![]()
|
|||
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Litteratur » GRATIS E-BØGER » Egyptens mystik » Moses-mysteriet Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | næste Relaterede artikler : GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (Begynder) DEN FORSVUNDE TRONARVING (Begynder) DEN HEMMELIGE RELIGION (Begynder) PROFETEN SOM UKENDT GENI (Begynder) |
|||
|
|||
Talte egypteren Moseset dårligt hebraisk?
Rabbinerskrifterne refererer, at faraos rådgivere ikke anså Moses-barnet for at være en hebræer (mere omtale, kap. 13). Hvis Moses blev opdraget som Faraos Datters søn, hvilket Bibelen hævder - og blev anerkendt som egyptisk prins og tronarving, som rabbinerskrifterne og oldtidsforfatterne udtrykkeligt angiver - er det helt usandsynligt, at han var født som hebræer. Dette var ikke noget nyt. Mange lærde helt fra antikken og frem til renæssancen anså Moses for egypter. Den tyske egyptolog Jan Assmann har i bogen "Moses the Egyptian" (London 1997) fremdraget nogle af disse Moses-overleveringer, der fra oldtiden senere kom til Europa. Og "2. Mosebog" (2,19) beretter, at Moses på et tidspunkt efter at være flygtet fra Egypten ankom til Midian på Sinai, og her blev han af Jethros døtre, som han hjalp, direkte omtalt som egypter: "… En egypter udfriede os …". Bibelen omtaler den særlige episode, da Jahweh befalede Moses at drage til israelitterne/hebræerne i Egypten og fortælle dem, at han skulle være deres leder, hvad Moses ikke syntes ivrig efter - i "2. Mosebog" (4,10) - idet han sagde om sig selv: "… jeg er ikke nogen godt talende mand … - langsom af udtryk og langsom af tale …" - fordi han frygtede, at dette folk ikke ville høre på ham. Men Bibelen og rabbinerskrifterne fortæller, at Moses havde flere diskussioner med farao - her var han på hjemmebane, og da var der intet i vejen med hans tale. Men efter hans indvending pålægges han, at han over for "Israels sønner" skulle have Ahron til at hjælpe sig med at tale - og det måtte simpelthen betyde, at Moses ikke var særlig god til at tale hebraisk sprog og måtte have Ahron som en bedre hebraiskkyndig til at hjælpe sig. - Bibelen synes her at bestyrke, at Moses i virkeligheden var egypter. En hebræer, der var ægte og rettroende efterkommer af Jakob, ville ikke - som Bibelen omtaler, at Moses gjorde - have giftet sig med "en kushitisk kvinde" (nævnt uden navn i "4. Mosebog" 12,1 - åbenbart en medhustru). "Kushit" ses brugt som fælles betegnelse for etiopier, qainit eller midianit. Det var dette ægteskab, som Moses endda blev kritiseret for af bl.a. Ahron og Miriam. I samme periode, ørkenvandringens første år, indførte Moses endog dødsstraf for i fremtiden at have kønslig omgang med midianitterne. Men dette gjaldt i så fald ikke hans eget ægteskab. Allerede hos hebræernes stamfædre Abraham, Isak og Jakob blev der lagt vægt på, at i hvert fald førstehustruen afstamningsmæssigt skulle høre til inden for slægten. Hvis det ellers havde været sandt, at Moses ifølge Bibelen tilhørte en slægtslinje fra Jakob-sønnen Levi - og i betragtning af at Moses siden hen æredes som den største lederskikkelse overhovedet i hebræernes/israelitternes historie - hvordan kunne det så accepteres, at han havde giftet sig med en kushitisk kvinde uden for hebræisk tilhørsforhold? - Alene det, at Moses stod uden for disse restriktioner, kan stærkt indicere ham som værende ikke-hebræer. At Moses ikke var hebræer, giver Bibelen endda "Vorherres eget ord" for. I "2. Mosebog" (32,9-10) og ret tilsvarende i "4. Mosebog" (14,12) omtales israelitternes gud Jahweh for at sige i vrede til Moses: "… (Israel) er et stivnakket folk … jeg vil udslette det - men dig vil jeg gøre til et stort folk …". Det påfaldende er her, at dette simpelthen ikke kan lade sig gøre, hvis Moses var hebræer; for så ville hans slægt jo stadig være efterkommere af stamfaderen Jakob (med tilnavnet Israel), dvs. fortsat være af denne omtalte slægt, Jakobs folk. Det viser, at dengang denne episode stadig var frisk og blev optegnet, var der åbenbart ingen tvivl om Moses' ikke-hebræiske herkomst. Det var uden videre velkendt og alment accepteret som en kendsgerning, så det end ikke behøvede at nævnes, at Moses' slægt var en anden - den var ikke Jakobs slægt. For intet sted i Bibelen siger Moses "mit folk" eller blot "vort folk", hvilket igen har samme årsag - at det simpelthen ikke var hans folk. Intet sted omtales folket som "Moses' folk", ligesom Moses heller ikke siger "mine forfædre Abraham, Isak og Jakob", og han kalder dem end ikke blot "mine forfædre". Tilsvarende lod israelitterne/hebræerne aldrig forstå, at "Moses er en af vore" - f.eks. omtaler de ham i "2. Mosebog" (32,1) som: "… denne Moses, der førte os ud af Egypten …" - så også her omfattedes han med en afstand i lighed med en fremmed.
_________________________________
RESUMÉ: (2)
_________________________________ |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |