Overensstemmende roller

og navne hos Jethro

Selv på en afstand af 3.500 år er overleveringerne om Jethro i Bibelen, rabbinerskrifterne og hos oldtidsforfatterne og i adskillige andre kilder i Mellemøsten, stadig vægtige og danner et logisk sammenhængende mønster.

Først og fremmest omtaler Bibelen, at Jethro var præst i Midian på Sinai, hvilket ikke var det samme som at være midianit. Jethros - som vi skal se - højere præsteuddannelse må også ses i sammenhæng med, at han under sit eksil kun kan have været præst ved det eneste tempel dengang på Sinai - det findes i Serabit el-Khadim. Ifølge stedets egyptiske inskriptioner forekom det - dog med lange mellemrum - at en farao valfartede dertil. Til embedet ved dette egyptiske tempel ville der ikke have været indsat en fremmed ikke-egyptisk præst.

Dette bestyrkes af, at midianitterne tilsvarende de fleste nomader eller halvnomadefolk ikke selv havde noget præsteskab. "Jethros tempel" har bl.a. en hal specielt til den egyptiske kult for stjernen Sirius (Isis/Hathor). Alle forhold viser Jethro som ikke-midianit samstemmende med flere rabbinerskrifter, bl.a. "Rabbenu Behai"s tekst til "2. Mosebog" 18,9. Den citeres i Rabbi Zvi Mond's afhandling "Exodus" (vol. 1, Toronto 1978, s. 192) - og angiver direkte, at:

"… Jethro var af egyptisk slægt. Ved at høre om egypternes ulykker blev han sorgfuld, for de tilhørte hans folk …".

Om end Bibelen omtaler hans efterkommere som værende bl.a. kenitter, fastslås det her umiskendeligt, at Jethro selv var egypter.

Gang på gang overses eller tilsidesættes "den egyptiske faktor" i bibelforskningen. Senere tiders praksis med at tage for givet, at navnet Jethro var et hebraisk navn og endda tillægge det en hebraisk betydning, nemlig 'overflødig' eller 'til overs', er derfor en ukvalificeret fremgangsmåde. For det var både som hebraisk personnavn og titel temmelig meningsløst; foruden at Jethro hverken som højtstående præsteindviet i Egypten eller som senere beboer af det egyptiske grænseland Midian skulle have haft et fremmed, hebraisk navn frem for et egyptisk.

Som omtalt var Jethros navn - der i den Hebraiske Bibel skrives Jithro - i virkeligheden det egyptiske ord for 'Nilen', 'floden Nilen' eller 'floden', der på egyptisk blev skrevet Jtrw og udtalt Jitru eller It(e)ru. Først herved har hans navn virkelig mening, for ifølge ritualet blev "gudens barn" leveret af floden (Nilen).

Der har i tidens løb været mange Jethro'er og mange kongebarnsritualer, som det nærmere vil fremgå i det følgende. Og denne rolle som "Jithro", 'floden Nilen', ses da på traditionel vis - ligesom det ofte skete med en titel - også her taget i brug som æresnavn eller betegnelse for den person, der havde den pågældende rolle eller dette (religiøse) embede. Ved begivenheden på Nilen ved modtagelsen af Moses kan Jethro betragtes som havende en slags "gudfar"-status for Moses.

Tilsvarende kan et andet af Jethros navne, der senere på hebraisk blev gengivet i Bibelen som Hobab, identificeres med egypternes Nil-gud Hapi. Denne Nil-guds navn var endnu et egyptisk ord for 'Nilen', hapi, hvilket i forbindelse med denne flods faste årlige oversvømmelser sattes i flertal som hapru (h'prw) i betydningen 'overfloder'. Dette vil have relation til, at de jødiske udlægninger senere og derfor temmelig misforståeligt har tillagt det første navn Jethro betydningen 'overflødig' ud fra 'overflod'.

Idet Jethro som nævnt boede både i Egypten og senere bl.a. i et Midian-distrikt på Sinai, dvs. et ikke-hebræisk distrikt, findes der slet intet belæg for, at bibelordbøger og andre opslagsværker fremstiller hans andet navn Hobab som et hebraisk navn med en - igen - lidt nedsættende betydning, 'listig', eller som en lidt tvivlsom afledning af det hebraiske ord hoten, 'svigerfar'.

Men dette Jethros andet navn er altså egyptisk - og er her fra Nil-guden Hapi, der betyder 'oversvømmelse', hvilket ydermere er logisk samstemmende med hans første navn Jitru eller Iteru (Jethro) som 'Nilen' eller 'floden'.