![]()
|
|||
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Litteratur » GRATIS E-BØGER » Egyptens mystik » Moses-mysteriet Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | næste Relaterede artikler : GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (Begynder) DEN FORSVUNDE TRONARVING (Begynder) DEN HEMMELIGE RELIGION (Begynder) PROFETEN SOM UKENDT GENI (Begynder) |
|||
|
|||
Orakelords styrke ved flertydighed
Øverst: Egyptisk præstelig magiker udøver sin kunst, - et ritual i 3 bevægelser med en særlig kniv (”lys-sværd”) der nedlægges i en model-ark, for tiltrækning af universel samklang med gudernes kræfter og lyset. Midten: Inskription om Balaam, fra en tempelruin i Deir ‘Allah (den bibelske by Succhot) nær Jordanfloden, 900 f.Kr. Nederst: Balaam synes at stamme fra Ammo(u), på egyptisk Amaw el. Inu-ammo (den senere by Jamnia), hvor semitiske folk fælder (akacie)træ til egyptiske stridsvogne (her for Seti I).
Ordspil regnedes for en forstærkende effekt i proklamationer. Intet folk har som egypterne udnyttet ordspil. Oprindelig er navnet Ahron egyptisk og betyder 'mægtigt er navnet' (for guden), men har på hebraisk et ordspil på aron, 'arken', 'kisten'. Ahron var ifølge rabbinerskrifterne født 3 år før Moses under den store konjunktion i Fiskene, dvs. himmelsektionen hvor også Pegasus findes, og dette kasseformede stjernebillede kaldtes bl.a. "Kisten". (Jf. også den bibelske Joshua's tilnavn ben Nun, 'Fiskens søn'). Efter sædvane forekom der ordspil i spåmændenes og astrologernes tydninger. Dette er kendt fra orakelsvar, og disse har gennem historien været karakteriseret som dunkle pga. deres dobbelttydighed. Eksempelvis betød det egyptiske ord mu 'vand' - og afledningen mut kunne f.eks. betyde 'vandet ved flodbredden', men mut betød også 'mor'. mens et lignende ord mut yderlige kunne have betydningen 'død'. Det kan i princippet sammenlignes med, at i fransk f.eks. er 'havet' la mer, og 'moderen' la mère, udtalt stort set ens; men for datiden, og her især i egyptisk tradition, havde det klar logik: des flere tydninger af et bestemt ords lyd eller stavning, des mere "kraft" kunne der opfattes at være i det - hvorefter en profeti eller et varsel med sådanne ord ansås for at være af stor styrke. På samme måde kunne stjernevarslets ord, at "… vand vil være årsag til hans (Moses') skæbne/død …", i virkeligheden også opfattes, som at hans "mor vil være årsag til hans skæbne/død". Også dette gik, bemærkelsesværdigt, i opfyldelse: For hans mor Hatshepsut blev til sidst, uventet og usædvanligt, kronet som kvindelig farao, hvilket kunne have bidraget til at fremprovokere, at hun skabte sig fjender ved hoffet og præsteskabet. Således blev hun i særlig grad årsag til, at Moses' tronarvingsstatus, der var knyttet til hende, undermineredes og sluttelig blev frataget ham - og derved kom han i livsfare. Til de egyptiske astrologers udsagn om Moses' færd på Nilen: "… at barnet havde fundet sin skæbne på vandet …", findes i et rabbinerskrift en typisk kommentar af langt senere dato. Her er dette udsagn blevet efterrationaliseret således, at farao havde opfattet det, som om det pågældende barn var druknet, så en stående befaling om henrettelse af nyfødte drengebørn nu af denne grund blev standset. Ligeledes hævdes i disse sene kommentarer, at det andet stjernevarsel: "… vand vil være årsag til hans død …", var en korrekt forudsigelse, idet Moses kunne anses for at krænke Jahwehs befaling, da han med sin stav slog vand af klippen "… i stedet for at få vandet frem ved med magiske formler at tale til klippen …". Men akten var egyptisk: et kultdrama med "kraft" ved en efterligning af, at skaberguden i den egyptiske mytologi brugte sin magiske stok. Men ifølge de senere ideer straffedes han for "befalingskrænkelse", og skulle dø uden at komme ind i det "forjættede" land. En sådan tænkemåde er typisk for rabbinerskrifternes yngre tilføjelsers udlægning fra senere tider, idet meget fra Egypten var glemt og gået tabt: Det blev nødvendigt at prøve at forklare forhold, der var blevet uforståelige. Hermed indsneg sig et andet syn på de oprindelige overleveringer af de gamle reelle hændelser, idet interessen generelt hos senere jøder ofte mindre fokuserede på en historisk korrekt baggrund end på tekstens virke som supplerende teologiske kommentarer til brug for bibeltolkningen.
_________________________________
RESUMÉ:
_________________________________ |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |