Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-De-Fortrængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (57 af 70)


Ove von Spaeth afslører et omvæltende attentat på Moses, og dokumenterer, at hans liv og position var overraskende anderledes end hidtil antaget.

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (57 af 70)

APPENDIKS - 1

 

Kongetegnet

 

Dette og de følgende tillæg med supplerende baggrundsstof og dokumentation må betragtes som selvstændige bilag, og evalueres uafhængigt af bogen.

 

Sargon I - ældste version om kongebarnet

Supplerer kapitel 2. (Uddybes yderligere i bind 4)

Et særlig vigtigt forhold ud over dette at være født med guden som far, var, at kongen/helten som barn blev sat ud - ofte i en båd - for så at blive modtaget som værende sendt fra guderne.

Netop dette at den pågældende under særlige omstændigheder blev fundet i en båd og taget op til stor værdighed, var et velkendt motiv, lige fra Island til Indien og Japan - dette overblik er givet i Stith Thompson's værk "Motif-Index of Folk-Literature" (Indiana, ed. 1957).

Ældste kendte eksempel, hvor der til dette specielle ritual medvirkede en historisk person, er fra 800 år før Moses. Det var kong Sargon I (babylonisk Sargina, fra sar-kitti, 'retfærdighedens konge') i Akkad (Nord-Babylon) 2334-2279 f.Kr.

Den mytologisk farvede beretning om Sargons fødsel blev fundet omkring 1870 af den engelske assyriolog George Smith ved udgravning af kong Sankerib's palads og bibliotek i Keuyunjik, dvs. det gamle Ninive, nær den nuværende by Mosul i Irak. Sankerib havde ladet beretninger afskrive fra ældre tekster. Både George Smith og hans kolleger udgav oversættelser året efter. Oversættelsen er siden forbedret, men de hovedsagelige forhold, først fastlagt af ham, er uændrede.

Den babyloniske kileskrifttavle med Sargon-inskriptionen er publiceret f.eks. i "Cuneiform Inscriptions" (vol. 3, p. 4, no. VII, British Museum). På nærværende illustration, udført 1871, tilsvarer tal i parentes forskernes linjenumre på den originale tavle, mens prikker viser nogle sværttydelige tegn og steder; meget er dog tydet senere. Oversættelsen af indholdets grundsubstans lyder, ikke meget ændret fra første udgave, således:

(1) Sargon, den mægtige konge, kongen af Akkad - er jeg.

(2) Min mor var prinsesse (eller præstinde af høj rang), min far kendte jeg ikke; en bror (el. brødre) til min fader herskede over landet (: landet med bakker).

(3) Min by var Azupirani, der ligger ved Eufrat-flodens bred,

(4) hvor min mor som prinsesse (el. præstinde af høj rang) undfangede mig - i hemmelighed (el. et skjult sted, en grotte) fødte hun mig.

(5) Hun lagde mig i en ark af siv; med beg tætnede hun låget.

(6) Hun kastede mig ud i floden, som ikke løb ind over mig.

(7) Floden bar mig oppe og bragte mig til Akki, flodmanden.

(8) Akki flodmanden med (.....) løftede mig op omsorgsfuldt som sin vandbeholder.

(9) Akki flodmanden opfostrede mig som sin søn (.....).

(10) Akki flodmanden gjorde mig til gartner (.....),

(11) (.....) idet jeg var gartner, fremmede gudinden Ishtar (dvs. Venus) mig til konge.

(12) (.....) 35 (el. 45) år var jeg konge og regerede

(13) over et mørkhudet folk. Jeg (.....) over forskellige lande. - Etc.

Selve handlingen er praktisk taget identisk med Moses-beretningen i Bibelens version; bl.a. dette at barnet bliver født i hemmelighed, og sættes ud på floden i en flettet sivbåd med låg, en ark, tætnet med beg. Begge steder findes den særlige vending, "blive løftet op fra vandet". Båden eller arken hedder på babylonisk gubut, dvs. 'udhulet kar', 'båd' - et ord i familie med græsk kibotos, dvs. 'ark'.

Det babyloniske udtryk for kongebarnets mor, der her er oversat med "præstinde af høj rang", oversætter nogle assyriologer med "prinsesse", mens andre angiver en kombination af prinsesse og tempelpræstinde for Sargons mor. Begge dele er korrekte, idet de kongelige i reglen havde en religiøs uddannelse eller udnævnelse og en tilhørende titel - hvilket da er sammenligneligt med, at Moses' mor, Hatshepsut, både var "faraos datter" og var indehaver af den høje tempelkult-rang "gudens-hustru" og dermed fuldt tilsvarede betydningen præstinde såvel som prinsesse.

Da det fra talrige historiske optegnelser og fund vides, at hele dette forløb praktiseredes i mange lande i flere tusinde år, er det ikke rimeligt, at forskningen anser Moses-beretningen for et "litterært tyveri".

Den nævnte betegnelse, gartner, var en indvielseskultisk titel (se også Appendiks 2).

Inskriptionen fortæller, at Sargon herskede over et mørkhudet folk i 35 år; - en "parallel" i rabbinerskrifterne omtaler Moses som medhersker i cirka 35 år over etiopierne, et navn der netop betyder 'de mørke'.

Også Sargons videre historie er tidligt blevet gengivet, i alt 14 kapitler, et antal der svarer til Månens 14 tiltagende eller aftagende dage. Han lod kapitlerne - bl.a. om sine store erobringer af Elam, Syrien og resten af Babylon - hver gang starte med Månens astrologiske varsler under indledningen af den pågældende begivenhed. Sargon og senere hans søn, Naram-Sin, er nævnt på mange babyloniske tavler med astrologiske såvel som jordiske varsler og prognoser, og viser astrologi i etableret brug for 5.300 år siden.

Sargon-teksten viser i sit forhold til Moses-beretningen et yderligere, ejendommeligt sammentræf. Flodmanden Akki er som en parallel til den egyptiske flodgud Jethro - der som nævnt betyder 'Nilen' - og samtidig er Akki navnet på Sargons by (og land) Agani, kaldet Akkad.

Akkads nært beliggende og af Sargon omtalte by Azupirani er den by, der i Bibelen kaldes for Sipparah. Dette navn indeholder en babylonisk betegnelse sipu eller sappu, dvs. babyloniernes navn for stjernegruppen Plejaderne, der spiller en stor rolle i mytologi og kosmologi - og her igen i astrologi, idet de stjerner også var udgangspunktet i babyloniske, arabiske og indiske månehoroskoper.

Bynavnet Azupirani er akkadisk (babylonisk) for 'befæstet by', 'borg'. Azupirani, dvs. Sipparah, har desuden en mærkelig parallelitet til navnet på en jordemor, Siph'rah, i Egypten forud for Moses' fødsel ("2. Mosebog" 1,15) såvel som til Moses' hustrus navn, der blot stavedes Zipporah.

Den babyloniske kileskrifttavle angiver yderligere, at Sargon byggede det store tempel i Akkad til dyrkelse af gudinden Annat (Anunit).

Kulten for Annat var meget udbredt i Mellemøsten - og havde desuden, ligesom Astarte-kulten, forbindelse med tempelprostitution. Det sidste vides ikke at have fulgt med til Egypten, hvor Annat identificeredes med gudinden Hathor, til hvem Hatshepsut cirka 1500 f.Kr. lod bygge sit store tempelanlæg i Deir el-Bahari ved Theben, landets hovedstad på den tid.

 

De-Fortrængte-Optegnelser-34-Ove-von-Spaeth

Afbildning af teksten på tavlen med første del af kong Sargon I's såkaldte 'selvbiografi' - tilføjet Georg Smith's/Taylor's færste oversættelse kort efter fundet af tavlen i 1870. Fundet, og oversættelsen, forstærkede for alvor tidens spekulationer om opfattelsen af Bibelen.

PLANCHE 05 - DE-FORTRÆNGTE-OPTEGNELSER

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover.

 

De-Fortrængte-Optegnelser-35-Ove-von-Spaeth

Huori’er, de egyptiske tempelpræstinder for nattens seks timer,
af hvilke de dansede en time bort af hver.
(Fresco i Ramses I’s gravanlæg). Jf. også side 85 og 175.

Artikel-De-fortængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi
Download-fil: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER - Ove von Spaeth


Artikel-De-fortængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi
Læsefil med vendbare sider: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER