Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

Visdomsnettet - Ordbog
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

VisdomsNettets ordbog

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog


Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.

Pacifisme
(Latin). Pacifisme stammer fra ”pax”, der betyder ”fred”, og ”facere”, der betyder ”gøre”. En pacifist ønsker fred og pacifisme er bestræbelsen på at undgå krige. Iflg. pacifisten er krig hverken nødvendig eller forsvarlig, og derfor er pacifisme en udbredt holdning inden for fredsbevægelser, som tager afstand til enhver form for krig, krigsforberedelse og voldsanvendelse som middel til at løse konflikter. Derfor er pacifister militærnægtere, og de vil ikke bære våben.

Pada
(Sanskrit). Pada betyder ”fod”, og på sanskrit menes der primært ”fod” som måleenhed, men Pada har flere afledninger som f.eks. skridt, skridtlængde, fodspor, fodnote, spor m.fl. Pada kan derfor bl.a. betyde et spor eller et fodaftryk af et dyr, eller en fodnote eller et kapitel i en bog (oprindeligt en del af en bog, der var inddelt i fire dele). I buddhistisk tradition er Pada en symbolsk betegnelse for ”Buddhas fodspor”. Buddhas fodspor symboliserede hans nærvær, og hans ikonografi udviklede sig flere århundreder efter hans død. Der er også flere vartegn, der æres som ”fodspor” – Pada eller Padamudra – af hinduistiske guder. Eksempelvis Sri Pada, som er en klippeformation i Sri Lanka, der æres som fodaftryk af Buddha i den buddhistiske tradition, fodaftryk af Shiva i den hinduistiske tradition og fodaftryk af Adam i muslimsk tradition.

Padma
(Sanskrit). Padma er den hellige indiske lotusblomst ”nelumbo nucifera”. Padma spiller en central rolle i indiske religioner som f.eks. hinduisme, buddhisme og jainisme. Lotusblomsten er et gammelt mangetydigt symbol i asiatisk og egyptisk kultur. Dens udfoldede kronblade symboliserer den ekspanderende sjæl. Hinduerne relaterer symbolet til guderne Vishnu, Brahma og i mindre grad til Kubera, men også til gudinderne Lakshmi og Saraswati. Ofte bruges lotusen som et eksempel på guddommelig skønhed og renhed. Vishnu beskrives ofte som ”den lotus-øjede”, og lotusen vokser ud fra Vishnus navle, mens han praktiserer Yoga Nidra. Lotusblomsten afslører skaberguden Brahma i Padmasana. Navnlig Brahma og Lakshmi er forbundet med lotussymbolikken. (Se også Kubera, Lakshmi, Lotus, Padmasana, Saraswati og Yoga Nidra).

Padmapani
Se Avalokiteshvara.

Padmasana
(Sanskrit). Padmasana stammer fra ”Padma”, der betyder ”lotus”, og ”Asana”, der betyder ”stilling”. Padmasana er en lotusstilling – en siddende meditationsstilling i yoga. Padmasana er en klassisk yoga-stilling og en af de mest benyttede selv uden for yoga-kredse. Det er en avanceret stilling, og det anbefales at begyndere bruger den med forsigtighed. Selv om Padmasana ofte bruges til meditation, er stillingen ikke behagelig for begyndere, som derfor ofte bruger halv lotusstilling. For at udføre Padmasana, skal man sidde på gulvet og sprede benene fremad. Herefter placeres højre fod på venstre lår og venstre fod på højre lår. I halv lotus-stilling placeres kun det ene af benene på låret. Hænderne anbringes på knæleddene. Kroppen, ryggen og hovedet holdes lige. Øjnene skal være lukkede. Stillingen hjælper med at forbedre koncentrationen, den beskytter vitale kropsvæsker, forhindrer underlivssygdomme og kvinders problemer med forplantningsorganerne, og den skaber ro og indadvendthed. (Se også Padma).

Pali
Pali betyder ”tekst”. Pali er et gammelt indoarisk sprog, der er beslægtet med klassisk sanskrit. Pali var det gamle sprog i Magadha (et gammelt rige i Indien). De tidligste buddhistiske tekster er skrevet på Pali. De er samlet i den såkaldte Pali-kanon eller Tripitaka, og Pali er det liturgiske sprog i Theravada-buddhismen (den sydlige buddhisme). Tripitaka betyder ”3-kurven”, for skrifterne var nedskrevet på palmeblade, som blev opbevaret i en kurv. De blev senere den såkaldte Pali-kanon. Kanonen består af 29 forskellige værker, der er opdelt efter forskellige emner: Buddhas lære, klosterreglerne og systematiserede læresætninger. Buddha, der levede i det nordlige Indien, talte mindst ét prakrit-sprog og måske flere. Buddhas mundtlige lære kom til Sri Lanka i det 4. årh. f.Kr. og blev nedskrevet nogle århundreder senere. Den første version af Tripitaka, den hellige skrift i Theravada-buddhismen, blev nedskrevet på et standardiseret prakrit, som man kaldte ”tekstsprog” (Pali-Bhasa). Det blev senere forkortet til Pali, som betyder ”tekst”. Fra Sri Lanka og Indien bredte sproget sig til det område, som nu udgøres af Myanmar, Thailand, Laos og Cambodja. Udover Tripitaka er mange andre religiøse værker skrevet på Pali. I nutiden lærer mange stadig Pali, og sproget reciteres i Theravada-buddhistiske templer.

Palmetræet
Se Tadasana.

Pan
(Græsk). Pan er naturens gud i den græske mytologi (heraf Panteisme). Pan er en personificering af det maskuline aspekt i naturens skabende kraft. Hans navn betyder ”ALT”, men navnets oprindelse stammer sandsynligvis fra et gammelt ord for ”landlig”. I græsk mytologi var Pan gud for hyrder og dyreflokke. Han var fjeldenes gud og gud for jagt. Når han vandrede i bakker og bjerge, spillede han på panfløjte og jagtede nymfer. Hos mænd skabte hans usynlige tilstedeværelse en følelse af panik, når de gik i de fjerntliggende og ensomme ødemarker. Pan blev afbildet som en mand med gedehorn, bukkeben og -hale og med kraftig skæg og spidse ører. Han blev ofte afbildet i selskab med Dionysos. Pan havde næsten altid en stærk erotisk eller seksuel betydning. I mytologien er han kendt for at have forført adskillige kvinder – både mennesker og gudinder. Pan elskede nymfer, som normalt flygtede fra hans tilnærmelser. I nogle fortællinger fik Pan sin fløjte, dengang han forfulgte nymfen Syrinx. Til sidst kunne hun ikke se anden udvej for at undslippe, end at forvandle sig til siv langs floden Ladon. Pan skar herefter sivene til en fløjte. Hun undslap og fik afvist Pans tilnærmelser, og det eneste, der blev tilbage, var hendes stemme, som i bjergene for evigt gentager gudens kalden. Pan associeres ofte med det drilagtige aspekt, og tilsyneladende laver Pan ulykker for underholdningens skyld. Men Pan er hverken god eller ond. Han adskiller sig imidlertid fra de andre græske gudeskikkelser ved at være den eneste, der erklæres for død i mytologien. Alligevel tilbedes han i nutidens hedenske trosretninger. (Se også Panteisme).

Pancha Makara
(Sanskrit). Pancha Makara er betegnelsen for de fem tantriske øvelser: Madhya, der betyder ”vin”, Mansa, der betyder ”kød”, Matsya, der betyder ”fisk”, Mudra, der betyder ”korn” og Maithuna, der betyder ”samleje”. Pancha Makara – de fem M’er – er fem tantriske øvelser, som har givet anledning til de fleste misforståelser om Tantra. Den første misforståelse opstår på grund af to meget forskellige tantriske skoler: ”Højrehåndsvejens skole”, og ”Venstrehåndsvejens skole”. Iflg. Højrehåndsvejens skole skulle Pancha Makara fortolkes symbolsk. Man skal ikke drikke alkohol, ikke spise kød osv. Venstrehåndsvejens skole var uenig, og var overbevist om, at de enkelte øvelser skulle udføres i praksis. Men de fem øvelser i Pancha Makara har dobbeltbetydning iflg. Højrehåndsvejens skole, hvor Pancha Makara har en dybt esoterisk betydning. Madya – vin – er identisk med den guddommelige nektar Amrita, der drypper fra kirtler i hjernen på spidsen af tungen, når den berører Khechari Mudra. Mamsa – kød – betyder ”at sluge tungen”. Det er også et symbol på Khechari Mudra, hvor tungen ”sluges” eller føres bagud og op mod ganens bløde område. Det er desuden en allegori for kontrolleret tale. Matsya – fisk eller rettere ”tvillingefisk” – svarer til Ida-nadi og Pingala-nadi i rygsøjlen, som kontrolleres via Pranayama. De danner en 8-formet sammenflettet struktur sammenfletning ligesom to fisk. Mudra – der betyder ”gestus”, er en allegori for Satsang (dvs. samvær med en lærer eller guru), og dermed evnen til at undgå negative forbindelser. Men Mudra er også de forskellige positioner, som hænder og krop tager, når Kundalinikraften er aktiveret, og passere op gennem den centrale kanal Sushumna. Maithuna – betyder forening (samleje), men der er tale om den allegoriske forening med det kosmiske tankesind – Samadhi. Maithuna vil sige rejsning af Kundalinikraften (kroppens feminine kraft), der forenes med Shiva (åndens maskuline kraft) i kroncentret, og foreningen bliver et center for intens lyksalighed. (Se også Amrita, Ida-nadi, Khechari Mudra, Pingala-nadi, Pranayama, Samadhi, Satsang, Sushumna og Tantra).

Pancha Tattwa
(Sanskrit). Pancha Tattva stammer fra ”Panca”, der betyder ”fem”, og ”Tattva”, der betyder ”sandhed” eller ”virkelighed”. I Gaudiya Vaishnava-tradition henvises der specifikt til Guds fem aspekter eller den absolutte sandhed. Pancha Tattwa er betegnelsen eller de fem elementer – jord, vand, luft, ild og æter, der beskrives i hinduisme, buddhisme, jainisme og sikhisme. (Se også Mahabhuta).

Panchamahabhuta
(Sanskrit). Panchamahabhuta er de fem elementer. Iflg. hinduismen brugte skaberen fem elementer til at skabe hele Universet og alle levende organismer i Kosmos. De fem elementer er 1) Shunya – tomhed, der potentielt rummer alt. 2) Vayu – luftelementet. 3) Agni – ildelementet. 4) Jala – vandelementet. 5) Bhumi – jordelementet. Men Panchamahabhuta repræsenterer ikke naturens fem elementer. De repræsenterer eneriger og kræfter i mennesket, og hver af dem er forbundet med en hinduistisk gud. 1) Shunya – drømmeenergien er forbundet med Indra. 2) Vayu – illusionsenergien er forbundet med Shakti. 3) Agni – frivillighedens energi er forbundet med Brahma. 4) Jala – den halvfrivillige energi er forbundet med Vishnu. 5) Bhumi – ufrivillighedens energi er forbundet med Shiva. Den symbolske betydning af Panchamahabhuta forklarer, at 1) Shunya (drømmeenergien) skaber ingen ændringer i den virkelige verden. 2) Vayu (illusionsenergien) er en kraft, der minder om luft, for den skaber effekter, der som regel kommer til udtryk som teorier. 3) Agni (frivillighedens energi) er en kraft, der minder om ild, for den er flygtig eller midlertidig. 4) Jala (den halvfrivillige energi) er en kraft, der minder om vand, for den gør livet strømmende og fleksibelt. 5) Bhumi (ufrivillighedens energi) er en kraft, der minder om jord, for den gør livet stift som materialiseret stof. Universet er ikke lavet af de fem elementer. Det er menneskets liv, der er forbundet med de fem elementer. Panchamahabhuta er symbol på de kræfter, der styrer stoffrekvenserne i skelettet og muskulaturen, og samtidig er skelettet og det muskulære system det eneste system i menneskekroppen, der er under menneskets direkte kontrol. (Se også Agni, Bhumi, Jala, Shunya og Vayu).

Panchayat Raj
(Indisk). Panchayat Raj er en styreform, hvor ”Gram Panchayats” (landsby selvstyre) er de grundlæggende enheder i administrationen, der har tre niveauer: Landsbyen, boligblokken og distriktet. Udtrykket ”Panchayat Raj” er relativt nyt, for det opstod under det britiske kolonistyre. ”Raj” betyder ”ledelse” eller ”regering”. Mahatma Gandhi praktiserede ”Panchayati Raj” − en decentral styreform, hvor hver landsby er ansvarlig for sine egne anliggender, som fundamentet for Indiens politiske system. Styreformen blev vedtaget ved delstatsregeringer i 1950’erne og 60’erne. Formålet var at give et system på 3-niveauer − ”Panchayati Raj” − i alle stater med en befolkning på over 2 millioner, som skal holde regelmæssige Panchayat-valg hvert 5. år og give plads og indflydelse til alle registrerede kaster. Beføjelser og ansvar er uddelegeret til ”Panchayats” på passende niveau: Udarbejdelse og implementering af planer for økonomisk udvikling og social retfærdighed. At opkræve, indsamle hensigtsmæssige skatter, afgifter, vejafgifter og gebyrer.

Pandechakra
Pandechakraet befinder sig på overfladen af menneskets æteriske legeme midt i panden mellem øjenbrynene. Chakraet er tilknyttet pandecentret midt i hovedet og forbundet med hypofysen. Chakraets funktion er abstrakt tankeliv − det modtagende og reflekterende liv. Pandechakraet forbinder mennesket til det højere mentalplan (sjælsplanet eller kausalplanet). Den nuværende udviklingsperiode repræsenterer menneskehedens pubertet. Her skal hals- og pandechakraet (Ajna) udvikles og stabiliseres. Og her findes forbindelsen til udviklingen af de skabende evner og de intellektuelle potentialer, som normalt ikke viser sig før puberteten. Det er en periode, hvor evnen til at tænke rationelt og abstrakt fødes. Yoga-metoden til udvikling af disse evner kaldes ”Raja yoga” – eller ”Kongevejen til forening”.

Pandeisme
(Græsk). Pandeisme er en form for Panteisme, som indarbejder en slags guddom ved at fastholde, at Universet er identisk med Gud, men samtidigt også at Gud tidligere − inden Universet blev skabt − var en bevidst og sansende kraft eller en skabning, som designede og skabte Universet. Gud blev kun til en ubevidst og ikke-sansende guddom ved at blive til Universet. Udover denne forskel (og en mulighed for at Universet vil vende tilbage til udelukkende at være Gud), er de Pandeistiske synspunkter identiske med de Panteistiske synspunkter. (Se også Pantesime og Panenteisme).

Panenteisme
(Græsk). Panenteisme må ikke forveksles med Panteisme. Panenenteisme er læren om, at Gud gennemtrænger alt uden selv at være identisk med det, der gennemtrænges. (Gud er transcendent). Panenteisme er en gudsopfattelse, der var populær i det 20. århundredes teologi. (Se også Panteisme og Pandeisme).

Panna
Se Prajna.

Panteisme
(Græsk). Panteisme er en filosofi, der betragter guddommen som uendelig, allestedsnærværende og evig. Guddommen udtrykker sig gennem naturens mange aspekter eller ”guder”. Pan betyder ”Alt”. I virkeligheden er Pan ”den ene Gud” i sine mangfoldige aspekter. Opfattelsen ligger tæt op ad monismen. Panteisme, der betyder ”Gud er Alt” og ”Alt er Gud”, har flere ting tilfælles med Panenteisme, f.eks. idéen om at Universet er en del af Gud. Teknisk set er de to dog forskellige. Hvor panteisme ser Gud som synonymt med naturen, ser Panenteisme Gud som større og mere end naturen. Fortolkninger af Bhagavad Gita og Shri Rudram støtter synspunktet. (Se også Pan, Pandeisme og Panenteisme).

Papyrus
(Egyptologi). Symbolet for Øvre-Egypten (den sydlige del af landet) var lotusplanten. Nedre-Egypten (den nordlige del) blev symboliseret af papyrusplanten. Nilens udløb i deltaet i Nedre-Egypten havde tilnavnet: ”Papyrusplantens land”. Ordet ”papyrus” er græsk, men grækerne har tydeligvis ladet sig inspirere af egypterne, for på oldegyptisk hed planten ”papuro”, som betyder ”det kongelige”, bl.a. fordi papirfremstilling var et statsmonopol. Ordet papyrus har tre betydninger. Nogle gange henviser det til ”Cyperus papyrus” (halvgræsset Cyperaceae). Andre gange betyder ordet ”skrivemateriale”. Ordet ”papir” stammer fra det græske ”papyros”. Endelig anvendes ordet som reference − f.eks. til ”Papyrus Anastasi I” og dermed menes der manuskript nr. 1 i den gamle samling af M. Anastasi, der befinder sig på British Museum i London. Papyrus blev anvendt til papirfremstilling, men man brugte det ikke til dagligdags notater. Papyrus var kostbart og blev først og fremmest brugt af faraoen og hans skrivere. Papyrusplantens vækst er nøjagtig den samme som lotusplantens, for papyrusplanten vokser op fra mudderet, rejser sin tredelte stængel op gennem vandet, bryder gennem vandoverfladen, løfter sig højt op i luften, hvor den åbner sin imponerende blomsterskærm mod Solens lys og varme. Hvorfor brugte de gamle egyptere mon samme grundlæggende symbolik for Øvre- og Nedre-Egypten? Fordi de to lande repræsenterede det samme ”legeme”, som var kanal for den samme guddommelige energi. Uanset om mennesket arbejder med udvikling af de karakteregenskaber, der er knyttet til de lavere eller de højere chakraer, er målet og processen den samme. Energierne løftes fra lavere niveauer mod højere med det formål, for at mennesket skal beherske og kontrollere helheden, sådan at legemerne bliver et redskab for sjælen. Alligevel kunne lotusplanten ikke erstatte papyrusplanten som symbol, for der er forskel på de to planter. Lotusplanten løfter sig kun en smule over vandoverfladen. Man kan sige, at den forsigtigt stikker hovedet ind i elementet over vandet. Den åbner en yndefuld blomst, som leder tanken hen på et chakra – hvad den også skal. I modsætning til lotusen løfter papyrusplanten sig højt op over vandoverfladen og strækker sig flere meter op i luftelementet. Man kan derfor sige, at den er nærmere Solen end lotusplanten. Den er også et mere fuldkomment symbol på mennesket, for udover at være 7-delt af chakrasystemet, er mennesket desuden tredelt. De tre vitale legemsdele er hovedet, overkroppen og underkroppen, som er en betingelse for, at mennesket kan fungere i et fysisk legeme. Mennesket kan undvære både arme og ben, men ikke de tre primære legemsdele. Stængelen på en papyrusplante er tredelt, og derfor symboliserer den det tredelte menneske. Blomsten, som papyrusplanten folder ud, når den har løftet sig højt mod lyset, er en tæt skærm, der stråler ud fra et centrum – ligesom menneskets hovedcenter, der siges at have tusinde kronblade.

Para
(Græsk). Para er en forstavelse, der betegner ”hinsides”, ”udover” eller ”ved siden af” eller ”side om side”. Para stammer direkte fra oldgræsk eller er afledt fra latin. Eksempelvis er parapsykologi en betegnelse for fænomener, der er over eller udover det, der kaldes normalt.

Para Brahman
(Sanskrit). Para Brahman eller Param Brahman er den vedantinske betegnelse for den højeste, eneste og evige virkelighed – selve guddommen – det uendelige, uerkendbare og ufattelige – det absolutte, som er uden kendetegn – det upersonlige og navnløse universelle princip – ”DET”. Brahman (den højeste) skal ikke forveksles med Bramin, som er en indisk social gruppe – præstekasten. Para Brahman er en betegnelse for den højeste Gud, som befinder sig over eller hinsides Brahman, men det er også et udtryk, der bruges af vedantiske filosoffer om at ”nå det ultimative mål”. I Vedaerne og Puranaerne er Narayana ofte blevet omtalt som Para Brahman – især i Narayana Sukta. Men der er kun én Para Brahman, og alle andre guder, er kræfter, kvaliteter, processer, former og udvidelser af Para Brahman. (Se også Brahm, Brahma, Brahman og Narayana).

Paracelsus
Theophrastus Bombast von Hohenheim også kendt som Paracelsus (1493-1541) var schweizisk læge og alkymist. I en periode blev han undervist af sin far, som var læge og kemiker, og han studerede medicin og tog eksamen fra universitetet i Wien i 1510 kun 17 år gammel. Herefter rejste han i nogle år rundt i Egypten, Arabien, Palæstina og Tyrkiet for at lære praktisk medicin. Han har angiveligt været i Danmark mellem 1516 og 1526. Han blev interesseret i alkymi. Paracelsus indførte et skel mellem den traditionelle alkymi og spagyrisk alkymi, der kun beskæftigede sig med urters helbredende virkning. En af Paracelsus’ erkendelser var, at gifte brugt i små doser kunne virke helbredende, og han blev dermed pioner for nutidens homøopati. Han blev underviser ved universitetet i Basel, hvorfra han blev udvist i 1538 for sine nye teorier, for han var den første, der mente, at små doser af det, som gjorde en syg, kunne helbrede. Han fandt også ud af, at kviksølv kan kurere kønssygdomme som syfilis.

Paradana
(Persisk). Paradana er betegnelsen for de enorme og overvældende smukke haver, der blev anlagt i 1. dynasti i det gamle Persien. Paradana betyder ”lukket have”, og det er senere blevet til nutidens betegnelse for Edens have – Paradis.

Parama
(Sanskrit). Parama betyder ”højeste” og henviser til den højeste og mest fuldkomne skabning.

Paramatman
(Sanskrit). Parama betyder ”højeste” og ”Atma” betyder ”ånd” eller ”sjæl”. I hindu-filosofien er Paramatman eller Paramatma ”den højeste Atma”, den Absolutte Atman, og dermed mener man Gud. Paramatman er også kendt som ”oversjælen”. Buddhisterne afviser sjælens eksistens, og derfor afviser de også begrebet Paramatman. I Vedanta-filosofien er Paramatman det oprindelige Selv eller ”Selvet, der er hinsides”, og derfor er Paramatman identisk med Brahman. Paramatman er Guds ”Højere Selv”. Atman er menneskets ”højere selv”. Menneskets erkendelse af sit højere selv repræsenterer slutningen på den personlige udvikling. I jainisme er hver Atman eller ”det individuelle selv” potentiel Paramatman eller Gud. De to er i princippet det samme, men Atman forbliver alene Atman pga. sine karmiske begrænsninger, og først når begrænsningerne er fjernet, bliver Atman ét med Paramatman. (Se også Atman og Brahman).

Paramita
(Sanskrit). Paramita betyder ”perfektion”, og i buddhismen henviser Paramita til fuldkommengørelse eller kulminationen af bestemte egenskaber. At vandre ad Paramitas vej vil sige at blive en yogi med den hensigt at blive en asket. En Paramita må erhverve sig de seks Paramitaer eller dyder: Menneskekærlighed, høj moral, tålmodighed, energi, kontemplation og visdom.

Paraoptik
(Græsk). Paraoptik stammer fra ”Para”, der betyder ”udover” eller ”ved siden af” og ”optik”, der beskæftiger sig med egenskaberne ved lys og lysets vekselvirkning med stoffet. Paraoptik er et unormalt eller afvigende syn, som betegner evnen til at kunne ”se” ved berøring.

Paratman
Se Paramatman.

Parfume
(Egyptologi). De gamle egyptere brugte ofte parfume. Duftolier var det mest anvendte, men ren blomsteressens fra pressede blomster blev også brugt. Faraonerne sendte ekspeditioner til fjerne steder for at hente det kostbare ”røgelsestræ” (eksempelvis Hatshepsuts og Ramses III’s ekspeditioner). Parfumeolier og røgelse blev navnlig brugt i tempelritualerne. I nogle hellige tekster nævnes det, at bestemte gudinders parfume var stærkere end andre gudinders og kvinders, og det giver et indtryk af parfumers og duftes betydning. Ved festlige lejligheder duftede navnlig kvinderne af udvalgte parfumer, og på relieffer vises det ved symbolsk at anbringe den parfumetop (af fedtstof og blomsteressens), som normalt stod på kvindernes sminkebord, på issen – dvs. oven på parykken eller direkte på håret. Naturligvis gik kvinderne ikke til fest med en stor smeltende fedtklump i håret, sådan som mange egyptologer påstår, fordi de fortolker, det de ser, bogstaveligt og ikke symbolsk. Ved at male parfumeklumpen fra sminkebordet på hovedet af kvinderne i reliefferne, kunne egypterne symbolisere den guddommelige velduft, der omgav kvinderne, og som var en del af det festlige samvær i det gamle Egypten.

Parichaya Avastha
(Sanskrit). Parichaya Avastha er et stadie af sansning af Nada – den lydløse lyd eller ”stilhedens røst”. (Se også Nada).

Parikamma
(Pali). Parikamma betyder ”forberedelse til handling”. Det er et stadie, hvor aspiranten lærer at gøre det rigtige, udelukkende fordi det er rigtigt, uden at tage hensyn til tab eller vinding for sit eget vedkommende − hverken i den fysiske verden eller i den næste. Aspiranten skal tilegne sig den evne, der i Østen omtales som upersonlighed i forhold til egne handlinger. Evnen er et naturligt resultat af det foregående trin, for når aspiranten én gang for alle har erkendt det uvirkelige og forgængelige ved alle fysiske belønninger, og det virkeliges evige stråleglans har skinnet på aspirantens sjæl, er der intet på Jorden, der kan vække begær. Denne upersonlighed eller begærløshed kaldes af hinduerne Vairagya. (Se også Vairagya).

Parinama
(Sanskrit) Parinama betyder ”resultat”, ”virkning” og ”forandring”.

Parisista
(Sanskrit). Parisista betyder ”supplement” eller ”tillæg”. Parisista er betegnelsen for forskellige følgearbejder i vedisk litteratur, der beskæftiger sig med detaljer, uddybninger og forklaringer, der ikke logisk fremgår af de tekster, der kronologisk ligger forud for dem: Samhita, Brahmana, Aranyaka og Sutra. Der findes Parisista-værker for hver af de fire Vedaer, men det er kun litteraturen, der er forbundet med Atharvaveda, der er omfattende. Asvalayana Grihya Parisista er en meget sen tekst, der er tilknyttet Rig Veda. Det er en kort tekst på tre kapitler, der er et supplement til nationale ritualer som f.eks. daglige Sandhyopasana og til ceremonier som f.eks. ægteskab og Saddha. (Se også Saddha, Samhita, Sandhyopasana og Sutra).

Parmenides
(Græsk). Parmenides (ca. 515 f.Kr.) var græsk filosof og poet. Han kom fra den græske koloni Elea i Syditalien, hvor han grundlagde en filosofisk skole. Tilhængerne af skolen kaldes for eleaterne, og udover Parmenides kan nævnes hans elev Zenon fra Elea og Melissos fra Samos. Xenofanes regnes nogle gange med i gruppen. (Se også Eleaterne og Xenofanes).

Parser
(Persisk). “Parsi“ betyder “perser” på persisk. Parser eller Parsier er navnet på tilhængere af zarathustrismen. Parserne er resterne af den engang mægtige iranske nation, der forblev trofaste mod deres forfædres religion – ildtilbedelsen. De lever nu hovedsageligt i Indien – særligt i Bombay og Guzerat. De er navnlig efterkommere af persere, der flygtede til Gujarat i det vestlige Indien i 8. eller 10. årh. e.Kr. for at undgå forfølgelse fra muslimske sejrherrer, der erobrede Persien på det tidspunkt. Den dominerende religion i Persien var zoroastrianismen. Iranerne gjorde oprør mod den arabiske invasion i næsten 200 år. I Iran kaldes perioden for ”to århundreders stilhed” eller ”perioden med stilhed”. Efter mange mislykkede forsøg på at befri landet fra det arabiske herredømme, blev iranerne tvunget til enten at betale høje skatter (jizya), eller at konvertere til islam. Det sidste var det ultimative mål for de nye magthavere. Mange iranere, der nu kaldes Parsere, afviste, og valgte at flygte fra Iran til Indien. Deres lange tilstedeværelse i regionen adskiller Parsere fra iraner, som er tilflyttere, og som repræsenterer det mindste af de to indisk-zoroastrianske samfund.

Parthenon
(Græsk). Parthenon stammer fra ”párthenos”, der betyder ”jomfru”. Parthenon er et tempel på Athens Akropolis, der blev bygget til ære for gudinden Athene, der var jomfru. Parthenon blev opført i tiden 447-431 f.Kr. som et led i et større byggeprogram, der blev sat i gang af Perikles (495-429 f.Kr.). Betegnelsen Parthenon kendes fra antikke inskriptioner, men man ved ikke, om det er en betegnelse for hele templet eller kun en del af det. Parthenon er opført helt i marmor. Bygningens arkitekter var Ichtinos og Kallikrates. Templets formål kendes ikke, for hovedtemplet for Athene var det nuværende Erechteion i Athen.

Parvati
(Sanskrit). Parvati, Paarvati eller Parvatti betyder ”datter af bjerget”. I hinduismen er Parvati hustru til Shiva – den nedbrydende og foryngende guddom. Parvatis forældre er Himavan, bjergenes konge (personificeringen af Himalaya) og gudinden Meena, og Shiva og Parvati er forældre til Kartikeya og Ganesha, der er visdommens gud. Parvati er også kendt som Gauri, der er en blid hinduistisk gudinde. Parvati er Shakti eller kraft. Det omtales i Soundarya Lahiri, at Parvati er kilden til al kraft i Universet, og det inkluderer Shivas magt. Parvati vises derfor ofte som halvdelen af Shiva. Iflg. hinduismen er Shiva og Parvati forældre til alle mennesker. Parvati er det blide aspekt af den store gudinde Mahadevi, og hun betragtes som en fuldkommen inkarnation af Adi Parashakti, hvor alle de andre gudinder repræsenterer hendes inkarnationer eller manifestationer. Parvati kaldes Shivas anden hustru, men hun er ikke forskellig fra hans første hustru, for hun er en inkarnation af Shivas første hustru Sati. Men det er Parvati, der er mor til Shivas guddommelige børn. Nogle retninger mener, at hun desuden er Vishnus søster. Når Parvati afbildes sammen med Shiva, vises hun sædvanligvis med to arme, men når hun er alene, vises hun med fire eller otte arme, og så sidder hun ofte overskrævs på en tiger eller løve. Generelt betragtes Parvati som en menneskekærlig gudinde, men Parvati har også destruktive inkarnationer, som f.eks. Durga, Kali, Shitala Devi, Tara, Chandi, og Mahavidyas. Hun har menneskekærlige inkarnationer i skikkelse af Kathyayini, Mahagauri, Kamalatmika, Bhuvaneshwari og Lalita, samt gudinden for kærlighed og hengivenhed Kamakshi. Umiddelbart virker det selvmodsigelse, at Parvati både er den lyse Gauri, og den mørke Kali eller Shyama. Det henviser til et filosofisk mysterium, for det antyder, hendes ”dobbeltfødte” natur som Sati og derefter som Uma. Men endnu vigtigere tyder det på, at den ene – den rolige og fredsommelige hustru Uma – i tider med krise, kan vende tilbage til den grundlæggende kaotiske natur som Kali, som afslørende står med en fod på hendes mands Shivas bryst. De to farver – hvid og sort – repræsenterer gudindens to modsatrettede temperamenter. (Se også Durga og Kali).

Paschimottanasana
(Sanskrit). Paschimottanasana stammer fra ”Paschima”, der betyder ”bagside”, ”tan”, der betyder ”stræk” og ”asana”, der betyder ”stilling”. Paschimottanasana er ”rygstrækket”. Paschimottanasana er den 5. af de 12 klassiske stillinger i Hatha-yoga. Paschimottanasana er en siddende yoga-øvelse med foroverbøjning og rygstræk. Det er en yoga-øvelse, der blev anbefalet af yogi Gorakshanath i det 11. årh. Øvelsen skaber et fuldstændigt stræk af hele kroppens bagside fra nakken og helt ned til hælene. Paschimottanasana begynder i siddende stilling. Man sidder på gulvet med benene fladt mod underlaget. Man sidder oprejst med benene samlede og udstrakt foran sig. Begge fødder vippes bagud, så de peger lige op mod loftet. Herefter tager man en dyb indånding, strækker armene op over hovedet, og med blikket følges hændernes retning, samtidig med at rygsøjlen strækkes og forlænges opad. Derefter bøjer man sig fremad og lægger kroppen parallelt med benene. Med fingrene griber man fat om storetæerne, albuerne sænkes ned mod underlaget, og hovedet lægges ned mellem knæene. Øvelsen strækker haserne på bagsiden af benene. Den strækker og forlænger rygsøjlen. Den masserer de indre organer – især fordøjelsesorganerne. Den hjælper på fordøjelsesproblemer som forstoppelse, problemer med iskias og stimulerer nervesystemet og afbalancerer den praniske cirkulation). Øvelsen stimulerer Manipura-chakra (solar plexus center), beroliger sindet og forbedrer koncentrationen. Umiddelbart efter Paschimottanasana skal man lave modøvelsen ”bugstrækket” – Supta Vajrasana. (Se også Supta Vajrasana).

Pasekhemty
(Egyptologi). Pasekhemty er faraoens dobbeltkrone, som er sammensat af den hvide krone og den røde krone. Den hvide krone (Hedjet) og den røde krone (Deshret) var et symbol på forening af de to lande. Men den symboliserede også en alkymistisk proces, hvor stoffet (de lavere chakraer) forvandles til ren kærlighed (de højere chakraer). Den røde farve på Nedre-Egyptens krone (de højere chakraer) var symbol på livets eller åndens dynamiske kraft. Den hvide farve på Øvre-Egyptens krone (de lavere chakraer) symboliserede renselse (den hvide farve) og åndeliggørelsen af de lavere legemer og niveauer. Den røde krone rummede den hvide krone på samme måde, som ånden omgiver stoffet. Ånden ligger i koncentriske kugler udenom stoffet. Den hvide farve repræsenterede den rene tilstand af menneskets natur, når det er modtageligt for kærlighed. Den røde farve repræsenterede ren kærlighed i handling, for i handlingen kommer den sande guddommelige natur til udtryk. Kronen var målet og den endelige sejr. Den essentielle betydning stammer fra den kendsgerning, at kronen ikke blot sidder øverst på kroppen (og dermed på mennesket som helhed), men befinder sig oven over mennesket. Dermed blev den et symbol på det endelige mål og den endelige sejr. Kroncentrets udstråling er symbol på opnåelse af evolutionens højeste mål, for ”den, der har overvundet sig selv, vinder kronen for evigt liv”.

Pasha
(Sanskrit). Pasha or Pasa betyder ”løkke”. I hinduistisk mytologi er det våben af den vediske guddom Varuna. Det er også et af de våben, som den hinduistiske gud Ganesha bruger. Pashaen er desuden en snor, der danner en løkke, som den 4-armede Shiva holder i sin bagerste højre arms hånd. Pashaen holdes på en sådan måde, at pegefingeren og den del af hånden, der er nærmest ved tommelfingeren, danner et kors med en løkke og skæringspunktet, og formen har relation til de gamle egypteres ankh-kors. (Se også Ankh).

Patanjali
Patanjali er forfatter til Yoga Sutras samt lærer og underviser i den Raja-yoga og den ottefoldige yoga (Ashtanga). Patanjali betragtes som grundlæggeren af yoga-filosofien. Yoga Sutras er en vigtig samling af aforismer om yoga praksis. Ifølge traditionen var det også Patanjali, der var forfatter til Mahabhasya, der er en kommentar til Katyayanas Varttikas (korte kommentarer) og et ikke nærmere angivet arbejde inden for medicin (Ayurveda). Man mener, at Patanjalis fødested er Gonarda (Thiru-Gona-Malai) – ”et land i øst” – og han beskrev sig selv som en ”gonardiya” hele sit liv. Det bekræfter Tirumoolars Tirumandhiram, der fortæller, at Patanjali stammer fra Then Kailasam (Koneswaram tempel, Trincomalee), hvor han besøgte Thillai Nataraja Temple, Chidambaram, og hvor han skrev Charana Shrungarahita Stotram på Nataraja. Patanjalis Yoga Sutras er blevet populær overalt i verden pga. de forskrifter, der vedrører Raja Yoga og dens filosofiske grundlag. Yoga i traditionel hinduisme indebærer indre fordybelse – et system med meditation, praktiske øvelser, etik og moral. Spørgsmålet om de to værker – Yoga Sutras og Mahabhasya – er skrevet af den samme forfatter, har været genstand for stor debat. Forfatterskabet af de to tilskrives den samme person i bl.a. Bhojadevas Rajamartanda, et relativt sent (10. årh.) kommentarværk til Yoga Sutras. Forestillingen om samme forfatter til begge værker betragtes imidlertid som tvivlsom. De litterære stilarter og indholdet af Yoga Sutras og Mahabhasya er helt forskellige, og det eneste arbejde om medicin, der er tilskrevet Patanjali, er gået tabt. (Se også Ashtanga og Raja Yoga).

Pathiga
(Sanskrit). Pathiga er en ”lænke” eller forhindring, der skal overkommes inden 4. indvielse. Det er den 5. lænke, som har relation til Anagami-trinnet, hvor mennesket frigør sig fra lænken Pathiga – dvs. enhver mulighed for at føle vrede eller had. Årsagen er, at den indviede er blevet ét med alt og alle. Derfor føler dette højt udviklede menneske ikke nogen adskillelse mellem mennesker, racer og nationer eller mellem adskilte genstande i verden. Det er derfor ikke muligt hverken at elske eller hade. Man oplever kun kærlighed og medfølelse for alt og alle. Når hjertet er ét med det guddommelige, kan det også omfatte alt, hvad guddommen har skabt. (Se også Anagami).

Pavana
(Sanskrit). Pavana betyder ”vind”. Pavana er en af devaerne (guderne) for Panchamahabhuta – de fem manifesterede elementer. Pavana er ”vindenes herre” og nogle gange relateret til Prana (åndedrættet). Pavana kaldes også Vayu, ”luftens herre”, som er en primær hinduistisk guddom. Han var far til Bhima. Sanskritordet Vata betyder bogstaveligt ”blæst”. Vayu betyder ”blæser”. ”Prana” betyder ”vejrtrækning” i betydningen ”livsånde”. Derfor skal Pavana og Vayu primære forstås som ”livets guddom”. For klarhedens skyld kaldes guden derfor Mukhya-Vayu, dvs. ”den vitale Vayu” eller Mukhya Prana, dvs. ”den livsvigtige”. Nogle gange bruges ordet ”vayu” mere almindeligt i betydningen den fysiske luft eller vind. Vata er en anden betegnelse for Vayu, for roden til Vata er sanskritordet for Vtavaran, der betyder ”atmosfære”. (Se også Elementer).

Pavanamuktasana
(Sanskrit). Pavana betyder ”vind”, og Mukta betyder ”fri” eller ”frigørende”. Pavanamuktasana er en yoga-øvelse, der stimulerer fordøjelsesorganerne, og den kaldes den luftfrigørende øvelse, for den fjerner luft fra fordøjelsessystemet. Det er en meget blid yoga-øvelse, hvor man ligger på ryggen, ånder ind, bøjer det ene eller begge ben, folder hænderne om knæet(ene), presser knæene helt op til næsen og holder kropsstillingen. Man udånder og vejret holdes ude. Herefter sænkes ben og arme, og øvelsen gentages. Iflg. de gamle yogiske holdninger medfører øvelsen harmoni med naturen. Øvelsen masserer tyktarmen og sammenpresser fordøjelsessystemet og hele maveregionen. Eventuelle overskydende gas, der er lukket inde i tyktarmen, presses ud. Øvelsen hjælper ikke alene mod luft i maven, men også mod forstoppelse, hæmorroider og urenheder i blodet.

Payaswini Nadi
(Sanskrit). Payaswini Nadi er en energikanal, der ender i højre storetå mellem Poosha og Pingala.

Pendul
Nogle alternative behandlere bruger et pendul til diagnosticering og besvarelse af andre spørgsmål. Pendulet bruges til at få adgang til oplysninger, der eksisterer på det ubevidste plan. Pendulet overfører nuancerne fra det ubevidste, og giver de subtile energier et konkret udtryk i form af fysisk bevægelse. Når penduløren stiller et spørgsmål til pendulet, er det derfor pendulørens eget ubevidste, der besvarer det. Som en forlængelse af det ubevidste kan pendulet give oplysninger fra underbevidstheden. Pendulet kan kun besvare spørgsmål, der er formuleret på en måde, der kun kan besvares med ”ja” eller ”nej”.

Pendulør
En pendulør er en person, der bruger et svingende pendul til at få informationer fra underbevidstheden. (Se også Pendul).

Pentagram
(Græsk). Pentagram stammer fra ”penta” eller ”pente”, der betyder ”fem”, og "gram", der er afledt af ”graf”, ”graphos”, ”graphe”, der betyder ”skrift”. Det er igen afledt af ”graphein”, der betyder at ”skrive” eller ”tegne”. Pentagon betyder "femkant". Pentagrammet er en femtakket stjerne. Pentagrammet har historisk været brugt som religiøst og esoterisk symbol med mange betydninger. Når pentagrammet vender spidsen opad, symboliserer det bl.a. det udviklede menneske, hvor sjælen – højere manas – behersker de fire lavere principper. Vender symbolet spidsen nedad, er det udtryk for sort magi – ligesom alle andre symboler, som betyder ”anti”, når det oprindelige symbol vendes på hovedet. Pentagrammet er desuden symbolet på den stjerne, som ved den store indvielse pludselig stråler frem over kandidatens hoved som tegn på, at ”Den store indvier” er usynligt til stede og har accepteret kandidaten. Andre navne for pentagrammet er ”femstjernen”, ”alfekorset”, ”marekorset” m.fl. Nogle af navnene skyldes, at pentagrammet ofte er blevet anset for at have magiske egenskaber, som beskytter imod onde ånder, og derfor er det ofte brugt ved indgange, på døre, ved dørtærskler osv. Når spidsen blev vendt opad, påkaldte man gode ånder fra oververdenen, og når spidsen blev vendt nedad, påkaldte man onde ånder fra underverdenen. Pentagrammet symboliserer menneskets form med kroppens udstrakte arme og ben og med menneskets fem sanser. For pythagoræerne var pentagrammet et symbol på healing – det hele menneske – det blev tegnet med bogstaverne S, A, L, U, S i spidserne og det blev oprindeligt betragtet som et lykkebringende tegn. (Se også Pentakel).

Pentakel
(Græsk). Pentakel stammer fra ”penta” eller ”pente”, der betyder ”fem”. Nogle kilder mener, at ordet stammer fra det franske ”pentacle”, der var en talisman, der ofte var formet som en femtakket stjerne. Andre kilder mener, at ordet stammer fra det post-klassisk latinske ”pentaculum” – ”penta” dvs. ”femfoldig” og culum (efterstavelse). Pentaklet er en femtakket stjerne omgivet af en cirkel. Det er et magisk symbol, der blev brugt i forbindelse med ritualer, påkaldelser, besværgelser o.l., men ordet benyttes ofte om en hvilken som helst geometrisk figur, der bruges som magisk symbol – specielt om den dobbelte trekant – f.eks. ”Salomons segl” eller ”Vishnus tegn”. Pentakler kan derfor have mange former, men det bedst kendte er det femtakkede symbol pentagrammet. Stjernens fem takker symboliserer de fire elementer – ild, vand, jord og luft – og ”æter”, ”ånd” eller energi, som det femte element. (Se også Pentagram).

Pepi
(Egyptologi). To faraoner fra 6. dynasti (ca. 2325-2160 f.Kr.) hed Pepi. Deres regeringstider var adskilt af Merenras (Methusuphis’) regeringsperiode. Merenras var søn af Pepi I og Pepi II’s broder. De tre faraoner byggede pyramider ved Sakkara, og i pyramidernes kamre er der tre versioner af de såkaldte pyramidetekster, som er beretninger om ud-af-kroppen oplevelser i forbindelse med indvielser, der foregik i pyramidernes sarkofager. Et hoved af en kobberstatue af Pepi I er fundet ved Herakonpolis. Det kan ses i Egyptian Museum i Cairo. Udsmykkede grave fra de to Pepi’ers tid fortæller navnlig om militæroperationer og handelsekspeditioner til Palæstina, Nubien og ind i ørkenen. Under Pepi I var monarkiet stærkt, men Gamle Riges magt begyndte allerede at aftage under Pepi II. I en tekst på en berømt papyrus, som kan ses i et museum i Torino, fortæller den græske historiker Herodot, at faraoen regerede i mere end 90 år. Han må derfor være historiens længst regerende farao.

Perisprit
(Græsk). Perisprit stammer fra det græske ”peri”, der betyder ”rundt om” eller ”omkringliggende”, og det latinske ”spiritus”, der betyder ”ånd” eller ”sjæl”. Perisprit er betegnelsen for den magnetiske tråd af æterisk stof, der forbinder æterlegemet med det fysiske legeme. Forbindelsen er fastgjort i hjerteområdet. Når bevidstheden forlader det fysiske legeme – eksempelvis under narkose – træder den ind i æterlegemet, men forbindelsen mellem den frigjorte og den forladte del af det fysisk-æteriske legeme opretholdes via den æteriske tråd. Forbindelsen afbrydes, når den fysiske død indtræffer, hvorefter bevidstheden først forlader det faste fysiske legeme for et kort øjeblik at tage ophold i det æteriske legeme. Derefter glider bevidstheden over i astrallegemet på astralplanet, hvor den første fase af efterlivet leves.

Permanente atom
Et permanent atom er et kraftcenter, som er udgangspunktet for opbygningen af former og legemer. Menneskets permanente atomer er punkter af atomart stof, som bevares permanent af ånden (monaden) gennem hele manifestationsperioden. Det fysiske, astrale og mentale permanente atom er energicentre, som ved det fysiske, astrale og mentale legemes død bliver tilbage, og som en slags chip opbevarer al hukommelse, alle evner og alle karaktertræk, der har relation til legemerne. De permanente atomer er forbundet med en magnetisk ”tråd” af buddhisk stof, og de ”opbevares”, indtil sjælen næste gang sender en personlighed i inkarnation. Personlighedens legemer opbygges omkring og i overensstemmelse med atomernes vibrationer. Den nye inkarnation begynder derfor med nøjagtig de samme karaktertræk, som mennesket havde, da den tidligere inkarnation sluttede.

Persisk periode
(Egyptologi). I ca. 525 f.Kr. blev Egypten invaderet af Cambyses, som knuste 26. dynasti og indlemmede faraonernes rige i Achemenids imperium. Dairus I (ca. 521-486 f.Kr.) organiserede satrapiet (statholderembedet). Den første persiske periode varede til ca. 404 f.Kr., hvorefter Egypten genvandt selvstændighed efter ca. 60 års besættelse. Senere generobrede Artaxerxes III Nildalen og den anden Persiske periode begyndte. Den varede dog kun kort tid. Alexander den Store erobrede Egypten i 332 f.Kr., men perserne herskede over det gamle rige i sammenlagt ca. 130 år.

Personlighed
Personlighed stammer fra ”persona”, som er et psykologisk begreb, der blev indført af Carl G. Jung ca. 1916 som betegnelse for menneskets ”sociale maske”. Masken repræsenterer den rolle, man påtager sig i det sociale liv. Oprindeligt var persona den maske, som skuespillere brugte i det antikke teater. I åndsvidenskaben er personligheden en betegnelse for den inkarnerede og dødelige del af mennesket. Med personligheden mener man derfor det samlede udtryk for mentallegemet, astrallegemet og det fysisk-æteriske legeme – til forskel fra sjælen, der er bevidstheden i personligheden, og som anvender den som sit erkendelsesredskab i de tre verdener. Personligheden kan defineres på to måder. Den ene hvor personligheden kaldes ”persona”, som betyder ”maske”. Det viser, at personligheden ikke er andet end en ydre skal eller maske, som skjuler det, som mennesket virkelig er – sjælen. Den anden fortæller, at ”persona” består af to ord: ”Per” og ”sona”. ”Per” betyder ”gennem” og ”sona” betyder ”lyd”. Personen er derfor den form, som lyden vibrerer igennem, og det er lydvibrationen, der er årsag til personlighedens manifestation. Personligheden er derfor ikke andet end en form eller et instrument, som ånden lader livsstrømmen tone igennem, og dermed skabes dens manifestation i de tre lavere verdener.

Personlighedsspaltning
Personlighedsspaltning er en betegnelse for spaltede personligheder i samme legeme. Personlighedsspaltning kendes bl.a. fra psykiatrien. Personlighedsspaltning kan dække over mange forskellige indre tilstande afhængig af perspektivet. Indenfor psykosyntesen skelner man mellem milde og svære tilfælde, hvor sidstnævnte hører til i den psykiatriske kategori. De milde personlighedsspaltninger har alle mennesker mere eller mindre, og de dækker over forskellige delpersonligheder, som er dårligt integreret, og dvs. at de er i konflikt med hinanden. Det opleves ofte som ambivalente tilstande, hvor stærke kræfter trækker i hver sin retning. Ifølge psykosyntesen er personligheden ikke fra naturens hånd en helhed, for den består af flere delpersonligheder (roller), som man handler igennem, afhængig af de sociale situationer, man befinder sig i. De lidt mere alvorlige tilstande af personlighedsspaltning handler om delpersonligheder, som bliver helt afvist af personligheden. Man taler om dissociative forstyrrelser. Her er der tale om elementer i personligheden, som benægtes og fortrænges, fordi de måske har relation til skyld og skam. Elementerne – f.eks. stærke seksuelle eller aggressive kræfter, glider derfor ned i det ubevidste, hvor de har deres eget liv, men med mellemrum overtager de bevidstheden, og derfor bliver personen offer for ”uforklarlige” reaktionsmønstre. Ofte vil mennesket beskylde ydre begivenheder og personer for at aktivere dem. Det kan være voldtægts- og voldsforbryderen, der f.eks. forsvarer sine overgreb med, at ”hun fristede mig” eller ”han provokerede mig”. I de meget alvorlige tilfælde af personlighedsspaltning taler man om multipel personlighedsforstyrrelse, og tilfældene kan være så alvorlige, at de kan ligne dr. Jekyll og mr. Hyde. Her skifter personligheden fuldstændig mellem flere forskellige identiteter eller magtfulde delpersonligheder, og der findes ikke nogen bevidst forbindelse mellem de forskellige elementer. Kun en langvarig psykosynteseterapi i et forsvarligt klinisk miljø kan rette op på de alvorlige tilstande. Den transpersonlige psykiater Stanislav Grof mener, at der i nogle tilfælde kan være tale om besættelse, hvor andre personligheder tager et andet menneskes legeme i besiddelse i kortere eller længere tid. Endelig er der en markant spaltning eller adskillelse, som alle mennesker skal bygge bro over. Det er adskillelsen mellem personligheden og sjælen. Mennesket er ikke i direkte og bevidst kontakt med sjælen på kausalplanet, fordi der findes en adskillelse mellem den højere og den lavere bevidsthed. Brobygningsarbejdet kaldes psykosyntese.

Phala
(Sanskrit). Phala betyder ”frugt” eller ”resultat”. Phala henviser til udbyttet af aspirantens bestræbelser, som gradvis bliver mere og mere synlige. Begrebet er også kendt i buddhismen som Maha-Phala, som er ”den store frugt” af det kontemplative liv. I Patanjalis Yoga Sutras er der en klar beskrivelse af Phala i yogaen. Maha-Phala – de 10 store frugter af det kontemplative liv er: 1) Upekkha – sindsro. 2) Nibbhaya – frygtløshed. 3) Asukhacaadukkha – frihed fra ulykke og lidelse. 4) Jhana/Samadhi – meditativ fordybelse. 5) Manomaya – ud-af-kroppen oplevelse. 6) Dibba-Sota – clairaudience. 7) Ceto-Pariya-nana – intuition og mental telepati. 8) Patisandhi – erindring om tidligere liv. 9) Dibba-cakkhu – clairvoyance. 10) Nirvana – slut på angst og mentale sindsbevægelser.

Philae
(Egyptologi). Philae er det græske navn for øen med Isis-templet, der ligger i Nilen ved nutidens Aswan. De gamle egypteres navn for øen var Pilak, hvorfra det græske og latinske ”Philae”, det koptiske ”Pilakh” (”hjørne”) og det arabiske ”Bilak” stammer. Herodot, som besøgte Elephantine 450 f.Kr., nævner ikke Pilak. De ældste bevarede tempelbygninger i Isis-templet på øen stammer fra Nectanebo (ca. 370 f.Kr.), men der har uden tvivl været bygget templer tidligere på øen. Hovedgudinden var Isis, men Osiris, Nephthys, Hathor og kataraktguden Khnum og kataraktgudinden Satet – gudinde for 1. katarakt og Khnums medhustru – indgik også i ceremonierne. De imponerende bygninger blev rejst af ptolemæerne i de sidste to århundrede f.Kr. og af de romanske kejsere i de første tre århundreder e.Kr. Mange inskriptioner viser, at pilgrimme strømmede til Pilak i den græske og romanske tid for at deltage i ceremonierne for gudinden Isis. Hun blev også tilbedt af nubierne, som ved særlige lejligheder fortsatte ceremonierne for Isis. Længe efter indførelsen af kristendommen forblev nubierne trofaste overfor Isis-kulten, og det var først under Justinian (527-565 e.Kr.), at templerne blev lukket, og nogle af kamrene overgik til brug i den kristne tilbedelse. Fra det tidspunkt og indtil Islam blev indført, blomstrede den koptiske by. Isis-templet på øen blev flyttet fra naboøen for at redde det fra oversvømmelse, da den store Aswan-dæmning blev bygget. Isis-templet blev reelt flyttet fra Pilak til Agilka, men man valgte samtidig at lade øerne bytte navn. Agilka hedder derfor Pilak og omvendt. Templets oprindelige placering på øen Pilak er ikke tilfældig. De gamle egyptere kaldte Pilak for ”Nilens port” i en inskription, som fortæller, at ”Solens store himmelhvælv i overensstemmelse med tiden” – og relieffet viser en port, hvor Solen står præcis i midten.

Phorcys
Se Pontus.

Pietisme
(Latin). Pietisme og pietist stammer fra det latinske ”pietas”, der betyder ”fromhed”. En pietist er medlem af en pietistisk bevægelse, som i det 17. og 18. årh. forsøgte at genindføre fromhed og hellig levevis i protestantismen, som dengang var blevet overdrevent streng og teoretisk. Pietismen blev aldrig en organiseret kirkeretning, men den bidrog til udvikling af protestantismen. Det var en bevægelse, der opstod i slutningen af 1600-tallet i tysktalende områder, og mod slutningen af Frederik IV’s regeringsperiode kom pietismen til Danmark-Norge, hvor den vandt størst udbredelse under Christian VI., der selv var blevet pietistisk opdraget. I dansk sammenhæng er pietismen forbundet med personer som Hans Egede, Erik Pontoppidan og Hans Adolph Brorson.

Pietist
Se Pietisme.

Pinealkirtel
Pinealkirtlen er iflg. åndsvidenskaben fæstet til bagsiden af den tredje hjerneventrikel. Den har forbindelse til hovedcentret, som også ofte kaldes kronecentret. Hovedcentret befinder sig på toppen af hovedet (issen), og det har relation til menneskets åndelige aspekt. Midten af hovedcentret er nært tilknyttet hjertecentret. Hovedcentrets udvikling er afhængig af de seks lavere centres udvikling. Jo mere udviklede de lavere centre er, jo bedre kontakt er menneskets kontakt med de indre kvaliteter. Pinealkirtlen producerer hormonet melatonin, som er ansvarlig for bl.a. søvnkvaliteten, cellernes livslængde og kroppens døgnrytme. Melatonin-produktionen varierer i døgnets løb og er afhængig af Solen. Der produceres mest melatonin om natten og mindst om dagen. Melatonin er et søvnhormon, der hjælper med at slå dagsbevidstheden fra, så man kan sove om natten og få dagens oplevelser bearbejdet. Melatonin skruer også ned for andre hormonkirtlers funktion. Stofskifte og stress mindskes, og hvile bliver mulig. Desuden regulerer pinealkirtlen pubertetens begyndelse, og derfor er den afgørende for modningen af personligheden og det kønslige. Pinealkirtlens balance er afhængig af en afbalanceret psykologisk og personlig modning. Er der ubalance i pinealkirtlen, vil personligheden enten mangle modenhed eller havde for meget modenhed. Umodne mennesker mangler kontakt til indre kvaliteter som etik, samvittighed og ansvar. Pinealkirtlen skal ikke forveksles med det tredje øje.

Pingala Nadi
(Sanskrit). Pingala Nadi er en af hovednadierne (æteriske nervebaner), der løber til højre for og langs rygsøjlen og forbinder rodcenter med hovedcenter. Ida strømmer til venstre for rygsøjlen. Pingala eller Surya Nadi er ”solenergi” og Ida eller Chandra Nadi er ”måneenergi”, for Pingala er varm og Ida er kølig. I yoga-filosofien kaldes højre næsebor – Surya Nadi eller Pingala Nadi – for ”sol-passagen” og venstre næsebor – Chandra Nadi eller Ida Nadi – for ”måne-passagen”. Åndedrætter i højre næsebor repræsenterer livskraften, og venstre næsebor repræsenterer den mentale kraft. ”Måneenergien” eller den mentale energi anses for at være den dominerende. (Se også Ida Nadi, Nadi, Pancha Makara og Sushumna).

Pisacha
(Sanskrit). Pisacha betyder bogstaveligt. ”kødæder”. I hinduistisk folklore er det en vampyrånd, der ofte er forbundet med en Vetala og en dæmon – men Pisacha tilhører en lavere orden end begge skabninger. Navnet Pisacha bruges nogle gange på en måde, der inkluderer alle de spøgelser, trolde og vampyrer, der hjemsøger gravpladser og ruiner i Indien. Pisachaer omtales i Puranaerne som dæmoner, der er skabt af Brahma. Pisachas er astrale skaller eller elementaler i Kama-Loka (syvende astrale underplan). De stammer fra mennesker, der har levet et konsekvent ondt liv, mens de var i inkarnation. I arkaisk hindu-litteratur er Pisachas forbundet med Daityas, Danavas osv., og her er de ikke blot astrale skaller, for de udgør væsener, der er udviklet i menneskehedens tidligere evolutionsforløb. Når de vurderes fra et vesterlandsk synspunkt, er de dæmoner og djævle. (Se også Kama-Loka og Vetala).

Pisces
(Latin). Zodiakens 12. og sidste tegn og stjernebilledet Fisken.

Pisces
Se Fiskene.

Pithom
(Egyptologi). Pithom var en by ved grænsen umiddelbart uden for det egyptiske landområde. Pithom lå ved Wadi-et-Tumilat – en østlig flodgren til Nilen – som i det gamle Egypten udgjorde en større del af Suezkanalen. Pithom var hovedkvarter for en slagkraftig garnison ved navn ”Atums hus” (Atum var symbol på Den Ene). Iflg. Exodus var det her, jøderne arbejdede for faraoen under Ramses-faraonerne. Statuer, steler og sfinkser fra Ramses II’s tid er fundet i området.

Pitri
(Sanskrit). Pitri betyder ”stamfader” eller ”forfædre” i hinduistisk kultur. Betegnelsen bruger man om menneskeslægtens stamfædre eller forfædre – særlig i relation til menneskehedens 1. rodrace. Den mest komplette forklaring på Pitrier findes i Vayu Purana og Brahmanda Purana og de er næsten identiske. Forklaringen i Harivamsha er kortere, men den er i overensstemmelse med de andre. Desuden beskrives Pitrier i Matsya Purana og Padma Purana, og iflg. disse kilder er der forskellige klasser af Pitrier, for de har forskellige oprindelser, former, kvaliteter og bosteder. Der skelnes mellem Devah Pitarah (guddommelige Pitrier) og Manusyah Pitarah (Pitrier fra afdøde mennesker). Nogle Pitrier bor i ”de himmelske boliger”, mens andre bor i ”de lavere verdener”. Det er guder, der bor i ”himmelske boliger”, og derfor blev guddommelige skabninger også betragtet som Pitrier. Devah Pitarah – guddommelige Pitrier – er evige skabninger, mens Manusyah Pitarah – menneskets forfædre – er forgængelige, men de kan opnå samme udviklingsniveau som de guddommelige Pitrier og leve sammen med dem på deres niveau. Der er syv ordener af Devah Pitarah – de guddommelige Pitrier. Tre af dem er Amurtayah – dvs. immaterielle. De fire øvrige er Samurtayah – dvs. legemlige. De tre immaterielle ordener er Vairaja, Agnishwatta og Barhishader. De fire legemlige er Somapas, Havishmana, Ajyapa og Sukalin (eller Manasa).

Placebo
(Latin). Placebo er et latinsk ord, der betyder ”stille tilfreds” eller ”gøre tilpas”. Placebo er betegnelsen for en situation, hvor et menneske indtager et medikament uden aktive stoffer i den tro, at midlet er aktivt. Placebo kaldes også ”snydemedicin”. Når forbedringen af tilstanden eller helbredelsen af sygdommen alligevel indtræffer, kaldes det placeboeffekt. Udtrykket er kendt siden 1930’erne. Det klassiske eksempel er blindtests, hvor forsøgspersoner føler en markant og målbar bedring, selv om de kun har fået kalktabletter i stedet for den rigtige medicin eller testmedicinen. Forskningen viser, at effekten primært er psykisk. Lægevidenskaben står derfor over for et mysterium, der bør være grundlag for en videnskabelig undersøgelse af, hvad det er, der forbedrer tilstanden, når de midler, man giver, beviseligt ikke har nogen medicinsk virkning. En nærmere undersøgelse vil afsløre tankens helbredende kraft.

Planetkæde
En planetkæde er en udviklingsperiode, der kommer til udtryk som et enhed, der består af syv planeter i et solsystem, som på den måde udvikler et såkaldt kædesystem. Den første og sidste planet ligger på samme plan, mens den mellemste − fjerde planet – befinder sig på det laveste plan, som kæden kommer i kontakt med. Enhver kæde kan betragtes som en ”reinkarnation” af en foregående kæde i et syvfoldigt system, sådan at den midterste − fjerde kæde − også er den laveste hvad angår stoffet. Planeten Jorden er den laveste og fjerde planet i Jordkæden, mens den nuværende Måne er resterne af den fysiske planet i den foregående kæde, som derfor kaldes ”Månekæden”. Jordkæden er den laveste i systemet, fordi den har tre planeter på det fysiske plan (Mars, Jorden og Merkur), to på astralplanet og to på det lavere mentalplan, mens kun to af de andre kæder har én fysisk planet, og de øvrige slet ingen. Evolutionen foregår successivt i kæderne og på hver enkelt kædes planeter. Et kredsløb i en kæde fra første til syvende planet kaldes en runde, og der er syv runder i hver kæde. Jordkæden har lige passeret midten af fjerde runde. Der er mange kædesystemer i et solsystem.

Planetånder
Iflg. åndsvidenskaben er en planet som eksempelvis Jorden ikke alene et opholdssted og et udviklingsområde for menneskeheden, for en planet er i sig selv en højtstående, levende og bevidst skabning, der kaldes en planetånd eller en Planetlogos. Menneskeheden er en integreret del af planetskabningens udvikling. Planetånder er desuden en betegnelse for de syv højeste hierarkier af åndelige skabninger eller Dhyan-Chohaner, som svarer til kristendommens ærkeengle.

Platon
(Græsk). Platon blev født i Athen år 429, og han døde 347 f.Kr. Han betragtes som den største af alle græske filosoffer. Platon var elev af Sokrates, og Platon er den primære kilde til nutidens viden om Sokrates. Det grundlæggende i Platons filosofi er, at alt hvad mennesket opfatter med sanserne, udelukkende er forbigående fænomener, mens deres sande natur er den idé, der ligger bag dem – deres noumenon. Platon mente, at den grundlæggende virkelighed er ånd. Den stoflige verden er skyggebillede af den åndelige verden. Hos Platon repræsenterer årsagernes eller idéernes verden derfor det ophøjede rige, mens fænomenerne er kopier, spejlinger eller virkninger. For at finde sande svar, må man have indblik i idéernes verden. Derfor bliver fornuften menneskets langt vigtigste kapacitet. Fornuft er derfor både den evne, der skiller mennesket fra dyrene og en specifik moralsk evne. Politisk brugte han sit verdensbillede til at beskrive sin idealstat, som omtales i hans hovedværk Staten. Her skitserer Platon, hvad der sandsynligvis er den første utopi og politiske filosofi. I Timæos – et af Platons værker – omtaler han Atlantis. Aristoteles var elev hos Platon, og de to betragtes som Grækenlands største filosoffer. Aristoteles kaldes videnskabens fader. Han grundlagde logikken, psykologien, fysikken, biologien osv. I ca. 2.000 år var det hans verdensbillede, der var det dominerende. Iflg. åndsvidenskaben var Platon en indviet mester og medlem af Det Store Hvide Broderskab.

Platoniske legemer
(Græsk). Platoniske legemer er de fem mulige regulære Polyedre. Et regulært Polyeder er en rumlig figur, der er begrænset af regulære Polygoner. En regulær Polygon er en plan figur, som er begrænset af linjestykker, der er lige lange og som danner lige store vinkler med de tilstødende linjestykker. (Se også Dodekaeder, Heksaeder, Ikosaeder, Oktaeder, Polyeder og Tetraeder).

Plavini Pranayama
(Sanskrit). Plavini er afledt af ”plu”, der betyder ”at flyde”. Plavini betyder ”den, der får det til at flyde”. Prana er ”vitalitet” eller ”livsånde”, og Pranayama betyder ”prana-kontrol”. Plavini Pranayama er en åndedrætsteknik, som medfører, at man synker mundfulde af luft, som føres ned i maven og fastholdes der. Man kan sige, at man nærmest ”drikker” luft, som om det var vand og langsomt lader luften flyde ned i maven. Maven bliver en smule oppustet. Kroppen skal med jævne mellemrum have en indre rengøring for at fjerne de urenheder, der opsamles i den. Renselsesprocessen kan udføres effektivt ved hjælp af forskellige typer af Pranayamas, og teknikkerne har ingen skadelige bivirkninger. Plavini Pranayama er en Pranayama-teknik, der renser de indre organer. Teknikken er meget enkel. Man sidder med lukkede øjne og begge hænder på knæene. Begge tommelfingre rører ved første finger på hånden, sådan at de to fingre danner en cirkel. Med fokuseret tankesind tager man dybe og langsomme indåndinger gennem begge næsebor og ”sluger” luften, indtil maven er fuld af luft. Maven skal bule som en ballon. Luften i maven skal fastholdes så længe, man kan, og samtidig roterer man bughulen med stor kraft for at skabe en rengøringseffekt på de indre organer – især maven. Herefter udånder man med så meget kraft som mulig. Øvelsen gentages 6-8 gange. (Se også Prana og Pranayama).

Ploven
Se Halasana.

Pluralisme
(Latin). Pluralisme stammer fra ”pluralis”, der er afledt af ”plus”, der betyder ”mere”. Pluralisme bruges i mange forbindelser – nogle gange i modstridende betydninger. Pluralisme er betegnelsen for en idealistisk verdensanskuelse, som bygger på, at virkeligheden ikke udgør en enhed – eksempelvis at de kapitalistiske lande opretholder en balance pga. mange indbyrdes modstridende interessegrupper. Pluralisme er også betegnelsen for ligeværdig eksistens af mange forskellige religioner i det samme samfund – en tendens, der er aktuel i nutiden. Pluralisme bruges nogle gange som udtryk for, at flere forskellige religioner har samme værdi. Pluralisme bruges ofte som betegnelse for en situation, hvor man vil understrege, at der eksisterer mere end én opfattelse af et emne. Pluralisme er derfor et udtryk for mangfoldighed indenfor et bestemt område.

Plutarch
(Græsk). Plutarch var en græsk forfatter, der levede ca. 46- 127 e.Kr. Han er født i den bøotiske by Chaironeia, og han skrev biografier og filosofiske essays. Plutarch skrev 227 afhandlinger om både filosofiske, historiske, antikvariske og sproghistoriske emner. En stor del er bevaret. Hans mest berømte arbejder er en samling af sammenlignende biografier over historiske personligheder. Han sammenligner græske og romerske statsmænd ud fra en filosofisk (ikke historisk) synsvinkel − f.eks. Alexander den Store over for Julius Cæsar og Demosthenes over for Cicero. Desuden er der overleveret 78 filosofiske essays, som man normalt giver den fælles latinske titel Moralia. Hans skrift ”Om Isis og Osiris” er en vigtig kilde til forståelse af egyptisk og hellenistisk religion. Nogle af afhandlingerne er kun bevaret i forkortede udgaver − det gælder bl.a. ”Om musikken og De ti taleres liv”.

Poltergejst
(Tysk). Poltergejst stammer fra ”poltern”, der betyder ”buldre”, ”larme”, ”støje” og ”Geist”, der betyder ”ånd”. En poltergejst er derfor en ”bankeånd” eller ”en larmende ånd”. En poltergejst er et fysisk fænomen af metafysisk oprindelse. Det er et spontant psykokinetisk tilfælde, ofte beslægtet med bevægelse af genstande (telekinese). Ofte kan fænomenerne forbindes med en bestemt persons ubevidste medvirken – den såkaldte poltergeistfokus. Fænomenet kommer derfor ofte til udtryk som usynlige kræfter, der forårsager støj, flytter genstande, ødelægger, sætter ild på osv. (Se også Telekinese).

Polyeder
(Græsk). Polyeder stammer fra ”poly”, der betyder ”mange” eller ”flere”, og ”hedra”, der betyder ”flade” eller ”side”. Polyeder kan derfor oversættes til ”flersidet”. Et Polyeder er en geometrisk eller platonisk figur. Et Polyeder kan bestå af et vilkårligt antal polygoner (det græske navn for en mangekant − ordet betyder egentlig ”mangehjørne”), dog mindst fire, som hver især kan have en vilkårlig form. Kravet er, at fladerne mødes i fælles kanter, så den rumlige figur har en sammenhængende overflade uden mellemrum. En særlig gruppe af Polyedre er de platoniske figurer. Der findes utallige eksempler på Polyedre, som ikke er platoniske Polyedre. En pyramide er f.eks. et Polyeder med ligebenede trekanter som sider, og en grundflade, der er kvadratisk. En diamant er slebet, så hele overfladen danner plane flader (facetter). Den slebne diamant er et eksempel på en genstand, der har form som et Polyeder. Der findes fem Polyedre: Tetraeder, som består af fire ligesidede trekanter. Navnet stammer fra det græske ”tetra”, der betyder ”fire”. Heksaeder, som består af seks sider, som alle er kvadrater − det samme som en terning. Navnet stammer fra det græske ”hexa”, der betyder ”seks”. Oktaeder, som består af otte ligesidede trekanter. Navnet stammer fra det græske ”okta”, der betyder ”otte”. Dodekaeder, som består af tolv regulære femkanter. Navnet stammer fra det græske ”dodeka”, der betyder ”tolv”. Ikosaeder, som består af tyve ligesidede trekanter. Navnet stammer fra det græske ”ikosi”, der betyder ”tyve”. (Se også Dodekaeder, Heksaeder, Ikosaeder, Oktaeder og Tetraeder).

Polyglot
(Græsk). Polyglot stammer fra ”poluglottos”, der betyder ”mange-tunget”. Det er afledt af ”poly”, der betyder ”flere” og ”glotta”, der betyder ”tunge” og ”sprog”. En polyglot er derfor et menneske, som taler mange sprog. Oprindeligt var det betegnelsen for en bog, som indeholder samme skrift på flere forskellige sprog, men betegnelsen bruges som regel kun om bibeludgaver af Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente i grundsprogene sammen med flere eller færre oversættelser.

Polyreligiøs
(Græsk). Polyreligiøs stammer fra det græske ”poly”, der betyder ”flere”. Et menneske, der er polyreligiøs, baserer sin tro på flere religioner.

Polyteisme
(Græsk). Polyteisme stammer fra det græske ”poly”, der betyder ”flere” og ”teisme”, der er afledt af ”teos”, der betyder ”Gud”. Polyteisme er derfor betegnelsen for flerguderi, som enten indebærer troen på, at der findes mange guder, eller at der findes én Gud, som kommer til udtryk gennem mangfoldige kræfter, kvaliteter og processer, der kan personificeres af flere guder og gudinder. Jødedommen, kristendommen og islam anser deres religioner som de første, der praktiserede troen på én gud (monoteisme), men de store kulturer i f.eks. Egypten og Indien var reelt baseret på troen på én gud, som manifesterer sig i mangfoldige aspekter, kvaliteter og kræfter, som man personificerede ved hjælp af forskellige gudesymboler. (Se også Ateisme, Henoteisme, Monolatri, Monoteisme og Teisme).

Pomerium
(Latin). Pomerium eller Pomoerium stammer fra ”post” og ”moerium” og ”murum”, der betyder ”væg”. Pomerium var Roms hellige bygrænse. I juridisk forstand eksisterede Rom kun inden for Pomerium, og alt udenfor Pomerium blev betragtet som territorium, der tilhørte Rom.

Pontus
(Græsk). I den græske mytologi var Pontus eller Pontos, der oversættes med ”hav”, en gammel præ-olympisk havgud, som derfor deltog i skabelsen af Universet. Pontus fremstilles bl.a. som Gaias søn, og iflg. Hesiod blev han født uden forudgående samleje. For Hesiod var Pontus mere end en personificering af havet, for han var ”ho Pontus” eller ”vejen” (”søvejen”), som var hellenernes betegnelse for Middelhavet. Med Gaia blev han far til Nereus – ”den gamle mand af havet”. Thaumas – ”havets respektindgydende underværk” – repræsenterede havets farlige aspekter. Phorkys var også gud for havets skjulte farer, og med havets gudinde Thalassa (på oldgræsk betød hendes navn oprindeligt ”hav”) blev han far til Telchines og dermed til alt liv i havet.

Poornima
(Sanskrit). Poornima betyder ”fuldmåne”. Kartika Poornima eller Kartika Purnima er en af hinduernes helligdage, der fejres på fuldmånedagen, eller på Kartikas 15. månedag (november-december). Helligdagen er også kendt som Tripuri Poornima og Tripurari Poornima. Den kaldes nogle gange Deva-Diwali eller Deva-Deepawali – gudernes lysfest. Kartik Purnima ceremonien falder sammen med Sikh-ceremonien for Guru Nanak Jayanti.

Popol Vuh
(Guatemalisk). Popol Vuh betyder ”Rådsbogen” – en mytisk heltesaga blandt quiché-indianerne i Guatemala. I Popol Vuh er Gucumatz identisk med Quetzocohuatl. Popol Vuh er mayaernes hellige bog, der indeholder Guatemala-indianernes kosmologi og skabelsesberetning. Iflg. åndsvidenskaben stammer indholdet fra den visdom, de medbragte fra Atlantis. Den bedst kendte og mest komplette udgave af Popul Vuh er skrevet i Quiché-folkets maya-sprog. Efter Spaniens erobring af Guatemala skrev nogle mayaer i hemmelighed kopier af de gamle hieroglyf-bøger, men med latinske bogstaver. En af bøgerne blev opdaget omkring 1702 af præsten Francisco Ximénez i den guatemalanske by Chichicastenango. Han afskrev bogen i stedet for at brænde den. Desuden tilføjede han en spansk oversættelse. Kopien endte i San Carlos-universitetets bibliotek i Guatemala City, hvor den blev opdaget af Etienne Brasseur de Bourbourg og Carl Scherzer i 1854. De udgav få år senere franske og spanske udgaver – de første af mange oversættelser. Efter de mytologiske afsnit giver manuskriptet detaljerede oplysninger om grundlæggelsen af Quiché-kongedømmet og dets historie i Guatemala, og det forbinder den kongelige familie med guderne for at give kongen guddommelig accept. (Se også Quetzocohuatl og Quiché).

Poseidon
Se Neptun.

Poseidonis
(Græsk). Poseidonis var en ø i Atlanterhavet. Øen var den sidste rest af det store atlantiske fastland, som forsvandt i havet som følge af flere katastrofer. Poseidonis omtales af Platon, den højt respekterede græske filosof. Desuden omtales Poseidonis i åndsvidenskaben i forbindelse med Atlantis og udviklingen i den 4. rodrace – eksempelvis i Den Hemmelige Lære af H.P. Blavatsky. (Se også Atlantis og Platon).

Pradhana
(Sanskrit). Pradhana kan oversættes til ”større” eller ”øverste”. Pradhana er en ministeriel titel inden for den hinduistiske kulturelle tradition. I rang og funktion svarer Pradhana til den mere populære betegnelse ”vesir”. I nutidig hindi betyder Pradhana også ”chef” og ”leder”. Den præcise fortolkning varierer dog fra region til region. I Mughal-perioden blev Pradhana-titlen erstattet af persiske titler som Wasir og Diwan i mange indiske stater.

Prajapati
(Sanskrit). Prajapati betyder ”skabelsens herre”, og betegnelsen blev brugt i den senere hinduisme som en henvisning til en gruppe af guder. De syv Prajapati er de syv første udstrålinger fra Brahma. Prajapati svarer til de ”syv ånder for Guds trone” i Bibelen. Selve skaberen Brahma kaldes også Prajapati, for Prajapati er et udtryk for en syntese af skaberguderne. I de vediske skrifter – Nasadiya Sukta – identificeres Prajapati med skaberen, og i de tidligste hinduistiske skrifter er Prajapati derfor den ultimative skaber. Det er Brahmas syv udstrålinger – Prajapati – der har skabt Himlen, Jorden og alle skabninger i Universet. Det er årsagen til, at Prajapati blev forbundet med forskellige hovedguddomme, for Prajapati var forbundet med guddomme, der personificerede de skabende kræfter i Universet. I begyndelsen blev Prajapati afbildet som en lingam-figur, der sidder i fuld lotusstilling og forbereder sig til skabelse af alt. I en tidlig skabelsesberetning betragtes Prajapati nærmest som en uvillig deltager i skaberrollen. Legenden fortæller, at han var alene i uendeligheden, og for at bryde ud af sin ensomhed, delte han sig selv i to dele – mand og kvinde. Dualiteten gav mulighed for forplantning, og fra de to halvdele blev mennesket skabt. (Se også Brahma).

Prajas
(Sanskrit). Prajas stammer fra ”pra”, der bl.a. betyder ”frem” og roden ”jan”, der betyder ”at blive født”. Prajas er det, der er ”forplantet”, ”frembragt” eller ”skabt” i betydningen ”afkom”. Som Prajapati er Brahma eksempelvis Prajas herre – dvs. herre over alle Jordens skabninger. (Se også Prajapati).

Prajna
(Sanskrit). Prajna (sanskrit) eller Panna (pali) betyder ”visdom” eller ”indsigt”. ”Jna” kan oversættes med ”bevidsthed”, ”viden” eller ”forståelse”, og ”pra” kan oversættes med ”højere”, ”større”, ”ypperste”, ”over” eller ”noget, der pludselig viser sig” i betydningen spontan indsigt eller bevidsthedsglimt. Det er én af tre afdelinger af den ædle ottefoldige vej. Den form for visdom findes i den universelle bevidsthedsstrøm og den kan opleves intuitivt via meditation. I nogle af buddhismens sekter er det især den visdom, der er baseret på den direkte realisering af de fire ædle sandheder: Forgængelighed, afhængighed, ikke-selvet og ”tomhed”. Prajna er den visdom, der fjerner lidelser (Klesha) og skaber oplysning. Der findes tre former for Prajna: 1) Suta-Maya Prajna: Indlært visdom. 2) Cinta-Maya Prajna: Intellektuel forståelse. 3) Bhavana-Maya Prajna: Indre, oplevet visdom. (Se også Klesha og Yoga Nidra).

Prakamya
(Sanskrit). Prakamya betyder opfyldelse af længsel eller bevidst genfødsel.

Prakasha
(Sanskrit). Prakasha stammer fra ”pra”, der betyder ”frem” og ”kasa”, der betyder ”skinnende” eller ”lysende”. Prakasha kan oversættes med ”lysende udstråling”, ”indre lys”, ”klart lys”, ”sollys”, ”månelys” eller ganske enkelte ”lys”. Prakasha er kilden til oplysning eller visdom.

Prakrita
(Sanskrit). Prakrita stammer fra Prakriti, der er det oprindelige, primære element eller urelementet. I Puranaerne kaldes de primære skabelser eller de tre første af de syv skabelser Prakrita – udviklingen i den udelte natur begyndende med den fundamentale enhed, som er Mahattattva – den universelle sjæl, det uendelige intellekt eller det guddommelige sind. Bhuta eller Bhutasarga – den tilgrundliggende skabelse – optræder ved begyndelsen til enhver Manvantara (manifestationsperiode) som et livskim, der nu begynder sin udvikling som Prakritis og Indriya eller Aindriyaka – dvs. organisk evolution. (Se også Bhutasarga, Indriya, Manvantara og Prakriti).

Prakriti
(Sanskrit). Prakriti eller Prakrti stammer fra ”pra”, der betyder ”frem” eller ”udvikling”, og ”kri”, der betyder ”at gøre” eller ”at skabe”. Prakriti betyder derfor at skabe eller at manifestere. I Bhagavad Gita er Prakriti omtalt som en ”primal drivkraft”, for Prakriti er Universets grundlæggende bestanddel. Prakriti stammer fra det oprindelige Mulaprakriti, som er kosmisk substans i hvilende tilstand (Pradhana), og derfor uden evner eller tendenser. Prakriti tilhører urstoffet, men Prakriti manifesterer sig via Trigunas (trefoldighed). Trefoldigheden består derfor af tre Gunaer, der er tendenser eller tilstande, der er kendt som Sattva (skabelse), Rajas (bevarelse), og Tamas, (nedbrydning). Sattva er forbundet med kvaliteter som lys og harmoni. Rajas er forbundet med begreber som energi, aktivitet, ambitioner og lidenskab. Tamas er ofte forbundet med inerti, mørke, ufølsomhed. Prakriti er en bred betegnelse for stoffet – til forskel fra Purusha, ånden. Tilsammen er Prakriti og Purusha Den Ene ukendte guddoms to oprindelige og første aspekter. Prakriti er desuden en betegnelse for naturen i sin helhed og for Moder Jord. Med naturen menes der åndelig og æterisk stof i alle deres former – synlige og usynlige. Prakriti er derfor den store producent af former, og Brahma eller Purusha (ånden) arbejder aktivt gennem Prakriti (stoffet). Prakriti er derfor det slør, som Purusha indhyller sig i. Men grundlæggende er de to én. Prakriti kan derfor betragtes som Vikriti, dvs. forandring, variation, mangfoldighed, omformning eller udvikling, som sker på grundlag af Prakriti. I en eller flere af de hinduistiske filosofier, er Prakriti det samme som Shakti, og derfor er Prakriti og Shakti nærmest identiske med Maya eller Maha-Maya – dvs. blændværk og illusion – men det er upræcist, for Prakriti eller stoffet betyder snarere den ”skabelse” eller de ”faser”, der kommer til udtryk i Prakriti. I den indiske Samkhya-filosofi er Pradhana næsten identisk med Prakriti, og begge bruges ofte til at betegne det formskabende element, som er basis for al materiel manifestation. I Samkhya-filosofien er Prakriti syvfoldig. Den syvfoldige Prakriti består af Mahat, Ahankara, og de fem Tanmatras (dvs. rudimentære eller subtile elementer) – Sabda, Sparsa, Rupa, Rasa og Gandha. De vedantiske eksperter siger – ligesom åndsvidenskaben – at enhver partikel eller ethvert atom i Prakriti indeholder Jiva (guddommelige liv), og atomer og partikler er derfor Sarira (legemer) som Jiva beliver. Hver Jiva i Sarira er et aspekt af det øverste ånd, for Para Brahman gennemtrænger enhver Jiva og enhver stofpartikel. (Se også Brahma, Guna, Jiva, Maha-Maya, Maya, Para Brahman, Pradhana, Purusha og Samkhya).

Pralaya
(Sanskrit). Pralaya i hinduistiske kosmologi kan defineres som ”opløsning”. Pralaya er en hvileperiode mellem to Manvantaraer (manifestationsperioder), uanset om der er tale om en planet, en kæde, et solsystem eller et univers. En Manvantara er en kombination af ordene Manu og Antara, som bliver til Manu-Antara eller Manvantara. En Manvantara er en evolutionscyklus. Man kan også sige, at det er en manifestationsperiode mellem to Pralayaer (hvileperioder). Mahapralaya står for ”den store opløsning”, for under hver Pralaya, bliver de lavere ti riger (Loka’er) opløst, mens de højere fire riger – herunder Satya-Loka, Tapa-Loka, Jana-Loka og Mahar-Loka – bevares. Under hver Mahapralaya opløses alle 14 riger (Loka’er). I Samkhya-filosofien, der er en af de seks skoler i klassisk indisk filosofi – betyder Pralaya ”ikke-eksistens”, og det er en stoftilstand, der indtræder, når de tre Gunaer (stoftilstande) er i perfekt balance. Iflg. Vishnu Purana og Agni Purana er der fire forskellige udgaver af Pralaya: Praakritik Pralaya, Naimittik Pralaya, Atyantik Pralaya og Nitya Pralaya. Praakritik Pralaya, som varer 311.040.000.000.000 solår, indtræder efter afslutningen af Brahmas liv – dvs. 100 Brahma-år, som er lig med 311.000 milliarder og 40 milliarder jord-år. Det svarer til 1 Vishnu-dag. Efter afslutningen af Brahmas livscyklus sker der en fuldstændig opløsning af alle enheder (dvs. Pancha Mahabhutha eller Universet), som træder ind i evigheden (Gud). Praakritik Pralaya er den periode, hvor Vishnu sover. Den næste morgen, manifesterer han en ny Brahma, og beder ham om at oprette nye stoflige enheder. Bemærk at Praakritik Pralaya og Brahmas liv har samme varighed. Naimittika Pralaya, som varer 4.320 millioner jord-år kommer umiddelbart efter afslutningen af en Kalpa. Den er også kendt som Brahmas nat, og det indikerer slutningen på verdens liv. I Bhagvata Purana fortæller vismanden Shukdeva kong Parikshit, at hvis man forestiller sig, at Brahma er et barn, så vil han i dagens løb lege med sine byggeklodser, og når han om natten skal sove, vil han vælte det, han har bygget, før han lægger sig til at sove. Brahma gør verden levende i løbet af Brahmas dag (dvs. en Kalpa), og han ødelægger den, inden han lægger sig til at sove om natten (dvs. Naimittika Pralaya). En ny, levende verden skabes af Brahma, når han vågner næste morgen, og den nye cyklus fortsætter indtil Praakritik Pralaya. Bemærk at Naimittika Pralaya og Kalpa har samme varighed. Atyantik Pralaya kaldes også Moksha. Det er den endelige befrielse eller frelse, som en Jivan – dvs. en sjæl – kan opnå, og herefter vil Jivan aldrig igen blive underlagt karmaloven, eller blive afgrænset af Samsaras stramme reb. Der er derfor tale om et variabelt tidsrum, der er betinget af, hvordan de forskellige former for yoga (Prapatti) praktiseres. Det er den endelige nedsænkning af en sjæl (i betydningen Atma), som resulterer i, at al individualisme fjernes, og der opnås enhed med den evige og almægtige (dvs. Paramatma). Nitya Pralaya er søvn eller den udvidelse af søvnen, der kaldes døden. (Se også Brahmas alder, Guna, Loka, Manvantara, Manu, Moksha og Samsara).

Pramana
(Sanskrit). Pramana er et epistemologisk begreb i hinduistiske og buddhistiske dialektik og debat, der henviser til kilder til viden. Derfor kan Pramana oversættes med ”bevis”. Forskellige systemer af hinduistiske filosofi accepterer forskellige kategorier af Pramana. Pramana udgør den ene del af tre, der vedrører Prama – dvs. den rigtige viden om ethvert objekt, der opstår ved en grundig argumentation – og de tre er: Pramata – emnet eller den vidende. Pramana – midler til at opnå den ønskede viden. Prameya – objektet, det der kan vides. Nutidens buddhistiske skoler bruger ikke de tre kategorier, og i stedet benytter de Trimandala – ”de tre sfærer”: Emne, objekt, og handling. Vaisheshika-skolen accepterer Pratyaksa (opfattelse) og Anumana (følgeslutning) som gyldige kilder til viden. Iflg. Samkhya-skolen opnås viden gennem tre Pramana: Pratyaksa – direkte sansning. Anumana – logisk følgeslutning. Sabda – verbal bevisførelse. (Se også Samkhya).

Prana
(Sanskrit). Prana er en betegnelse for stoffets iboende vitalkraft, vitalitet, livskraft eller ”livets ånde”. Ordet bruges især specielt om solprana – dvs. den livskraft, der udsendes fra Solen med lyset, og som betinger alt liv i solsystemet. Prana er æterisk energi, som skabes ved Solens påvirkning af atmosfæren. Når mennesket ånder, tilfører det ikke alene ilt til organismen, men desuden Prana, der beliver og oplader det æteriske legeme. Prana optages af æterlegemet via det æteriske miltcenter. De fleste mennesker vil være i stand til at se Prana i atmosfæren som små lysende punkter. (Se også Pavana).

Pranam
(Sanskrit). Pranam stammer fra ”pra”, der betyder ”fuldkommen,” og ”nam”, der betyder ”hilsen”. Pranam udføres ved, at man placerer hænderne med samlede håndflader over hjertet og siger ”Pranam”. Både hilsen og håndstilling er udtryk for ærbødighed for Gud eller for det guddommelige, der er manifesteret. Man kan sige Pranam, Namaste eller Namaskara. De samlede håndflader symboliserer to sjæle, der mødes. Når man udfører hilsenen, bøjer man sig let forover som symbol på ydmyghed. Den samlede betydning af Pranam er: ”Jeg bøjer mig med dyb respekt for den alkærlige, almægtige og allestedsnærværende Gud i dig.” Idet man bøjer sig forover og placerer de samlede håndflader over hjertet, kan man derefter berøre panden med fingerspidserne for at udtrykke hengivenhed over for det andet menneske eller over for det guddommelige i mennesket. Hænderne symboliserer aktivitet, hjertet symboliserer kærlighed, og hovedet symboliserer visdom. Et menneske, der hilser og bøjer sig for et andet menneske eller for det guddommelige i mennesket, symboliserer ærbødighed: ”Mine handlinger, min kærlighed og mit tankesind står til din rådighed.” (Se også Namaskara).

Pranamasana
Se Anjali Mudra.

Pranamaya Kosha
(Sanskrit). I Vedanta-filosofien er der fem Koshaer eller legemer. Det andet af de fem legemer er et energilegeme, der kaldes Pranamaya Kosha. Prana betyder ”livsenergi” eller ”vitalitet”. Prana er den afgørende livskraft, der producerer de subtile vibrationer i forbindelse med åndedrættet, og som er drivkraften bag de fysiske sanser og den fysiske krops funktioner. Det giver legemets usynlige beboer – sjælen – mulighed for at belive den ydre verden. Men det gør det også muligt for det evigt rolige og tavse bevidsthedscenter fejlagtigt at identificere sig med den bevægelige og synlige fysiske krop. Forudsætningen for et sundt liv og en effektiv meditationspraksis er, at dette aspekt af menneskets natur uddannes, disciplineres og instrueres, så det fungerer harmonisk. I meditation bliver mennesket opmærksom på Pranamaya Kosha, udforsker det, og går derefter indad til de andre Koshaer. (Se også Kosha og Prana).


Side : 1 2
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
Højre-spalte-Næste-gang


Artikel-Kremering-eller-begravelse
KREMERING ELLER BEGRAVELSE?


Artikel-Æterlegemet
Annie Besant: ÆTERLEGEMET


Artikel-Rummets-natur-Djwhal-Khul
Djwhal Khul: RUMMETS NATUR


Højre-spalte-Artikler-på-vej


Artikel-Lysets-helende-kraft
LYSETS HELENEDE KRAFT


Artikel-Synteseloven-i-menneskets-liv-Haselhurst
M.E. Haselhurst: SYNTESELOVEN I MENNESKETS LIV


Artikel-Astrallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: ASTRALLEGEMET


Artikel-Mentallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: MENTALLEGEMET


Artikel-Kausallegemet
Erik Ansvang: KAUSALLEGEMET


Højre-spalte-Nyeste-eBøger


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
C.W. Leadbeater: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE


Artikel-De-syv-temperamenter-Geoffrey-Hodson
Geoffrey Hodson: DE SYV TEMPERAMENTER


Højre-spalte-eBøger-på-vej


Artikel-Bevidstheden-og-dens-udvikling-Annie-Besant
Annie Besant: BEVIDSTHEDEN OG DENS UDVIKLING


Artikel-Følelsernes-videnskab-Bhagavan-Das
Bhagavan Das: FØLELSERNES VIDENSKAB


Artikel-Patanjalis-Yoga-Sutras-G-Raman
G. Haman: PATANJALIS YOGA SUTRAS


Artikel-Esoterisk-Encyklopædi
Mollerup & Ansvang: ESOTERISK ENCYKLOPÆDI


Højre-spalte-Trykte-bøger


Artikel-Lemuel-Books-04-Erik-Ansvang-&-T-Mollerup-Pyramidegåder
E. Ansvang & T. Mollerup: PYRAMIDEGÅDER & TEMPELMYSTERIER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Lemuel-Books-25-Guder-Gudinder-Gudemennesker
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDER, GUDINDER & GUDEMENNESKER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Gudetempler-&-Mennesketempler
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDETEMPLER & MENNESKETEMPLER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-KYBALION-Hermetisk-filosofi-Esoterisk-egyptologi
Tre indviede: KYBALION


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Skabende-Meditation-til-personlig-og-spirituel-udvikling
Roberto Assagioli: SKABENDE MEDITATION


Bestilles hos Kentaur Forlag

Logo-Facebook
VisdomsNettet er på Facebook