VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Kaos
Betydning
(Græsk). Kaos eller chaos stammer fra ”chaino”, der betyder ”gab”, ”åbning” eller ”tomhed”. I Genesis 1:2 står der ”tohu wa-bohu”. Det oversættes med ”Jorden var tom og uden form”, og det er en beskrivelse af skabelsens første faser. Den græske mytologi præsenterer den samme idé om den oprindelige tomhed og formløshed, som gik forud for skabelsen eller rettere genfødslen af Universet efter pralaya (hviletilstanden). Kaos var den tomme, åndelige, formløse og ubegrænsede tilstand, der eksisterede før skabelsen af Universet. Kaos er ”intet, der rummer alt”. Det er et paradoks, for det er en tilstand, man ikke kan forestille sig, for det ville kræve, at der er én, der forestiller sig noget, og derfor vil der ikke være tomhed. I intetheden er der intet at forestille sig, og der er ingen, der kan forestille sig noget. Mennesker kan skabe på grundlag af det, der allerede er skabt. Evnen til at skabe på grundlag af absolut intet er guddommelig. Kaos sammenlignes som regel med mørke eller nat, men lys og mørke udgør en dualitet, og lys og mørke er derfor hinandens forudsætninger. Derfor var kaos ikke mørke men intethed. Begrebet ”kaos” indgår i de fleste religioner, hvor det refererer til den oprindelige tilstand før skabelsen, og kaos forbinder dermed to begreber – urhavet og urmørket – som er grundlaget for manifestationen. Og urhavet og urmørket eller intetheden kræver en Gud, hvis det skal forvandles fra intet til noget. Kaos er udelukkende ”kaotisk” i den forstand, at Universets bestanddele endnu er ikke skabt og organiseret hierarkisk. Skabelsen er stadig uorganiseret, fordi den består af et kosmisk lager af latente eller hvilende ”tankefrø” fra de tidligere manvantaraer (manifestationsperioder). Kaos rummer derfor potentialet til en bestemt hierarkisk opbygning, der er faldende i manifestation. Reelt er det betingelsen for et solsystem eller en planetarisk kæde under pralaya (hvileperioden), der indeholder alle nødvendige elementer i en udifferentieret tilstand. Kaos og æteren er de to principper, der umiddelbart er relateret til skabelsens første princip. Kaos er mere eller mindre synonymt med akasha – Verdensægget (hvorfra Brahma manifesteres som lys) – det jomfruelige æg – den jomfruelige moder – den ubesmittede årsag (befrugtet af strålen) – urdybet – afgrunden – ”den store Moder” – er alle betegnelser, der henviser til kaos. Den guddommelige stråle og kaos er ”Fader-Moder” eller kosmisk ild og vand. Chaos-Theos-Cosmos er den tredobbelte guddom eller Altet. Kaos, urdybet eller urhavet blev personificeret i Egypten af Neith, som er ”den eneste guddom uden form og køn. Hun gav fødsel til sig selv uden befrugtning, og derfor blev hun tilbedt i form af jomfrumoderen”. For hinduerne er kaos identisk med akasha. De nordlige buddhister kalder det svabhavat (substans), og i den islandske mytologi er det ginnungagap. En misforstået fortolkning af kaos som udtryk for total uorden eller forvirring dukkede først op i middelalderen. Kaos eller Chaos er desuden en af de syv græske skaberguder. Chaos, der omtales af Hesiod, er ofte blevet fortolket som bevægelsen fra den formløse tilstand til en tilstand med stof og form, som kosmos og guderne opstod af. (Se også Akasha, Brahma, Brahman, Buddhisme, Genesis, Ginnungagap, Manvantara, Neith, Pralaya, Svabhavat og Verdensægget). |