Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-De-Fortrængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (42 af 70)


Ove von Spaeth afslører et omvæltende attentat på Moses, og dokumenterer, at hans liv og position var overraskende anderledes end hidtil antaget.

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (42 af 70)

Jethro - far til Moses?

 

Netop med sine nævnte rødder i kongefamilien var Jethro legitimeret til at medvirke til videreførelse af kongeslægten. Ved den kongelige undfangelses kultiske akt krævedes nødvendigvis Jethros fysiske tilstedeværelse i rollen som gudens stedfortræder, men ’personligt’ havde han ingen rolle, når den rituelle handling opfattedes som et forhold alene mellem guden og "gudens-hustru".

Jethro havde efter sin deltagelse som gudens stedfortræder således haft særlig interesse for modtagelsen af barnet på Nilen, da han deltog i mysteriespillet som Jitru, floden. For, som omtalt, just herved giver hans navn virkelig mening, da barnet ifølge ritualet blev leveret fra floden (Nilen) af "guden, som er faderen". Men dette ordspil ville for de implicerede pege på, at barnet i virkeligheden blev "leveret" fra Jethro - med ham som den biologiske far og stedfortræder for guden.

Jethro havde endnu et navn, Geb. Rabbinerskrifterne (Baring-Gould: "Legends … ", vol. 2) omtaler, at Jethro under en kroningsceremoni skiftevis kom til syne som sig selv, Jethro, og som "… ærkeenglen Gabriel forklædt som Jethro …". En egyptisk baggrund for det sandsynligt hebraiserede navn Gabri-el genkendes, idet Geb hos egypterne var "Jordens gud", hvorefter Geb-Re-el - dvs. både tilføjet Re og hebraisk endelse el for 'gud' - i senere jødisk tradition var Jordens ærkeengel. Ordet geb (gev, geu) går senere igen i græsk som ge(o) 'jord', bl.a. geometri 'jordopmåling', geografi 'landbeskrivelse' og i formen Gaia, Jordens gudinde.

Jethro har i mysteriespil - som det vil blive demonstreret - hermed også haft rollen som den egyptiske gud Geb, "Jordens gud", kendt som "gudernes fader" og "Jordens og frugtbarhedens gud".

En variant af ordet, gep, betød 'oversvømmelse', 'oversvømmet (og her frugtbargjort) Nil-jord', hvorfor - ved egypternes umådelige vægt på ordspil - Jethros rolle som Geb ikke var tilfældig, når også hans tredje navn, der er fra Nil-guden Hapi, 'oversvømmelse', stemmer logisk med både dette og hans første navn Jitru (Iteru, Jethro): dvs. 'Nilen', 'floden' eller 'overflod'. Jf. at en pyramidetekst "Pepy" (1,571) omtaler en mands generative organ som værende "ligesom Hapi".

At Jordens gud Geb ligeledes var gud med indflydelse på avling og frugtbarhedsprincippet, har her relation til, at Jethro i sin "donor"-rolle har optrådt i denne guds skikkelse som formidler for Amon-Ra.

Tilsvarende omtaler rabbinerskrifterne "Zohar" (2,19a) og "Tan. B." (3,84), at Gabriel, dvs. Geb, "formidlede 'sammenbringelsen' af Amram og Jochebed", dvs. af guderne Amon-Ra og Jah-Qebhet (Hatshepsut som himlens gudinde, en form af Nut). Gengivelsen har baggrund i det i Egypten udbredte og klassiske mytologiske billede af jordens gud og himlens gudinde i deres undfangelsesakt, hvorefter hun bl.a. fødte Osiris.

Som tidligere beskrevet deltog en række "guder" i mysteriespillet i forbindelse med optakten til denne akt, og hver af disse bidrog med ønsker for det barn, der skulle undfanges, eller profeterede om det.

Indtryk af denne episode ved Amrams og Jochebeds undfangelsesakt gengives i rabbinerskrifterne, der nævner en åbenbaring, som Amram (Amon-Ra) havde. Dertil bliver en oplevelse ved episoden gengivet i samme tekst af en anden tilstedeværende, nemlig den tidligere omtalte "søster". Dvs. i virkeligheden indehaver af rollen som gudinden Nephthys. Hun var både i myten og i mysteriespillet, som denne akt udgjorde, søster til Isis:

"… I denne nat kom en mand klædt i hvidt klæde til syne, og han sagde, at 'han, der skal blive født, skal sættes ud i vandet' …".

Hermed profeteres det, at Moses ved sin fødsel er ægte tronarving, idet han er forudbestemt til at skulle gennemgå kongebarnsritualet på vandet. Rabbinerskrifterne angiver netop - jf. Ginzberg's "Legends of the Jews" (vol. 4, s. 396) - at den pågældende mand klædt i hvidt var identisk med Gabriel: Dvs. den frugtbargørende Jordens gud Geb, der her havde rollen som formidler, og som oftere end de fleste egyptiske guder næsten altid afbildedes klædt i hvidt gevandt.

Selve situationens ide genkendes cirka 1.500 år efter i Det Nye Testamente. Nemlig Jordens engel Gabriels meddelelse, at kongeætlingen Jesus som "Guds søn" og tronarving skulle undfanges ved en stedfortræder for Gud, nemlig gud(en)s ånd "Helligånden".

I rabbinerskrifterne omtales yderligere ved Amrans undfangelsesesakt, at denne foregik i "en bryllups-canope" - ifølge Ginzberg's "Legends of the Jews" (vol. 2, s. 262). Men dette var stærkt usandsynligt, hvis det havde handlet om et hebræisk ægtepar, der var (tvangs)arbejdere i Egypten; derimod var det netop i fuld overensstemmelse med de kongeliges tidligere beskrevne rituelle "bryllupstelt" eller "-hytte" med dennes særlige konstruktion.

Hvis der oprindelig havde været planer om ægteskab for Hatshepsut med Jethro fra kongefamiliens sidegren, må de være blevet forpurret. Kun præsteskabet havde magt til at gå afgørende imod, og en sådan modstand kunne evt. være foranlediget ved Balaams medvirken.

Så for Hatshepsut blev ægteskabet arrangeret i stedet med hendes yngre halvbror af kvartkongelig herkomst. Da denne bror blev farao, nemlig Tuthmosis II, fik han siden hen en søn med sin haremskvinde Iset (Isis), hvorved den søn - den senere Tuthmosis III - i realiteten kun var ottendedelskongelig.

Derimod kunne Moses ifølge denne tradition betragtes som helkongelig, idet han opfyldte betingelserne: Begge forældre skulle være af kongeblod, og mindst en af dem skulle være helkongelig - i dette tilfælde Hatshepsut.

De problematiske forhold i kølvandet på Jethros "indirekte" forældreskab synes at have været medvirkende til, at Jethro senere måtte flygte langt bort fra hoffets intriger. Under de snarligt ændrede forhold ved hoffet og som biologisk far til Hatshepsuts barn måtte han simpelthen på et tidspunkt gå i eksil, hvis han ville undgå at blive bragt af vejen på anden vis. Kongehoffet kunne ikke have en sådan "stamfar" til tronarvingen hos sig, uden at han måtte blive betragtet som magtpolitisk farlig af Tuthmosis II og af magtfulde grupper inden for præsteskabet.

Jethros eksil i Midian på den temmelig øde Sinai-halvø, der var underlagt Egypten, var da et passende fjernt sted, som dengang netop ville være typisk at vælge til eksil for et mindre ønsket medlem af det egyptiske kongehus og hofråd.

En bemærkelsesværdig "historien-gentager-sig"-parallel til præsteastrologen Jethro af kongelig afstamning og hans rolle som far til Moses er, at også Alexander d. Store blev undfanget ved hieros gamos i et tempel på en græsk ø, dengang en koloni underlagt Egypten (se også Appendiks 2). Og hans biologiske far, der optrådte som gudens stedfortræder, var også en præsteastrolog, der ligeledes var en kongeligt født egypter i eksil, nemlig Nectanebo II, den sidste konge i det sidste egyptiske dynasti, 300-tallet f.Kr. Her synes grunden lagt for, at Alexander senere uden videre i Egypten kunne anerkendes af Amons orakel og indvies som egyptisk konge.

Da Moses var midaldrende og under sit eksil ville tage ophold hos Jethro på Sinai, udspilledes en betydningsfuld situation. Her er Moses' mere eller mindre skjulte søn-faderforhold til Jethro understøttet af en overleveret oplysning, for næsten 2.000 år siden viderebragt i Josefus' værk "Antiquitates" (2,2), hvor det direkte angives, at:

"… Jithro (Jethro) adopterede Moses …".

Idet Moses med sin høje byrd ikke kunne lade sig adoptere af nogen af ringere stand, understreger dette udsagn tillige Jethros status og tilhørsforhold i egyptisk kongeslægt (adoption, se også kap. 4).

Desuden tilsvarer det nøjagtigt, at Faraos Datter modtog sin søn Moses fra guden. I "2. Mosebog" (2,10) oversættes det i nogle versioner til, at "Faraos Datter adopterede Moses". Tilsvarende har Jethro her "adopteret" formelt "gudens søn", "Horusbarnet", som sin søn, skønt denne i forvejen biologisk var hans egen søn. Begge beretninger udtrykker da officiel "anerkendelse og modtagelse af gudens søn", hvad kun kongelige forældre kunne gøre.

På grund af den magiske forbandelse ved den senere symbolske henrettelse af Moses, der ophævede hans eksistens som egyptisk tronarving, måtte han hos Jethro have sin status anerkendt på ny - især for at kunne anerkendes som leder under det planlagte oprør i Egypten, hvilket skulle skaffe ham tronen tilbage.

Artikel-De-fortængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi
Download-fil: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER - Ove von Spaeth


Artikel-De-fortængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi
Læsefil med vendbare sider: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER