Mentallegemet

Mentallegemet er det redskab, sjælen bruger, når den ønsker at tænke. Menneskets tankesind kan adskilles i to forskellige dele:

– som tager sig af enkeltheder. Det vil sige konkrete tanker, som for eksempel en trekant.

– som tager sig af principper. Det vil sige abstrakte tanker, som for eksempel trekanter som en ide eller et princip, der er fælles for alle trekanter.

Mentallegemet er formet af partikler fra mentalplanets fire lavere underafdelinger − dvs. af mentalstof, som har en højere frekvens af astralstoffets fire lavere underafdelinger, som igen har en højere frekvens af det fysiske plans faste, flydende, luftformige og æteriske stof. De tre højere grader af mentalstof bruges til det højere mentallegeme eller sjælslegemet, som beskrives senere.

Det fysiske legeme er opbygget af celler, der hver især udgør et ganske lille adskilt liv. Det samme gælder astrallegemet og mentallegemet. Dette celleliv har ingen egentlig intelligens, men det rummer et stærkt instinkt, der som tidligere nævnt presser det nedad i stoffet.

Mentallegemets form er ægformet. Tankestoffet er imidlertid ikke jævnt fordelt over hele ægformen. I midten findes det fysisk-æteriske legeme, som tiltrækker astralt stof. Astrallegemet tiltrækker mentalt stof. Derfor er langt den største del af stoffet både fra astrallegemet og mentallegemet samlet inden for det fysisk-æteriske legemes ramme. En clairvoyant ser derfor mentallegemet som en tæt tåge indbygget i det fysiske legemes form, men omgivet af en ægform eller aura, der ses som en fin tåge eller udstråling.

Hos gennemsnitsmennesket er mentallegemet endnu ufuldkomment. Store stofområder er derfor ikke aktiveret. Stof- eller tankeområder i mentallegemet repræsenterer forskellige typer af viden. Manglende evne til at forstå skyldes, at der endnu ikke er dannet tankeformer om det aktuelle emne i mentallegemet. Derfor har nogle mennesker nemt ved at forstå f.eks. matematik, mens andre har svært ved at trænge ind i emnet.

Positive tanker skaber vibrationer i legemets finere stof. Denne lette stoftype flyder ind i den øverste del af ægformen. Negative tanker svinger altid i grovere stof, og flyder derfor ind i ægformens lavere del. Gennemsnitsmennesket er tilbøjelig til at give efter for negative og egoistiske tanker. Mentallegemets lavere del fylder derfor mest hos gennemsnitsmennesket. Et menneske, der ikke giver efter for lavere tanker, udvider den øverste del af sit mentallegeme, som derfor ser ud som et æg, der står på sin smalleste ende.

For en clairvoyant er mentallegemet ubeskriveligt smukt. Partiklernes finhed og hurtige bevægelse får det til at spille i alle regnbuens farver. Og i takt med udviklingen af intellektet tiltager denne skønhed.

På fjerde underplan (det lavere tankesinds øverste plan) har mentallegemet et molekyle, der kaldes ”den mentale enhed”. Den er mentallegemets faste midtpunkt fra liv til liv.

Den mentale enhed og alle permanente atomer vibrerer som underfrekvenser af sjælens grundtone. Hver gang mennesket inkarnerer, dannes mentallegemet ved hjælp af vibrationer fra den permanente enhed. Den fungerer som en slags ”chip” eller ”mental harddisk” for det enkelte menneske. Her lagres summen af det individuelle tankeliv. Den mentale enhed rummer derfor menneskets samlede tankekapacitet.

Nogle mennesker har fyldt mentallegemet med konkrete tankebilleder – andre har kun få. Hos nogle er tankeformerne klare og tydelige – hos andre er de diffuse og udflydende. Hos nogle er de ordnede og strukturerede – hos andre er de rodede og forvirrede.

I den lavere del af ægformen ses ofte en slags grumset bundfald af egoisme, had, snuhed, frygt etc. Hos nogle mennesker fylder den halvdelen af mentallegemet. Naturligvis reduceres denne lavere del efterhånden som mennesket udvikler sig – og den øverste del udvider sig i samme takt, indtil den fylder hele mentallegemet.