VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Kaivalya
Betydning
(Sanskrit). Kaivalya er afledt af ”kevala”, der betyder ”alene” eller ”isoleret”. Kaivalya er et udtryk for det ultimative mål i yoga, og ordet oversættes med ”ensomhed” eller ”adskillelse”. Det er begreber, som er identiske med moksha og nirvana. Kevala, Kaivalya og kaivalya-mukti møder man i Upanishaderne – bl.a. i Svetasvatara, Amrtabindu og Muktika. I Yogatattva Upanishad står der: ”Kaivalya er selve åndens karakter – den højeste tilstand (Paramam Padam). Kaivalya er udelt, pletfri og den direkte intuition af den universelle eksistens, intelligens og lyksalighed. Kaivalya er fri for fødsel, eksistens, nedbrydning, anerkendelse og erfaring. Det er det, der kaldes visdom”. Efter hinduismens fremkomst i det magtfulde Vijayanagar imperium i det 14. årh., oplevede veerashaivismen stor vækst i det sydlige Indien. Nogle af tidens lærde – eksempelvis Nijaguna Shivayogi (ca. 1500 e.Kr.) – forsøgte at forene veera-shaivismen med Shankaras advaitisme. Hans bedst kendte værk er Kaivalya Paddhati. (Se også Moksha, Mukti, Nirvana, Parama, Upanishader og Yoga). |