Sjælslegemets udvikling og evner

Der oplagres som sagt kun positive kvaliteter i sjælslegemet, og det er nu hensigten at se nærmere på dette emne.

I det primitive menneske foregår sjælslegemets vækst uhyre langsom, for hos det uudviklede menneske vil der være meget få følelser eller tanker, der kan gavne sjælens vækst.

Men alle mennesker (gode såvel som onde) er sjæle. Sjælslegemet påvirkes ikke, selvom et menneske liv efter liv vælger en destruktiv tilværelse. Ondskab i personligheden betyder alene mangel på den tilsvarende gode egenskab i sjælslegemet. En sjæl kan derfor ikke blive ond, selvom den godt kan være ufuldkommen.

Den hurtigste måde at slippe af med en negativ egenskab, er at udvikle den gode egenskab, for den vil blive en integreret del af karakteren i alle kommende liv.

Hvis et menneske liv efter liv lever et egoistisk og ondt liv, kan mentallegemet blive viklet så meget ind i astrallegemet, at det efter døden ikke kan gøre sig fri af det. Når astrallegemet senere dør og går i opløsning, vil alt stoffet i mentallegemet også overgå til det omgivende reservoir af mentalstof, og på den måde går det tabt. Normalt vil den skade, der sker på mentallegemet, ikke være større.

Når personligheden imidlertid er blevet stærk både intellektuelt og viljemæssigt uden samtidig at udvikle uselviskhed og kærlighed, bygger den en mur af selviskhed omkring sig og bruger udelukkende sine kræfter til gavn for sig selv. I disse tilfælde er der mulighed for, at personligheden bevidst kæmper mod evolutionen, og så vil selve sjælslegemet miste sin blændende udstråling på grund af sammentrækning. Det kræver en stærk personlighed at skade sin sjæl på denne måde, og det sker ikke på grund af almindelige fejl.

Sådan er virkningerne af negative reaktioner. Men hvordan er følgerne af de positive? Menneskets udvikling fortsætter liv efter liv, og når man bevidst tilstræber en positiv vækst, arbejder man i harmoni med sjælens vilje. Positive karakteregenskaber kan aldrig mistes, for de tilhører det relativt evige aspekt – sjælen. Alt negativt – hvor kraftfuldt det end er – bærer altid kimen til sin egen ødelæggelse. Forklaringen er, at det negative er uharmoniske vibrationer, som er i modstrid med de harmoniskabende kosmiske lovmæssigheder. Alt, som vibrerer i harmoni med de kosmiske love, stimuleres og forstærkes af lovenes egne vibrationer. Det positive bliver derfor en del af evolutionens strøm, og kan derfor aldrig holde op med at eksistere eller blive ødelagt.

Intet negativt kan oplagres i sjælens højtvibrerende legeme, men det kan oplagres i de lavere legemer, fordi de har et vibrationsniveau, der svarer til det negatives lavere frekvens. Derfor møder ethvert menneske kun de vibrationer, det selv har skabt og oplagret i de permanente atomer, og de permanente atomer er grundlag for skabelse af personlighedens legemer i inkarnation efter inkarnation. På denne måde høster man altid kun resultatet af sine egne handlinger – gode såvel som de dårlige.

Når man taler om sjælslegemet, må man huske, at sjælslegemet ikke er sjælen, men kun stof fra de højere mentale planer, som er samlet til et legeme og levendegjort af den iboende bevidsthed. Det virkelige menneske (ånden eller den indre treenighed) er usynlig. Sjælslegemet er det nærmeste man kan komme det virkelige menneske.