Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-De-Fortrængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (18 af 70)


Ove von Spaeth afslører et omvæltende attentat på Moses, og dokumenterer, at hans liv og position var overraskende anderledes end hidtil antaget.

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (18 af 70)

7. KAPITEL

Oprindelig viden om Moses

i rabbinerskrifterne

 

Eksisterede Moses' virkelige selvbiografi?

Den hidtidige resultatløse søgen efter spor af Moses i Egyptens historie skyldes især, at overleveringerne om ham hovedsagelig anskues ud fra Bibelen som eneste eller vigtigste kilde.

Beretninger om Moses findes som omtalt også i de ældste af de tekster, der med en samlet benævnelse kendes som "rabbinerskrifterne". Disse teksters baggrund er, at samtidig med at selve Bibelen voksede fra sine oprindelige bestanddele - Torah (Mosebøgerne) - til det senere langt større omfang, forøgedes den også med supplementer og kommentarer; desuden tilføjedes andre selvstændige beretninger, registre m.v.

Hvad der har interesse her er, at rabbinerskrifternes ældste dele indeholder et væld af tekster om særlige forhold angående Moses. Just disse beretninger fremtræder, som om de engang at har været en del af et større hele, hvoraf udvalgte relevante dele redigeredes især til brug for den israelitiske religionskultus. Disse dele inklusiv Moses' omtale af hebræernes historie blev til Torah, 'Loven', dvs. Mosebøgerne.

De blev højt ærede tekster, der efterhånden, som de fik en vis ælde, mere og mere betragtedes som "hellige bøger" - set i forhold til øvrige Moses-beretninger. De sidstnævnte giver tillige flere personlige oplysninger om ham - og de videreførtes blot som krøniker uden for Bibelen, især i rabbinerskrifterne. Mens tekstudvalget i selve Mosebøgerne er naturligt tilpasset den nationale religionskultus, i hvilken det ikke ville have haft mening at anvende en hel Moses-biografi. Almindeligvis overses, at rabbinerskrifternes og Bibelens ældste dele er af samme høje alder!

Moses-beretningerne i rabbinerskrifterne og i Bibelen viser - foruden de mange personlige specifikke detaljer - også historisk verificerbare navne og lokaliteter. Alle de tekster fremstår som dele af en original beretning, der netop må have været en form for, eller direkte: Moses' selv-biografi.

Genren var ikke ukendt - i Egypten er fundet afskrifter fra 1200-tallet f.Kr. af en selvbiografi oprindelig fra en landflygtig højtstående egypter, Sinuhe, 2200 f.Kr. (nu også kendt fra Mika Waltari's roman "Sinuhe").

Ifølge Mosebøgerne er de fleste tekster ikke overrakt fra Gud, for Moses skrev dem selv. Mens Ezra "under inspiration" genskrev og redigerede teksten. For ortodokst troende og fundamentalister er hvert ord i Bibelen helligt og sandt, "givet af Gud"; skønt Bibelens tilblivelseshistorie og egne oplysninger altså siger noget andet. Dog behøver de troendes tro på Bibelen ikke at skulle anfægtes af, at Bibelen ikke altid forstås historisk entydigt og bogstaveligt, for det er et helt andet område end tro.

I den gamle verden fandtes en oprindelig respekt for troværdige gengivelser af overleveringer, myter og sagn. Mange af disse har ifølge nyeste undersøgelser vist sig forbløffende tro. I Orienten hos en tradent, 'mundtlig overleverer', bliver fejl rettet på stedet af tilhørerne. Antropologer bekræfter, at i flere kontrollerbare forhold er beduinstammers mundtlige overleveringer yderst præcise - senest påvist i Andrew J. Shryoch's værk "Nationalism and the Genealogical Imagination: Oral History and Textual Authority in Tribal Jordan" (California U.P., 1997). Omvendt ses, at ændringer evt. kunne gennemføres tidligt i skriftlig form.

Således kunne gamle beretninger og traditioner overleveres temmelig uændret fra mund til mund i årtusinder, idet de blev behandlet som klenodier, der skulle passes godt på. Næsten tilsvarende som i flere indiske klostre, hvor munke i dag mere end 3.400 år efter deres skrifts indførelse stadigvæk lærer deres gamle religiøse tekster udenad efter særlige metoder (med toner og tal), der sikrer nøjagtig gengivelse.

Også med et sådant perspektiv er der grund til at tage mange konkrete oplysninger om Moses i rabbinerskrifterne op til nærmere undersøgelse. Deres ekstra-bibelske viden blev, især efter ophøret af det jødiske præsteskab - ved Jerusalem-templets ødelæggelse år 70 e.Kr. - vidtspredt og, sammen med sideløbende mundtlige versioner, nedfældet i skrift. Den endelige og samlede skriftlige udformning af materialet blev udført af de jødiske skriftkloge, rabbinerne, for mere end tusinde år siden.

Disse rabbineres overleverede optegnelser blev til tekstsamlinger med betegnelserne "Talmud", med dens vigtigste og ældste del "Mishnah" - samt "Midrash", der er fortolkningen af de ældste bibeltekster. Af særlig interesse her er "Mishnah", der udgør en art koncentrat af "Talmud"s ældste indhold, og hvis sprog for hovedparten er Torah'ens - de fem Mosebøgers - klassiske hebraisk. "Mishnah" blev af rabbi Ha-Nasi cirka 220 e.Kr. samlet og redigeret til ældste nedskrevne udgave.

"Talmud" findes i to versioner, benævnt ved deres fremstillingssted. Den almindeligst anvendte, den Babyloniske Talmud - indsamlet under mindre problematiske forhold under det storpersiske riges tolerante zoroastriske styre - har over 2,5 millioner ord, dvs. 20-25 bøger. Til sammenligning har Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente i alt 773.746 ord (optalt i den engelske "King James' Bibel"s version).

For ortodokse jøder tager læsningen af Talmud, f.eks. med to sider om dagen, 2.711 dage - dvs. over syv år at læse de samlede skrifter.

Den Jerusalemske eller Palæstinske Talmud - indsamlet under vanskeligere forhold under den østromerske kirkes styre - er kun en tredjedel så lang som den Babyloniske Talmud, og er ofte sværere forståelig i sin mere koncentrerede form.

En endelig nedskrivning af hele den Palæstinske og Babyloniske Talmud skete hhv. cirka år 350 og 500 - mens den første hele trykte udgave udkom 1520-1523 hos en kristen bogtrykker i Venedig.

Artikel-De-fortængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi
Download-fil: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER - Ove von Spaeth


Artikel-De-fortængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi
Læsefil med vendbare sider: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER