APPENDIKS - 2

Hieros gamos

Supplerer kapitlerne 2 og 10 samt 11

Med 'guden som far'

At være født med guden som far, var et tegn på den guddommeligt udvalgte person - en tradition man i oldtiden mente at kunne føre helt tilbage til begrebet "det første menneske", det væsen der også i hebræisk tradition kaldtes Adam.

Efter lignende traditioner var Adam desuden født uden moder. Dette gav langt senere i historien de kristne kirkers kunstnere store bryderier om, hvorvidt de skulle afbilde Adam med eller uden navle. Set fra nutiden kan dette virke komisk, men det udviklede sig til et karakteristisk problem for middelalderens ledende teologer og præster, der diskuterede sagen med den allerstørste alvor:

- Hvis Adam skulle udstyres med en navle, og det dermed indikerede, at han også havde en mor, så var måske også verden blevet til på en anden måde end den, der hidtil fortolkedes ud fra Bibelen og doceredes af kirken. Hele spørgsmålet om hvorvidt middelalderens kirkemalere skulle sætte en bestemt klat maling eller ej på Adams mave, blev her i samme nu et kosmologisk problem - fordi accept af den mening, der antydes som tilknyttet den pågældende klat maling, kunne i sit perspektiv få konsekvenser, der kunne omstyrte et helt verdensbillede.

I de gamle mytologier betegnedes Adam yderligere som "den første konge" - samt som "den første gartner eller vindyrker" og "den første hyrde" for henholdsvis planter og dyr i Paradis. Samt desuden som "den første astrolog", "den første alkymist" og "den første tømmermand/arkitekt (bygmester og/eller træfælder)". Og alle disse titler blev anvendt inden for mysteriekulterne. Med hele denne mytologiske baggrund var disse træk vidt udbredt i den gamle verden, i forskellige lokale iklædninger.

Der har været talrige eksempler i historien såvel som i myterne på, at de ved guden fødte store herskere eller helte, der kunne ende som konger, var blevet "sat ud" som spæde - ofte i en båd, ligesom Moses, eller betinget af andre forhold sat ud i ødemarken eller i bjergene.

Derefter skulle de modtages eller endda "reddes" under overvågning "fra det høje", f.eks. under et religiøst ceremoniel eller ved hjælp af en særligt skikket udsending, eller en kombination af begge dele.

Den store myteforsker i begyndelsen af dette århundrede, antropologen James Frazer, demonstrerer fra sin enorme samling af klassiske myter fra hele verden (vol. 2, 440-455) en lang række af sådanne konger og helte, der begyndte deres livsforløb under netop de specielle omstændigheder, bl.a.:

- Kong Gilgamesh af Ur; kong Kyros af Persien; helten Perseus; kong Oedipus; kong Telephus af Mysien; Aigistos (Agamemnons morder); Karna i det indiske heltemytologi-epos "Mahabharata"; kong Trakhan af Gilgith (ved Himalayas fod); og den kvindelige hersker dronning Semiramis (egentlig Sammuramat) af Babylon, der - efter gemalen kong Ninos' død i 800-tallet f.Kr. - ud fra sin kulttitel "gartner" lod bygge Babylons berømte hængende haver.

(Kuriøst endte verdens sidste repræsentant for et imperiums dynasti, den tidligt ved revolution afsatte kinesiske kejser Pu Yi, sine dage i 1967 under kommunistregimet just som gartner i kejserpaladsets haver i Peking).