Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

Visdomsnettet - Ordbog
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

VisdomsNettets ordbog

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog


Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.

Uasar
Se Osiris.

Uasi
Se Isis.

Ubundethed
Ubundethed eller upersonlighed er et åndsvidenskabeligt udtryk for det engelske ”detachment”, der er en vigtig kvalitet at udvikle for alle mennesker, der søger sjælskontakt. Ubundethed er en evne til at identificere sig med sjælen som iagttager, i stedet for identifikation med det bevidsthedsindhold, som på forskellige tidspunkter optager bevidstheden. Den nødvendige ubundethed eller upersonlighed opnås ved at praktisere disidentifikation, dvs. at opøve evnen til ikke at identificere sig med de følelser og tanker, der viser sig i bevidstheden. Det drejer sig om at skelne mellem den, der iagttager, og det, der iagttages.

Ud-af-kroppen-oplevelse
En ud-af-kroppen-oplevelse er en begivenhed, hvor et menneske oplever, at det befinder sig uden for sit fysiske legeme og betragter sin egen krop udefra. Åndsvidenskaben oplyser, at bevidstheden befinder sig i æterlegemet, som er en del af det fysiske legeme, men som midlertidigt har frigjort sig fra det faste fysiske legeme.

Udana
(Sanskrit). Udana er sammensat af ”ud” eller ”us”, der betyder ”ud”, og ”an”, der betyder ”at ånde” eller ”blæse”. Udana er den opadstigende livs-strøm i menneske- og dyrekroppen, der opbygger og opretholder kroppen. Udana kommer fysisk til udtryk i tale, og er derfor forbundet med mund, tunge og stemme. På mystisk vis er Udana den vitale energi, som samarbejder med og styrker alle andre Prana-typer, som f.eks. Samana, Vyana, Prana og Apana. Kontrol over Udana indebærer kontrol med alle fem, og det medfører højere bevidsthed. Esoterisk set er livstrømmene hver især en manifestation af et korresponderende princip og element i mennesket. Forskellige former for Hatha-yoga er fokuseret på de fem livsenergier. Udana er desuden et buddhistisk skrift − en del af Pali Canon i Theravada-buddhismen. Det indgår i Sutta Pitakas Khuddaka Nikaya. Titlen kan oversættes til ”inspirerede udtalelser”. Skriftet består af 80 udtalelser − de fleste i vers. Hver udtalelse indledes med en fortælling, der skal ses i sammenhæng med, hvordan Buddha fortalte den. Den berømte historie om de blinde mænd og en elefant fortælles i Udana under Tittha Sutta.

Uddhachcha
(Sanskrit). Uddhachcha fortolkes ofte som ”sindsbevægelse” eller ”irritabilitet”. Uddhachcha betyder i virkeligheden ”tilbøjelighed til uro i sindet”. Det menneske, der til sidst har afkastet denne ”lænke” (karaktersvaghed), vil være helt upåvirket, uanset hvad der sker og være fuldkommen uimodtagelig for enhver form for angreb. Det vil optræde med værdighed og afklaret ro.

Uddiyana Bandha
(Sanskrit). Uddiyana betyder ”at flyve”, og ”bandha” betyder ”at binde”. Uddiyana Bandha er en yoga-øvelse – en underlivslås – hvor underlivet sammenpresses og fastlåses ved at trække underlivet bagud mod rygsøjlen efter indånding. Uddiyana Bandha er den anden af tre kropslåse, der anvendes i Asana- og Pranayama-øvelser, og formålet er at styre energistrømmen. Uddiyana Bandha kan praktiseres som selvstændig øvelse eller i forbindelse med Mula Bandha. For at udføre Uddiyana Bandha, skal man sidde i en behagelig stilling med krydsede ben. Efter udånding tager man en ”falsk indånding” ved at trække maven ind og op uden at tage et åndedrag, og trække underlivet op under brystkassen. Øvelsen afsluttes med at give slip på maven og tage en indånding. Processen gentages mange gange før man genoptager det normale åndedræt. Uddiyana Bandha masserer og renser underlivets organer. Hvis man er fortrolig med Mula Bandha, vil man opleve, at bearbejdningen af bækkenbunden naturligt hører ind sammen med bearbejdningen af maven. Derfor arbejder de forskellige Bandhas sammen. (Se også Mula Bandha).

Udumus
Se Chandal.

Udødelighedsæbler
Se Træ.

Ufo
Ufo er en forkortelse, der betyder ”uidentificeret flyvende objekt”. Ufo er identisk med den populære betegnelse ”flyvende tallerkener”. Ufo-beretninger bliver ofte inddelt efter graden af nærkontakt. Det var den amerikanske ufolog J. Allen Hynek, der opfandt de tre kategorier: 1) Nærkontakt af første grad er, hvis man ser en ufo, inden for en afstand af 150 m. 2) Nærkontakt af anden grad er, hvis der er tegn på at en Ufo lander, eller at en Ufo har efterladt spor. 3) Nærkontakt af tredje grad er, hvis man ser mystiske væsner ved en Ufo. Mange mener at der er tale om rumvæsner.

Ujjayi Pranayama
Ujjayi Pranayama (Sanskrit). Ujjayi Pranayama er en åndedrætsteknik, der kaldes ”psykisk åndedræt”. For at udføre Ujjayi Pranayama skal man sidde eller ligge behageligt. Man skal desuden sørge for, at man trækker vejret ind og ud gennem begge næsebor, mens munden holdes lukket. Ind- og udåndinger skal være lange, dybe, blide og afslappede. Med den lukkede mund skal man lave tydelige hvislende eller let hvæsende lyde dybt nede i halsen – helt nede ved stemmebåndene – ikke i området oppe ved ganen. Lydene skal være ensartede ved både ind- og udånding. Mellem ind- og udånding holdes vejret et kort øjeblik. Fold eventuelt tungen bagover, så tungespidsen rører ved den bløde del af ganen. Ujjayi Pranayama skaber ro i krop og sind. Ujjayi Pranayama stimulerer stofskiftet, øger blodcirkulationen i kroppen, er gavnligt for blodtrykket og får lungerne til at absorbere mere ilt. Øvelsen kan udføres så længe, man ønsker det. (Se også Khechari Mudra).

Underbevidsthed
De mange psykologiretninger har ydet deres bidrag til forståelse af begrebet underbevidsthed, og de indeholder alle et aspekt af sandhed. De har givet en mere dybtgående viden om mennesket, om dets instinkter og mekanismer, om dets reaktioner over for omgivelserne og om menneskets sensitive redskab. Dermed har menneskeheden lært meget om det underbevidste, og det er fra sindets underbevidste, at ældgamle racemæssige fejltagelser, erfaringer, undertrykte komplekser og latente begær og naturligvis også højt udviklede psykiske reaktioner strømmer ind i det bevidste tankesind. Psykologien ved derfor meget om mennesket som en fungerende enhed, og om den vekselvirkning, der foregår mellem nervesystemet, kirtelsystemet, musklerne og deres udtryk, i form af kvalitet, karakter, personlighed og omgivelser. Psykologien har afsløret meget om mennesket, som både en psykisk og som en dyrisk skabning. Men mennesket som en sjæl er stadig en spekulation, et håb eller et spørgsmål om tro. Sjælen er endnu ikke en naturvidenskabelig kendsgerning. Men det er en kendsgerning, at mennesket er dualistisk, og at der i ethvert menneskes bevidsthed findes en følelse af dualitet. Mennesket er på mystisk vis to skabninger, og det er kampen mellem de to, der har medført neuroser og komplekser. Problemet er tydeligvis, at mennesket ikke kender sig selv. De fleste mennesker er overbeviste om, at de er kroppen, og at de er deres følelser og tanker – dvs. deres personlighed. ”Persona” betyder ”maske”, og det er indlysende, at der bag masken findes en bevidsthed, der har iført sig masken. Den indre instans er det, åndsvidenskaben kalder sjælen. Det er sjælen, der tænker, føler og handler. Det er sjælen, der spiller forskellige roller i form af ”delpersonligheder”. Sjælen repræsenterer derfor et bevidsthedsniveau, som de fleste kun har ubevidst kontakt med, og alle mennesker arbejder reelt med at skabe bevidst kontakt til deres ”overbevidsthed”, som mennesket i virkeligheden ER. Men der findes også bevidsthedsniveauer over sjælen, som normalt kaldes ”højere bevidsthed”, og de kan bl.a. erkendes ved at meditere. Åndsvidenskaben og Østens systemer til selvudvikling beskriver de høje bevidsthedstilstande og giver teknikker til at nå dem.

Underrace
Se Rodrace.

Underverdenen
Underverdenen anvendes ofte som betegnelse for en skummel og uhyggelig verden – et uhyggeligt Helvede, som mennesket risikerer at havne i efter den fysiske død. Men i andre forbindelser – eksempelvis den egyptiske dødebog – henviser betegnelsen til inderverdenen eller den indre verden, hvor Osiris, ånden, sjælen eller menneskets højere bevidsthed befinder sig. Dødebogen er en titel, som Vesten har givet egypternes manual for efterlivet, for egypterne kaldte bogen for ”Bogen om at træde ind i lyset”. Åndsvidenskabens forskere, der har iagttaget og beskrevet tilværelsen efter den fysiske død, beskriver astralplanet, der er den verden mennesket ankommer til efter døden, som lysende og ubeskrivelig smuk. Der er ingen Helvede, men den afdøde konfronteres med sine egne følelser på godt og ondt. (Se også Dødebog og Hades).

Unio mystica
(Latin). Unio mystica betyder ”den mystiske forening”. Det er betegnelsen for et menneskes dybeste, bevidste forening med det guddommelige i sig selv. Unio mystica er en oplevelse eller erkendelse, som disciplen møder på udviklingsvejen. I kristendommen opfattes det som en mystisk forening mellem den troende og Jesus.

Unitar
(Latin). Unitar stammer fra ”unitas”, der betyder ”enhed” og ”unus”, der betyder ”en”. En unitar tror, at kun Faderen er Gud, og at Jesus og Helligånden ikke er guddommelige. Unitarisme er betegnelse for en bevægelse, som opstod i 1500-tallet, og unitarerne afviser kristendommens lære om Treenigheden. Bevægelsens medlemmer ønsker at forene monoteisme med kristen humanisme, og derfor afviser de Jesu guddommelighed og betragter ham i stedet som en moralsk lærer og profet. Unitarerne har ofte udmærket sig som fritænkere, og de har påvirket samfundet i retning af frihed, tolerance, rationalisme og humanisme. Selv om unitarismen begyndte som en kristen bevægelse, betragter de fleste af nutidens unitarer sig ikke som kristne. (Se også Universalisme).

Universalisme
(Latin). Universalisme stammer fra ”universalis”. Universalisme er en betegnelse for ønsket om at omfatte alt – en opfattelse, der går ud på, at målet for alle handlinger skal være det bedst mulige for flest muligt. Universalisme vil sige, at der findes generelle, globalt gyldige sandheder, der er uafhængige af mennesker og kulturer, og at alt er baseret på universelle normer. Universalisme refererer til religiøse, teologiske og filosofiske begreber, der kan anvendes universelt, og det er en betegnelse, der identificerer særlige doktriner, som vedrører alle menneskers karakterdannelse. I bred forstand er universalisme en påstand om, at religion er en universel menneskelig kvalitet. Det kan sammenlignes med nonuniversalistiske religioner. Set i det lys kan religion defineres som overbevisninger om årsagen, naturen og formålet med Universet, især når man mener, at en overmenneskelig instans står bag skabelsen, og at det involverer hengivenhed, ritualer, ceremonier og dogmer, der indeholder et moralsk kodeks for menneskets adfærd. Kristendom indeholder en doktrin om universel forsoning, hvor alle syndige og vantroende sjæle til sidst forsones med Gud pga. guddommelig kærlighed, barmhjertighed og nåde. Iflg. unitarernes universalisme, er religion en universel menneskelig kvalitet, og der lægges vægt på de universelle principper, der findes i de fleste religioner, og unitarerne accepterer derfor andre religioner på en inkluderende måde, hvor man tror på en universel forsoning mellem menneskeheden og det guddommelige. Universalisme har haft en stærk indflydelse på nutidens hinduisme, og den har samtidig påvirket vestlig åndelighed. Er man universalist, tror man, at hele menneskeheden til sidst frelses – også selv om man ikke tror på Jesus, i modsætning til den traditionelle kristne tro, hvor man er overbevist om, at frelsen ikke gælder de mennesker, der ikke tror på Jesus og de kristne præsters fortolkning af kristendommen. (Se også Unitar).

Universalist
Se Universalisme.

Unnu
Se Wenet.

Upacharo
(Pali). Upacharo betyder ”agtpågivenhed” eller ”handlemåde”. Det er et udviklingsstadie, hvor aspiranten skal opnå det, man har kaldt ”de seks kvalifikationer”, der svarer til hinduernes ”Shatsampatti”. På pali kaldes de: 1) Samo, der betyder ”sindsro”. Det er den renhed og ro, der er resultatet af fuldstændigt kontrol over tankesindet − en kvalifikation, som er meget vanskelig at tilegne sig, men som er absolut nødvendig. Hvis tankesindet ikke altid er lydhør over for viljen, kan det ikke være et fuldkomment redskab for mesterens arbejde i fremtiden. Det er en kvalifikation, der er omfattende, og den indbefatter selvbeherskelse, der er en nødvendig forudsætning for astralt arbejde. 2) Damo, der betyder ”tilbageholde”. Det er en egenskab, der er en logisk følge af den foregående evne. Her har aspiranten tilegnet sig en vis grad af renhed i ord og handlinger. 3) Uparati, der betyder ”ophør af hykleri” eller tro på nødvendigheden af bestemte handlinger eller ceremonier, der kræves af en bestemt religion. Dermed opnår aspiranten tankefrihed og tolerance. 4) Titikkha, der betyder ”udholdenhed” eller ”tålmodighed”. Hermed mener man villighed til frygtløst at bære de karmiske virkninger, og til at give afkald på alt materialistisk, når som helst det er nødvendigt. Titikkha omfatter også fuldstændigt fravær af vrede over uretfærdighed baseret på aspirantens viden om, at de, der er årsag til uret, kun er redskaber for aspirantens egen karma. 5) Samadhana, der betyder ”uafbrudt opmærksomhed”. Det henviser til en stræben med kun ét mål for øje. Det betyder, at man ikke kan lokkes væk fra udviklingsvejen af fristelser og begær. Egenskaben svarer til målbevidsthed. 6) Saddha, der betyder ”tro” og ”tillid” til sin mester og til sig selv. Det er en urokkelig overbevisning om, at mesteren er en kompetent lærer, og at aspiranten har en guddommelig gnist i sin natur, som − når den engang slår ud i lys lue − vil gøre det muligt at nå målet, på samme måde som mesteren nåede sit. (Se også Saddha, Shatsampatti og Uparati).

Upadhi
(Sanskrit). Upadhi er et legeme eller en basis for noget, der er mindre materielt end det selv. Eksempelvis er menneskekroppen Upadhi for menneskets ånd. Personlighedens legemer er sjælens Upadhi. Sjælen er åndens Upadhi. Æteren er lysets Upadhi osv. Upadhi kan også ses som en forklædning eller et redskab for virkeligheden – noget, der både definerer og begrænser den. Upadhi tilslører derfor menneskets sande natur, og i udviklingens løb forsøger mennesket at fjerne slørene for at nå Moksha. Et legeme rummer altid noget, der er mindre materielt end selve legemet. (Se også Moksha).

Upanishader
(Sanskrit). Upanishader stammer fra ”upanishad”, der betyder ”at sidde nær ved” (en lærer), og de opfattes som skrifter af religiøse læreres disciple. Upanishaderne er en kategori af vediske tekster på sanskrit, der er forbundet med Brahmanismen. Upanishader er afhandlinger om og kommentarer til Vedaerne. Indholdsmæssigt placerer de sig imellem Vedaernes eksoteriske og esoteriske betydning. Vedanta-filosofien har udviklet sig på basis af Upanishaderne. Der findes ca. 150 Upanishader, men i nutiden er kun omkring 20 af dem ægte, og de har en særstilling i religionshistorien. 12-14 af de ældste skrifter stammer fra ca. 7-500 f.Kr. Formelt er de hver især tillæg til Brahmana, og derfor er de en del af Veda-religionen og de regnes med til Shruti – overleveringen. De repræsenterer afslutningen på Veda-traditionen (Vedanta). I virkeligheden lægger de afstand til Veda-religionen og dens offerritualer. Upanishaderne er tanker om livets opståen, reinkarnation, den guddommelige natur, og hvordan den kan erkendes. Upanishaderne angiver, at de indeholder en ny lære. Læren er samlet om begreberne Atman og Brahman – dvs. Brahman som Universets inderste natur, og Atman som det enkelte menneskes inderste natur. Iflg. læren er de to identiske. Læren beskrives i lignelser – eksempelvis om frugtens kerne, hvor man intet kan se, og som alligevel rummer grundlaget for, at et fuldvoksent træ kan vokse ud af kernen. Indsigten skal frigøre menneskets inderste natur fra identifikation med stof og legemer. Upanishad-religionen har væsentlige paralleller til Gnosis-læren. Læren indeholder også begreberne Samsara og Karma, reinkarnation og handlinger. I Indien skulle læren (Dharma) frigøre mennesket fra Samsara. (Se også Atman, Brahman, Brahmana, Brahmanisme, Dharma, Gnosis, Karma, Samsara og Shruti).

Uparama
(Sanskrit). Uparama betyder ”frihed fra det falske ego”. Uparama er den tredje af seks discipliner i tilbagetrækningsprocessen. Hermed menes der naturlig tilbagetrækning af tankesindet og sanserne fra ydre genstande, som derfor ikke længere begæres eller opleves som fristende. Uparama kan derfor også oversættes med sublimering af tankesindet. Uparama er det naturlige resultat af Viveka og Vairagya. (Se også Vairagya og Viveka).

Uparati
(Sanskrit). Uparati betyder ”fredsommelighed”. Uparati betyder også ”ophør af hykleri” eller troen på nødvendigheden af bestemte handlinger eller ceremonier, der kræves af en bestemt religion. Dermed opnår aspiranten tankefrihed og tolerance. Uparati fokuserer tankesindet og sanserne, så de ikke bliver distraheret. Uparati er nøje overholdelse af Dharma. På Uparati-stadiet, som indebærer totalt afkald fra handlinger (dvs. påbudte pligter), får man en erkendelse af indre balance, stilhed og glæde. Et tankesind, som er vænnet til at beskæftige sig med opfyldelse af pligter, kan ikke frit stræbe efter viden. Åndeligt søgende kan kun opnå udødelighed via afkald – ikke via ritualer. Frugten af Vairagya er Bodha (åndelig visdom). Frugten af Bodha er Uparati. Den bedste Uparati (tilbagetrækning) er en tilstand, hvor tankebølgerne er helt fri for påvirkninger fra ydre genstande. (Se også Dharma, Upacharo, Uparama og Vairagya).

Upekkha
(Sanskrit). Upekkha er det buddhistiske begreb for ”sindsro”. Som Brahma Vihara (en meditativ tilstand), er det en ren mental tilstand, som praktiseres på den buddhistiske udviklingsvej mod Nirvana. Upekkha er sindsro, men med sindsro menes der ikke ligegyldighed over for andre mennesker. Upekkha er en åndelig egenskab, der betyder stabilitet i forhold til verdens omskiftelige værdier og normer. Upekkha er frihed i tankesindet. Det er en tilstand af indre balance, der ikke kan forstyrres af hverken gevinst eller tab, ære og vanære, ros og skam, glæde og smerte.

Upersonlighed
Upersonlighed er neutral iagttagelse. Et menneske, der praktiserer upersonlighed, er i stand til at ignorere sine egne interesser og iagttage uden indblanding fra sin lavere natur. Upersonlighed er et led i udviklingen af sjælsbevidsthed. Upersonlighed eller ubundethed er et udtryk for det engelske ”detachment”, der er en vigtig kvalitet, der skal udvikles af alle mennesker, der søger sjælskontakt. Upersonlighed er en evne til at identificere sig med sjælen som iagttager i stedet for identifikation med det bevidsthedsindhold, som på forskellige tidspunkter optager bevidstheden. Den nødvendige upersonlighed opnås ved at praktisere disidentifikation, dvs. at opøve evnen til ikke at identificere sig med de følelser og tanker, der viser sig i bevidstheden. Det drejer sig om at skelne mellem den, der iagttager, og det, der iagttages.

Uposatha
(Sanskrit). Uposatha eller Upavasatha er et indisk navn for helligdage ved ny- og fuldmåne. I Veda-religionen repræsenterer månefaserne faste offerdage. Upanishad-religionen holder dagene hellige i form af asketiske ritualer. I buddhismen er de helliget recitation af Patimokkha – ordensreglerne. Uposatha er blevet fejret siden Buddhas tid (500 f.Kr.), og de er stadig helligdage i de buddhistiske lande. Buddha fortalte, at Uposatha er dagen for ”udrensning af besmittede tankerne”, og at ritualerne ville skabe indre ro og glæde. Det er dagen, hvor disciple og munke skal intensivere deres praksis og uddybe deres viden. Generelt praktiseres Uposatha en gang om ugen i overensstemmelse med Månens fire faser: Nymåne, fuldmåne og de to kvarte måner, der er midt imellem nymåne og fuldmåne. I nogle samfund – f.eks. Sri Lanka – er det kun nymåne og fuldmåne, der fejres som Uposatha-dage.

Uranus
(Græsk). Uranus – eller Ouranos på oldgræsk – personificerede ”himlen” eller ”himmelhvælvingen” – og oprindeligt var han symbol på det himmelske rum med det stjerneklare dyb i sit åndelige og usynlige uendelighed. Han betragtes som en af de syv primære skaberguder i den græske gudekreds. I romersk mytologi svarer han til Caelus eller Coelus, og han er identisk med indernes Varuna (himmelhvælvingen om natten). Uranus er Gaias søn eller ægtefælle og far til Titanerne, Kykloperne, Giganterne, Furierne og Hekatonkheirerne (de hundredarmede eller trehundredarmede kæmper, der er identiske med de kraftige og knusende bølger). Uranus er en urgud eller den første årsag, som Kronos udgik fra. Kronos styrtede Uranus fra tronen, men blev selv styrtet af sin søn Zeus. Sammen med Gaia og Eros udgjorde Uranos en af de ældste græske treenigheder. Himlen eller Uranus symboliseres nogle gange som søn af Gaia (Jorden), og nogle gange som hendes ægtefælle, men Jorden kan stå for Aditi (Mulaprakriti eller ursubstans) eller for Prakriti (uformet stof), og når det er tilfældet, er Uranus overhoved for Aditya – dvs. de syv primære eller hellige planeter og solguder, og dermed bliver han en søn, men bagefter bliver Uranus far, når han forenes med Gaia, som bliver mor til de mange titaner. Uranus styrede verden i det første år, men han frygtede sine egne børn, og en af legenderne fortæller derfor, at han lukkede dem inde i Tartaros (dybt nede i Hades). Men Gaia fik hjælp af titanen Kronos, som detroniserede Uranus, hvorefter Kronos tog hans plads. Legenderne skjuler primært informationer om esoterisk astronomi og geologi, der vedrører kosmiske spørgsmål, og i relation til Jorden henviser myterne til rækken af menneskehedens rodracer og de ændringer af jordhævninger og -sænkninger og katastrofer, der ledsager dem. Uranus har – ligesom de andre græske guder – mange betydninger, der repræsenterer en af de noumena af de intelligente kræfter i naturen – en af Dhyan-Chohanerne – en af de guddommelige konger – osv. Og han havde magt var over 2. rodrace (den hyperboræiske) og dens kontinent. I åndsvidenskaben henvises der til det forhistoriske kontinent, der lå i egnene omkring Nordpolen, og hvor menneskehedens æteriske 2. rodrace levede. Titanerne, der styrtede ham fra tronen, tilhørte 3. rodrace – den lemuriske – der manifesterede sig fysisk, og derfor ikke anerkendte og fulgte Uranus. Iflg. Hesiod blev Uranus alene undfanget af Gaia, men andre kilder nævner Aither som far. Uranus og Gaia var forældrene til den første generation af Titaner, og de var forfædre til de fleste af de græske guder, men der var ingen kult med ritualer, som var dedikeret direkte til Uranus, der overlevede i klassisk tid. Uranus figurerer derfor ikke blandt de sædvanlige temaer i græsk malet keramik. Iflg. den mest sandsynlige etymologi stammer Ouranos fra ”orsanόj” (”worsanos”), der er afledt af navneordet ”orsό” (”worso”) som på sanskrit er ”varsa”, der betyder ”regn”. Det har relation til det proto-indo-europæiske sprog ”at fugte” eller ”at dryppe”. Derfor var Uranus ”regnmager”. Det kan henvise til identifikation med den vediske Varuna, som var gud for himlen og vandet. (Se også Aditi, Aditya, Aither, Dhyan-Chohan, Eros, Gaia, Hades, Kronos, Mulaprakriti, Prakriti, Tartaros og Varuna).

Ureret
(Egyptologi). Ureret er Khnum-kronen. Khnum var det gamle Egyptens kraftfulde skabergud, som manifesterede det fysiske univers. Faraoen bar Khnum-kronen, når han fungerede som gudernes repræsentant i tempelritualerne, for det var hans opgave, at omsætte gudernes hensigt til fysisk handling – ligesom guden Khnum. Khnum-kronens midte prydes af Osiris’ hvide Atef-krone med to strudsefjer (Benu-fuglens fjer), som også kaldes ”illuminationens krone”.

Urim
(Hebraisk). Urim og Thummim stammer fra Egypten, og de symboliserede ”de to sandheder” – dvs. de to figurer for Ra og Thmei, der var indgraveret på hierofantens (ypperstepræstens og lærerens) brystplade. Den blev båret af ham under indvielsesceremonierne. Diodorus fortæller, at halskæden var af guld og med uvurderlige ædelstene. Den blev desuden båret af ypperstepræsten, når han skulle afsige en dom. Thme – som i flertal hedder Thmin – betyder ”sandhed” på hebraisk. Septuaginta oversætter Thummim med ”sandhed”. Philo Judæus bekræfter, at Urim og Thummim var ”de to små billeder for åbenbaring og sandhed, placeret i brystpladens dobbelte folder”, og de tolv sten betegner zodiakens tolv tegn. Nutidens rabbinere og hebræere kender sandsynligvis ikke det fælles formål med Thummim og Urim, men det gør kabbalister og esoterikere. De var instrumenter til magisk spådomskunst og profetisk kommunikation – navnlig astrologisk. På hver af de tolv ædelsten var navnet på en af Jacobs tolv sønner indgraveret, og hver af ”sønnerne” personificerede et af tegnene i zodiaken. Urim og Thummim stammer som sagt fra de egyptiske ritualer, hvor den mystiske skarabæ – Khepera – blev båret på hierofanternes brystplader, og brystpladerne havde den samme symbolik og de samme funktioner. Urim og Thummim var derfor magiske formler, der blev benyttet i forbindelse med indvielse, og når den jødiske ”Herre Gud” blev påkaldt, for at han kunne manifestere sin guddommelige tilstedeværelse og proklamere sin vilje gennem Urim ved de indledende invokationer, så var modus operandi den samme som den, der blev brugt af alle ikke-jødiske præster overalt i verden.

Urna
(Sanskrit). Urna er betegnelsen for en lille plet eller forhøjning i panden mellem øjnene på Buddha-statuer og -billeder. Ligesom Ushnisha (hårbånd) fortolkes den ofte som ”det tredje øje”. Urna stammer muligvis fra en oprindelig juvel. (Se også Ushnisha).

Uræus-slange
(Egyptologi). Uræus på græsk, Urhek eller Uraios på oldegyptisk var et smykke, der forestillede en kobraslange, som de indviede havde lov til at bære som et synligt symbol på de højeste indvielser. Kobraslangen er et af de symboler, som kun måtte bæres, hvis man havde modtaget indvielse, og derved havde opnået en vis grad af universel visdom og forståelse. På oldegyptisk hed slangen ”Uraios”, og den græske form af det oprindelige ord hed på latin ”Ureaus”, men senere ændrede grækerne navnet til ”basiliskos”. Nutidens betegnelse for slangen ligger meget tæt på den originale egyptiske, for i nutiden kaldes den ”Uræus”. Kobraen var et symbol på Nedre-Egypten (de højere chakraer), og som slangernes konge viser den vejen fra en latent (sammenrullet) tilstand til en oprejst – lokket frem af ”hjertets musik”. Det er ildslangen – den fuldt udviklede kundalinislange i hovedcentret på den indviede. Slangetæmmere viser, hvordan de ved hjælp af musik kan lokke en kobra fra sammenrullet til oprejst stilling. Symbolikken har de gamle egyptere overført til kundalinikraften, der lokkes frem af ”hjertets musik”. Uræus-slangen er den frygtede og dog fredelige og sky kobra. Farlig på grund af dens gift, men fredelig fordi den kun bruger den, hvis den føler sig alvorligt truet – og nyttig fordi giften kan bruges til medicin. Giften kan både dræbe og helbrede, og det samme gælder kundalinikraften. Den kan medføre død, og den kan bevare liv. Rejsningen af kundalinikraften i mennesket kan medføre store lidelser og død, hvis energierne vækkes i utide, og den kan give et nyt liv med høje bevidsthedstilstande, hvis den aktiveres på den rigtige måde og i det rigtige tempo. (Se også Kundalini).

Ushabti
(Egyptologi). Ushabti er en lille statuette, der forestiller et mumificeret menneske. Ordet Ushabti er opstået af det ældre navn ”Shawabti”, men betydningen af det oprindelige ord er ukendt. Ushabti betyder ”den, der giver svar”. Ushabtier er fundet i store mængder og er anvendt over alt i det gamle Egypten. Ushabtier omtales i Dødebogens kapitel VI, hvor formålet forklares: ”Oh denne ushabti! Hvis et eller andet pligtarbejde kræves hinsides, skal du sige: ‘Her er jeg’”. Da ushabtier dukkede op i Mellemste Rige, havde enhver afdød én enkelt ushabti med sig i graven, men senere i Ny Rige blev statuetterne anbragt i skrin med flere hundrede (helt op til 700) i hver grav, og på dette tidspunkt fungerede ushabtien ikke længere som en stedfortræder for den afdøde, men som en slags slaver, der havde rollen som tilsynsførende, og derfor ikke havde form som en mumie.

Ushnisha
(Sanskrit). Ushnisha er en tredimensionel oval på toppen af hovedet af Buddha. I den buddhistiske kanon er Ushnisha ikke omtalt som en af Buddhas fysiske karaktertræk, men flere steder omtales en flettet hårknude: ”Hans hårknude er som en krone.” ”Han har en hårknude som hvis han var kronet med en blomsterkrans.” De første fremstillinger af Buddha i det 1. årh. e.Kr. i græsk-buddhistisk kunst viser Buddha med en hårknude, snarere end med en kranieknop. Derfor mener man, at fortolkning af Ushnisha som en overnaturlig forhøjning på kraniet skete på et senere tidspunkt, hvor hårknuden blev mere symbolsk, og dens oprindelige betydning gik tabt.

Ustrasana
(Sanskrit). Ustrasana er sammensat af ”ustra”, der betyder kamel”, og ”asana”, der betyder ”øvelse” eller ”stilling”. Ustrasana er en yoga-øvelse, der kaldes ”kamelen” eller ”kamelstillingen”. Det er en øvelse, der strækker forsiden af den fysiske krop og lårene. Det er en bagoverbøjet øvelse, der udføres i knælende stilling. For mange mennesker er det svært at bøje ryggen bagover, fordi det sjældent sker naturligt i hverdagen. Øvelsen udføres ved at man står på knæene og placerer hænderne i taljen med tommelfingrene pegende fremad og de øvrige fingre bagud. Herefter tager man en dyb indånding og i udåndingen bøjes ryggen bagover og hofterne skydes frem. Mens man holder stillingen, ånder man almindeligt. Efter 1-2 min. rettes kroppen op igen. En dybere strækning af ryggen kan opnås ved at adskille knæene en smule i begyndelsen.

Utkatasana
(Sanskrit). Utkatasana stammer fra ”utkat”, der betyder ”intens” eller ”kraftfuld”, og ”asana”, der betyder ”øvelse” eller ”stilling”. Utkatasana er en yoga-øvelse, der kaldes ”stolen”. At sidde i en stol lyder både let og komfortabel og ikke specielt ”intenst” eller ”kraftfuldt”. Men at sidde i en imaginær stol kan være en udfordring. Det er præcis, hvad man gør i Utkatasana eller yoga-øvelsen ”stolen”. Den bogstavelige betydning af Utkatasana er ”intens arbejdsstilling” eller ”kraftfuld kropsholdning”. Man har brug for at manifestere en del vilje for at blive ”siddende” længere tid i stolen. Utkatasana udføres ved, at man står oprejst med fødderne lidt fra hinanden. Herefter strækker man hænderne frem foran sig med håndfladerne nedad og uden at bøje i albuerne. Knæene bøjes og bækkenet skubbes forsigtigt ned, indtil man har en stilling, som hvis man sad i en imaginær stol. Man skal forsøge at ”sidde” så komfortabelt som muligt. For at få en bedre fornemmelse af stillingen, kan man forestille sig, at man læser en avis eller skrive på en bærbar computer, mens man sidder i stillingen. Samtidig skal man sørge for, at arme og hænder holdes parallelt med gulvet. Man skal holde ryggen lige og gradvis synke dybere ned i stolen, men samtidig skal man sørge for, at knæene ikke går længere ud end tæerne. Til sidst går man langsomt ned og sætte sig i Sukhasana. Hvis man ønsker det, kan man afslutte øvelsen ved at lægge sig på ryggen og slappe af. (Se også Sukhasana).

Uttankoormasana
Se Kurmasana.

Uvidenhedens hal
I åndsvidenskaben er uvidenhedens hal betegnelsen for den fysiske verden, når det, der er stofligt og forgængeligt, betragtes som det eneste virkelige. Det viser, at mennesket er polariseret i sin personlighed, og at formen og stoffet derfor har kontrol over mennesket. Mennesket er evigt, og identifikation med den forgængelige verden skyldes uvidenhed. (Se også Kundskabens hal og Visdommens hal).


Side : 1
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
Højre-spalte-Næste-gang


Artikel-Kremering-eller-begravelse
KREMERING ELLER BEGRAVELSE?


Artikel-Æterlegemet
Annie Besant: ÆTERLEGEMET


Artikel-Rummets-natur-Djwhal-Khul
Djwhal Khul: RUMMETS NATUR


Højre-spalte-Artikler-på-vej


Artikel-Lysets-helende-kraft
LYSETS HELENEDE KRAFT


Artikel-Synteseloven-i-menneskets-liv-Haselhurst
M.E. Haselhurst: SYNTESELOVEN I MENNESKETS LIV


Artikel-Astrallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: ASTRALLEGEMET


Artikel-Mentallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: MENTALLEGEMET


Artikel-Kausallegemet
Erik Ansvang: KAUSALLEGEMET


Højre-spalte-Nyeste-eBøger


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
C.W. Leadbeater: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE


Artikel-De-syv-temperamenter-Geoffrey-Hodson
Geoffrey Hodson: DE SYV TEMPERAMENTER


Højre-spalte-eBøger-på-vej


Artikel-Bevidstheden-og-dens-udvikling-Annie-Besant
Annie Besant: BEVIDSTHEDEN OG DENS UDVIKLING


Artikel-Følelsernes-videnskab-Bhagavan-Das
Bhagavan Das: FØLELSERNES VIDENSKAB


Artikel-Patanjalis-Yoga-Sutras-G-Raman
G. Haman: PATANJALIS YOGA SUTRAS


Artikel-Esoterisk-Encyklopædi
Mollerup & Ansvang: ESOTERISK ENCYKLOPÆDI


Højre-spalte-Trykte-bøger


Artikel-Lemuel-Books-04-Erik-Ansvang-&-T-Mollerup-Pyramidegåder
E. Ansvang & T. Mollerup: PYRAMIDEGÅDER & TEMPELMYSTERIER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Lemuel-Books-25-Guder-Gudinder-Gudemennesker
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDER, GUDINDER & GUDEMENNESKER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Gudetempler-&-Mennesketempler
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDETEMPLER & MENNESKETEMPLER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-KYBALION-Hermetisk-filosofi-Esoterisk-egyptologi
Tre indviede: KYBALION


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Skabende-Meditation-til-personlig-og-spirituel-udvikling
Roberto Assagioli: SKABENDE MEDITATION


Bestilles hos Kentaur Forlag

Logo-Facebook
VisdomsNettet er på Facebook