VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Mentallegeme
Betydning
Mentallegemet er menneskets subtile legeme på det lavere mentalplan. Manas fungerer gennem mentallegemet. Mentallegemet er et legeme, der består af det fine stof fra mentalplanets fire lavere niveauer. Alle mennesker uden undtagelse har et mentallegeme, som det tænker med. I åndsvidenskaben kaldes det ”lavere Manas”. Inden sjælen inkarnerer i et nyt fysisk-æterisk legeme, skaber sjælen et mentallegeme, som det benytter som sit tænkeredskab. Mentallegemet farves af de tendenser og kvaliteter, der er udviklet i tidligere inkarnationer, og som – i overensstemmelse med karmaloven – skal komme til udtryk i en aktuel inkarnation. Mentallegemet anvendes som redskab for hukommelsen og til tankeformsbygning. Det bruges også af sjælen, som overfører abstrakte og intuitive bevidsthedsindtryk i meditationsprocessen. Mentallegemet er endnu ikke særligt udviklet hos hovedparten af menneskeheden. (Se også Mentalplan og Tankeform). |