Faraos Datters mand

- historisk genkendt

Yderligere er det korrekt, når rabbinerskrifterne ikke omtaler Faraos Datters mand, den senere Tuthmosis II, som "(kron)prinsen", idet han ikke var fuldblodskongelig af fødsel. Disse skrifter betegner hans stilling på den tid ved Moses' barndom kun som "hendes mand" og som bestyrer eller guvernør over Nedre Egypten (omtalt som "Memphis-området"), men netop ikke medregent el.lign.

Dette tilsvarer de historiske forhold, hvor denne "læretid" for en kommende farao omfattede statholderskabet og administrationen af just Nedre Egypten - ofte som guvernør eller endda (med)regent som i hans ægtefælles, Hatshepsuts, tilfælde.

Der er overleveret flere egyptiske og senere græsksprogede fortegnelser over Egyptens mange konger. I græsk version findes Tuthmosis II's "fornavn" optegnet som Chebron, men var på egyptisk Aah-Cheperen-Ra, hvilket rabbinerskrifterne gengiver: Chenephras. Dette bestyrker deres plausibilitet, for det er mere nær det originale egyptiske navn end den senere græske version.

Om denne ægtemand til Faraos Datter siger rabbinerskrifterne, at han døde af en hudsygdom, spedalskhed. Lignende oplyser Artapanos (hos Eusebius, 433b): at "Faraos Datters mand var ældste kendte tilfælde med lidelsen elefantiasis", og at "han døde af det".

Den lidelse spredes ved moskitoer og lader lymfevejene opsvulme, så huden bliver elefantagtig - og kendtes først efter Alexanders soldaters hjemkomst fra Indien i 300-tallet f.Kr. Herefter brugtes begge udtryk i flæng ved hudlidelser, her især "spedalskhed" - også i medicinske tekster, bl.a. af den græske læge Galen 130-200 e.Kr. (og så sent som af en dansk læge og international autoritet Thomas Bartholin 1616-1680). Fint samstemmende vides fra medicinsk-antropologisk mumie-undersøgelse, at Hatshepsuts gemal, Tuthmosis II, døde netop med en svær hudsygdom. På hans mumie, fundet i 1881, viser huden ekstremt store udposninger!

Også dette faktum støtter, at Hatshepsut var identisk med den person, som Bibelen, rabbinerskrifter og oldtidsforfattere omtaler som Faraos Datter. Det styrkes af rabbinerskrifternes omtale af, at farao kun havde denne Faraos Datter, hans eneste barn, hvilket er historisk korrekt:

- Samtidens inskriptioner viser, at alle Hatshepsuts søskende af helkongelig fødsel døde tidligt, bl.a. en ældre søster Neferu-bitji. Navnets sidste del viser den søster med co-regenttitlen bitji (bjtj) således før Hatshepsut. Ligeledes døde også hendes ældre halvbrødre Wadjmose og Amenmose tidligt, begge var af spinklere kongelig herkomst.

Disse dødsfald var den tronfølgepolitiske baggrund for, at hun som kronprinsesse (Faraos Datter) blev sin fars medregent allerede som ganske ung. Denne status som eneste tilbageværende helkongelige tronarving i direkte linje var befordrende for, at hun siden kunne skaffe sig en enestående magtposition.

Således kan fastslås, at der vedrørende den unge Moses og hans nærmeste ved hoffet er direkte samstemmighed mellem de i Bibelen, rabbinerskrifterne og hos oldtidsforfatterne angivne navne. Dette gælder endda yderligere i relation til egyptisk sprog og tradition samt historisk dokumenterede oplysninger om tid og personer ved især det egyptiske faraohof i 1500-1400-tallet f.Kr.

Da rabbinerne fra ældre beretninger og tradition samlede og nedskrev disse gamle overleveringer, samt senere kommentarer til bibelteksterne - især i årene 200-500 e.Kr. - kunne de umuligt kende alle disse gamle egyptiske forhold totusind år tidligere i så udførlige detaljer. Derfor er det udelukket, at beretningerne senere er "fabrikeret" af rabbinerne.

Når Faraos Datter nu af indicierne identificeres som Hatshepsut, synes Moses' historiske udgangspunkt også her stadfæstet mere afgørende.

Herfra kan der i opklaringens videre forløb nu på mere sikker grund gås dybere ind i den tilknyttede egyptiske epoke. Og i det følgende kan demonstreres, at der må findes yderligere, overraskende spor af Moses.

_________________________________

• Bibelens, rabbinerskrifternes og oldtidsforfatteres omtale af Faraos Datter som Bithja, Merris, Thermouthis og "gudens-datter" var officielle titler for kronprinsesser og dronninger i 18. dynasti.
• Hatshepsut, Faraos Datter, havde endda samtlige af disse titler.
• Rabbinerskrifternes omtale af, at Faraos Datter var sin fars eneste (overlevende) barn, er historisk korrekt for Hatshepsut.
• Også Faraos Datters gemal identificeres: Navnet Chenephras i rabbinerskrifterne vil tilsvare det egyptiske "fornavn" på Hatshepsuts gemal Tuthmosis II, nemlig (Aah-)Chepheren-Ra.

_________________________________

FARAONER I 18. DYNASTI

UDSNIT: 1555-1455 f.Kr.

Amenhotep I - 20 år 7 mdr.: 1556/55-1535/34 f.Kr.

Tuthmosis I - 12 år 9 mdr.: 1535/34-1522 f.Kr.

Tuthmosis II - ca. 13 år: 1522-1509 f.Kr.

Hatshepsut - 21 år 9 mdr.: 1509-1487 f.Kr.

Tuthmosis III - 53 år 7 mdr.: 1509-1455 f.Kr.

(de første 21 år og 9 mdr. var under Hatshepsuts regentskab)

_________________________________

Egyptens 18. dynasti, det første af det ”Nye Rige”s tre dynastier, herskede i perioden 1580-1310 f.Kr.

Ovenstående faraoners regeringsperioder og deres individuelle årstal følger en high-datering baseret på kendte data hos egyptologerne Alan H. Gardiner (: ”Egypt of the Phararohs”) og Suzanne Ratié (: La Reine-Pharaon””) og b.a. arkæologen. John J. Bimson (: ”Redating the Exodus”); samt ligger nær dateringen hos især fransk egyptologi foruden den anvendte præcisering ved astronomisk metode. Dynastiets hidtil mindre klarlagte datering belyses også i kap. 13 og Appendiks 3.

Hieroglyffer for kongens titel "nisut-bithia" (niswt-bjtj), nemlig sivplanten sut og en bi; disse var emblemerne for henholdsvis Øvre og Nedre Egypten. Som værende den kårede Faraos Datter fik Hatshepsut i sine yngre år den titel, som en kronprins normalt fik: guvernør over Nedre Egypten - og titlens emblem er bien: Bithja, dvs. præcis det navn som rabbinerskrifterne anvender om Faraos Datter.