VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Kalahansa
Betydning
(Sanskrit). Kalahansa eller kalahamsa betyder ”Jeg er Ham, Jeg er Ham, Jeg er Ham”. Kalahansa er derfor ”Guds ånd, der svæver over vandene”. Kalahansa er en ”fugl”, en ”svane” eller en ”gås”, som kaldes ”evighedens svane”, for den befinder sig i og hinsides tiden. Den sætter sig på en lotusblomst og svæver over urhavets rene, levende vande. Kalahansa er derfor symbol på evigheden – ”det, der hverken fødes eller dør”. Kalahansa er en betegnelse for Parabrahman, men det er også en titel, der benyttes om det menneske, der har passeret 3. indvielse – anagamin. I sit før-kosmologiske aspekt bliver kalahansa både Brahman eller Brahma − mørket eller det ukendte − og tidens og rummets ”svane”. Orientalister (eksperter i Orientens sprog og kultur) skriver i deres eksoteriske tekster og oversættelser, at kalahansa er Brahma-Prajapatis legeme, men det er en misforståelse. De kalder Brahman − som er intetkøn − for kalahansa, og den maskuline Brahma for hansa-vahana, fordi ”hans legeme er en svane eller en gås”. Det er en rent eksoterisk forklaring. Hvis Brahman − det uendelige − er alt, hvad orientalisterne påstår og desuden i overensstemmelse med Vedanta-teksterne, som oplyser, at der er tale om en abstrakt guddom, som ikke karakteriseres ved nogen menneskelig egenskab, og hvis det samtidig påstås, at ”Han” eller ”Det” kaldes kalahansa, hvordan kan det så esoterisk og logisk blive vahan for Brahma, den manifesterede gud? Det er lige omvendt. Svanen eller gåsen (hansa) er symbol på den maskuline eller midlertidige guddom Brahma og udstrømningen fra urstrålen, der fungerer som vahan eller legeme for den guddommelige stråle, som ellers ikke kunne manifestere sig i Universet, for den er nemlig selv en udstrømning fra mørket – i hvert fald når det opfattes med menneskets intellekt. Det er derfor Brahma, der er kalahansa, og strålen, som er hansa-vahana. Den første årsag havde intet navn i begyndelsen. Senere blev den første årsag afbilledet på grundlag af nogle tænkeres fantasi, hvor den blev fremstillet som en evig, usynlig og mystisk fugl, der oprindeligt lagde et æg i kaos, og ægget blev Universet. Derfor kaldes Brahma for kalahansa − ”tiden og rummets svane”. Han blev betragtet som ”evighedens svane”, der lægger et ”gyldent æg” i begyndelsen af hver mahamanvantara. Det symboliserer den store cirkel − eller det store O − som er et symbol for Universet og dets sfæriske legemer. Hamsa eller hansa er analog med rosenkreuzernes pelikaner. Det er det hellige og mystiske navn, som gik forud for navnet kala (tiden for en verdensperiode). Man finder de samme idéer i Zohar, hvor Ain-Soph (det uendelige og ubegrænsede) stiger ned i Universet for at manifestere, men her bruger man Adam-Kadmon (menneskeheden) som symbol på legemet. (Se også Adam-Kadmon, Ain-Soph, Anagamin, Brahma, Brahman, Hansa-vahana, Kala, Kalihansa, Maha, Manvantara, Parabrahman, Prajapati, Purusha, Rosenkreuzer, Vedanta og Zohar). |