Zarathustra
Zarathustra eller Zoroaster (græsk), er persernes store lovgiver og stifteren af en religion, der endnu eksisterer og kaldes magernes eller persernes religion, mazdæisme, ilddyrkelse, soltilbedelse eller zoroastrianismen. Zoroastrianismen er ret udbredt i Indien, hvor dens tilhængere kaldes parsere. Det er egentlig et fællesnavn, der betyder “guldstjernen”, og der henvises til en række vismænd (14 i alt), men i almindelighed er det den sidste, den guddommelige Zarathustra, der menes. Hvornår han levede, vides ikke med bestemthed. I følge en tradition fra sassanidetidens zarathustralitteratur skal profetens levetid ansættes til 258 år før Alexander den Store. Man når da frem til året 588, der enten må betegne profetens fødsel, hans fremtræden som profet eller tidspunktet, hvor han vinder sin første tilhænger. Af forskellige årsager må denne tidsangivelse dog under alle omstændigheder anses som en konstruktion ikke mindst fordi man ved, at der under sassaniderne ikke eksisterede en historisk erindring, der rakte tilbage til Achemeniderne (ca. 589-330 f.Kr.). Zarathustra nævnes dog i græske kilder, sandsynligvis først af Xanthos omkring 450 f.Kr., og det må derfor antages, at myten om hans eksistens, og den lære han har givet navn til, eksisterede senest på dette tidspunkt. Sprogforskere synes ret enige om, at man på lingvistisk grundlag kan fastsætte de ældste dele af den za-rathustriske overlevering til omkring 1000 f.Kr.. Men også denne datering er usikker, da der ikke er nogen fast formel for, med hvilken hastighed et sprog udvikler sig. Opsummerende kan det siges, at såfremt Zarathustra antages at have levet og således ikke er en myte, menes hans levetid at have ligget indenfor tidsrummet 1000-500 f.Kr. Religionens hellige bøger er samlet under titlen Zend Avesta, og deres esoteriske grundlag er det samme som alle andre store religioners.
Zazazig-stenen
(Egyptologi). Rosette-stenen er en sensationel genvej til forståelse af den egyptiske skriftkultur, der rakte 3000 år bagud fra Kristi fødsel, men Rosette-stenen har fået følgeskab. Tyske og egyptiske arkæologer fandt under udgravning af oldtidsbyen Bubastis i det østlige Nildelta omkring 90 km fra Cairo en basaltsten med indhuggede tekster efter samme sprogsystem som Rosette-stenen: først med hieroglyffer, derpå demotisk med udgangspunkt i hieroglyfferne – og endelig oldgræsk. Findestedet hedder i dag Zazazig, mens byen Rosetta (som englænderne gav første sten navn efter) i det nordvestlige Nildelta nu hedder Rashid. Indholdet af den nyfundne tekst er lige som på den første sten et dekret. Egyptologer betragter fundet i Zazazig som det vigtigste i hundrede år. Dekretet er betydningsfuldt, fordi det specifikt nævner en reform af den gamle egyptiske kalender. Ca. 200 år efter (det nye fund dateres til år 238 f.Kr.) lancerede den romerske kejser Julius Cæsar (død år 44 f.Kr.) med succes den egyptiske kalender for Romerriget. Med visse moderationer bruger vi stadig modellen. Cæsar havde altså også øje for andet end den smukke dronning Cleopatra under sit egyptiske felttog.
Zazen
Zazen er zen-meditation i siddende stilling.
Zeus
Faderguden i den græske mytologi er Zeus – den olympiske himmelgud. Han er søn af Kronos og Rhea. Zeus styrer hele den antikke verden, efter at han sammen med sine søskende styrtede Kronos. Han styrer sit rige fra Olympen sammen med sine søskende. Han er gift med sin søster Hera. Sammen har de børnene: Hefaistos, Hebe og Ares. Men han er desuden involveret i talrige andre affærer og giftermål, han er bl.a. tidligere gift med Metis, visdommens gudinde, med hvem han har Athene. Han er også gift med Themis, gudinden for lov og orden. Desuden har han en berømt affære med gudinden Leto, med hvem han får Artemis og Apollon. Zeus er trods sit aktive erotiske liv alment agtet som olympisk hersker. Athene er datter af Zeus og Metis. Zeus sluger Metis, før hun nedkommer med Athene, så derfor bliver han selv gravid. Hefaistos må kløve sin pande (det var der veerne sad) og ud springer Athene fuldt bevæbnet. Athene er skytsgudinde for mykenske borgherrer, hvor hun også bliver kaldet Pallas. Statuerne af hende bliver derfor tit kaldt en palladium. Hun er på én gang både krigerisk og fredelig, jomfruelig og moderlig. Hun har en forkærlighed for flere af de antikke helte som Odysseus, Akilleus og især Perseus, der slog Medusa ihjel.
Zodiaken
(Græsk). Der er to zodiaker – den faste og den bevægelige zodiak. Den første er et imaginært bælte på himlen, som Solens bane (ekliptika) bevæger sig igennem. Den er inddelt i 12 “tegn”, som har navn efter rækken af stjernebilleder. Den udgør den bevægelige eller naturlige zodiak, som danner et bælte på begge sider af ekliptika. De to zodiaker falder ikke sammen, idet præcessionsbevægelsen (jævndøgnspunkternes skiften plads på himlen) forskyder dem i forhold til hinanden. Zodiaken har, trods astronomernes benægtelse, været kendt i Indien og Egypten i umindelige tider. Kendskabet til den kom fra Atlantis – og dens oprindelse, virkelige betydning og åndsvidenskabelige mening er (og har altid været) et mysterium for alle undtagen de indviede.
Zohar
(Hebraisk). Zohar er en meget gammel samling af kabbalistisk visdom, der af traditionen henføres til rabbi Simeon ben Jochai, som levede omkring år 80 f.Kr. De blev dog først samlet og udgivet af rabbi Moses de Leon i året 1280 e.Kr. De ældste dele går sandsynligvis helt tilbage til kaldæerne, men store dele stammer fra senere traditioner, og er blevet stærkt påvirket af kristne kabbalister.
Zoomantik
Zoomantik er en spådomskunst, hvor man baserer sin spådom på dyrs udseende og adfærd. Denne metode hører til kategorien tegntydning.
Zoroaster
Se Zarathustra.
|
