![]()
|
|||
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Litteratur » GRATIS E-BØGER » Egyptens mystik » Moses-mysteriet Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | næste Relaterede artikler : GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (Begynder) DEN FORSVUNDE TRONARVING (Begynder) DEN HEMMELIGE RELIGION (Begynder) PROFETEN SOM UKENDT GENI (Begynder) |
|||
|
|||
3. D E L
Præster, udklædt som beskytterguden Bes,
16. KAPITELMoses kronedes som egyptisk tronarving
Ritualet ved Hatshepsuts kroning som tronfølgerDa Hatshepsut blev kronet som sin fars, Tuthmosis I's, medregent og tronfølger, var denne udnævnelse ret usædvanlig for en kongedatter. Idet hendes fire brødre og søsteren alle var døde, og hun var eneste overlevende arving af den helkongelige slægtslinje til at overtage tronen, blev det af politiske årsager nødvendigt hurtigst muligt at skabe sikkerhed omkring regentskabet såvel som arvefølgen. Dette fordi hendes far ofte var længe væk på sine felttog. Herved kastede han de sidste af Nedre Egyptens besættere, hyksosfolket, ud af Egypten og underlagde sig de nærmeste, omgivende asiatiske lande. Denne kroning af Hatshepsut som kongens og faderens medregent kan beregnes at have fundet sted 1535 f.Kr., dvs. året forud for Moses' fødsel. Hendes kroning, ligesom hendes egen undfangelse og fødsel, blev siden udførligt beskrevet i hendes imponerende tempel i Deir el-Bahari ved Theben. Astrologer og varseltagere blev sat på opgaven at finde det bedst egnede kroningstidspunkt. Templets inskriptioner - ifølge den amerikanske egyptolog James Henry Breasted's inskriptionssamling "Ancient Records of Egypt" (vol. 2, Chicago 1906) - fortæller således: "… kongen (Tuthmosis I) havde iagttaget varslerne for at foretage kroningen af sin datter Hatshepsut på selve nytårsdagen, som varsledes at medføre et langvarigt gunstigt resultat, hvorefter Hans Majestæt havde anset netop denne dag for at være den bedste til påbegyndelsen af hendes virke …". I egyptisk kalender lå nytårsdagen altid om sommeren på et tidspunkt - cirka 20. juli - i forbindelse med observationen af stjernen Sirius' genopdukken i horisonten, efter at den hvert år i en 70-dages periode ikke havde vist sig på himlen. Det brugtes som markering af den årlige start på Nilens oversvømmelse. En ny faraos tiltrædelsesdag blev ofte placeret netop her ved nytåret. For at blive medregent skulle Hatshepsut være kronprinsesse, og for at blive anerkendt dertil måtte hun først indvies som "gudens-hustru", hvorfor den kongelige undfangelsesritus, hieros gamos, ligeledes har været fremskyndet for denne purunge kongedatter. Ved den disposition skulle det ikke alene blive hende, der reddede denne kongelinje for tronen; men også hendes herefter forventede arving skulle sikre, at dette regentskab fortsattes gennem den direkte arvefølge fra kongen og dronningen. Således vil følgende citerede tekster demonstrere, at denne Faraos Datter var gravid i 3. måned ved sin kroning. For 3.500 år siden var himlens stjernepositioner i forhold til årstiderne således, at ved det egyptiske nytår om sommeren var det næsten 3 måneder efter det tidspunkt, hvor Solen passerede Verdens-aksens stjerner (primo maj) - og hvor man foretrak, at hieros gamos fandt sted. Enkelte rabbinerskrifter angiver en graviditetsperiode for Jochebed (Jah-Qebhet, dvs. Hatshepsut) på 6 eller 7 månemåneder. Det synes at stamme fra et oprindeligt kendskab til ovenfor omtalte situation, da faraos astrologer tog varsler for Hatshepsuts kroning ved egyptisk nytår om sommeren i juli. Teksten angiver således, at Moses fødtes 6-7 månemåneder herefter; tilsammen med de næsten 3 måneder forud for kroningen passer disse i alt 10 månemåneder à cirka 29 dage med en normal graviditetsperiodes cirka 40 uger. Fødslen fandt sted på et tidspunkt, der ifølge rabbinerskrifterne svarer til den hebræiske månemåned adar, dvs. i februar, det følgende år. I Talmud-uddrag i Louis Ginzberg's "Legends of the Jews" (vol. 5, 1925, s. 399-401) meddeles, at: "… farao havde modtaget oplysninger fra sine astrologer om den kommende fødsel (og dens tidspunkt) … Ifølge Talmud misforstod de ved at tro, at den nat, de fik deres observation, var samme nat som undfangelsen, og følgelig talte de 7 måneder fra det tidspunkt (frem til fødslen). De fejlede i dette, for Jochebed havde allerede været gravid i 3 måneder på den dag, hvor de proklamerede deres meddelelse …". Faraos astrologer har naturligvis kendt det rigtige undfangelsestidspunkt; men senere hen har rabbinerne ikke kunnet få det til at stemme med, at astronomerne (også) tog varsler om sommeren, og disse rabbinerne har næppe kendt til eller taget egyptisk nytår i juli i betragtning. Det nu kortere tidsrum frem til fødslen søgtes da senere forklaret med fødsel efter blot 7 måneders graviditet. Skønt sammenhængen blev misforstået, underbygges de specifikke tidsangivelser dog så utroligt samstemmende med, at Tuthmosis I lod foretage astronomiske observationer ved det omtalte nytår; hvilket som nævnt var cirka 3 måneder efter undfangelsen. Optegnelserne om Hatshepsuts kroning som medregent viser os mange detaljer i handlingsforløbet. De behandles af den tyske egyptolog Kurt Sethe: "Urkunden des ägyptischen Altertums" (4, Leipzig 1906-1910, s. 255-60). Uddrag af inskriptionen kommenteres også af hans canadiske kollega Donald B. Redford's værk "History and Chronology of 18th Dynasty" (Toronto 1967, s. 82ff) - og lyder: "… Der var sammentræde hos kongen i audienshallen i den vestlige side, hvor de forsamlede hoffolk lå ærbødigt udstrakt på jorden i paladsgården. Så sagde Hans Majestæt til dem: Denne min datter Chnemet-Amon Hatshepsut - må hun leve - har jeg udpeget som min efterfølger på min trone. Hende er det, i sandhed, der skal sidde på dette ophøjede sæde. Hun skal lede rådsforsamlingerne på alle paladsets (dvs. kongemagtens) områder … Adlyd hendes ord, foren jer under hendes kommando …". - "… De udråbte gentagne gange navnet på Hendes Majestæt som konge … de erkendte, at hun i sandhed var en 'gudens-datter' …". Billedserien, der ledsager teksten i templet, viser hende under selve ceremonien placeret på venstre side af Tuthmosis I, der sidder på sin trone, mens hoffolkene er placeret over for hende. Efter kroningen ses hun forlade hallen udstyret med kronregalierne - nemlig hyrdestav-scepteret, den kongelige tredelte plejl og Egyptens dobbeltkrone på sit hoved. (Selv hvis billedet skulle være propaganda, har det værdifulde data). Kort efter tog hun - ledsaget af sin far Tuthmosis I, der i den egyptiske inskription er kaldt ved sit "fornavn" Aacherperkare - ud på den af traditionen foreskrevne rituelle kroningsrejse til On (og Abydos). Igen ses præget fra kosmologien ud i astrologiens ideverden, idet der til denne valfart hørte en mytisk overdragelse af en særlig rejserute for Egyptens konger i dette ærinde. Rejsen udførtes ud fra ideen bag mysteriespil, nemlig ved fysisk gennemspilning af en mytologisk episode: - Her handlede det om Hathor, der fra eksil i syd kom (tilbage) op på sin plads som guddom, hersker og beskytter af Egypten. Ruten - ifølge bl.a. den franske egyptolog Gaston Maspero - stod i et bestemt forhold til Solens bane/positioner på himlen, hvilket kongernes valfartsrute blev sammenlignet med. I inskriptionerne berettes, at Tuthmosis I med sin datter og tronfølger Hatshepsut på denne valfart først og fremmest besøgte guden Atum og solguden Re i templet i den nederegyptiske by On eller Onnu - senere kendt som Heliopolis, 'Solens by'. Tidligere tvivlede flere egyptologer på Hatshepsuts kroningsberetning, men overså en stående regel fra farao Ba-en-neter i 2. dynasti om, at kvinder af kongeblod kunne arve tronen. De gamle optegnelser herom refereres i den tyske egyptolog Heinrich Brugsch's værk "Egypt Under the Pharaohs" (reprint, London 1996, s. 29). |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |