Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-De-Fortrængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (3 af 70)


Ove von Spaeth afslører et omvæltende attentat på Moses, og dokumenterer, at hans liv og position var overraskende anderledes end hidtil antaget.

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (3 af 70)

Kan Moses' fødsel dateres

ad astronomisk vej?

 

For omkring 500 år siden havde en lærd rabbiner fra Spanien, Isaac Abrabanel (1437-1508), forbindelser til rabbinere i Orientens jødesamfund. Disse steder havde man endnu bevaret gamle overleveringer, hvoraf næppe mange eksisterer i dag. Abrabanel var i 1497 derfor i stand til i et af sine hebraiske kommentarværker, 'Frelsens kilder', "Ma'ajnej haj-jeshu'ah", at gengive en ældgammel oplysning om en sjælden astronomisk begivenhed, der engang for længe siden havde vist sig på himlen - og var blevet opfattet som et særligt stjernevarsel om Moses' fødsel.

Det blev udførligt gengivet, hvordan himmellegemerne forud for Moses' fødsel meget usædvanligt havde samlet sig på én gang et særligt sted på himlen, hvor de inden for et bestemt stjerneområde fremtrådte formet som en tæt gruppe - det fænomen, som astronomerne kalder en konjunktion. Rabbi Abrabanel gengav i sin bog den præcise overlevering om, at:

- en betydningsfuld og yderst sjældent set planetsammenstilling på himlen "… fandt sted som en stor-konjunktion i "Fiskene"s stjerner tre år før Moses' fødsel …".

Af bl.a. egyptiske kongers optegnelser fremgår, at fra de ældste tider brugtes specialuddannede præster til at tage astrologiske stjernevarsler. Den tids egyptere opdelte ikke himlen i helt de samme stjernebilleder som i den astrologi, man senere fik fra Babylon. Men for en datering er det uden problem, idet visse sjældne astronomiske fænomener overalt i datiden ansås for betydningsfulde og derfor ofte blev optegnet.

Således blev også i Moses' tilfælde en sådan beretning bevaret for eftertiden; den viser sig som værdifuld information, da omtalte astronomiske fænomen kan verificeres videnskabeligt. Dette er yderligere værdifuldt, fordi visse grundlæggende data heri kan anvendes til yderst præcise tidsberegninger netop ved nutidens astronomiske metoder.

Kun med ofte mange hundrede års mellemrum indtræffer virkeligt store konjunktioner mellem himmellegemerne - dvs. de sjældne tilfælde hvor alle, eller næsten alle, de syv dengang kendte himmellegemer befinder sig med indbyrdes tæt sammenstillede positioner inden for et meget begrænset område på himlen. Det er som nævnt teknisk muligt at opspore, om storkonjunktioner overhovedet var samlet i stjerneområdet "Fiskene" (her oversat fra egypternes lidt anderledes system og terminologi) i en periode fra Ramses II's tid og nogle århundreder bagud.

Der viser sig vitterligt at have været en sådan sjælden storkonjunktion helt i overensstemmelse med beskrivelsen i rabbi Abrabanels overleverede kilder. Den udmærker sig som den største planetkonjunktion i dette stjerneområde i hele det pågældende årtusinde.

Denne himmelbegivenhed kan med sikkerhed beregnes at være sket ved nymåne i februar-marts 1537 f.Kr. Ifølge Abrabanels gengivelse blev Moses født tre år efter: februar-marts 1534 f.Kr. Dette kan fastsættes direkte fra en planettabel for historikere, f.eks. Stahlmann & Gingerich's "Solary and Planetary Longitudes …" (Madison 1963, s. 120), der går helt tilbage til 2500 f.Kr. Yderligere astronomiske data i Appendiks 3.

Et kendskab, længe før Abrabanel, til et sådant særligt stjernemæssigt sammentræf på himlen før Moses' fødsel, kan bekræftes allerede fra oplysninger i oldtidstekster "ved siden af" Bibelen - først og fremmest tekster overleveret via oldtidens rabbinere i værker som "Talmud" m.fl. De tekster vil i det følgende med en samlet betegnelse blive benævnt som "rabbinerskrifterne". De blev endeligt nedskrevet i 300-900 e.Kr. fra den betydeligt ældre traditions overleveringer (omtales i kap. 7).

I den rabbinske tradition kendes direkte årstalsangivelse af fødselsåret for Moses ikke mere; dog holdes det stadig i hævd, at selve datoen for Moses' fødsel er i den hebræiske månemåned adar (februar/marts) - dvs. en dato præcis som i resultatet fra den moderne astronomiske datering.

Desuden har flere egyptiske, græske, romerske og jødiske forfattere og historikere i oldtiden, når de har beskæftiget sig med Moses' liv, også berørt disse astronomiske forhold. Og de kendes endvidere i samaritanernes overleveringer og tradition.

Oldtidens jødiske historiker Flavius Josefus, tidligere anset for en lidt tvivlsom kilde, har historikere og arkæologer nu rehabiliteret i de fleste henseender. Almindelig anerkendt er, at Jerusalems erobrer Titus Cæsar (Vespasian) gav Josefus skriftruller, der var taget i templet ved dets destruktion 70 e.Kr. Fra disse og andre uvurderlige kilder omtalte han ti år efter i sit værk "Antiquitates Judaicae", 'Jødernes Historie', en bestemt hændelse (2,2) tydeligvis baseret på oprindelige astronomiske observationer:

"… Egyptens hellige lærde (præsteastrologer), der med stor dygtighed kunne forudsige fremtiden nøjagtigt, havde advaret kongen …"

- idet der ville blive født en person, som med israelitterne ville true Egyptens herredømme og ophøje israelitterne samt ville overgå alle mennesker i dygtighed og vinde evigtvarende berømmelse.

Rabbinerskrifterne beretter tilsvarende - bl.a. "Midrash Rabba" i dennes tilføjelser og kommentar til "2. Mosebog"s 1. og 2. kapitel - at:

"… farao blev advaret af sine astrologer …".

De advarede her mod et bestemt barn, der på et senere tidspunkt ville gribe ind i Egyptens affærer - nemlig det barn, som eftertiden skulle komme til at kende under navnet Moses.

Inden for Det Gamle Testamentes persongalleri er dette forhold enestående, idet ikke andre end Moses kendes direkte tilknyttet en konkret astronomisk angivelse. Lignende situation kendes først 1520 år efter, hvor der i Det Nye Testamentes beretning, optrådte - som ved Moses' fødsel - tre "magere" (astrologer), der underrettede kongen (Herodes) om en særlig stjerneobservation forud for Jesu fødsel. Dog synes oplysningerne her mindre informative, mens stjerneobservationen i årene ved Moses' fødsel er som nævnt direkte anvendelig for datering.

Tidligere var det umuligt på lang tids afstand - her: 1.500 år fra Moses til rabbinernes optegnelser - at beregne så nøjagtigt; dvs. at grundkilden ikke er en senere kalkulation. Denne observation, fra en fjern fortid med tidlig udviklet astronomi, kan endelig med det 20. århundredes astronomiske computerteknologi direkte transformeres til konkrete tidsdata.

Det må understreges: astronomi er den mest præcise dateringsmetode generelt. Her giver Abrabanels "andenhåndskilde" os en regulær nøgle i hænde til eksakt tidsangivelse, der kan efterprøves, og som viser sig i stand til at afhjælpe den hidtil mangelfulde tidsplacering af Moses i historien; men dette er endnu ikke anvendt af historikere og teologiske forskere. I tilfælde hvor forskningen kunne kende til oplysningen, ville det ud fra afgrænsninger og holdninger anses for et eksotisk træk, så at ingen fik øje på den reelle astronomiske information, der lå bag.

Inden for forskningen er der stor uenighed, også om dateringen af faraoner samtidige med Moses; faktum er, at der ikke hidtil er fundet en "sandhed", som beviset for en bestemt datering. Til perioden 1600-1200 f.Kr. har forskningen brugt "relativ datering" med op til 50 års udsving i de hyppigt skiftende opfattelser, hhv. high- og lowdatering (se Appendiks 3). En lowdatering med Tuthmosis III's start 1479 f.Kr. er aktuel trend hos flere egyptologer, men er altså stadig fiktiv og hypotetisk.

Dateringsmetoder som kulstof 14, pollen, dendrokronologi o.lign. var hidtil ikke muligt at bruge i forbindelse med Moses i Egypten. Nu giver Abrabanels eksakte astronomiske oplysning det ønskede gennembrud: en konkret indfaldsvinkel til at afprøve dateringen.

Nærværende bog vil naturligvis ikke hovedsageligt basere sig på denne ene, men præcise dateringsfaktor, hvilken i øvrigt er nær en highdatering, brugt især af en af egyptologiens største skoler, nemlig den franske. Bogens astronomiske datering er et første resultatgivende udgangspunkt, idet den fører til afdækning af en hel række verificerbare historiske forhold; og passer også med arkæologerne John J. Bimson's, Bryant G. Wood's og James K. Hoffmeier's nyeste, forbedrede dateringer (jf. Bibliografi, grupperne 4,I og 12,III).

Artikel-De-fortængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi
Download-fil: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER - Ove von Spaeth


Artikel-De-fortængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi
Læsefil med vendbare sider: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER