Moses krones med samme ceremoniel

som Hatshepsut

Tre år efter at Moses havde gennemgået det særlige kongebarnsritual, skulle han igennem endnu et ritual for at bekræftes som tronfølger. I rabbinerskrifterne er det nøje beskrevet, hvordan farao og hans datter ved et officielt tronfølgeceremoniel proklamerede, at Moses skulle være den kommende farao.

Bibelen og i større omfang rabbinerskrifterne (bl.a. "Beth ha-Midrasch", se næste side) fortæller direkte, at "Faraos Datter opdrog Moses ved hoffet som sin egen søn". Og som allerede berørt (kap. 9) fandtes der 1.100-1.400 år efter Moses' tid stadig også uden for Bibelen flere overleveringer med kendskab til Moses' virkelige ophav - at han var af egyptisk kongeæt og tronarving. Fra græsk-jødisk tradition nævner Philo af Alexandria (Philus Judæus) cirka 10 e.Kr. i sin Moses-biografi "De Vita Mosis" (1,45) direkte:

- at Moses var "… Faraos (kongens) Datters søn …".

Ydermere - idet Moses ved sit oprør mod egypterne tog afstand fra flere egyptiske forhold og ofte her måtte undlade at drage fordel af sin kongelige egyptiske herkomst - oplyser Det Nye Testamente i "Hebræerbrevet" (11,24), muligvis cirka 50 e.Kr., at Moses:

"… afstod fra at lade sig benævne: Søn af Faraos Datter …".

Så meget ville der næppe have været gjort ud af denne sag, hvis der ikke havde været hold i, at Moses var af egyptisk kongeæt. Her ville det være meningsløst at meddele, at han afstod fra at tituleres med sin kongelige status som "søn af Faraos Datter", hvis ikke det i forvejen var et faktum, at han netop var søn af Faraos Datter.

Som nævnt viser billedserien i Hatshepsuts tempel, at hun under sin kroning til medregent og foreløbig tronfølger var placeret til venstre for Tuthmosis I, mens hoffolkene var placeret over for hende. Disse oplysninger er værdifulde, idet de medvirker til at bekræfte autenticiteten af et lignende ceremoniel beskrevet i rabbinerskrifterne: Dette foregik tre år herefter, nemlig ved Moses' kroning som tronarving, og fandt altså sted 1531 f.Kr. (beregnet ud fra hans fødsel 1534 f.Kr.).

Rabbinerskrifternes beretning om, da den treårige Moses officielt blev erklæret for tronarving, indeholder nøje detaljer om arrangement, placering m.v., der viser, at det foregik præcis som ved den tidligere ceremoni for Hatshepsut.

At det netop var Hatshepsut, der var mor til Moses, fremgår også af, at rabbinerskrifterne angiver, at Moses ved sin kroning fremstilledes foran hoffet og de højeste embedsmænd, som var samlet i den overdækkede paladsgård, hvor "farao og hans datter sad på samme trone". Hermed beskriver de gamle rabbinerskrifter, hvad der først er afdækket af nutidens forskere: eksistensen af co-regentskabet for Tuthmosis I og hans datter.

Dette forøger indtrykket af en lignende autenticitet i beretningen i rabbinerskrifterne om kroningen af Moses til farao: I et af disse skrifter "Beth ha-Midrasch" (II, ed. Jellinek, s. 1-11) fremgår det af beskrivelsen af dette tronarvingsritual for Moses, at der blev afholdt et ceremonielt måltid, og der gives en detaljeret redegørelse for placeringen af farao og hans nærmeste i rang. Tekstens ord er:

"… i det tredje år efter Moses' fødsel" - da - "farao sad med sin dronning Alfar'anit på sin højre side, faraos datter Bithja sad ved hans venstre side, hans fyrster og tjenere over for ham, og drengen (Moses) sad ved Bithja, faraos datter …".

Bemærk nøjagtigheden i rabbinernes beskrivelse af dette ceremoniel ved Moses' kroning til tronfølger, hvilket kan ses i relation til den citerede inskription om Hatshepsut, hvor hoffet - tre år forinden og altså nøjagtigt tilsvarende - sad over for farao og hans datter, og hun ved hans venstre side. At faraos dronning her kaldes Al-far'anit, var også korrekt i forbindelse med ceremoniellet (se næste kap.).

Normalt var dronninger (og hustruer) efter traditionen placeret på faraos (eller mandens) venstre side, der var den fornemste plads, når det gjaldt kvinder; men i denne situation var faraos dronning placeret til højre for farao, hvorimod Faraos Datter - her i rabbinernes skrifter kaldt Bithja (Nedre Egyptens regenttitel) - var placeret på den fornemste kvindeplads. Også dette bestyrker, at hun var Hatshepsut, fordi det netop var hende, der som udnævnt medregent havde højeste rang efter farao.

Det er bemærkelsesværdigt, at der ved denne detaljerede beskrivelse i rabbinerskrifterne af kroningens forløb ingen omtale var af Faraos Datters gemal, den senere Tuthmosis II, skønt disse skrifter ellers andetsteds dog udmærket kender ham. Igen ses rabbinerskrifterne at samstemme med historisk klarlagte forhold, idet det også her er påfaldende, at i de egyptiske inskriptioner, der omtaler Hatshepsuts tilsvarende ceremoniel, er det ligeledes sådan, at Faraos Datters mand ikke nævnes overhovedet.

Baggrunden for manglende omtale af denne på den tid cirka 15-årige (senere) gemal af som nævnt temmelig tyndblodet kongelig herkomst synes at være, at han mere var en formalitet som faraokandidat; idet det var Hatshepsut, der som kvinde mindre sædvanligt blev udnævnt til medregent og (foreløbig) tronfølger.

Netop i kraft af at være faraos kvindelige medregent var Hatshepsut tildelt formel dronningemagt, længe før hun og Tuthmosis II blev Egyptens regentpar cirka 1522 f.Kr. I eftertiden kendes hun især som "dronning Hatshepsut", egentlig "kongens 1.-hustru", da egyptisk ikke har noget ord for dronning. Da indspilningen af en Hollywood-film om Moses i 1998 skulle gøres politically correct til alle sider, lod man faraos datter i stedet være faraos dronning, som det findes i Quranens version; ved ukendskab til egyptiske forhold blev dette taget bogstaveligt. Flere oldtidsskrifter bekræfter førstnævnte form for dronningestatus. De "Sibyllinske Bøger" (3,253) fra 300-tallet f.Kr. omtaler Faraos Datter som:

"… dronningen, der tog Moses op fra vandet …".

Josefus uddyber yderligere dette i "Antiquitates Judaicae": I den eller de overleveringer, som han har sin beretning fra, blev den Faraos Datter, der bragte Moses op fra vandet, tiltalt af Miriam som "… dronning …", hvortil Josefus udtrykkelig angiver, at hun ikke var gift med kongen, men var hans datter.

Alt dette er således fuldkommen korrekt i netop Hatshepsuts specifikke tilfælde, da 1) hun i inskriptionerne tidligt omtales også som dronning, om end 2) hun i den periode ikke var gift med den regerende konge, og 3) at hun var denne konges datter.

Dette underbygges yderligere, idet der i arabiske overleveringer om Moses er tilsvarende kommentarer om denne Faraos Datter - jf. Ginzberg's autoritative kildesamling "The Legends of the Jews" (vol. 5, s. 402) - hvor hun omtales som "faraos hustru", hvilket altså hos egypterne var et begreb, der betegnede selve dronningetitlen.

Kortere sagt, Faraos Datters specielle status afspejles specifikt i oldtidsskrifterne og passer yderligere her med de reelle historiske forhold hos Hatshepsut.

Hatshepsuts kroning fremvist i relieffer i hendes senere tempel i Deir el-Bahari; gengivet i tegninger af arkæologen Howard Carter. Den unge (lille) Hatshepsut krones af sin far Tuthmosis I, under overværelse af kongerigets højeste embedsmænd.

Hatshepsut (relieffet er skadet) modtager Øvre og
Nedre Egyptens kroner af Horus og Seth.

Rekonstruktion af Hatshepsuts ovennævnte tempel i Deir el-Bahari,
opført cirka 1495 f.Kr. bag Nilens vestbred overfor Theben.

_________________________________

• I rabbinerskrifternes overlevering om Moses' kroning til Egyptens tronarving er ritualets detaljer, helt ned til bordplanen, i overensstemmelse med de nu 3.500 år gamle inskriptioner om Hatshepsuts tilsvarende kroning til medregent/tronarving.
• Autenticiteten i oldtidsforfatternes omtale af Faraos Datter som en dronning dokumenteres af inskriptioner om Hatshepsut.

_________________________________