9. KAPITEL

Faraos Datter

- velkendt i Egyptens historie

Faraos Datters navne viser hendes identitet

De flere gange omtalte oldtidsforfattere var egyptiske, græske, jødiske og romerske præster, historikere og lærde - for op til 2.330 år siden. De videregav ældre overleveringer fra endnu ældre tekster - og udgør nu en helt tredje mere varieret gruppe af kilder, der ofte er ret selvstændige og uafhængige af de to øvrige grupper: Bibelen og rabbinerskrifterne.

Oldtidsforfatterne ser på værdifuld måde begivenhederne fra andre vinkler, samt leverer en del ekstra oplysninger, især fra Egypten. En del af Europas lærde, kaldet nyplatoniker og hermetikere, var i middelalderen og renæssancen optaget af disse egyptiske sider hos Moses.

Da en videnskabelig forskning på disse felter begyndte for 150 år siden, blev oldtidsforfatternes oplysninger om Moses afvist som skrøner - et dårligt ry, der, uretfærdigt, stadig holder ved. I dag findes mange forskningsresultater fra arkæologi, sprogvidenskab, antropologi og historisk kronologi ("datering") - men hidtil er denne viden ikke sammenkoblet i større skala med oldtidsforfatternes informationer.

Men i dette og efterfølgende forløb skal denne metode tværgående demonstrere flere kontroversielle overensstemmelser.

Det fremgik, at den "Faraos Datter", der omtales i Moses-beretningen i Bibelen, ikke var nogen almindelig kongedatter, men hun må - som allerede nævnt fra begyndelsen - søges blandt magtens kvinder.

Supplementet af rabbinerskrifters og oldtidsforfatteres oplysninger har altså gjort det muligt yderligere at bekræfte Moses' tilhørsforhold til den periode i Egyptens historie, hvor netop Hatshepsut levede. Disse oplysninger afslører en lang række detaljer om Faraos Datter, som forbløffende præcist tilsvarer nutidens egyptologiske viden om Hatshepsut, bl.a. hendes navne og titler, hvilke, når de forekommer i disse gamle skrifter, ofte hidtil er blevet anset for fiktive.

Egyptologien har i mere end hundrede år kendt til Hatshepsuts navne og titler, og en hel række af sådanne betegnelser for hende kan direkte genfindes i Bibelen, rabbinerskrifterne og hos oldtidsforfattere (bl.a. Josefus). Denne sammenhæng og eksistensen af disse indicier har indtil nu undgået opmærksomhed. Selv om forskningen har leveret de nødvendige fakta, er konsekvensen ikke blevet draget, nemlig at hun havde direkte tilknytning til Moses-beretningen.

Egyptens konger måtte følge landets gamle traditioner, hvorefter kongen helst skulle have en af sine søstre, en kongedatter, til dronning. Således omtales Hatshepsut i sine inskriptioner som både "faraos søster" og "faraos ægtefælle" - dvs. selve dronningen til forskel fra kongens medhustruer. Foruden at hun i mangfoldige inskriptioner betegnes både som "faraos datter", "gudens-datter" og "gudens-hustru" - dvs. titler givet i forbindelse med en særlig indvielseskultus - og ofte tilføjet: "stormægtige kvinde … Hatshepsut".

Bibelens betegnelse, hebraisk bath par'o, for 'Faraos Datter' var en titel for en regerende eller kommende dronning (kronprinsesse) - jf. også A.S. Yahuda's tidligere omtalte (i kap. 1) analyse. Havde Hatshepsut ikke været kronprinsesse eller regent, ville hun blot blive kaldt "hans datter" eller f.eks. "Tuthmosis' datter". Derfor var Moses ikke en tilfældig kongedatters søn, men selve kronprinsessens søn - og da født som tron(berettiget) arving ifølge kongetraditionens praksis.

Episoden, hvor Faraos Datter modtog Moses fra den sivflettede ark på Nilen, har da fundet sted, mens hun var en ganske ung kronprinsesse. Fra hendes inskriptioner vides, at hun tidligt som ung pige udnævntes til sin fars medregent og derfor allerede havde en slags dronningestatus, inden hun blev gift med sin halvbror, den senere Tuthmosis II. De blev Egyptens kongepar cirka 1523 f.Kr.

I det gamle Egypten var det almindeligt at have mange navne. Og faraonerne havde fem officielle kongelige navne, "tronnavne". Hatshepsut hed Useretkau Maat-ka-Re Khnemet-Amon Hatshepsut.

Hendes navne kan nu sættes i relation til, at en række rabbinerskrifter - "Talmud" ("Meguilla" 13a) og "Midrash" - angiver forskellige navne og titler for Faraos Datter, men mest foretrækker at bruge en bestemt form, nemlig Bithja. Skrifterne forklarer, at dette betyder 'Guds datter', idet ordet på hebraisk sættes i forbindelse med udtrykket bath-Jahweh, dvs. 'datter af (israelitternes gud) Jahweh'.

En billedserie i Hatshepsuts tempelkompleks i Deir el-Bahari viser, at hun blev undfanget med guden Amon-Re som hendes far: en baggrund for den anden af disse kongelige titler, "gudens-datter". Anerkendelse som "gudens-datter" var under Egyptens 18. dynasti, cirka 1585-1310 f.Kr., en forudsætning for at opnå kronprinsessetitlen "Faraos Datter"; (herom i de efterflg. kap.)

Disse forhold peger på, at Faraos Datter i Bibelens beretning er identisk med Hatshepsut. Som nævnt havde hun allerede som ganske ung fået, sammen med tilhørende magtbeføjelser, ikke alene titlen sat nisut, dvs. 'Faraos Datter' - og dermed rang af kronprinsesse - men hun havde også fået netop titlen "gudens-datter".

Benævnelsen "konge" for herskeren over Egyptens dobbeltkongerige var nisut-bitia - der med de egyptiske hieroglyffers delvist konsonantbaserede skriftprincip er angivet nswt-bjtj - dvs. 'han der hører til sut-planten og bien'; en sivplante, sut, var nemlig Øvre Egyptens symbol, og bien var Nedre Egyptens. Da Øvre Egypten var det "oprindelige eller dominerende kongerige", brugtes i korthed at betegne 'konge for hele landet' blot udtrykket ni-sut, 'han der hører til sut-planten'. Det var inden, at titlen per-aa (i senere græske tekster gengivet i formen 'farao') i nogle århundreder var en benævnelse for Egyptens konger.

Kronprinser og medregenter havde traditionelt en "læretid" som guvernør eller vicekonge over den nordlige del af det egyptiske dobbeltrige, Nedre Egypten (sammenligneligt med f.eks. at Englands kronprinser altid starter karrieren som "prins af Wales", og tidligere de franske kronprinser som "prins af Dauphin", Dauphiné-provinsen).

Efter Hatshepsut blev udnævnt til sin fars medregent, var netop Nedre Egypten hendes særlige domæne, indtil hun blev dronning over hele Egypten - og siden hen endda blev regulært kronet til konge.

Som betegnelse for kongemagten over Nedre Egypten anvendtes den nævnte regenttitel bithia (bjtj), der netop var særlig aktuel på Hatshepsuts og Tuthmosis III's tid. Det fremgår bl.a. af den tyske egyptolog Eberhard Otto's afhandling "Der Gebrauch des Königstitels bjtj", i Zeitschrift für gyptische Sprache (Band 85, 1960). "Bithia" ses senere også i Bibelen: en faraodatter gift med Mered fra Juda, i "1. Krønikebog" (4,18).

Da rabbinerne kaldte Faraos Datter i Moses-beretningen for Bithja - med hebraisk betydning 'guds datter', 'Jah(weh)s datter', der på egyptisk var en af Hatshepsuts titler - synes disse rabbiner-data historisk korrekte.

Herved angiver rabbinerskrifterne med Faraos Datters navn "Bithja" i virkeligheden hele to korrekte navne eller titler for denne bestemte Faraos Datter, nemlig co-regenttitlen bjtj såvel som kronprinsessetitlen "gudens-datter". Men disse to titler kunne således ud fra deres lydmæssige lighed på egyptisk og hebraisk gengives i rabbinerskrifterne under én betegnelse bitjah. Hermed en yderligere overensstemmelse mellem disse skrifter og det gamle Egyptens forhold i kongehuset for 3.500 år siden.

En egyptisk-jødisk forfatter, Artapanos i Alexandria cirka 100 f.Kr., er refereret af kirkehistorikeren Eusebius af Cæsarea (260-340 e.Kr.) i dennes værk "Evangelica Praeparatio" (9,27). Det fremgår her, at Artapanos stavede navnet på Moses-beretningens Faraos Datter som Merris. Dette ikke-hebraiske ord viser sig - tidligt påvist af den tyske egyptolog Brugsch - som direkte gengivelse af en egyptisk og etiopisk betegnelse merr(i), 'den beundrede' eller 'den elskede'.

Dette var en titel, der hæftedes på flere egyptiske guder og konger - og siden blot tilføjedes den græske endelse "is". I så fald viser denne betegnelse, merr(is), at hun ud over at være Faraos Datter også var regent! Da der ikke fandtes andre kvindelige regenter inden for mange århundreder i den periode af Egyptens historie, synes også betegnelsen Merris at være identisk med Hatshepsut.

Josefus, der cirka 80 e.Kr. skrev jødernes historie på græsk, kaldte denne Faraos Datter Thermouthis. Ifølge den egyptologiske autoritet Alan H. Gardiner er (Th)Ermouthis en egyptisk-græsk betegnelse for høstgudinden Renut(et) eller Renenutet, der er identisk med Isis.

Hatshepsut identificeredes netop med Isis i alle udgaver, en sædvane for egyptiske dronninger især i Tuthmosis-kongernes periode i 1500-1400-tallet f.Kr. Epoken omfattende bl.a. Hatshepsuts far Tuthmosis I, hvor hun var medregent; samt hendes senere ægtefælle Tuthmosis II, som hun delte magten med; og desuden hendes brorsøn Tuthmosis III, på hvis vegne hun også regerede, da han var yngre.

Derfor må Hatshepsut være den person, der af Josefus betegnes "… faraos datter Thermouthis …", idet hun, historisk kendt, hele sit liv i spidsen for Egypten var tæt forbundet med Isis-identifikationen, samtidig med at hun, som traditionen bød, bar titlen Faraos Datter.