![]()
|
|||
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Litteratur » GRATIS E-BØGER » Egyptens mystik » Moses-mysteriet Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | næste Relaterede artikler : GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (Begynder) DEN FORSVUNDE TRONARVING (Begynder) DEN HEMMELIGE RELIGION (Begynder) PROFETEN SOM UKENDT GENI (Begynder) |
|||
|
|||
Verdens-aksen- hos egyptere og israelitter
Det ældste kendte egyptiske billede af Verdens-aksen findes på de enestående stjernekort i stormanden Senmut's gravanlæg ved Theben fra cirka 1495 f.Kr. på Hatshepsuts tid. Den yngste kendte afbildning i Egypten er fra cirka år 45, på kejser Claudius' tid, og findes på det berømte 2,5 meter brede stjernekort i tempelloftet i Dendera (nu på Louvre-museet i Paris). Det har undret, at stjernekortet er placeret skævt for verdenshjørnerne, og her er det hidtil upåagtet, at: det er orienteret præcis efter Verdens-aksen, der er afbildet herpå som en egyptisk søjle placeret i korrekt forhold til alle stjernebillederne. En egyptisk tekst, "Bogen om Dag og Nat" fra Ramses IV's tid, kalder aksen menit (mnj.t), 'fortøjningspæl' til himmelbåde til sejlads for planeterne. En anden egyptisk tekst, "Papyrus Harris", omtaler: "… en søjle fra jorden op i himlen …". Verdens-aksen, eller Verdenstræet, i form af en bestemt søjle eller pæl - som fandtes i oldtidens templer og helligdomme - genkendes også i "5. Mosebog" (16,21): "… Du må ikke plante dig noget træ som hellig pæl nær din gud Jahwehs alter …". Det var i oldtiden en udbredt tradition ved særlige situationer at sove i templet (især kendt fra den senere lægegud Asklepios' tempel) - i inkubatoriet - ved foden af en sådan søjle, der opfattedes tilknyttet en speciel kraft, hvorved den sovende i en drøm ville få oplysning f.eks. om sit helbredelsesmiddel eller om noget af vigtighed for sin fremtid. Gaver givet af taknemmelige kunne hobe sig op ved søjlens fod, som var det - med et nutidigt billede - ved juletræets fod. Det kunne ske, at hele tempelskatte blev grundlagt på denne måde. Det helbredende eller magiske ved Verdenssøjlen/pælen genkendes i bibelteksten om Moses, der under ørkenvandringen proklamerede, at syge israelitter skulle blive raske, når de lagde sig ved en hellig pæl, som han lod opstille i ørkenen. Bibelen beskriver, at der på pælen var anbragt en kobberslange - Moses' pæl med slangen er den ældst kendte udgave af det stadig anvendte lægesymbol, der siden græsk-romersk tid kaldes "Æskulap(Asklepios)-staven". Stadigvæk 400 år efter Moses levede traditionen hos israelitterne om at få åbenbaringer ved det, der tidligere havde været forbundet med foden af Verdens-aksen, nemlig arken for Pagten. Bibelen gengiver en episode, cirka 1100 f.Kr., da profeten Samuel var dreng, hvor han lagde sig ind for at sove foran denne Pagtens Ark i Elis tempel i Silo. Ifølge samme bibeltekst modtog Samuel visdomme og profetier under "samtaler med Jahweh" flere gange på denne måde. I Bibelens "1. Kongebog" (18,19) har profeten Elias religionsstrid mod kong Akabs 400 Asheraprofeter, dvs. den hellige pæls præster. Fra 700 f.Kr. berettes i "2. Kongebog" (21,3) og "2. Krønikebog" (33,3), at Judæas kong Manasseh i Jerusalems tempel lod: "… opstille hellige pæle … og bøjede sig for hele himlens hær og dyrkede dem … og … øvede magi og tog varsler …". Bibelen bruger udtrykket "himlens hær" flere gange i betydningen himlens stjerner. Stjernekult var forbundet med dyrkelse af pælen, Verdens-aksen, suppleret med orakeludøvelse og eventuelt tempelprostitution. "2. Kongebog" (23,3) beretter om Judæas kong Josias, 622 f.Kr., i "Jahwehs hus" - dvs. i selve templet i Jerusalem - hvor: "… kongen placerede sig ved søjlen, og sluttede pagt foran Jahwehs ansigt …". |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |