rodraces 5. underrace, og befolkningerne i den vestlige verden (5. rodraces 5. underrace) er primĂŠrt efterkommere af semitterne eller ursemitterne. I nutiden stĂ„r jĂžderne som typiske reprĂŠsentanter for den atlantiske race, selv om det ikke er hebrĂŠerne, der specifikt henvises til i den Ă„ndsvidenskabelige forskning. Et gammelt esoterisk skrift oplyser, at en gruppe disciple ventede foran ”Lysets Port”. ”Ordet” opfordrede dem til at trĂŠde ind over lysets tĂŠrskel, men fĂžrst skulle de efterlade de skatte, som de medbragte til ”Lysets Herre”, som ikke havde behov for dem. Men tre af disciplene Ăžnskede ikke at skille sig af med dem, og derfor drog de bort tyngede af alle deres skatte. Og ”Ordet” talte til dem og sagde, at de endnu engang skulle stĂ„ foran ”Lysets Port”, men med tomme hĂŠnder. Dermed opstod legenden om den vandrende jĂžde. Det er bl.a. de tre disciple, der hentydes til i frimurernes tradition om mordet pĂ„ Hiram Abiff, der blev drĂŠbt af tre mĂŠnd. De Ăžvrige fra gruppen, som trĂ„dte ind gennem ”Lysets Port”, tog indvielsens fĂžrste store trin. Den esoteriske fortolkning af de tre semitter, der nĂŠgtede at trĂŠde ind over tĂŠrsklen, henviser til bĂ„de semitter, latinere og angelsaksere, som endnu ikke har afviklet deres karma, og derfor ikke kan fĂ„ adgang til indvielse. IdĂ©en om jĂžderne som et udvalgt folk stammer ogsĂ„ fra Atlantis, hvor 4. rodraces 5. underrace (semitterne) blev udvalgt til at reprĂŠsentere det genetiske grundlag for udviklingen af den 5. racetype – nutidens vesterlandske menneske. JĂžderne er derfor ikke et udvalgt folk, for intet folk er udvalgt af Gud. Og intet land er mere helligt end andre lande. Etnologerne har vĂŠret temmelig forvirrede, hvad angĂ„r de oprindelige semitter eller den 5. underrace, og det er naturligt i betragtning af de yderst utilstrĂŠkkelige data, de har at gĂ„ ud fra. Underracen havde sin oprindelse i det bjergland, som udgjorde den sydligste af de to nordĂžstlige halvĂžer, som i nutiden kaldes Skotland, Irland og dele af de omgivende have. I denne del af det store kontinent voksede og blomstrede racen, for i Ă„rhundreder opretholdt den sin uafhĂŠngighed af de krigeriske konger mod syd, indtil det ogsĂ„ blev deres tur til at udvandre og kolonisere. Semitterne var en oprĂžrsk, utilfreds race, som altid var i krig med deres naboer – isĂŠr med akkaderne, hvis magt pĂ„ det tidspunkt var voksende. (Se ogsĂ„ Akkader, Atlantis, Mongoler, Rmoahal, Rodrace, Tlavatli, Tolteker og Turaner).

Sensitiv
I Ă„ndsvidenskabelige sammenhĂŠnge er en sensitiv person et menneske, der er fĂžlsom over for metafysiske pĂ„virkninger. Naturvidenskabeligt arbejder man med begrebet HSP (highly sensitive person – sĂŠrligt sensitive personer), som er et medfĂždt trĂŠk. Det berĂžrer 15-20% af alle mennesker fordelt pĂ„ alle samfundslag og i alle kulturer. Den genetiske arv har iflg. forskerne en neutral betydning. Naturvidenskaben mener, at nutidens samfundsmiljĂž er en pĂ„virkende faktor, der udlĂžser de negative aspekter ved trĂŠkket.

Senzar
Senzar er iflg. Ă„ndsvidenskaben de indviede mestres hemmelige, hellige sprog eller ”mysteriesproget”, som engang var kendt overalt i verden. Senzar betragtes som originalsproget i Dzyans stanzer, der er omtalt flere steder i vĂŠrker af H.P. Blavatsky. I Den Hemmelige LĂŠre kaldes Senzar for ”et sprog med en terminologi, der er ukendt fra sprog og dialekter”. Den Teosofiske Ordbog kalder Senzar for ”den mystiske betegnelse for det hemmelige prĂŠstesprog eller mysteriesproget, som mestrene talte overalt i verden.” Filologer kender ikke Dzyans Bog (eller Dzans Bog) – i hvert fald ikke under dette navn.

Sepher Yetzirah
(Hebraisk). Sepher Yetzirah er ”Skabelsens bog”, som er et gammelt kabbalistisk vĂŠrk – sĂ„ gammelt, at traditionen pĂ„stĂ„r, at Abraham var forfatteren. Sepher Yetzirah er i hvert fald titlen pĂ„ den ĂŠldst bevarede bog om jĂždisk esoterisme, selv om nogle tidlige kommentatorer betragtede indholdet som en afhandling om matematisk og sproglig teori i modsĂŠtning til Kabbalaen. Bogstaveligt oversat betyder Yetzirah ”tilblivelse”, og ordet ”briah” bruges for ”skabelse”.

Sephiroth
(Hebraisk). Sephiroth (flertal) og Sephira (ental) er guddommens 10 udstrĂ„linger i kabbalaen. De 10 Sephiroth udgĂžr tilsammen ”Livets Tré”. Den hĂžjeste Sephira dannes ved udstrĂ„ling eller koncentration af Ain Soph Aur – det grĂŠnselĂžse lys, og hver Sephira skaber ved udstrĂ„ling en ny Sephira. Navnene pĂ„ de 10 Sephiroth er: 1) Kether – kronen. 2) Chokmah – visdom. 3) Binah – forstĂ„else. 4) Chesed – barmhjertighed. 5) Geburah – magt eller strenghed. 6) Tiphereth – skĂžnhed. 7) Netzach – sejr. 8) Hod – herlighed. 9) Jesod – grundvold. Og 10) Malkuth – riget. Nogle er maskuline eller positive – andre feminine eller negative. Kether eller ”kronen” er den 1. Sephiroth pĂ„ ”Livets Tré”. Kether er Guds ensomme majestĂŠt med det usigelige navn IHVH, men ogsĂ„ med Sinai-navnet AHIH AShR AHIH, der betyder ”den evigt vĂŠrende”. Kether kan ogsĂ„ fortolkes som ”den hellige gral”, der symboliserer Guds permanente forbindelse med mennesket. Kether kaldes ogsĂ„ ”det umanifesterede Malkuth”. Ærkeenglen Metatron hersker over Kethers sfĂŠre. Det tilknyttede gudenavn er Ehyeh. Punktet er forbundet med Kether. Chokmah eller ”visdom” er den 2. Sephiroth pĂ„ ”Livets Tré” og Universets store stimulator. Den indviedes tegn styres af Uranus, og ĂŠrkeenglen Ratziel behersker Chokmahs sfĂŠre. Det tilknyttede gudenavn er Jehova. Linjen er forbundet med Chokmah. Binah eller ”forstĂ„else” er den 3. Sephiroth pĂ„ ”Livets Tré”. Binah er forstĂ„else af guddommen eller erkendelse af, at der er Ă©n Gud. Saturn hersker over Binah og ĂŠrkeenglen Tzaphkiel behersker Binahs sfĂŠre. Det tilknyttede gudenavn er Jehova Elohim. Det todimensionelle plan er forbundet med Binah. Chesed eller ”barmhjertighed” er den 4. Sephiroth pĂ„ ”Livets Tré”. Chesed er Guds nĂ„de. Chesed kaldes ogsĂ„ Gedulah – storhed eller medfĂžlelse. Jupiter hersker over Chesed og ĂŠrkeenglen Zatkiel behersker Cheseds sfĂŠre. Det tilknyttede gudenavn er El. Den tredimensionelle form er forbundet med Chesed. Geburah eller ”strenghed” er den 5. Sephiroth pĂ„ ”Livets Tré”. Geburah er Guds strenghed, symboliseret af naturloven, som beherskes af Mars og ĂŠrkeenglen Chamuel. Det tilknyttede gudenavn er Elohim Gibbor. Tiphereth eller ”skĂžnhed” er den 6. Sephiroth pĂ„ ”Livets Tré”. Tiphereth er skĂžnheden ved det menneske, der vejledes af Gud, og hans sfĂŠre beherskes af ĂŠrkeenglen Rafael. Man siger ogsĂ„, at Solen er Tiphereths hersker. Det tilknyttede gudenavn er Tetragrammaton Eloah Va Daath. Netzach eller ”sejr” er den 7. Sephiroth pĂ„ ”Livets Tré”. Netzach er Guds sejr eller kĂŠrlighedens sejr. Netzach er under Venus’ herredĂžmme og beherskes af ĂŠrkeenglen Haniel. Det tilknyttede gudenavn er Jehova Tseva’oth (HĂŠrskarers Herre). Hod eller ”herlighed” er den 8. Sephiroth pĂ„ ”Livets Tré”. Hod er Guds herlighed i sin trofasthed mod skabningen, magiens sfĂŠre og denne sfĂŠre beherskes af ĂŠrkeenglen Michael og planeten Merkur. Det tilknyttede gudenavn er Elohim Tseva’oth (HĂŠrskarers Gud). Jesod eller ”grundvold” er den 9. Sephiroth pĂ„ ”Livets Tré”. Jesod betyder grundvold, men er desuden basis og kraft, og hans sfĂŠre er den dybere og fjernere ĂŠteriske substans, som nogle gange kaldes Akashaen. Den tilknyttede ĂŠrkeengel er Gabriel. Det er ogsĂ„ sfĂŠren for blĂŠndvĂŠrk, det ubevidstes sfĂŠre, drĂžmmenes sfĂŠre og den astrale verden eller astralplanet. Jesod stĂ„r under MĂ„nens herredĂžmme. Det tilknyttede gudenavn er Shaddai El Chai (Den AlmĂŠgtige Levende Gud). Malkuth eller ”riget” er den 10. Sephiroth pĂ„ ”Livets Tré”. Malkuth betyder ”Riget”. Det er Guds rige, selvom det pĂ„ godt og ondt er pĂ„ Jorden, og hans sfĂŠre er det fysiske plan og de Ă„ndelige vĂŠrdier, som er i det tĂŠtte stof. Malkuth er desuden atomernes Ă„nd og beherskes af ĂŠrkeenglen Sandalphron. Det tilknyttede gudenavn er Adonai Malekh (Adon ha-Arets). De fire Sephiroth – Hod, Netzach, Jesod og Malkuth – under Tiphereth reprĂŠsenterer personligheden eller det lavere selv. De fire Sephiroth – Binah, Chokmah, Geburah og Chesed – over Tiphereth reprĂŠsenterer individualiteten eller det hĂžjere selv. Geburah, Chesed, Tiphereth, Hod, Netzach og Jesod i forening kaldes ”kongen” og ”det mindre ansigt” eller Mikroprosopos med det hebraiske navn Zeir Anpin. Malkuth kaldes ”dronningen” og Mikroprosopos’ brud. (Se ogsĂ„ Ain-Soph, Binah, Chesed, Chokmah, Geburah, Hod, Jesod, Kabbala, Kether, Malkuth, Netzach og Tiphereth).

Septuaginta
Septuaginta er den ĂŠldste oversĂŠttelse af Det Gamle Testamente til grĂŠsk. OversĂŠttelsen blev foretaget af 72 lĂŠrde. Septuaginta er derfor den ĂŠldste grĂŠske oversĂŠttelse af den hebraiske bibel, og den bestĂ„r bĂ„de af Det Gamle Testamente og af de apokryfe skrifter. Ordet Septuaginta er latin, og betyder ”halvfjerds”, og oversĂŠttelsen har fĂ„et sit navn, fordi det ifĂžlge legenden var 72 jĂždiske lĂŠrde, der stod for oversĂŠttelsen – seks fra hver af de tolv jĂždiske stammer. Navnet blev af praktiske hensyn afrundet til ”70”. Man mener, at oversĂŠttelsen er udfĂžrt omkring 250-130 f.Kr. af diasporajĂžder i Egypten, og derfor kaldes den ogsĂ„ for den alexandrinske bibeloversĂŠttelse. Den fĂžrste kristne menighed brugte Septuaginta som deres hellige skrift. Vulgata – Hieronymus’ senere latinske oversĂŠttelse af den hebraiske bibel – fortrĂŠngte efterhĂ„nden Septuaginta i Vesteuropa, men Septuaginta bruges stadig i stort omfang i den grĂŠsk-ortodokse kirke. (Se ogsĂ„ Apokryf).

Seraf
(Hebraisk). Seraf stammer af det hebraiske verbum ”saraf”, der betyder ”at brĂŠnde”. PĂ„ latin hedder begrebet ”seraphi”. Det er en form for himmelske skabninger i Abrahams religion. Ordet ”Serafim”, der betyder ”de brĂŠndende”, benyttes ogsĂ„ om slanger. Serafer er englevĂŠsener, som sandsynligvis er identiske med Ă„ndsvidenskabens devaer. De omtales i Det Gamle Testamente, hvor det forklares, at en seraf er en engel med tre par vinger. I 3. Enoks Bog oplyses det, at seraferne har fĂ„et deres navn, fordi de brĂŠnder Satans optegnelser: ”Hver dag sidder Satan sammen med Sammael (Roms fyrsteengel) og Dubbiel (Persiens fyrsteengel), og de nedskriver Israels synder, og det skrevne gives videre til seraferne, for at de kan prĂŠsentere det for den Hellige, sĂ„ Han kan udslette Israel fra verden.” I stedet brĂŠnder seraferne straks papirerne i ilden over for Herrens trone, ”sĂ„ Israels synder ikke bliver kendt af Herren”. I 3. Enoks Bog er det seraferne, der stĂ„r Herren nĂŠrmest. De brĂŠnder og udstrĂ„ler et lys, der er sĂ„ stĂŠrkt, at selv keruberne ikke er i stand til at se pĂ„ dem uden at blive blĂŠndet. Serafernes tal er fire, de har hver seks vinger, der svarer til de seks skabelsesdage, og desuden de hver fire ansigter. De er store, for de er syv himle hĂžje og vingefanget er dobbelt sĂ„ stort. Deres fyrste – Serafiel – har skikkelse som en Ăžrn. Ligesom keruberne er han dĂŠkket af Ăžjne fra top til tĂ„. Fra knĂŠ til lĂ„r lyser Ăžjnene som planeten Venus, fra lĂ„r til lĂŠnder som MĂ„nen, og derfra og op til nakken som Solen. Safiren pĂ„ hans pande er sĂ„ stor som hele Universet. I hans krone er alt lys i hele Universet samlet. (Se ogsĂ„ Serafim og Troner).

Serafim
(Hebraisk). Serafim er himmelske vĂŠsener, der omtales af Esajas (6,2). Serafim betyder ogsĂ„ ”slange”, og ordet stĂ„r i forbindelse med grundformen ”at brĂŠnde” – dvs. et symbol pĂ„ lys. Det Gamle Testamentes Serafim stĂ„r i nĂŠr forbindelse med Kerubim. I kabbalaen er Serafim en gruppe engle, der stĂ„r i forbindelse med sephiraen Geburah. I en vigtig passage i Esajas Bog (6:1-8) bruges udtrykket til at beskrive seks flammende, vingede skabninger, der flyver rundt om Guds trone, men de synger ”hellig, hellig, hellig”. Scenen med tronen og den tredobbelte pĂ„kaldelse af hellighed (en formel, der blev kendt som Trisagion), pĂ„virkede den efterfĂžlgende teologi, litteratur og kunst. PĂ„virkningen ses ofte i forbindelse med skildring af engle, himlen og forherligelse. Serafer kaldes himmelske skabninger i det indflydelsesrige hellenistiske vĂŠrk Enoks Bog og i Johannes’ Åbenbaring. Traditionen placerer Serafer i 5. rang af 10 i det jĂždiske englehierarki, men de har hĂžjeste rang i det kristne englehierarki. (Se ogsĂ„ Deva, Seraf, Trisagion og Troner).


Side : 1 2 3
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z ? ? ?
Hűjre-spalte-Næste-gang


Artikel-Kremering-eller-begravelse
KREMERING ELLER BEGRAVELSE?


Artikel-Æterlegemet
Annie Besant: ÆTERLEGEMET


Artikel-Rummets-natur-Djwhal-Khul
Djwhal Khul: RUMMETS NATUR


Hűjre-spalte-Artikler-pć-vej


Artikel-Lysets-helende-kraft
LYSETS HELENEDE KRAFT


Artikel-Synteseloven-i-menneskets-liv-Haselhurst
M.E. Haselhurst: SYNTESELOVEN I MENNESKETS LIV


Artikel-Astrallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: ASTRALLEGEMET


Artikel-Mentallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: MENTALLEGEMET


Artikel-Kausallegemet
Erik Ansvang: KAUSALLEGEMET


Hűjre-spalte-Nyeste-eBűger


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
C.W. Leadbeater: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE


Artikel-De-syv-temperamenter-Geoffrey-Hodson
Geoffrey Hodson: DE SYV TEMPERAMENTER


Hűjre-spalte-eBűger-pć-vej


Artikel-Bevidstheden-og-dens-udvikling-Annie-Besant
Annie Besant: BEVIDSTHEDEN OG DENS UDVIKLING


Artikel-Fűlelsernes-videnskab-Bhagavan-Das
Bhagavan Das: FŰLELSERNES VIDENSKAB


Artikel-Patanjalis-Yoga-Sutras-G-Raman
G. Haman: PATANJALIS YOGA SUTRAS


Artikel-Esoterisk-Encyklopædi
Mollerup & Ansvang: ESOTERISK ENCYKLOPÆDI


Hűjre-spalte-Trykte-bűger


Artikel-Lemuel-Books-04-Erik-Ansvang-&-T-Mollerup-Pyramidegćder
E. Ansvang & T. Mollerup: PYRAMIDEGĆDER & TEMPELMYSTERIER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Lemuel-Books-25-Guder-Gudinder-Gudemennesker
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDER, GUDINDER & GUDEMENNESKER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Gudetempler-&-Mennesketempler
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDETEMPLER & MENNESKETEMPLER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-KYBALION-Hermetisk-filosofi-Esoterisk-egyptologi
Tre indviede: KYBALION


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Skabende-Meditation-til-personlig-og-spirituel-udvikling
Roberto Assagioli: SKABENDE MEDITATION


Bestilles hos Kentaur Forlag

Logo-Facebook
VisdomsNettet er pć Facebook