Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

Visdomsnettet - Ordbog
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRĆDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BŰGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJŰ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

VisdomsNettets ordbog

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog


Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.

Maat
(Egyptologi). Den egyptiske gudinde Maat symboliserede den kosmiske lov og orden. Hun svĂŠvede over skabelsen og gennemstrĂžmmede den. Maat blev afbildet som en gudinde ifĂžrt himmelblĂ„ kjole. Hun vises ofte knĂŠlende med udbredte vinger, og pĂ„ hovedet bar hun en lille rĂžd eller hvid fjer, som egypterne kaldte ”sandhedens fjer”. Hun var symbol pĂ„ summen af stoffets krĂŠfter i det manifesterede univers. Hun reprĂŠsenterede derfor de naturkrĂŠfter, som alle levende skabninger fra de makrokosmiske til de mikrokosmiske uundgĂ„eligt er underlagt. I udviklingens lĂžb lĂŠrer mennesket at forstĂ„ og kontrollere naturens krĂŠfter og lovmĂŠssigheder, men lovene kan hverken ophĂŠves eller sĂŠttes ud af funktion. Alle skabninger er eksempelvis underlagt karmaloven (loven om Ă„rsag og virkning – eller loven om aktion og reaktion), periodicitetsloven (loven om den cykliske gentagelse), tyngdeloven osv. Selv om yppersteprĂŠsterne kaldes magikere, kunne de ikke ĂŠndre naturlovene, men de kunne kontrollere og styre adskillige naturkrĂŠfter. I nutiden kaldes deres evne for magi, men ordet afslĂžrer udelukkende nutidens manglende kendskab til de gamle egypteres metoder, som naturligvis blev praktiseret inden for naturlovenes rammer. Maats modpol hedder ”Isfet”. Hun symboliserede negative egenskaber som f.eks. egoisme, falskhed og uretfĂŠrdighed. I den egyptiske mytologi tog Isfet skikkelse af en ond, dragelignende slangegud ved navn Apophis. Alt manifesteret er underlagt Maat (naturlovene). Lyset er manifesteret, og derfor mĂ„tte selv Ra (livslyset) respektere Maats kosmiske love. Alt manifesteret rummer tre aspekter i sin natur: Liv, stof og bevidsthed – eller personificeret ved hjĂŠlp af en fader, en moder og en sĂžn. Det samme gjaldt Ra. Shu var sĂžnnen, som var et resultat af Ras forening med lĂžvegudinden Tefnut. Ra, Shu og Tefnut dannede derfor en hĂžjeste triade i Egyptens 9-gudekreds. Tefnuts modpol pĂ„ et lavere niveau af manifestationen var lĂžvegudinden Sakhmet, og tilsammen symboliserer de kundalinikraftens Ă„ndelige og stoflige polarisering. Man kan sige, at Tefnut symboliserede ”ildens substans”. og Sakhmet reprĂŠsenterede ”substansens ild”. Ra, Shu og Tefnut var ildens, Ă„ndens og lysets triade i det manifesterede univers. (Se ogsĂ„ Ra, Shu og Tefnut).

Madhu
(Sanskrit). I den hinduistiske mytologi er Madhu identisk med Asuraerne dvs. dĂŠmonerne. De voksede ud fra guden Vishnus Ăžrer, mens han befandt sig i den dybe yoga-sĂžvn – Yoga-nidra. En lotus voksede ud fra navlen, og i lotusblomsten sad Brahma – Skaberen – i dyb kontemplation fĂžr skabelsen af Universet. (Se ogsĂ„ Madhusudanah).

Madhusudanah
(Sanskrit). Madhusudanah er et andet navn for Vishnu eller Gud, og det er det 73. navn i Vishnu Sahasranama. Iflg. Adi Sankaras kommentar til Vishnu Sahasranama betyder Madhusudanah, den, der tilintetgÞr dÊmonen Madhu. (Se ogsÄ Madhu).

Madhyama Nauli
(Sanskrit). Madhyama Nauli er en yoga-Þvelse, der pÄvirker midten af underlivet uafhÊngig af musklerne i venstre og hÞjre side af underlivet, og alle muskler er koncentreret i centrum af maveomrÄdet i en lodret linje. Dakshina Nauli (hÞjre side) pÄvirker udelukkende hÞjre sides muskler uden at pÄvirke venstre sides muskler. Vama Nauli (venstre side) pÄvirker kun venstre sides muskler, mens hÞjre sides muskler er afslappede. NÄr man har fÄet fuld kontrol over de tre typer af Nauli, ved man, hvordan man spÊnder musklerne i midten, i venstre side og i hÞjre side af maven, og man vil ogsÄ vide, hvordan man bevÊger dem fra side til side. Det kaldes Nauli Calana, som er en god Þvelse til at styrke indvoldene i bughulen. BÄde de autonome nervecentre og de endokrine kirtler i maven aktiveres. (Se ogsÄ Dakshina Nauli, Jalandhara Bandha, Nauli, Jalandhara Bandha og Vama Nauli).

Mager
(Oldpersisk). En Mager er oprindeligt en indviet persisk prĂŠst. Senere brugte man ordet om troldmand, fordi Mager blev relateret til magi.

Maggo
(Sanskrit). Maggo betyder ”vej”. Det er udviklingsvejen, hvor den studerende bestrĂŠber sig pĂ„ at afkaste lĂŠnkerne til det fysiske liv.

Magi
Reelt eksisterer magi ikke, men der findes kendskab eller manglende kendskab til naturens krĂŠfter. NĂ„r et menneske kontrollerer eller bruger krĂŠfter, der er ukendte for nutidens naturvidenskab, kalder man det magi. Magi er derfor baseret pĂ„ kendskab til naturens indre, skjulte krĂŠfter, og deres anvendelse pĂ„ det fysiske plan. Magi er derfor bl.a. videnskaben om forbindelsen til de usynlige verdener og deres beboere. Det er en videnskab, der oprindeligt var en uadskillelig del af religionen. NĂ„r magi benyttes positivt og altruistisk til gavn for verden og menneskeheden, kaldes den hvid magi. Men i samme Ăžjeblik denne viden bruges til egoistiske formĂ„l eller – vĂŠrre endnu – til skade for andre, betragtes den som sort magi. Den viden og de krĂŠfter, der anvendes, er den samme i bĂ„de hvid og sort magi. Motivet er den eneste afgĂžrende forskel. (Se ogsĂ„ Magi i Egypten og Magiker).

Magi i Egypten
(Egyptologi). Magi som et sociologisk fĂŠnomen findes i alle samfund. (Sociologi er studiet af samfund). Det vil vĂŠre forkert at tale om magi alene med henvisning til Egypten, men her er det muligt at udpege to af magiens grundlĂŠggende principper, der begge har forbindelse med ”sympatisk” affinitet mellem identiske lyde eller objekter. Magien var fĂžrst og fremmest baseret pĂ„ troen pĂ„ lydens skabende kraft. For det almindelige menneske var navnet pĂ„ en levende skabning eller en genstand ikke bare en praktisk betegnelse, der havde til formĂ„l at udveksle idĂ©er og begreber med andre. Navnet eller lyden var selve skabningen, kvaliteten eller livet i genstanden. At udtale et navn medfĂžrte skabelse af genstanden eller det levende vĂŠsen – ikke nĂždvendigvis fysisk med i subtile stofformer pĂ„ indre eksistensplaner. Desuden oplyser egypterne i flere skabelsesberetninger, at yppersteprĂŠsten blot skulle udtale navnet pĂ„ de enkelte bestanddele i det, der skulle skabes, for at kalde det frem til objektiv tilvĂŠrelse. Det andet princip i den egyptiske magi bestod i et billedes eller et symbols skabende kraft. Alene udtalelsen af navnet pĂ„ en gud ville tilkalde gudens energi, kvalitet og tilstedevĂŠrelse. PĂ„ samme mĂ„de kunne tilstedevĂŠrelsen af en genstand eller et menneske pĂ„virke og forvandle en person, som modtog en del af genstandens eller menneskets Ă„ndelige natur. Til det fĂžrste princip hĂžrer alle de magiske ritualer, hvor man benyttede magiske formler. Det andet princip inkluderede alt, hvad man forsĂžgte at ĂŠndre via reprĂŠsentation – eksempelvis ved at ĂždelĂŠgge et billede for at beskytte sig mod ondskab, eller talismaner, der kunne anvendes til selvbeskyttelse. De fungerede som amuletter, der beskyttede mod ondskab og ulykke. Statuer blev brugt til healing, og magiske mantraer blev udtalt over medicinen, inden den blev givet til patienten. Magi spillede derfor en vigtig rolle i egypternes daglige liv. (Se ogsĂ„ Magi og Magiker).

Magiker
En Magiker er et menneske, der udĂžver magi. I nutiden betragtes en Magiker ofte som enten en tryllekunstner eller en troldmand. En tryllekunstner praktiserer ikke magi, for det er et menneske, der bruger tricks, som giver illusionen af magiske handlinger. Med betegnelsen troldmand mener man et menneske, der angivelig stĂ„r i forbindelse med overnaturlige krĂŠfter. Men ĂŠgte magi kan ikke forklares med de sĂ„kaldte ”overnaturlige” krĂŠfter, for der findes ingen krĂŠfter, der er over naturen. Men der findes krĂŠfter i naturen, som nutidens menneskehed enten har kendskab til eller er uvidende om. En magiker er derfor et menneske, der har kontrol over og kan anvende ukendte naturkrĂŠfter. Anvendt magi og mistanke om evnen til at udĂžve magi har kostet mange mennesker livet. I middelalderen accepterede den kristne kirke at Jesus udfĂžrte magiske mange handlinger og helbredelser, men prĂŠsterne var desuden overbevist om, at hvis mennesker havde lignende evner – ogsĂ„ selv om de var i stand til at kurere sygdomme med urter – sĂ„ ville de bruge deres magiske evner til onde gerninger. Derfor blev ”kloge koner”, hekse og troldmĂŠnd brĂŠndt pĂ„ bĂ„let under de mest forfĂŠrdelige pinsler. Ceremoniel, individuel og rituel magi er bare nogle fĂ„ af de mange af forskellige betegnelser, man bruger om magi. (Se ogsĂ„ Magi og Magi i Egypten).

Magisterium
(Latin). Magisterium stammer fra ”magister” i betydningen ”lĂŠrer”. Magisterium er dels en magisters embede og dels et mesterstykke. I Ă„ndsvidenskaben henviser Magisterium til ”Det store vĂŠrk” eller et mestervĂŠrk, som er slutresultatet af den alkymistiske proces i forbindelse med fremstilling af guld. I den katolske kirke er Magisterium et lĂŠreembede, der har ansvaret for undervisningen i kirken. Katolsk teologi opdeler kirkens undervisningsfunktioner i to kategorier: Det fuldkomne hellige Magisterium og det ufuldkomne ordinĂŠre Magisterium. Det fuldkomne hellige Magisterium omfatter de ekstraordinĂŠre bekendtgĂžrelser fra paven f.eks. ”cathedra”, og beslutninger i det Ăžkumeniske rĂ„d, hvor der traditionelt vedtages teologiske afgĂžrelser, kanoner og dekreter. Det latinske ”cathedra” betyder ”stol”, og det stammer fra det grĂŠske ”kathedra”, der betyder ”sĂŠde”. Det er et symbol pĂ„ pavens eller biskoppens undervisende myndighed i den katolske og den ortodokse kirke. Kirkens undervisende myndighed har til opgave at give en autentisk fortolkning af Guds ord pĂ„ grundlag af den hellige skrift eller kirkens tradition.

Magnetisme
Åndsvidenskabeligt er Magnetisme en betegnelse for ĂŠterisk strĂžm eller udstrĂ„ling fra levende skabninger. Magnetisme er derfor en kraft i naturen, og den findes ogsĂ„ hos mennesker og dyr. I naturen viser den sig som kosmisk og fysisk magnetisme og skaber forskellige tiltrĂŠknings- og polariseringsfĂŠnomener m.v. Hos mennesker og dyr er der tale om en udstrĂ„ling, som kaldes animalsk eller dyrisk magnetisme.

Magnetopat
En Magnetopat er en helbreder, der healer og behandler ved hjĂŠlp af magnetiske strygninger.

Magni
(Oldnordisk). Magni eller Magne var sÞn af Thor og Jernsaxa i den nordiske mytologi. Navnet Magni betyder styrke, og varianten Magne er blevet brugt som drengenavn. Tre dage gammel reddede han sin far fra at blive kvalt under jÊtten Hrungners stÞvle, og modtog som belÞnning hesten Guldfaxe. (Se ogsÄ Guldfaxe, Hrungner og Thor).

Maha
(Sanskrit). Maha er en forstavelse, som i ordforbindelser betyder ”stor” – eksempelvis Maha-Chohan, der betyder ”stor herre”.

Maha Bandha
(Sanskrit). Maha Bandha betyder ”den store lĂ„s”. Maha Bandha er en yoga-Ăžvelse, der kombinerer tre lĂ„se – Moola Bandha, Jalandhara Bandha og Uddiyana Bandha – sammen med tilbageholdelse af Ă„ndedrĂŠttet. Øvelsen begynder i meditationsstilling. Der koncentreres pĂ„ chakraerne Muladhara, Manipura og Vishuddhi. Man udĂ„nder helt gennem munden og holder vejret. HĂŠnderne anbringes pĂ„ knĂŠene, skuldrene lĂžftes, overkroppen vippes lidt frem og ryggen holdes lige. Man udfĂžrer nu Jalandhara Bandha og koncentrere sig om Vishuddhi chakra. Derefter udfĂžrer man Uddiyana Bandha og koncentrere sig om Manipura chakra. Endelig gĂ„r man ind i Moola Bandha og koncentrere sig om Muladhara chakra. Man bliver i denne position, mens man holder alle tre Bandhaer sĂ„ lĂŠnge, man er i stand til at holde vejret uden anstrengelse. Slip derefter Bandhaerne i samme rĂŠkkefĂžlge, som de blev opbygget. Tag en dyb indĂ„nding og vend tilbage til udgangspositionen og lad vejrtrĂŠkning blive normal i denne stilling. Øvelsen gentages 3-5 gange. (Se ogsĂ„ Moola Bandha, Jalandhara Bandha og Uddiyana Bandha).

Maha Mudra
(Sanskrit). Maha Mudra betyder ”den store gestus” eller ”den store lĂ„s”. Maha Mudra er en yoga-Ăžvelse, hvor Moola Bandha, Shambhavi Mudra og Khechari Mudras kombineres og udfĂžres samtidig. Navnet refererer til en yogi, der har realiseret Maha Mudra – dvs. et menneske, der har haft succes med at opleve virkeligheden ved hjĂŠlp af Maha Mudra. Mudra henviser til det faktum, at alt er levende, og Maha henviser til det faktum, at erkendelsen er hĂžjt hĂŠvet over ethvert koncept, enhver fantasi og enhver projektion. Maha Mudra er en kilde til lĂŠrdom, som reprĂŠsenterer kulminationen af alle de former for yoga-praksis inden for tibetansk buddhisme. (Se ogsĂ„ Moola Bandha, Khechari Mudras og Shambhavi Mudra).

Maha Nadi
(Sanskrit). Maha betyder ”stor”, og Nadi betyder ”kanal”, ”flod”, ”strĂžm” eller ”rĂžr”. Nadier er de kanaler, som iflg. Ă„ndsvidenskaben og traditionel indisk medicin er Ă„rsag til, at energierne strĂžmmer i ĂŠterlegemet, og det er desuden nadierne, der forbinder chakraerne. Maha Nadi betyder ordret den ”store nadi” eller den ”store kanal”, og det henviser til Sushumna, der er en kanal i menneskets ĂŠteriske rygsĂžjle. Mahanadi er desuden en 900 km lang flod i det centrale Indien. (Se ogsĂ„ Sushumna).

Maha-Bhuta
(Sanskrit). Maha-Bhuta pĂ„ sanskrit og pali betyder ”det store element” eller ”de grove elementer”. Shamkhya-filosofien opfatter alt undtagen Purusha (Ă„nden) som forskellige former for stof, der bestĂ„r af 24 varianter af forbundne stoflige elementer − ikke kun de grove og synlige, men ogsĂ„ Tanmatras – dvs. de finsubstantielle og usynlige som f.eks. tankesindet. Maha-Bhuta er en betegnelse for de grove, stoflige elementer, og i buddhismen er der fire store elementer – jord, vand, ild og luft. I hinduismen tilfĂžjes et femte ”stort” eller ”groft” element – Akasha eller ĂŠteren. (Se ogsĂ„ Pancha Tattva).

Maha-Buddhi
Se Mahat.

Maha-Mara
(Sanskrit). Maha-Mara er ”maraernes konge”, som er personificeringen af det onde. Maha-Mara er ”fristeren”. Det var Maha-Mara, der fristede Buddha pĂ„ samme mĂ„de, som djĂŠvelen fristede Jesus.

Maha-Maya
(Sanskrit). Maha betyder ”stor”, og Maya betyder ”illusion”. Maha-Maya er derfor ”den store illusion”, og dermed menes der det objektive univers. I Ă„ndsvidenskaben og Østens filosofi er Maya en betegnelse for alt begrĂŠnset, midlertidigt og endeligt (ogsĂ„ begreber), og er alt i manifestationen udtryk for illusion. Alt i skabelsen undtagen Skaberen, er en illusion, uvirkeligt i betydningen ikke evigt.

Maha-yuga
(Sanskrit). En Maha-yuga er en tusindedel af en Brahmas dag eller en periode pÄ 4.320.000 fysiske Är. En Maha-yuga deles i fire tidsaldre: Krita eller Aatya-yuga, Treta-yuga, Dvapara-yuga og Kali-yuga. (Se ogsÄ Brahmas alder, Dvapara-yuga, Kali-yuga, Krita-yuga, Treta-yuga og Yuga).

Mahabharata
(Sanskrit). Mahabharata er ”den store krig”. Mahabharata er Indiens berĂžmte fortĂŠlling, som sandsynligvis er det lĂŠngste digt i verden. Med 90.000 dobbeltvers og godt 1,8 millioner ord er det et af verdenslitteraturens stĂžrste vĂŠrker, der bl.a. omfatter Bhagavad-Gita. Dens lĂŠngste udgave bestĂ„r af over 100.000 shloka eller over 200.000 individuelle verslinjer og lange prosapassager. IfĂžlge Mahabharata selv er fortĂŠllingen udvides fra en kortere version pĂ„ 24.000 vers, der kaldes Bharata. Der er stor uenighed om Mahabharatas alder, men vĂŠrket er usĂŠdvanligt gammelt. Iflg. de bedste hinduistiske eksperter ligger den mahabaratanske periode omkring Ă„r 5.000 f.Kr. Traditionelt siges Mahabharata at vĂŠre skrevet af vismanden Vyasa, men vĂŠrkets forskelligartede indhold indikerer dog, at det er stykket sammen af ĂŠldre tekststykker, bl.a. gamle digte om fortidige helte og brahmanske belĂŠringer fra bl.a. Veda-perioden. Den endelige udformning fik Mahabharata fĂžrst i Gupta-perioden omkring Ă„r 400 e.Kr. Mahabharata betyder ”den store Bharata”, og der hentydes til kongeriget Bharata og den kongelige familie, hvor to grene af slĂŠgten kĂŠmpede om magten. Kampen udviklede sig til en krig, som beskrives over flere bĂžger, bl.a. Bhagavad Gita, der er blevet sĂŠrlig berĂžmt. Bhagavad Gita har opnĂ„et status som mĂ„ske den vigtigste tekst indenfor hinduismen. PĂ„ grund af Bhagavad Gita og andre religiĂžse tekststykker, betragter hinduerne Mahabharata i sin helhed for en hellig tekst, og derfor benyttes den i templerne. Udover de episke fortĂŠllinger om Kurukshetra-krigen indeholder Mahabharata meget filosofisk materiale – eksempelvis en diskussion om de fire mĂ„l i livet (Purusharthas).

Mahachohan
(Sanskrit). Mahachohan er ”civilisationens herre” og en manifestation pĂ„ Jorden af guddommens intelligensaspekt (3. strĂ„le). Mahachohanen er derfor leder af den tredje store afdeling eller aktivitetsaspektet i Det Store Hvide Broderskab eller Hierarkiet. Universets manifestation er baseret pĂ„ trefoldighed eller treenighed. Derfor manifesterer skabelsens trefoldighed sig pĂ„ Jorden via Hierarkiet i form af en treenighed af mestre: Manuen, som er menneskehedens stamfader, Bodhisattvaen eller Kristus, som er VerdenslĂŠreren, og Mahachohan, som er civilisationens herre, og som er ansvarlig for menneskehedens evolution. Evolutionens trefoldige arbejde pĂ„ Jorden udfĂžres af Mahachohan. PĂ„ en mĂ„de fungerer han som reprĂŠsentant for 3. Logos pĂ„ Jorden, og han er derfor den mester, der styrer det overordnede skabelsesarbejde. Det er Mahachohan, der modtager, kontrollerer og dirigerer de enorme skabende krĂŠfter fra kosmos, men det er kun en del af hans arbejde. Mahachohan er de skabende energiers Ăžverste leder pĂ„ Jorden. Han er desuden ”evolutionens herre”. Alt hvad mennesket kalder vĂŠkst, forandring eller udvikling er udtryk for det trefoldige guddommelige tankesind, og Mahachohan reprĂŠsenterer dette aspekt. Det er ham, der aktiverer evolutionens bevĂŠgelser. Det er ham, der introducerer nye dynamiske tanker og leder civilisationens generelle udvikling. For ham ligger fremtiden som en Ă„ben bog. Han ved, hvad der skal komme, og han ved, hvilke aspekter af enhver evolutionscyklus, der skal afsluttes pĂ„ et givet tidspunkt. Ved hjĂŠlp af de fem strĂ„lers energikvaliteter, der sorterer under ham, leder han evolutionens gang, og han pĂ„virker udviklingen for at manifestere de ĂŠndringer, der skal ske. Mahachohan er ikke alene leder af den skabende aktivitet i bĂ„de naturen og menneskeheden. Han har desuden ansvaret for det enkelte menneskes udvikling. Hans ernorme bevidsthed overvĂ„ger det enkelte menneskes forskellige skridt fra individualiseringen og helt frem til mesterskab. Det er Mahachohan, der registrerer de fremskridt, der gĂžres af aspiranter og disciple pĂ„ udviklingsvejen. (Se ogsĂ„ Bodhisattvaen, Hvide Broderskab og Manu).

Mahakala
(Sanskrit). Mahakala er en Dharmapala – dvs. ”beskytter af dharma” i Vajrayana-buddhismen. Mahakala er en uhyggeligt udseende beskytter i tibetansk buddhisme, men ogsĂ„ en guddom i bĂ„de kinesisk og japansk buddhisme. Mahakala er kendt som Daheitian i Kina og Daikokuten i Japan. Mahakala hĂžrer til det 4. hierarki af guder, og i hinduismen er Mahakala et navn pĂ„ Shiva.

Maharaja
(Sanskrit). Maharaja, der ogsĂ„ kan staves Maharajah, er en titel, der betyder ”stor konge”. I Ă„ndsvidenskaben kaldes Maharajaer ogsĂ„ Devarajaer. De fire Maharajaer er Ă„ndelige skabninger, der tilhĂžrer et meget hĂžjtstĂ„ende hierarki. Det er deres opgave at sĂžrge for karmisk udligning og afbalancering. De tilrettelĂŠgger f.eks. de forskellige forhold i inkarnationen, sĂ„dan at menneskets livsbetingelser bliver de bedst mulige for afviklingen af karma. Det er Maharajaerne, der omtales i Ezekiels vision, den sĂ„kaldte ”Mercabah” (Ezekiels Bog, 1. kap.) Deres plads er symbolsk ved de fire verdenshjĂžrner. I hindulitteraturen kaldes de ”Chatur Maharajaerne”, og her har de fĂ„et navnene Dhritarashtra, Virudhaka, Virupaksha og Vaishravana. (Se ogsĂ„ Raja).

Mahat
(Sanskrit). Mahat eller Maha-Buddhi er en betegnelse for ”den guddommelige hensigt” eller ”den kosmiske bevidsthed”. Mahat er det princip af universel bevidsthed og intelligens, der fĂžrst manifesteres i forbindelse med Universets skabelse. Mahat svarer til 3. Logos, (kristendommens HelligĂ„nd) og til Manas – mentallegemet eller tĂŠnkeevnen – i mennesket.

Mahatma
(Sanskrit). Mahatma stammer fra ”Maha”, der betyder ”stor” og ”Atma” der betyder â€Ă„nd” eller ”Atman”, der betyder ”sjĂŠl”. Mahatma eller ”Maha-atma” betyder derfor ”stor Ă„nd” eller ”stor sjĂŠl”. Det er betegnelsen for mennesker, der har udviklet deres sjĂŠlelige og Ă„ndelige natur og nu kontrollerer den fysiske, astrale og mentale natur pĂ„ et niveau, der medfĂžrer, at de er blevet en slags ”overmennesker”. En Mahatma svarer til den buddhistiske Arhat. Mahatma er det samme, som omtales i Ă„ndsvidenskaben som menneskehedens ĂŠldre brĂždre, mestrene eller adepterne. Mahatma blev brugt i teosofisk litteratur i slutningen af det 19. Ă„rhundrede, da H.P. Blavatsky, en af grundlĂŠggerne af den Teosofiske Samfund, oplyste, at hendes lĂŠrere var Mahatmaer. H.P. Blavatsky brugte betegnelsen Mahatmaer eller Adepter for at afslĂžre Mahatmaernes esoteriske viden og kraft, men hun afviste teorier om, at de skulle vĂŠre en slags mirakelmagere eller â€Ă„nder”, der viser sig ved spiritistiske seancer. Mahatmaerne er mennesker ligesom alle andre mennesker, men de reprĂŠsenterer blomsten af den menneskelige udvikling. Iflg. teosofien er Mahatmaerne derfor ikke afdĂžde mennesker, men hĂžjt udviklede mennesker, der har det overordnede ansvar for menneskehedens Ă„ndelige vĂŠkst og udviklingen af civilisationer. H.P. Blavatsky var den fĂžrste i nyere tid, der afslĂžrede kontakt med Mahatmaerne – isĂŠr mestrene Koot Hoomi og Morya. Mahatma er et ord, som navnlig benyttes i Indien, men her bruges det ofte om mennesker, der har iĂžjnefaldende personlige svagheder, selv om de lever et ikke-materialistisk liv, og derfor har ordet Mahatma ogsĂ„ fĂ„et en anden betydning, end den oprindelige. Mange helt almindelige mennesker, der mĂ„ske i nogle tilfĂŠlde ligefrem er usympatiske og grove, gĂ„r i Indien for at vĂŠre Mahatmaer. Sanskritordet betyder noget i retning af en ”helgen”, og normalt var helgener – med meget fĂ„ undtagelser − langt fra fuldkomne. De kĂŠmpede hele tiden mod forskellige fristelser, og flere af dem talte helt Ă„bent om deres kampe og svagheder. (Se ogsĂ„ Adept og Mester).

Mahattattva
(Sanskrit). Mahattattva stammer fra ”Maha”, der betyder ”stor”, og ”Tattva”, der betyder ”virkelighed” eller ”princip”. Mahattattva er den universelle eller kosmiske intelligens, som kommer til udtryk i urstoffet. Iflg. forskellige indiske filosofiske retninger, er Tattva et element eller aspekt af virkeligheden, som derfor opfattes som et aspekt af guddommen. Selv om antallet af Tattvaer varierer afhĂŠngigt af den filosofiske skole, sĂ„ udgĂžr Tattvaerne grundlaget for al menneskelig erfaring. I Samkhya-filosofien er der et system af 25 Tattvaer, mens der i Shaivisme er 36 Tattvaer. Mahattattva – eller skyggen af ren bevidsthed – er kilden til hele skabelsen. Det er ren kĂŠrlighed men med et lille islĂŠt af stoffets sanselighed, og det er Ă„rsagen til, at bevĂŠgelse og aktivitet udgĂ„r fra dette punkt. Mahattattva er direkte forbundet med Den Enes hĂžjeste bevidsthed, men alligevel ser det ud som stof.

Mahayana
(Sanskrit). Mahayana betyder ”det store fartĂžj”, og det er en af buddhismens hovedretninger. I perioden omkring Ă„r 0 begyndte buddhismen for alvor at blive opdelt i forskellige skoler og bevĂŠgelser. En af de stĂžrre retninger kaldte sig selv Mahayana, der betyder ”det store fartĂžj”. Navnet henviser til buddhismens lĂŠre om, at en Bodhisattva skal arbejde for alle andre skabningers oplysning. Andre bevĂŠgelser kaldte man for Hinayana, der betyder ”det lille fartĂžj”, fordi man mente, at buddhister, der valgte de andre retninger, udelukkende arbejdede pĂ„ deres egen frelse. Mahayana-buddhismen er en lĂŠre, der tager udgangspunkt i, at alle skabninger har en iboende Buddha-natur, og at alle derfor kan finde Nirvana i sig selv. Enhver sĂžgende har pligt til at hjĂŠlpe andre med at opnĂ„ Nirvana. Hvis man vil optages i Mahayana-buddhismen, skal man, inden man kan begynde pĂ„ sin udviklingsvej, aflĂŠgge Bodhisattva-lĂžftet. Her forpligter man sig til ikke at forlade denne verden, fĂžr man har hjulpet alle levende skabninger til oplysning. De vigtigste skrifter inden for Mahayana-buddhismen er – udover sanskrit-versionen af Tripitaka – Hjerte-sutraen (Prajnaparamita-Sutra), Diamant-sutraen (Vajrachhedikaprajnaparamita-Sutra) og Lotus-sutraen (Saddharmapundarika-Sutra). Den vigtigste filosof inden for Mahayana-buddhisme er Nagarjuna. Den tantriske buddhisme eller Vajrayana-buddhismen, som er sĂŠrligt udbredt i Tibet, tager udgangspunkt i Mahayana-buddhismen. (Se ogsĂ„ Bodhisattva).

Maitreya
(Sanskrit). Maitreya – (Pali) Metteyya – stammer fra ”Maitri” – (Pali) ”Metta” – som betyder ” den barmhjertige”. Det er igen afledt af navneordet ”Mitra” – (Pali) ”Mitta” – som betyder ”ven”. Iflg. Ă„ndsvidenskaben er Maitreya den Ăžverste leder af Det Store Hvide Broderskab. I Østen kaldes han Bodhisattva. Han er muslimernes Iman Pascha og de kristnes Kristus. Hans forgĂŠnger og ĂŠldre broder er Gautama Buddha, som har taget Buddha-indvielsen. Der er knyttet store forventninger til Maitreyas genkomst som VerdenslĂŠrer i nutiden pĂ„ samme mĂ„de som begivenheden i PalĂŠstina for mere end 2.000 Ă„r siden.

Maitri
(Sanskrit). Maitri betyder ”venlighed” eller ”velvilje”. Maitri oversĂŠttes pĂ„ mange mĂ„der, men oftest med ordet ”kĂŠrlighed”. Chogyam Trungpa Rinpoche oversatte Maitri med ”ubetinget venlighed” og isĂŠr ubetinget venlighed imod sig selv. Maitri er sandsynligvis udtryk for den buddhistiske kĂŠrlighed, som er uden bindinger til andre.

Makara
(Sanskrit). Makara betyder ”sĂždrage” eller ”vandmonster”. Makara er et havvĂŠsen i hinduistisk mytologi – dvs. et dyr, der sĂŠttes i forbindelse med vand. PĂ„ tibetansk kaldes denne skabning for ”Chus-rin”, som er en hybrid skabning – dvs. en krydsning mellem flere dyr. Makara er sĂŠdvanligvis afbildet som halvt landdyr med forkrop som krokodille, elefant, hjort eller rĂ„dyr og bagkrop som vanddyr fra en sĂŠl eller med en fiskehale. Nogle gange har det mystiske vĂŠsen endda en pĂ„fuglehale. Makara er oprindelsen til ordet for krokodille, som pĂ„ hindi er “mugger”. Navnet stammer fra sumpkrokodillen, der er Indiens mest almindelige krokodille, og navnet beskriver krokodillens aggressive adfĂŠrd, nĂ„r den angriber sit bytte. Der er derfor en logisk forbindelse til det engelske ord ”mugger”, der betyder ”voldsmand”. Makara er ofte portrĂŠtteret som beskytter ved indgangsporten til hinduistiske og buddhistiske templer. Makara er ogsĂ„ legeme (Vahanaa) for Ganga, som er floden Ganges gudinde og havet gud Varuna. Makara er desuden det 10. tegn i zodiaken, som er stjernebilledet Stenbukken. Esoterisk set stĂ„r Makara i forbindelse med den Ă„ndelige fĂždsel af mikrokosmos og det fysiske verdensalts dĂžd eller oplĂžsning – dvs. dets overgang til det Ă„ndeliges domĂŠne.

Makarasana
(Sanskrit). Makarasana stammer fra sanskritordet Makara, som betyder ”krokodille”, og ”Asana”, der betyder ”stilling” eller ”þvelse”. Makarasana er derfor betegnelsen for yoga-Ăžvelsen krokodillen. Det er afslapningsĂžvelse og en version af Savasana. Makarasana eller krokodille-Ăžvelsen er en yoga-stilling, der strĂŠkker hele kroppen og strĂŠkker og rettet musklerne ud i ryg, ben, balder og bagsiden af arme og ben. Krokodillen medvirker til at reducere stress og forbedre kropsholdningen. FormĂ„let med yogastillingen er at frigĂžre spĂŠndinger fra andre Ăžvelser. (Se ogsĂ„ Savasana).

Makrokosmos
(GrĂŠsk). Makrokosmos stammer fra ”Makro”, der bertyder ”stor”, og ”Kosmos, der bogstaveligt betyder ”orden” eller ”ornament”, og derfor er det en modsĂŠtning til begrebet kaos, men metaforisk betyder ordet ”verden”. I nutiden bruges ordet almindeligvis som et synonym af det latinske lĂ„neord ”Universet”. Mikrokosmos er ”den lille verden”. Makrokosmos er derfor ”det store univers”, som betegner Universet som helhed – ofte i betydningen Gud. Makrokosmos er totalsummen, hvori mennesket ”lever, Ă„nder og er”, som der stĂ„r i Apostlenes Gerninger (17,28). Makrokosmos bruges ofte som modsĂŠtning til Mikrokosmos for at betegne det stĂžrre i relation til det mindre, hvor det mindre er en genspejling af det store, og for at betegne en hel eller delvis overensstemmelse mellem en stĂžrre helhed – Makrokosmos, og en mindre del af Makrokosmos – mennesket. (Se ogsĂ„ Mikrokosmos).

Maling
(Egyptologi). RĂžrpenne, smĂ„ bĂžrster fremstillet af palmeblade og paletter lavet af muslingeskaller var de primitive redskaber, der blev brugt af de gamle egyptiske hĂ„ndvĂŠrkere, nĂ„r de arbejdede med tempera (i nutiden er temperafarver vandfarver tilsat ĂŠggehvide eller lim, fortyndet med eddike). For at kunne skabe de Ăžnskede nuancer blandede de gamle egyptere deres fĂ„ grundfarver, som blev opbevaret i form af pulverklumper. Sort lavede de af sod og kul, hvidt af kalk, rĂždt og gult af okker samt grĂžnt og blĂ„t af pulveriseret fajance. SĂŠrlige farver var forbeholdt hellige symboler. Hudfarven for mĂŠnd var rĂždbrun, og kvinder blev fremstillet som solbrĂŠndte – osv. Egypterne elskede smukke farver. Alle statuer fra trĂŠmodeller til kolossalstatuer var farvelagte. Det samme var stenbygninger. Selv bygninger af soltĂžrrede lersten var smukt farvelagte. SĂžjle for sĂžjle, relief for relief, hieroglyf for hieroglyf – alt var malet i strĂ„lende farver. Egyptens magiske kunst havde til formĂ„l at skabe virkelige, levende vĂŠsener, og derfor brugte man farver, der spillede samme rolle som naturens livgivende sollys. Fra de eksklusive arbejder i Gamle Rige til de farvestrĂ„lende relieffer under prĂŠstekongerne er der et kunstnerisk udbud til enhver smag. Tidens tand har imidlertid frarĂžvet statuer og relieffer den oprindelige klarhed, men selv uden den, virker den egyptiske kunst storslĂ„et.

Malkuth
(Hebraisk). Den sidste af de ti sephiroth. Malkuth betyder ”riget”. Det er Guds rige, selv om det pĂ„ godt og ondt findes pĂ„ Jorden. Malkuth er desuden atomernes Ă„nd og beherskes af ĂŠrkeenglen Sandalphron.

Mammisi
(Egyptologi). Mammisi stammer fra koptisk og betyder ”fĂždested”, men ordets anvendelse pĂ„ et lille separat sanktuarie i de egyptiske templer er tilskrevet den franske egyptolog Jean-Francois Champollion Mammisi er en betegnelse for et anneks, der blev bygget til de store sanktuarier i Sentiden. I nogle tilfĂŠlde var Mammisiet bygget pĂ„ templets tag. Tidligere benyttede egypterne et telt til formĂ„let, for Mammisiet var centrum for et Ă„rligt ritual, hvor man fejrede fĂždslen af gudens sĂžn, Horus. Mammisiet blev desuden anvendt i forbindelse med fĂždslen af kongebĂžrn – isĂŠr tronfĂžlgeren – som var undfanget i et hieros gamos ritual (et helligt eller guddommeligt samleje). Kongedatteren opholdt sig i Mammisiet sammen med det nyfĂždte kongebarn (som symbolsk var Guds sĂžn) i tre mĂ„neder, og det havde ogsĂ„ en symbolsk betydning. De bedst bevarede Mammisier findes i Isis-templet pĂ„ Philae, Horus-templet i Edfu og Hathor-templet i Dendara, der stammer fra de ptolemĂŠiske og romerske perioder i Egypten.

Manamaya-Kosha
I Vedanta-filosofien er der fem Koshaer eller legemer. Det tredje legeme er et mentallegeme, der kaldes Manamaya-Kosha. Sanskritordet ”Manas” betyder ”tankesind”. PĂ„ dette niveau behandles tanker og fĂžlelser. Mentallegemet har den direkte ledelse ved hjĂŠlp af Prana og den fysiske krop og dens sanser. Det er ligesom en vĂŠrkfĂžrer pĂ„ en fabrik, for mentallegemet giver ordrer og retningslinjer, men det er ikke ansvarlig for fabrikkens overordnede liv og ledelse. Derfor kan legemet naturligvis komme i tvivl og skabte illusioner. NĂ„r det modtager klare instrukser fra et hĂžjere eller dybere niveau, fungerer det udmĂŠrket. Men nĂ„r illusionerne danner et skydĂŠkke, er den dybere visdom ogsĂ„ overskygget. Efter at have disciplineret den fysiske krop og trĂŠnet Prana-strĂžmmen, er det vigtigt at trĂŠne tankesindet pĂ„ en positiv mĂ„de. I meditation bliver mennesket opmĂŠrksom pĂ„ Manamaya-Kosha, udforsker det, og gĂ„r derefter indad til de resterende Koshaer. (Se ogsĂ„ Anandamaya-Kosha, Annamaya-Kosha, Kosha, Manas, Prana, Vijnanamaya-Kosha og Æterlegeme).

Manas
(Sanskrit). Manas stammer fra ordet ”man” – det betyder ”tĂŠnkeren” eller ”at tĂŠnke”. Manas er derfor ”tĂŠnkeevnen”. Manas er et af det trefoldige menneskes tre principper, der bestĂ„r af Atma (det hĂžjeste), Buddhi og Manas. Manas inddeles i to dele. HĂžjere Manas kaldes kausallegemet (sjĂŠlslegemet) eller den abstrakte tĂŠnkning, og lavere Manas, som er den konkrete tĂŠnkning, intelligensen, det tĂŠnkende, individualiserende og reinkarnerende princip. HĂžjere Manas udgĂžr sammen med Atma og Buddhi menneskets hĂžjere trefoldighed eller ”det hĂžjere selv”. (Se ogsĂ„ Atma-Buddhi-Manas).

Manas-chakra
(Sanskrit). Manas-chakra er et mindre chakra, der befinder sig over Ajna-chakra. Chakraets navn – Manas – er en betegnelse for tankesindet. I yoga-filosofien kaldes Manas-chakra for ”det lavere pandecenter”, og det afbildes med seks ”egre” eller ”kronblade”. De seks egre eller kronblade er normalt hvide, men de antager farvenuancer, nĂ„r sanserne er aktive udover de fem fysiske sanser. Der hentydes til ”den sjette sans”, som ikke er det samme som clairvoyance. Under sĂžvn og bevidstlĂžshed er Manas-chakra sort. Chakraets funktion bestĂ„r i at sende sanseoplevelser til de hĂžjere chakraer. Manas-chakra er forbundet med Chitta, som reprĂŠsenterer bevidsthed eller psyke i almindelighed – og endda underbevidstheden og hukommelse. (Se ogsĂ„ Chitta).

Manasaputra
(Sanskrit). Manasaputra betyder ”fornuftens sĂžnner” eller ”tankens sĂžnner” – eller ”strĂ„lerne fra det universelle sind”, for al manifestation udgĂ„r fra eller er elektrificeret fra det kosmiske mentale plan. Manasaputra er et stort hierarki af selvbevidste intelligenser. En gruppe udgĂžr monaderne i menneskeheden. De inkarnerede fĂžrste gang i midten af 3. rodrace – den lemuriske. Mennesket er derfor en Manasaputra – ”en tankens sĂžn” – for alle mennesker er blevet ”oplyst af tankesindets ild”. Menneskets mĂ„l er at blive en guddommelig Manasaputra, eller en fuldkommen ”tankens sĂžn”, der udfolder al den skaberkraft, der er forbundet med tankesindet, og dermed bliver mennesket ligesom sin monadiske kilde – en guddommelig skabning. En guddommelig skabning eller ”tankens sĂžn” har udviklet Manas i sin natur, og arbejder pĂ„ at blive ”visdommens sĂžn” – ikke for sin egen skyld, men for at udtrykke det i fuld universel udfoldelse. En Sollogos er bĂ„de en guddommelig Manasaputra og ”en visdommens slange”, som arbejder med at udvikle det kosmiske viljesaspekt, der vil gĂžre Sollogos til ”den kosmiske viljes lĂžve”. (Se ogsĂ„ Manas).

Mandala
(Sanskrit). Mandala betyder ”cirkel” eller ”kreds”. Det er en cirkel ofte med geometriske figurer, som symboliserer Ă„ndelige sammenhĂŠnge. Udtrykket er af hinduistisk oprindelse. Det fremgĂ„r af Rig Veda, men Mandalaer bruges ogsĂ„ i andre indiske religioner, isĂŠr buddhisme. Mandalaer benyttes bl.a. som meditationsobjekter, som har Ă„ndelig og rituel betydning i hinduismen og buddhismen. Mandalaer hĂžrer til de ĂŠldste religiĂžse symboler, som var kendt og benyttet i mange kulturer – bl.a. hos puebloindianerne. Mandalaer bruges almindeligvis af hinduistiske og buddhistiske munke og indenfor tantrisk yoga i forbindelse med meditation. Den grundlĂŠggende form for de fleste hinduistiske og buddhistiske Mandalaer er en firkant med fire porte, der indeholder en cirkel med et centrum. Hver port har form af en T. Mandalaer er ofte i radial balance. I forskellige Ă„ndelige traditioner bruges Mandalaer som koncentrationsobjekter for aspiranter, disciple og indviede, som en hjĂŠlp i meditationsundervisningen. I den tibetanske gren af Vajrayana-buddhismen, er Mandalaerne blevet udviklet til sandmalerier. PĂ„ tibetansk, kaldes de Dul-tson-kyil-Khor – mandala af farvet pulver.

Mandorla
(Italiensk). Mandorla stammer fra ”amandula”. Mandorla betyder ”mandel”. Det er en mandelformet glorie, der bestĂ„r af en tilspidset oval, som omgiver hele den glorificerede skikkelse. Mandorla er ogsĂ„ kendt som Vesica Piscis, der symboliserer interaktioner, indbyrdes afhĂŠngighed og modsatrettede verdener og krĂŠfter. Selv om symbolet er opstĂ„et fĂžr den kristne periode, brugte de fĂžrste kristne symbolet som en metode til at beskrive den kommende forening af Himmel og Jord – det guddommelige og det menneskelige. Den tilspidsede oval bestĂ„r af to cirkler, der overlapper hinanden, og i midten dannes den tilspidsede oval. Cirklerne symboliserer bĂ„de samspil og komplementĂŠre modsĂŠtninger. Rummet indenfor overlapningen er ”tĂŠrskelomrĂ„det” – det sted, hvor mennesket er ”kaldet til at forblive”. Det er et sted, man ankommer til, nĂ„r man forlader et rum, men endnu ikke er trĂ„dt ind i et andet. Man befinder sig pĂ„ tĂŠrsklen, og det krĂŠver tro. Alle transformationer finder sted pĂ„ en tĂŠrskel. Hvis man benĂŠgter Ă©n af modsĂŠtningerne (f.eks. dĂžden), berĂžrer cirklerne kun hinanden – de skĂŠrer ikke hinanden. NĂ„r det sker, er man polariseret og ude af balance. NĂ„r man bliver helt integreret, vil overlapningen af de to cirkler vĂŠre total, og derfor vil der tilsyneladende kun vĂŠre Ă©n cirkel. Mandorla er kendt i bĂ„de Østen og Vesten. Symbolet viser spĂŠndinger og polariseringer i livet – spĂŠndingen mellem komplementĂŠre modsĂŠtninger. Eksempelvis Himmel og Jord, fysisk og metafysisk, guddommeligt og menneskeligt, liv og dĂžd, indre og ydre, esoterisk og eksoterisk, sjĂŠlen og personligheden, det konkrete tankesind og det abstrakte tankesind – osv. Mandorla afbilder foreningen af tilsyneladende modsĂŠtninger. Det er den samme forening eller syntese, som mystikere omtaler. Det konkrete tankesind opdeler virkeligheden i subjekt og objekt, men den sande erkendelse er enhed. (Se ogsĂ„ Vesica Piscis).

Mandukasana
(Sanskrit). ”Manduka” betyder ”frþ” og ”Asana” betyder ”stilling”. Mandukasana er ”frĂž-stillingen” eller ”frĂž-Ăžvelsen”, for stillingen og kropsholdning ligner en frĂž. Det er en yoga-Ăžvelse, der bestĂ„r af en siddestilling, som ofte benyttes i forbindelse med meditation og Ă„ndedrĂŠtsĂžvelser. Øvelsen udfĂžres ved, at man lĂŠgger sig pĂ„ maven med ansigtet nedad. Man Ă„nder ind og lĂžfter benene og holder anklerne med hĂŠnderne. Man tager nu to eller tre vejrtrĂŠkninger, lĂžfter hovedet og kroppen over gulvet og fokuserer pĂ„ et bestemt objekt. Man holder stillingen i ca. 20-30 sekunder. Derefter udĂ„nder man langsomt, slipper hĂŠndernes greb om fĂždderne og vender langsomt tilbage til en afslappet stilling.

Manifestation
(Latin). Manifestation vil sige ”tilsynekomst”. Det er det subjektives tilsynekomst i objektivitet. Ofte bruges manifestation om et hĂžjere princip eller en skabning, der kommer til syne pĂ„ et lavere eksistensplan.

ManikĂŠisme
(Latin). ManikĂŠisme stammer fra ”Mani” og ”isme”. ManikĂŠisme er betegnelsen for en gnostisk religion, der betragtede livet som en kamp mellem lysets og mĂžrkets krĂŠfter. Religionen var strengt dualistisk, og mĂ„let med kampen er sjĂŠlens frigĂžrelse og midlet er streng askese. ManikĂŠismen blev stiftet i Mesopotamien af Mani (fĂždt 216 e.Kr.) – som pĂ„ latin hed ManichĂŠus. ManikĂŠisme bredte sig fra Atlanterhavet til Kina, og blev statsreligion hos Uighur-folket (eller Uyghur-folket) i Centralasien i 762-840. Uighur-folket er et af den Kinesiske folkerepublik officielle mindretal.

Manipura-chakra
(Sanskrit). Manipura-chakra er yoga-filosofiens betegnelse for det tredje chakra – den 10-bladede lotus. Centeret befinder sig i rygsĂžjlen bag navlen eller Solar plexus. Manipura kaldes ”juvelernes by”. Manipura-chakra symboliseres af en lysende gul cirkel. I cirklen er der en rĂžd trekant, der har spidsen nedad. Den gule cirkel er omkranset af 10 rĂžde, mĂžrkeblĂ„ eller sorte kronblade. Manipura er fordĂžjelsesildens omrĂ„de, og ildens region reprĂŠsenteres af guden Vahni, som er skinnende rĂžd. Vahni har fire arme, og han holder en rosenkrans og et spyd i hĂŠnderne. Han foretager en hĂ„ndbevĂŠgelse for at give velsignelse og fjerne al frygt. Han sidder pĂ„ en vĂŠdder, som er det dyr, der reprĂŠsenterer Manipura-chakra. NĂžgleordet, der er knyttet til chakraet, er ”RAM”. I et cirkelformet felt over Vahni vises guden Rudra, der er rĂžd eller hvid. Han har tre ansigter, der hver har tre Ăžjne. Han er gammel, for han har sĂžlvgrĂ„t skĂŠg, og desuden er han smurt ind i hvid aske. Han giver ogsĂ„ velsignelse for at fjerne al frygt. Han sidder enten pĂ„ et tigerskind eller pĂ„ en hvid tyr. Hans shakti er gudinden Lakini, der sidder pĂ„ en rĂžd lotus i et andet cirkelformet felt over Vahni. Lakinis hud er enten sort, mĂžrkeblĂ„ eller cinnoberrĂžd. Hun har ogsĂ„ tre ansigter med hver tre Ăžjne. I de fire arme holder hun et lyn, ild, en pil, der er sendt af sted fra kamas bue og med hĂ„nden foretager hun en velsignende bevĂŠgelse, der fjerner al frygt. Manipura betragtes som center for dynamik, energi, viljestyrke og prĂŠstation (Itcha Shakti), der lader Prana gennem-strĂžmme hele kroppen. Chakraet er forbundet med fordĂžjelsen og ildens kraft. Manipura er center for en ĂŠteriske-psykisk fornemmelse, der kommer til udtryk som en ikke-specifik sensuel fĂžlelse af at vide. Manipura-chakra befinder sig bag navlen eller solar plexus. I det endokrine nervesystem er Manipura associeret med bugspytkirtlen, og centret styrer bl.a. insulinproduktionen. Kirtlen skaber vigtige hormoner, der har relation til fordĂžjelsen.

Manjushri
(Sanskrit). Manjushri er ”visdommens Bodhisattva”. Manjushri er en af de vigtigste ikoniske figurer i Mahayana-kunsten og -litteraturen. Manjushri reprĂŠsenterer Prajna (visdom), som ikke er begrĂŠnset af viden eller doktriner. Manjushris navn betyder ”han, der er ĂŠdel og mild”. Han er ofte portrĂŠtteret som et ungt menneske med et svĂŠrd i hĂžjre hĂ„nd, og Prajna Paramita Sutra (den fuldkomne visdom) i eller i nĂŠrheden af venstre hĂ„nd. Nogle gange rider han pĂ„ en lĂžve, som understreger hans magtfulde og frygtlĂžse natur. Andre gange er svĂŠrd og en sutra erstattet af en lotus, en juvel eller et scepter. Hans ungdommelighed indikerer, at visdom for ham er naturligt og strĂžmmer ubesvĂŠret til ham. (Se ogsĂ„ Paramita og Prajna).

Mano
(Sanskrit). Mano betyder ”stolthed”.

Mano-Maya-Kosha
(Sanskrit). Mano-Maya-Kosha betyder ”tankehylstret”. Det er en vedantinsk betegnelse, der omfatter bĂ„de astral- og mentallegemet. (Se ogsĂ„ Kosha, Vedanta og Vedantiner).

Manodvaravajjana
(Pali). Manodvaravajjana stammer fra ”Mano”, der betyder ”sind”, ”Dvara”, der betyder ”dĂžrĂ„bning” og ”Avajjana”, der betyder ”henvisning”. Manodvaravajjana betyder â€Ă„bning af tankesindets dĂžre” − eller rettere ”at undslippe ad tankesindets dĂžr”. PĂ„ dette stadie erhverver aspiranten sig en intellektuel overbevisning om de rent fysiske formĂ„ls forgĂŠngelighed og vĂŠrdilĂžshed. Det beskrives ofte som evnen til at kunne skelne mellem det virkelige og det uvirkelige. Udviklingen af evnen tager ofte lang tid og krĂŠver mange hĂ„rde lektioner. Det er ikke desto mindre indlysende, at det mĂ„ vĂŠre det fĂžrste trin i retning af ĂŠgte fremskridt i udviklingen. Intet menneske vil vĂŠre i stand til helhjertet at betrĂŠde udviklingsvejen, fĂžr det definitivt har besluttet sig til at vĂŠre tro mod det hĂžjere liv, i stedet for mod det, der hĂžrer til det fysiske liv. Beslutningen er rodfĂŠstet i overbevisningen om, at i sammenligning med det hĂžjere liv er der intet pĂ„ Jorden, der har egentlig vĂŠrdi. Hinduerne betegner dette udviklingstrin som erhvervelsen af ”Viveka”, og i teosofien kaldes det ”troskabseden til det hĂžjere selv”. (Se ogsĂ„ Viveka).

Mantik
(GrĂŠsk). Mantik stammer fra ”manteia”, der betyder ”spĂ„dom”. Mantik er spĂ„domskunst. (Se ogsĂ„ Aleuromanti, Astralgalomanti, Axinomanti, Belomanti, Botanomanti , Daktylomanti, Daphnomanti, Gastromanti, Geomanti, Hydromanti, Kartomanti, Katoptromanti, Kephalomanti, Kiromanti, Krystallomanti, Nekromanti, Pyromanti og Zoomantik).

Mantra
(Sanskrit). Mantra eller Mantram stammer fra ”Manan” og ”Trana”, som betyder ”frigĂžrelse fra verdslige bindinger”. Ordet stammer fra sanskrit- udtrykket ”Mananaath Thraayathe”, som kan oversĂŠttes med ”den transformerende tanke”. Effekten af et mantra ligger i lydens evne til at producere en objektiv, mĂŠrkbar ĂŠndring i det menneske, der gentager mantraet korrekt. Mantra eller Mantram er kraftord, sĂŠtninger eller en rĂŠkke af sĂŠtninger, der er opbygget sĂ„dan, at ordenes rytme og lydkombinationer – nĂ„r de intoneres pĂ„ den rigtige mĂ„de – skaber bestemte vibrationer, der skal aktivere bestemte virkninger. Et mantra ophober Ă„ndelig energi (ved uafbrudt repetition). Mantraer anvendes specielt om bestemte stykker af Vedaerne (hellige hinduistiske skrifter), der bruges som invokationer og pĂ„kaldelser. Et mantra har til formĂ„l at hjĂŠlpe udĂžveren til erkendelse. Et mantra er et ord eller en lyd, som gentages i meditation, og den meditative opmĂŠrksomhed fĂžlger lydordet pĂ„ dets vej dybere og dybere ind i tankesindet. Uafbrudt chanting og meditation pĂ„ mantraer skaber Bhakti – dvs. hengivenhed og Ă„ndelig energi. Forskellige mantraer har subtile energier, der forbinder den, der invokerer, til hĂžjere aspekter. Nutidens vigtigste mantra er OM, som i yoga-traditionen er symbol for Ishvara. (Se ogsĂ„ Chanting, Invokation, Ishvara, Mantra-yoga og Pranava).

Mantra Shakti
(Sanskrit). Mantra Shakti betyder ”mantraets kraft”.

Mantra-yoga
Mantra-yoga er ”lydens yoga”, hvor man arbejder med lydens skabende og forvandlende kraft. I Mantra-yoga meditation bruger man chanting af et ord eller en sĂŠtning, indtil tanker og fĂžlelser transcenderes og hĂžjere bevidsthed Ă„benbares og erkendes. Tankesindet strejfer konstant omkring, og mantrisk musik kan fokusere tankerne og bringe dem tilbage til meditationens nĂžgleord eller objekt. BĂ„de musikkens rytme og mantraets betydning kan lede tankesindet sikkert tilbage til meditationens fokuspunkt – den hĂžjere bevidsthed eller det specifikke Ă„ndelige fokus. De grundlĂŠggende lyde kaldes ”sĂŠd-vibrationer” eller ”bija” pĂ„ sanskrit. Der er tale om universelle eller basale lydvibrationer. ”OM” er et universelt mantra. BĂ„de indĂ„nding og udĂ„nding skal vĂŠre jĂŠvn og langsom. ”SOHAM” er ogsĂ„ en universel lyd, hvor der skal fokuseres pĂ„ ”SOOOO” ved indĂ„nding og ”HAMMMMM” ved udĂ„nding. Mange andre mantraer og lydvibrationer kan benyttes og koordineres med Ă„ndedrĂŠttet. Mantra-yoga Ăžvelser kan forberede tankesindet til dybere meditation. Der findes mange lĂŠngere mantraer pĂ„ mange sprog. Nogle er positive bekrĂŠftelser, nogle udtrykker specifikke Ăžnsker, nogle har relation til religioner, og andre har ikke. (Se ogsĂ„ Chanting og Mantra).

Mantram
Se Mantra.

Manu
(Sanskrit). Manu er betegnelsen for den mester, der leder den menneskelige race. Manuen kaldes ”menneskehedens stamfader”. ”Manu” er pĂ„ engelsk blevet til ”man” i betydningen ”fornuft”, ”tĂŠnkeren” eller ”at tĂŠnke”. Manuen er derfor ”mennesket”, for menneskets mest karakteristiske egenskab er tĂŠnkeevnen. Manuen legemliggĂžr guddommens fĂžrste aspekt – viljesaspektet (1. strĂ„le). Han er leder af Hierarkiets fĂžrste afdeling eller ashram. Manuerne er mestre, der har ansvaret for skabelse af en race og dens udvikling. De syv eller fjorten Manuer er derfor herrer over de forskellige racer i en Manvantara (manifestationsperiode). Manuerne er de guddommelige ledere af menneskeheden og hver for sig prototypen pĂ„ sin race. Desuden er der Manuer for runder og kĂŠder. De sĂ„kaldte Rodmanuer planlĂŠgger og indleder arbejdet ved begyndelsen af en runde eller kĂŠde, mens SĂŠdmanuerne afslutter arbejdet og overfĂžrer resultaterne til nĂŠste rundes eller kĂŠdes Rodmanu. Manu er ogsĂ„ navnet pĂ„ den fĂžrste store lovgiver i Indien – en nĂŠsten guddommelig skabning.

Manushi-Buddhaer
(Sanskrit). Manushi-Buddhaer er menneskelige Buddhaer, Bodhisattvaer eller inkarnerede Dhyan-Chohaner. En Manushi-Buddha er derfor en Buddha, der lever i verden som et menneske. Der er angiveligt syv Manushi-Buddhaer, og de kaldes Kanakamuni, Kashyapa, Krakucchanda, Shakyamuni, Sikhi, Vipassin og Vishvabhu. En anden version ser bort fra de sidste tre, og erstatter dem med den fremtidige Buddha, Maitreya, sĂ„dan at der i alt er fem. De kaldes Manushi-Buddhaer, Manushya-buddhaer, Dhyani-Buddhaer, Kontemplations-Buddhaer, Meditations-Buddhaer, De fem himmelske Buddhaer, De fem visdoms-Buddhaer, Pancha-Tathagata – og pĂ„ japansk – Go-Chi Nyorai, Heruka-Buddhaer, Mnushi-Buddhaer eller Pancha-Tagatha.

Manvantara
(Sanskrit) Manvantara er en kombination af ordene ”Manu” og ”Antara”, som bliver til ”Manu-antara”, ”Manuvantara” eller ”Manvantara”. En Manvantara er derfor ”en Manus alder”, ”varigheden af en Manu” eller ”Manuens levetid”, men Manvantara kan ogsĂ„ fortolkes som ”mellem to Manuer”. En Manvantara er derfor en manifestationsperiode eller evolutionscyklus. Man kan ogsĂ„ sige, at det er en manifestationsperiode mellem to Pralayaer (hvileperioder). I den Ă„ndsvidenskabelige litteratur benyttes Manvantara som regel om en samlet periode af syv runder, der udgĂžr en kĂŠdeperiode. Hver Manvantara er skabt og regeret af en Manu. Iflg. hinduismen er Manuen skabt af Brahma – Skaberen selv. Manuen skaber verden og alle dens arter i manifestationsperioden. Hver Manvantara varer lige sĂ„ lĂŠnge som en Manu. Herefter skaber Brahma en ny Manu, der kan fortsĂŠtte skabelsens evige cyklus eller Shristi. Vishnu skaber samtidig en ny Avatar, og det samme gĂŠlder en ny Indra og Saptarishis. Det krĂŠver 14 Manuer og deres respektive Manvantaraer at skabe en Kalpa – dvs. ”Brahmas dag” – i henhold til de hinduistiske og vediske tidsregning. Ved afslutningen af hver Kalpa er der en periode, der svarer til en Kalpa, hvor alt oplĂžses og hviler i Pralaya. Pralaya kaldes ogsĂ„ ”Brahmas nat”. Efter Pralaya indleder Brahma en ny cyklus. I den evige cyklus af skabelse, efterfĂžlges manifestationen af nedbrydning, som Shiva – der stĂ„r for bĂ„de nedbrydning og opbygning – sĂžrger for ved afslutningen af enhver cyklus. (Se ogsĂ„ Brahmas alder, Manu og Pralaya).

Mappo
(Japansk). Mappo stammer fra ”matsu”, der betyder ”afslutning” og ”ho”, der betyder ”lov”. Mappo er betegnelsen for den sidste af tre tidsalder i buddhismen, og Mappo er den nuvĂŠrende tidsalder, hvor menneskeheden og den buddhistiske lĂŠre har det svĂŠrest. Buddhismens tre tidsaldre kaldes ”Dharmas tre tidsaldre”. Mappo er en periode med forfald og degenerering. Den fĂžrste tidsalder kaldes ”Dharmas gode tidsalder”, hvor man praktiserer den sande lov. Den varede 500 Ă„r. Den anden tidsalder kaldes ”Dharmas forvanskede tidsalder”, hvor man tilsyneladende praktiserer loven. Den varede ogsĂ„ 500 Ă„r. Den tredje tidsalder er Mappo, hvor ”Dharma formĂžrkes”. Iflg. skrifterne varer den 10.000 Ă„r, men det store tidsrum skal sandsynligvis fortolkes symbolsk i betydningen ”en lĂŠngere periode”. I den sidste periode vil den kommende Buddha – Maitreya (japansk Miroku) – vise sig som frelser og VerdenslĂŠrer, der indleder en ny og positiv tidsalder. I Mahasamnipata Sutra er de tre perioder yderligere opdelt i fem perioder pĂ„ 5-100 Ă„r, og den femte og sidste er iflg. profetierne, nĂ„r buddhismens Sakyamuni mister sin magt, og en ny Buddha vil frelse menneskeheden. Den sidste tidsperiode (nutiden) vil vĂŠre prĂŠget af uro, strid, hungersnĂžd og naturkatastrofer.

Mara
Se Maha-Mara.

Marcosier
Marcosier var en gnostisk sekt, der blev ledet af en person ved navn Marcus. Han pÄstod, at sektens medlemmer kunne gÞre sig usynlige. I Ändsvidenskaben anses han metoder for at vÊre sort magi.

Marga
(Sanskrit). Marga betyder ”vej” eller ”sti” men i sĂŠrdeleshed i Ă„ndelig betydning – dvs. udviklingsvejen, der fĂžrer til frigĂžrelse. Marga benyttes bl.a. om de ”tre veje til yoga”. Handlingens vej eller Karma-Marga er vejen, hvor man udfĂžrer sine religiĂžse, etiske og moralske forpligtelser. Visdommens vej eller Jnana-Marga er vejen, hvor man tilegner sig viden ved fordybelse og studier af filosofiske tekster. Hengivenhedens vej eller Bhakti-Marga, hvor man overgiver sig til den guddommelige hensigt. I Bhagavad Gita roser Krishna alle tre veje, men favoriserer Bhakti-Marga, som var tilgĂŠngelig for medlemmerne af en samfundsgruppe eller kaste. I buddhismen kaldes den ottefoldige vej Astangika-Marga. PĂ„ Pali hedder den Atthangika-Magga. Den ottefoldige vej stammer fra Buddhas undervisning.

Marttanda
(Sanskrit). Marttanda er det vediske navn for Solen. Marttanda er sÞn af Aditi. Legenden fortÊller, at Marttanda kun var en klump kÞd ved fÞdslen, og derfor smed hans mor Aditi ham vÊk. Men hÄndvÊrkerguden Tvashtri formede klumpen til en gudelignende form, og han blev kendt som Vivasvat, der giftede sig med Saranyu, der var datter af Tvashtri. Marttanda blev senere til solguden Surya. (Se ogsÄ Aditi og Surya).

Maruta
(Sanskrit). Maruta eller Marutagana identificeres nogle gange med Rudra’er, som er stormguder i hinduismen. Maruta’er er sĂžnner af Rudra og Prisni. De fĂžlger Indra, som er en gammel vedisk guddom, der senere blev identificeret med Shiva. Antallet af Maruta’er varierer fra 27 til 60. De er meget voldelige og aggressive, og de er bevĂŠbnet med gyldne vĂ„ben i form af lyn og tordenbrag. De har jerntĂŠnder og brĂžler som lĂžver. De hersker i nord, og kommer farende frem i gyldne vogne, der er trukket af ildrĂžde heste.

Mastaba
(Egyptologi). Gravene i Egypten fandtes i to hovedtyper: Klippegravene og de sĂ„kaldte mastabaer. Mastaba betyder ”bĂŠnk” pĂ„ arabisk, og det er blevet den almindelige betegnelse for de gamle egyptiske gravminder. En mastaba blev indrettet med to adskilte rum – Ă©t over jorden til de efterladte og Ă©t sarkofagrum under jorden til den afdĂždes mumie. Mastabaerne kunne afvige meget fra hinanden bĂ„de i stĂžrrelse og udsmykning. Hele skalaen er reprĂŠsenteret fra de helt enkle og primitive til de overdĂ„dige og fuldkomne. VĂŠggene er dekoreret med farvelagte relieffer, der viste den afdĂždes liv og prĂŠsenterede de mest betydningsfulde personer og situationer i inkarnationen. Scenerne blev nĂžje udvalgte mens personen levede, og formĂ„let var ikke at vise efterkommerne, at de havde erhvervet stor rigdom og magt, men hvordan de forvaltede deres rigdom og magt. Ligesom deres forbillede – faraoen – Ăžnskede de at blive husket for deres etiske og moralske liv, for pĂ„ den mĂ„de at inspirere kommende slĂŠgter. De egyptiske mastabaer havde en dobbelt bestemmelse. De skulle vĂŠre et sikkert og vĂŠrdigt hvilested for den afdĂžde, men de var desuden et helligt sted, hvor den afdĂždes slĂŠgt og venner kunne ”ofre” og vĂŠre sammen med den afdĂžde. Og det skal forstĂ„s bogstaveligt. Mastabaens dobbelte funktion afspejles i dens opbygning. Den del af mastabaen, der befinder sig over jorden, bestĂ„r af en firkantet bygning med svagt skrĂ„nende vĂŠgge. Ofte var der kun et enkelt kammer i mastabaen. I kammeret var der en indgang, som vendte mod Ăžst. Den var pĂ„ den mĂ„de orienteret mod livet og solopgangen. PĂ„ den vestlige vĂŠg inde i mastabaen – ofte lige over for indgangen – var der en ”falsk dĂžr”. Den var udhugget i vĂŠggen, men dĂžrkarmen og selve dĂžren var blot profiler pĂ„ vĂŠggen i stil med et dybt relief. ”DĂžren” var en del af vĂŠggen, og den kunne derfor ikke Ă„bnes. Den afdĂžde persons Ka-statue eller et billede af den afdĂžde var ofte anbragt pĂ„ dĂžrens forside for at vise, at her befandt personens ”Ka” (astrallegeme). Personens ”Ka” passerede symbolsk fra vest (de dĂždes land) gennem den falske dĂžr for at deltage i de mĂ„ltider, slĂŠgtninge og venner serverede pĂ„ et alter eller lille bord foran den falske dĂžr. Ofte viser relieffer eller malerier den afdĂžde foran et bord, fyldt med fĂžde, og under personen vises en liste, der beskriver de forskellige ”livretter”, som den afdĂžde foretrak. Den ”falske dĂžr” var simpelthen et mĂždested, hvor de efterladte vidste, at den afdĂžde kunne vĂŠre til stede i sin ”Ka” – i sit astrallegeme. At personen ikke lĂŠngere var til stede i sit fysiske legeme, var ikke afgĂžrende. Egypterne oplevede primĂŠrt livet som energi eller bevidsthed – ikke som form. De vidste, at den afdĂžde var til stede, og at han eller hun kunne hĂžre og se dem – og vĂŠre sammen med dem.

Materialisering
Materialisering eller materialisation er betegnelsen for, at en genstand (eller et menneske) pludselig viser sig ”ud af den blĂ„ luft”. Materialisering betyder derfor ”at antage fysisk form” – en proces, der bevĂŠger sig fra en usynlig tilstand til en synlig. I spiritistisk forstand hĂžrer substanser, som viser sig og senere forsvinder igen (ektoplasma), ind under begrebet materialisering.

Materie
Se Stof.

Matsyasana
(Sanskrit). Matsya betyder ”fisk” og Asana betyder ”stilling”. Matsyasana er derfor en yoga-Ăžvelse, der kaldes ”fisken” eller ”fiskestillingen”. Det er en sĂ„kaldt modĂžvelse til Halasana (skulderstand), og derfor fĂžlger de to Ăžvelser normalt efter hinanden, nĂ„r man praktiserer yoga. Navnet pĂ„ Matsyasana stammer fra den kendsgerning, at hvis man indtage fiskestillingen i vand, vil man have nemmere ved at flyde. Stillingen pĂ„virker Ă„ndedrĂŠtssystemet pĂ„ en sĂŠrdeles positiv mĂ„de, for nĂ„r man indtager fiskestillingen, Ă„bnes brystet og bronkierne udvides, og derfor lettes vejrtrĂŠkningen. EfterhĂ„nden vil brystkassen blive udvidet, og det vil medfĂžre, at vejret trĂŠkkes dybere ned i lungerne. Ved at lĂžfte brystet og fĂžre armene ind under kroppen, vil man modvirke holdningsmĂŠssige problemer som f.eks. runde skuldre og problemer i nakkeomrĂ„det, fordi Ăžvelsen letter presset pĂ„ nerverne. Man skal forsĂžge at blive i stillingen i halvdelen af den tid, man har brugt i Halasana (skulderstand), for at udligne strĂŠkeffekterne pĂ„ rygsĂžjle og muskler. (Se ogsĂ„ Halasana).

Matsyendrasana
Se Ardha Matsyendrasana.

Maya
(Sanskrit). Maya betyder identifikation med det ydre − dvs. identifikation med menneskets legemer (mentallegemet, astrallegemet og det fysisk-ĂŠteriske legeme) i stedet for med det, mennesket i virkeligheden er – sjĂŠlen, der bruger legemerne som redskaber. Maya betyder derfor ”illusion”, som er en egenskab ved alt begrĂŠnset og endeligt (ogsĂ„ begreber) − ved alt manifesteret. I Ă„ndsvidenskaben og Østens filosofi betragtes alt forgĂŠngeligt, midlertidigt og begrĂŠnset som Maya. Det betyder, at Alt (skabelsen), undtagen DET (Skaberen), er en illusion, uvirkeligt eller rettere ikke evigt. I Ă„ndsvidenskaben er illusion primĂŠrt en mental kvalitet, som er karakteristisk for intellektuelle mennesker, der er vokset fra blĂŠndvĂŠrk (som er astral). Det er specielt den type mennesker, der misforstĂ„r og fejltolker tankeformer og idĂ©er. Maya i betydningen ”illusion” henviser ogsĂ„ til det faktum, at mennesket ikke oplever selve miljĂžet, men snarere en projektion af miljĂžet, der er skabt af mennesket selv. Maya er derfor en forestilling, som skaber og fastholder illusionen om dualitet i det skabte univers. Ethvert menneske og enhver fysisk genstand er – set fra evighedens perspektiv – som en drĂ„be vand fra et uendeligt hav. MĂ„let for menneskets oplysning er ikke alene at forstĂ„ det, heller ikke kun at opleve det, men at blive Ă©t med havet i stedet for at identificere sig med drĂ„ben. Adskillelsen mellem mennesket og universet er en falsk modsĂŠtning. Sondringen mellem bevidsthed og fysisk stof, mellem tankesindet og kroppen, skyldes udelukkende uvidenhed. (Se ogsĂ„ BlĂŠndvĂŠrk og Illusion).

Mayavirupa
(Sanskrit). Mayavirupa er betegnelsen for ”illusionslegemet”. Det defineres nogle gange som ĂŠterlegemet og andre gange som mentallegemet, men Mayavirupa er i virkeligheden det legeme, der midlertidigt dannes pĂ„ astralplanet, nĂ„r en mester, der i Ăžjeblikket fungerer pĂ„ mentalplanet i sit mentallegeme og har efterladt sit astrallegeme ved det fysiske legeme, af en eller anden grund Ăžnsker at stige ned pĂ„ astralplanet og derfor ved en viljeshandling (Kriya-shakti) danner et legeme af astralt stof. Den tibetanske mester Djwhal Khul oplyser, at mestre er i stand til at tiltrĂŠkke atomart fysisk stof samt astral og mental substans og samle stoffet til et Mayavirupa. De skaber legemet med deres vilje, de kan bruge det ved hjĂŠlp af viljen, og de kan lade det forsvinde ved hjĂŠlp af viljen. (Se ogsĂ„ Kriya-Shakti).

Mayur
(Sanskrit). Mayur betyder ”pĂ„fugl”.

Mayurasana
(Sanskrit). Mayurasana stammer fra ”Mayur”, der betyder ”pĂ„fugl”, og ”Asana”, der betyder ”stilling” eller ”þvelse”. Mayurasana er derfor en betegnelse for yoga-Ăžvelsen ”pĂ„fuglen”. Mayurasana er en avanceret stilling, hvor man forsĂžger at styrke armene og stimulere Manipura-chakra. (Se ogsĂ„ Manipura-chakra).

Mazdaznan
(Persisk). Mazdaznan stamme angiveligt ”Mazda” og ”Znan”, der betyder ”mestertro”. Mazdaznan er en persisk bevĂŠgelse. Mazdaznan-bevĂŠgelsen bygger pĂ„ et esoterisk system, som indebĂŠrer yoga-lignende Ă„ndedrĂŠtsĂžvelser og streng vegetarisk levevis. Mazdaznan er en religiĂžs doktrin, der er baseret pĂ„ bevĂŠgelsens forstĂ„else af en kosmologi, der hviler pĂ„ tre historiske skikkelser: Ainyahita, Zarathustra og Jehoshua. Ainyahita kan vĂŠre relateret til Anahita, der levede for 9.000 Ă„r siden, og formodes at vĂŠre oprindelsen til den hvide ariske race, som omfatter jĂžderne og dermed Jesus af Nazareth. BevĂŠgelsen blev grundlagt af tsar Otoman Adusht Ha’nish, som sandsynligvis hed Otto Hanisch. Han pĂ„stod, at han var fĂždt 1844 i Teheran, men i anden litteratur angives 1856 som fĂždselsĂ„r, og Polen som fĂždested. Han dĂžde 1936 i Los Angeles. Mazdaznan er en blanding af zarathustrianisme, kristendom og nogle hinduistiske/tantriske elementer. TilhĂŠngerne er vegetarer, der fĂžlger en bestemt ernĂŠringslĂŠre, og de lĂŠgger stor vĂŠgt pĂ„ Ă„ndedrĂŠtsĂžvelser, daglige meditationer – herunder tantriske Ăžvelser – og personligt ansvar. BevĂŠgelsen findes stadig i Danmark, England, Tyskland Ungarn, USA og Frankrig.

Medinet Habu
(Egyptologi). PĂ„ Vestbredden overfor Theben (Luxor), hvor det opdyrkede land mĂžder Ăžrkenen, ligger et sted, der engang hed ”DjĂ©me”, som betyder: ”Stedet, hvor Amon fĂžrst kom til syne”. Tre faraoner, der alle bar navnet Tutmosis, byggede et sanktuarie her og dedikerede det til Amon. PĂ„ det hellige sted har mange thebanske faraoner bygget deres gravtempler. De fleste ligger i dag i ruiner, men Ramses III’s store Ӂrmillionernes hus” – flankeret af ruinerne af det kongelige palads – har bevaret hovedporten, pylonerne, adskillige tempelgĂ„rde, kolonnader, tempelrum og den hĂžje lerstensmur, der omsluttede templet. Den er sĂ„ stor, at den ogsĂ„ omslutter det oprindelige lille tempel fra 18. dynasti. Makrokosmos, der er et tempel for ”Den Ene”, blev betragtet som â€Ă„rmilliardernes tempel”, og Ramses III Ăžnskede ligesom Tutmosis III i Karnak-templet at bygge en mikrokosmisk kopi af Guds skabervĂŠrk. Derfor kaldte han sit tempel for â€Ă„rmillionernes hus”. Ved slutningen af Ny Rige var livet pĂ„ Vestbredden koncentreret inden for templets mure, og den vigtige Osiris-kult etablerede sig her. Senere voksede den koptiske by op pĂ„ ruinerne af de gamle bygninger og blev sĂ„ stor, at omrĂ„det, der engang var beboet af fĂ„ bĂžnder, blev vĂŠrdigt til at bĂŠre det arabiske navn for by – ”medina”. Medinet Habu-templet indeholdt magasiner, vĂŠrksteder, administrationsbygninger og boliger til prĂŠster og tempelpersonale. Templet blev fokuspunktet for hele Thebens administrative og Ăžkonomiske liv, og spillede en dominerende rolle i flere hundrede Ă„r. Medinet Habu templet ligger sydĂžst for Dronningernes dal op imod Ăžrkenbjergene. Det er det tempelkompleks i den thebanske nekropol, der ligger lĂŠngst mod syd. Medinet betyder ”by”, og templet kaldes ”Habus by” efter en kristen landsby, som nu er forladt. Den voksede op indenfor tempelomrĂ„det fra omkring det 15. Ă„rh. e.Kr. Navnet ”Habu” stammer imidlertid fra det gamle Egypten, for det henviser til den vise og guddommeliggjorte skriver og arkitekt Amenhotep sĂžn af Habu, som var hjernen bag Amenhotep III’s Luxor-tempel pĂ„ Østbredden og det gigantiske gravtempel pĂ„ Vestbredden for samme farao.

Meditation
Meditation er en ĂŠldgammel teknik, der i umindelige tider har vĂŠret anvendt som en metode til at vende opmĂŠrksomheden fra den ydre verden ind i tankesindets dybder. GĂ„derne i makrokosmos findes i menneskets mikrokosmos, og de kan kun besvares inde fra dybderne i menneskets indre. HvornĂ„r det fĂžrste menneske satte sig ned for at meditere fortaber sig i fortidens tĂ„gedis, men det er en kendsgerning, at idĂ©en pĂ„ et tidspunkt blev undfanget – idĂ©en om at svaret pĂ„ livets store spĂžrgsmĂ„l og indsigt i menneskets potentialer skulle sĂžges i det indre univers og ikke i det ydre. Tilsyneladende har mennesket bĂ„de kendt og praktiseret meditation i alle tidsperioder og i alle store civilisationer. Ofte var meditationsmetoderne en uadskillelig del af det religiĂžse system. Mange tror, at meditation er en Ăžstlig tradition, og at teknikkerne alene er knyttet til Østens religioner – og at metoderne er fremmede for den vestlige kultur. Meditation i nutiden gĂ„r lĂŠngere end fortidens meditationsform, hvor man forsĂžgte at opnĂ„ ekstatisk forening med det guddommelige for sin egen skyld. MĂ„let for mange af nutidens meditationsmetoder er blot ”fred i sindet”, og man forsĂžger at frigĂžre tankesindet fra bindingerne til menneskets almindelige funktioner. Det resulterer ofte i en form for stilstand snarere end fred, hvor sindet er ude af stand til at registrere, analysere eller optage idĂ©er. Disse tre ord: ”Registrere”, ”analysere” og ”optage” er mĂ„ske den mest prĂŠcise betegnelse for processen i en skabende meditation. De forudsĂŠtter mental aktivitet. De involverer Ă„rsag og virkning. Og de indebĂŠrer kontakt til en inspirationskilde. Der findes mange former for meditation, og der lĂŠgges vĂŠgt pĂ„ forskellige teknikker for at skabe kontakt til de hĂžjere Ă„ndelige krĂŠfter i mennesket. Åndsvidenskaben anbefaler skabende meditation, som tager udgangspunkt i mental koncentration pĂ„ udvalgte nĂžgleord og kvaliteter – f.eks. visdom, kĂŠrlighed, skĂžnhed, vilje osv. Den konstante koncentration pĂ„ de valgte kvaliteter vil iflg. loven om, at energi fĂžlger tanken, tiltrĂŠkke energierne og indbygge kvaliteterne i personligheden. I det perspektiv er meditation kunsten at skabe Ă„ndelige kvaliteter i personlighedens karakter og udtrykke dem i et skabende samfundsengagement.

Medusa
(GrĂŠsk). Medusa var en af gorgonerne i den grĂŠske mytologi. Hendes hoved endte pĂ„ den grĂŠske gudinde Athenes skjold. Mange kender figuren pĂ„ hendes hĂ„r, der bestĂ„r af slanger. Medusa var datter af Phorkys og Ketos. Hun havde to sĂžstre, men hun var den eneste dĂždelige af de tre gorgoner. Oprindeligt var Medusa en smuk ung pige, men da Poseidon forgreb sig pĂ„ hende i Athenes tempel, blev gudinden sĂ„ fornĂŠrmet, at hun forvandlede den mishandlede pige til et uhyre med slangehĂ„r. Medusa blev drĂŠbt af den berĂžmte grĂŠske sagnhelt Perseus. Perseus havde lĂ„nt en dĂžlgehjelm af guden Hades. NĂ„r han tog den pĂ„, blev han usynlig. Desuden lĂ„nte han gudinden Pallas Athenes blanke skjold. Derefter red han til verdens ende og fandt Medusa. Hun kunne ikke se ham, fordi han var usynlig, men hun kunne hĂžre, hvor han var. Perseus brugte Pallas Athenes skjold som spejl. PĂ„ den mĂ„de kunne han se Medusa uden at blive til sten. Hurtigt trak han sit svĂŠrd og huggede hovedet af heksen. Blodet, der vĂŠldede frem, blev forvandlet til en snehvid hest med vinger. Det var Pegasus, som Medusa var gĂ„et svanger med efter Poseidons overfald. Perseus satte Medusas hoved fast til sit bĂŠlte, og brugte det til at frelse Andromeda fra havuhyret Ketos – Medusas egen far. Orfikerne sĂ„ Medusas hoved i fuldmĂ„nen. Hun blev en dĂŠmon, der holder andre dĂŠmoner pĂ„ afstand.

Mellemste Rige
(Egyptologi). Mellemste Rige er betegnelsen for perioden i 12. dynasti. Egyptologerne opdeler perioden i FĂžrste Mellemtid fra 7.-11. dynasti (ca. 2155-1991 f.Kr.), Mellemste Rige med 12. dynasti (ca. 1991-1785 f.Kr.) og Anden Mellemtid med 13-17. dynasti (ca. 1785-1551 f.Kr.). Perioden begyndte med Mentuhotep i 11. dynasti, da faraoen forenede landets nordlige og sydlige del (Øvre- og Nedre-Egypten) ca. 2040 f.Kr. Det var slutningen pĂ„ en periode med oprĂžr og borgerkrig i Egypten, og landet og befolkningen var parate til genoprettelse af ro og orden. 12. dynasti, som aflĂžste 11. dynasti ca. 1991 f.Kr., fĂžrte Egypten tilbage til landets tidligere styrke og rigdom. Faraoner, som er kendt under navnene Amenemhet og Sesostris forlod Theben og flyttede regeringsbyen til Lisht, der ligger mellem Memphis og Faijum. De indlemmede Nubien i det egyptiske rige. 12. dynasti sluttede ca. 1785 f.Kr. under en kvindelig regent, og Egypten oplevede herefter sin mĂžrkeste periode i historisk tid (13.-14. dynasti). Faraoner, som kun herskede i kort tid, bekrigede hinanden. Den svĂŠkkede nation var derfor nem at erobre for et fremmed folk – Hyksos-folket ca. 1650 f.Kr. (Se ogsĂ„ Mentuhotep).

Memnon
(Egyptologi). Det var almindeligt at placere kolossalstatuer af faraoen pĂ„ hver side af indgangen til et tempel for at markere, at besĂžgende bevĂŠgede sig fra den menneskelige til den guddommelige verden. PĂ„ Vestbredden ved Luxor byggede Amenhotep III et gigantisk tempel, men alt er desvĂŠrre Ăždelagt. Tilbage er kun to prominente kolossalstatuer, som forestiller Amenhotep III siddende pĂ„ sin trone. Det er de berĂžmte ”Memnon-statuer”. Tilnavnet skyldes, at de i det romerske imperiums periode blev omtalt som statuer af lederen af den grĂŠske hĂŠr, den modige Agamemnon, sĂžn af Eos og Tithonus, som blev drĂŠbt af Achilles under den trojanske krig. De to gigantiske statuer er begge udhugget i en meget hĂ„rd gulligbrun sandsten, der blev hentet i et stenbrud i bjergene ved Edfu ca. 160 km. syd for Luxor. Den statue, som stĂ„r lĂŠngst mod syd, er den bedst bevarede. Den er 19,59 m hĂžj. Da den blev fremstillet, havde den helt sikkert en krone, og dermed blev dens totale hĂžjde ca. 21 m. Benene alene mĂ„ler 6 m. Skulderbredden er 6,17 m. LĂŠngden pĂ„ den midterste finger er 1,38 m. PĂ„ venstre side af statuen mod nord er der en mindre figur af Amenhoteps mor, Mutemuria. PĂ„ hĂžjre side ses hans hustru Tiye. Mellem benene stĂ„r en figur, men man ved ikke, hvem den forestiller. PĂ„ begge sider af tronen er der relieffer af to nilguder, som sammenbinder symbolerne for Øvre- og Nedre-Egypten – lotusen og papyrusen. Statuerne var engang kendte for at vĂŠre ”musikalske”. Det skyldes et fĂŠnomen, som allerede var kendt i romersk tid. Det blev bemĂŠrket, at statuerne udsendte en syngende lyd ved solopgang, og man sagde, at statuen hilste sin moder Eos (morgengryet) med den blide og melankolske tone, hvorefter hans moders tĂ„rer (duggen) faldt pĂ„ hendes elskede sĂžn. Strabo tvivlede pĂ„ teorien, hvorimod Pausanias og Juvenal (2. Ă„rh. e.Kr.) accepterede fĂŠnomenet. Hvis tonen ikke blev udsendt, opfattede man det som tegn pĂ„ gudens vrede. Tonen ophĂžrte efter, at kejser Septimius Severus havde forsĂžgt at lade den Ăžverste del af statuerne reparere – desvĂŠrre pĂ„ en temmelig klodset mĂ„de.

Memphis
(Egyptologi). Memphis er skaberguden Ptahs kraftcenter, og Sakkara er en gigantisk nekropol og kultcenter for Memphis. Nekropolen strĂŠkker sig over 7 km fra nord til syd og 1,5 km fra Ăžst til vest og omfatter grave fra nĂŠsten alle perioder i den egyptiske historie. Hele nekropolen har utallige gange vĂŠret udsat for plyndring. Der er foretaget arkĂŠologiske udgravninger lige fra den tidligste periode op til nutiden – isĂŠr under de byzantinske kejsere og kalifferne. Ikke desto mindre har nutidens arkĂŠologiske udgravninger igen og igen vĂŠret i stand til at opdage meget nyt. De meget beskedne rester af den engang storslĂ„ede og strĂ„lende hovedstad Memphis, hvis rigdom og pragt de gamle historikere fortĂŠller sĂ„ begejstret om, ligger spredt imellem huse, palmelunde og marker i det frugtbare omrĂ„de pĂ„ Nilens Ăžstbred. Det var skik og brug fra Gamle Rige helt frem til den romerske imperialistiske periode at bygge huse og andre bygninger af soltĂžrrede lersten. Limsten og granit blev kun brugt til templer og af og til i de kongelige paladser. Men bygninger af sten blev fjernet i de senere perioder, og stenene blev genbrugt til nye konstruktioner. Memphis’ historie gĂ„r helt tilbage til begyndelsen af historisk tid. Historien fortĂŠller, at Egyptens fĂžrste hersker var kong Menes (ca. 3000-2770 f.Kr.), og man har givet ham ĂŠren af grundlĂŠggelsen af Memphis. Iflg. Ă„ndsvidenskaben er Menes identisk med den mester, der kaldes Manuen. Man ved, at Manuen – eller Menes – stod bag opfĂžrelsen af nogle hvide mure, som fungerede som en slags fĂŠstning, der blev bygget pĂ„ indvundet land fra sumpen. FĂŠstningen var grundlĂŠggelsen af Memphis, som voksede sig til et stort og vigtigt kraftcenter. Byen blev dog endnu ikke kaldt Memphis. Den nye by blomstrede hurtigt og blev hovedstad for den fĂžrste nome (administrationsdistrikt) i Nedre-Egypten. De efterfĂžlgende faraoner fra de tidlige dynastier byggede deres residenser i Memphis. Syd for byen rejste Manuen ogsĂ„ et tempel, som blev dedikeret til skaberguden Ptah. Den velbevarede alabastsfinks, der stadig vogter over Memphis, var muligvis placeret ved indgangen til Ptah-templet, men det er ikke identisk med det tempel, der oprindeligt blev bygget af Manuen. I Ă„rtusindernes lĂžb er templet konstant udvidet og ombygget, og pĂ„ baggrund af billedhuggerstilen regner man med, at sfinksen stammer fra 18. eller 19. dynasti. Sfinksen blev fundet og udgravet i 1912. Den er 8 m. lang, 4 m. hĂžj og vejer 80 tons. I 6. dynasti voksede et nyt byomrĂ„de op, hvor farao Phiops (Pepi I) byggede sin residens. Han byggede desuden sin pyramide i byens nĂŠrhed. Det var Pepi I’s pyramide, der gav Memphis sit navn ”Men-nefer”, der betyder ”de smukke mure”. Navnet blev senere sammentrukket og ĂŠndret til ”Menef”, som pĂ„ grĂŠsk blev til ”Memphis”. Memphis havde sin mest blomstrende periode i Gamle Rige, hvor landets herskere havde deres kongelige residens enten i Memphis eller i Heliopolis (det nuvĂŠrende Giza-omrĂ„de) med de store pyramider – eller ved pyramidekomplekset i Abusir. Memphis blev imidlertid ikke mindre vigtigt under faraonerne i Mellemste og Ny Rige, da Theben blev Egyptens centrum, og den thebanske gud Amon blev den dominerende egyptiske guddom. I 20. dynasti var Ptahs tempel stadig det tredje stĂžrste i landet. (Se ogsĂ„ Manu og Menes).

Menes
(Egyptologi). Menes er den grĂŠske form for ”Meni”, som er det navn, der sĂŠdvanligvis forbindes med den fĂžrste egyptiske konge i 1. dynasti. Selv om kongerĂŠkken begynder med Menes, er det udelukkende de grĂŠske forfattere, der har bevaret legender om ham – den fĂžrste lovgiver og opfinder af materiel velfĂŠrd. Herodot siger, at det var Menes, der drĂŠnede det sumpede omrĂ„de ved Memphis og byggede ”den hvide mur” og Ptah-templet, der blev centrum for hans hovedstad. De gamle egyptere oplyser, at Menes udfĂžrte skabergudens opgave, da han byggede den fĂžrste by, og de fortĂŠller, at han var det fĂžrste menneske, der blev konge efter halvgudernes herredĂžmme. (Se ogsĂ„ Narmer).

Menkaura
Se Mycherinos.

Menna
(Egyptologi). Mennas grav kan kvalitetsmÊssigt sammenlignes med Nakhts grav, som er en af de mest beundrede grave i el-Qurna ved Luxor. Gravens vÊgge er udsmykket med rituelle scener. Den er klassisk i stil og udfÞrelse. Menna var en hÞjtstÄende embedsmand med ansvar for skatkammeret under Tutmosis IV (ca. 1412-1402 f.Kr.). VÊgrelieffernes levende skildringer af livet pÄ landet i det gamle Egypten er fyldt med spÊndende detaljer.

Menneskeofring
(Egyptologi). En dag hvor kong Khufu (Cheops) kedede sig, bad han om at blive underholdt enten af en historiefortĂŠller eller af en magiker. En meget berĂžmt magiker ved navn Djedi blev bragt til paladset, for man sagde, at han var i stand til ”at sĂŠtte et hoved tilbage pĂ„ kroppen af en halshugget”. Faraoen gav ordre til, at en fange skulle hentes fra fĂŠngslet. Tanken var, at Djedi skulle halshugge ham og demonstrere sin magi. ”Nej – ikke et menneske, mĂŠgtige herre. Det er forbudt at handle sĂ„dan mod Guds hellige bĂžrn”, var svaret. Episoden viser egypternes respekt for menneskeliv. Menneskers liv mĂ„tte ikke ofres – heller ikke for at underholde en farao. PĂ„ trods af at de religiĂžse tekster omtaler udryddelse af Egyptens fjender, som blev associeret med den onde gud Seth, var det altid kun dyr, der blev ofret pĂ„ altrene. Menneskeofre er aldrig forekommet i Egypten. Henrettelse af forbrydere og drab i krig hĂžrte til en anden kategori, men det var strengt forbudt at skade et andet menneske, og menneskeofring var helt udelukket. Det bekrĂŠftes af Herodot, som pointerer, at rygter om egyptiske menneskeofringer er forkerte. Han siger: ”Der er for Ăžvrigt endnu mange andre ting, som hellenerne fortĂŠller uden at have undersĂžgt sagen omhyggeligt. De fortĂŠller f.eks. det tĂ„belige sagn om Herakles (Herkules), hvor de siger, at egypterne engang, da han var kommet til Egypten, omringede ham og fĂžrte ham i hĂžjtideligt optog ud for at ofre ham til Zeus. Iflg. sagnet holdt han sig rolig i lang tid, men da de stod ved alteret og ville til at ofre ham, satte han sig til modvĂŠrge og drĂŠbte dem alle sammen. Jeg synes nu, at hellenerne, nĂ„r de fortĂŠller denne historie, demonstrerer total uvidenhed om egypternes natur og skikke. For nĂ„r det ikke engang er tilladt at ofre kvĂŠg – bortset fra svin, tyre og tyrekalve, og kun under forudsĂŠtning af, at er rene – samt gĂŠs, hvordan skulle de sĂ„ kunne finde pĂ„ at ofre mennesker?”

Mentalessens
Se Elementalriger.

Mentallegeme
Mentallegemet er menneskets subtile legeme pĂ„ det lavere mentalplan. Manas fungerer gennem mentallegemet. Mentallegemet er et legeme, der bestĂ„r af det fine stof fra mentalplanets fire lavere niveauer. Alle mennesker uden undtagelse har et mentallegeme, som det tĂŠnker med. I Ă„ndsvidenskaben kaldes det ”lavere Manas”. Inden sjĂŠlen inkarnerer i et nyt fysisk-ĂŠterisk legeme, skaber sjĂŠlen et mentallegeme, som det benytter som sit tĂŠnkeredskab. Mentallegemet farves af de tendenser og kvaliteter, der er udviklet i tidligere inkarnationer, og som – i overensstemmelse med karmaloven – skal komme til udtryk i en aktuel inkarnation. Mentallegemet anvendes som redskab for hukommelsen og til tankeformsbygning. Det bruges ogsĂ„ af sjĂŠlen, som overfĂžrer abstrakte og intuitive bevidsthedsindtryk i meditationsprocessen. Mentallegemet er endnu ikke sĂŠrligt udviklet hos hovedparten af menneskeheden. (Se ogsĂ„ Mentalplan og Tankeform).

Mentalplan
Mentalplanet er planet, der ligger umiddelbart over det astralplanet. Det bestĂ„r af stof, der er finere og vibrerer pĂ„ en hĂžjere frekvens end det fysisk-ĂŠteriske og astrale stof og lavere end det Buddhiske (planet over mentalplanet). PĂ„ mentalplanet dannes alle de tankeformer, der skabes af tĂŠnkende skabninger, og mentalplanet leverer ogsĂ„ det stof, som tankeformerne bestĂ„r af. Mentalplanet er delt i to − det hĂžjere mentalplan eller Arupa-planet og det lavere mentalplan eller Rupa-planet. Mentalplanets lavere regioner – Rupa-planet – er personlighedens plan og den mere konkrete tĂŠnknings omrĂ„de, hvor tankeformerne eksisterer. De hĂžjere regioner – Arupa-planet – er sjĂŠlens hjemsted og planet for den hĂžjere, abstrakte tĂŠnkning. Det hĂžjere mentalplan kaldes ogsĂ„ for kausalplanet, fordi det er her Ă„rsagerne til virkningerne og livet i de tre lavere verdener udspringer. Det hĂžjere mentalplan kaldes desuden for idĂ©ernes rige (Platon), fordi det er her, de guddommelige og arketypiske idĂ©er bag enhver skabelse har sit udspring. PĂ„ mentalplanet eksisterer alle de tankeformer, som menneskeheden har skabt gennem sin tĂŠnkning. Tankeformerne pĂ„virker ethvert menneske ad telepatisk vej. PĂ„ mentalplanet findes ogsĂ„ diskarnerede sjĂŠle, der enten venter pĂ„ at inkarnere, arbejder som hjĂŠlpere eller skal videre mod kausalplanet og forening med sjĂŠlen, nĂ„r tankeformerne fra inkarnationen er bearbejdet. (Se ogsĂ„ Mentallegeme).

Mentuhotep
(Egyptologi). Mentuhotep II eller Nebkhru-Ra er den farao, der markerede begyndelsen til Mellemste Rige (ca. 2040-1650 f.Kr.). Han regerede i 11. dynasti, som blev skabt af dynamiske thebanske prinser, der lod deres magt vokse ud over grĂŠnserne pĂ„ deres provinser, og derved fik de gradvis kontrol over hele Egypten. De fleste af prinserne havde navnet Antef eller Mentuhotep. Mentuhotep II’s regeringsperiode var lang – ca. 50 Ă„r. Tidligere troede man, at Mentuhotep II havde vĂŠret tre forskellige faraoner, men yderligere forskning afslĂžrede, at der var tale om Ă©n og samme regent. Mentuhotep II skabte fred med det rivaliserende kongerige Herakleopolis, og genskabte et forenet Egypten. Det var begyndelsen til en periode med velstand, fremgang og kulturel opblomstring. Det var ogsĂ„ en periode, hvor Egypten ekspanderede ud til de landegrĂŠnser, man kender i nutiden. Mentuhotep II fortĂŠller selv i en inskription: ”Jeg har forenet de to lande for jer i overensstemmelse med det, som sjĂŠlene fra Heliopolis har krĂŠvet”. Selv om ordene er konventionelle, sĂ„ huskes Mentuhotep II virkelig som grundlĂŠggeren af Mellemste Rige og erobreren, der genforenede Egypten efter den urolige periode mellem Gamle Rige og Mellemste Rige. Theben, som indtil da havde vĂŠret en ubetydelig provinsby, blev nu hovedstad for hele landet. Mentuhotep II’s kult bestod i nĂŠsten 1.000 Ă„r efter hans dĂžd.

Mereruka
(Egyptologi). Mereruka eller Meraruka, som ogsÄ kaldes Mera, var vizir (statsminister) under farao Teti i 6. dynasti ca. 2300 f.Kr.. Mererukas mastaba er en af de mest interessante i Sakkaras nekropol. Halvdelen af den store grav er uden udsmykning, men resten er fyldt med smukke relieffer, som afbilder scener fra dagliglivet pÄ hans tid: Fiskeri, jagt, dans og markarbejde. Ved indgangen ses et meget usÊdvanligt relief, der viser personificeringer af Ärets tre Ärstider. (Egypterne opdelte Äret i tre Ärstider eller sÊsoner). For enden af den smukke sÞjlehal ses en farvelagt statue af Mereruka. Den stÄr i en Ka-niche, der fungerede som kontakt mellem den fysiske verden og den nÊste.

Meridian
(Latin). Meridian stammer fra ”meridianus”, der betyder, ”det, der vender mod syd”. Det er afledt af ”meridies”, der betyder ”syd” og ”middag”. Astronomisk set er en meridian den cirkel, der gĂ„r gennem himlens nordpol (zenit), og himlens sydpol (nadir). Meridianer stammer ogsĂ„ fra traditionel kinesisk medicin. Det kinesiske ord ”jingluo” betyder ”kanal”, og det henviser til den kanal, som livsenergien, der kaldes ”qi”, flyder igennem. Meridianer er primĂŠrt et system af energibaner i den klassiske kinesiske og japanske akupunktur. Der er 12 standard meridianer, som er opdelt i 10 enkelte og 2 dobbelte. Alle meridianer er symmetriske. Der er derfor i alt 24 meridianer. De er delvis knyttet til det kendte nervesystem. Meridianerne bestĂ„r af en eller flere akupunktur-loci eller -punkter, som varierer fra 0,5 til 10 mm i diameter. Loci’erne har specielle elektriske egenskaber. I det 2. Ă„rh. e.Kr. blev 649 akupunkturpunkter anerkendt i Kina, og de 24 meridianer forbinder de fleste af punkterne. Udover de 12 standard meridianer er der 8 ekstraordinĂŠre meridianer. De 12 standard meridianer er opdelt i Yin- og Yang-grupper.

Meru
(Sanskrit). Meru – ogsĂ„ kaldet ”Sumeru” betyder ”storslĂ„ede Meru” – er gudernes hellige bjerg i hinduistisk, buddhistisk og jainistisk mytologi og anses for at vĂŠre centeret for alle fysiske og Ă„ndelige universer i stil med det grĂŠske Olympos – ”Verdensbjerget”. Meru betragtes som hjemsted for Brahma og andre guddomme. Mange hindutempler – bl.a. Angkor Wat i Cambodia – er blevet bygget som en symbolsk reprĂŠsentation af bjerget. Meru er placeret i Jambudvipa, der er et af kontinenterne pĂ„ Jorden. Bjerget er angiveligt 80.000 yojana hĂžj. StĂžrrelsen af en yojana varierer, men Jordens omkreds skulle vĂŠre 3.200 yojana. Det er derfor indlysende, at tallet er symbolsk, og at der hentydes til de indre bevidstheds- og eksistensplaner – eller hele skabervĂŠrket.

Mesmerisme
Mesmerisme er opkaldt efter Franz Anton Mesmer. Mesmerisme er en form for medicinsk behandling, der blev udviklet af Franz Anton Mesmer (1734-1815), og derefter yderligere udviklet af PuysĂ©gur (1751-1826). Franz Anton Mesmer mente, at der eksisterer en universel grundkraft, som kan forklare fĂŠnomener som magnetisme og elektricitet, og at den desuden pĂ„virker menneskers helbred. Et menneske producerer magnetisme, og i et sygt menneske er magnetismen i ubalance. NĂ„r balancen genoprettes ved hjĂŠlp af magneter, kan det syge menneske gĂžres rask. Franz Anton Mesmer opdagede, at han uden magneter var i stand til at helbrede folk ved strygning og berĂžring, og han gik derfor ud fra, at han var i besiddelse af magnetisk udstrĂ„ling. Han udviklede derfor et kar, hvor han magnetiserede vand. Hans patienter fik kontakt med vandets energi ved at holde i jernstĂŠnger, der stod i forbindelse til vandet. Hensigten var, at den magnetiske kraft skulle strĂžmme til de syge organer og helbrede dem. Mesmerisme betragtes i nutiden som en form for ”alternativ medicin”, hvor man behandler patienter ved hjĂŠlp af magnetisme.

Mester
Mester stammer fra det olddanske ”mĂŠster”, det oldnordiske ”meistari”, fra det tyske ”meister” og det latinske ”magister”. Oprindeligt var det en titel pĂ„ en lĂŠrer, som havde elever. Universitetsgraden ”magistergrad” stammer fra samme kilde. I Ă„ndsvidenskaben henviser ordet ”Mester” til menneskehedens ĂŠldre brĂždre og sĂžstre, som har forladt det 4. naturrige, og nu udgĂžr det 5. naturrige eller det overmenneskelige rige. De har fuldfĂžrt den menneskelige evolutionscyklus, dvs. at de i deres udvikling er nĂ„et frem til det udviklingsniveau, som menneskeheden skal nĂ„ ved slutningen af denne runde. De kaldes mestre, fordi de mestrer menneskeudviklingen, og de har valgt at lede den del af menneskeheden, der stadig er bundet til reinkarnation. Nogle af mestrene lever i Tibet, andre lever forskellige steder i verden. Teosofien har offentliggjort navne pĂ„ flere af mestrene. Nogle af mestrene har disciple og ved hjĂŠlp af dem, stĂ„r de i forbindelse med den lavere verden. I Ă„ndsvidenskaben betyder mester sĂŠdvanligvis Ă©t ophĂžjet menneske, der har disciple. Ordet blev brugt i forbindelse med Jesus af Nazareth, der blev omtalt som mesteren. Men ordet mester er efterhĂ„nden kommet til at betyde et ideal eller en leder. I den teosofiske litteratur fik ordet ofte samme betydning som sanskritordet ”guru”, der betyder â€Ă„ndelig lĂŠrer”. (Se ogsĂ„ Adept, Hvide Broderskab, Mahatma og Jivanmukta).

Mesteren P.
Mesteren P. arbejder under mesteren Rakoczy i Nordamerika. Det er den mester, som esoterisk har beskĂŠftiget sig meget med de forskellige mentale videnskaber som f.eks. Christian Science og New Thought, der begge er bestrĂŠbelser fra Hierarkiets side pĂ„ at lĂŠre menneskeheden eksistensen og virkeligheden af den ikke-synlige verden samt tankens skabende kraft. Mesteren P har et irsk legeme, og han arbejder pĂ„ 4. strĂ„le. Hans opholdssted afslĂžres ikke. Meget af mesteren Serapis’ arbejde blev overtaget af Mesteren P, da Serapis’ fokuserede sin opmĂŠrksomhed mod devaevolutionen.

Metamorfose
(GrĂŠsk). Metamorfose er et begreb, der stammer fra grĂŠsk. Metamorfose betyder transformation, forvandling, omdannelse og omformning. Det er en forvandlingsproces i bĂ„de orden og struktur. Metamorfose bruges isĂŠr inden for naturvidenskabelige omrĂ„der som zoologi og geologi. I biologien er det f.eks. et individs forvandling til et nyt livsstadie − eksempelvis en puppe, der forvandler sig til et vinget insekt. Man mĂžder ogsĂ„ Metamorfose i mytologien som en mĂ„de at beskrive en dybtgĂ„ende forvandling. Eksempelvis havde de gamle egyptere et begravelsesritual, hvor en Tekenu (en begravelsesprĂŠst) reprĂŠsenterede den afdĂžde, og spillede rollen som den afdĂžde, der gennemgik faserne i en Metamorfose – dvs. forvandlingen fra fysisk og forgĂŠngeligt menneske til Ă„ndeligt og evigt menneske.

Metis
(GrĂŠsk). Metis stammer fra sanskrit-ordet ”mati”, der oversĂŠttes med ”rĂ„d fra et intelligent menneske”. Roden til ”mati” er ”ma”, der betyder ”visdom”. Metis er en af Zeus’ ĂŠgtefĂŠller, og hun betragtes ofte som mor til Athena – visdommens gudinde. Metis reprĂŠsenterer guddommelig visdom med vandelementet som symbol. Det er Ă„rsagen til, at mange af fortidens kosmologier taler om, at Universet opstod af rummets urhav, og Universet er udtryk for manifestation af guddommelig visdom. (Se ogsĂ„ Athena og Zeus).

Metodist
Metodisme er en protestantisk kirkelĂŠre, der lĂŠgger vĂŠgt pĂ„ en ”metodisk” levemĂ„de. Det indebĂŠrer bl.a., at medlemmerne – metodisterne – skal arbejde aktivt for personlig helliggĂžrelse ved bĂžn og ved studier af de hellige skrifter. Metodismen er baseret pĂ„ John og Charles Wesleys samt George Whitefiels lĂŠre. BevĂŠgelsen opstod blandt studerende pĂ„ Oxford-universitetet i England i midten af 1700-tallet. BevĂŠgelsen var en protest mod den stillestĂ„ende engelske statskirke, som i medlemmernes Ăžjne ikke gjorde noget aktivt for at fremme kristne dyder i befolkningen. En metodist er medlem af et verdensomspĂŠndende fĂŠllesskab af kirker.

Metrologi
Metrologi er videnskaben om mÄlinger og mÄleteknik. Metrologi beskÊftiger sig med mÄlinger af fysiske stÞrrelser, f.eks. lÊngde, masse, tid, strÞmstyrke, spÊnding, farve og hastighed.


Side : 1 2
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z ? ? ?
Hűjre-spalte-Næste-gang


Artikel-Kremering-eller-begravelse
KREMERING ELLER BEGRAVELSE?


Artikel-Æterlegemet
Annie Besant: ÆTERLEGEMET


Artikel-Rummets-natur-Djwhal-Khul
Djwhal Khul: RUMMETS NATUR


Hűjre-spalte-Artikler-pć-vej


Artikel-Lysets-helende-kraft
LYSETS HELENEDE KRAFT


Artikel-Synteseloven-i-menneskets-liv-Haselhurst
M.E. Haselhurst: SYNTESELOVEN I MENNESKETS LIV


Artikel-Astrallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: ASTRALLEGEMET


Artikel-Mentallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: MENTALLEGEMET


Artikel-Kausallegemet
Erik Ansvang: KAUSALLEGEMET


Hűjre-spalte-Nyeste-eBűger


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
C.W. Leadbeater: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE


Artikel-De-syv-temperamenter-Geoffrey-Hodson
Geoffrey Hodson: DE SYV TEMPERAMENTER


Hűjre-spalte-eBűger-pć-vej


Artikel-Bevidstheden-og-dens-udvikling-Annie-Besant
Annie Besant: BEVIDSTHEDEN OG DENS UDVIKLING


Artikel-Fűlelsernes-videnskab-Bhagavan-Das
Bhagavan Das: FŰLELSERNES VIDENSKAB


Artikel-Patanjalis-Yoga-Sutras-G-Raman
G. Haman: PATANJALIS YOGA SUTRAS


Artikel-Esoterisk-Encyklopædi
Mollerup & Ansvang: ESOTERISK ENCYKLOPÆDI


Hűjre-spalte-Trykte-bűger


Artikel-Lemuel-Books-04-Erik-Ansvang-&-T-Mollerup-Pyramidegćder
E. Ansvang & T. Mollerup: PYRAMIDEGĆDER & TEMPELMYSTERIER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Lemuel-Books-25-Guder-Gudinder-Gudemennesker
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDER, GUDINDER & GUDEMENNESKER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Gudetempler-&-Mennesketempler
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDETEMPLER & MENNESKETEMPLER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-KYBALION-Hermetisk-filosofi-Esoterisk-egyptologi
Tre indviede: KYBALION


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Skabende-Meditation-til-personlig-og-spirituel-udvikling
Roberto Assagioli: SKABENDE MEDITATION


Bestilles hos Kentaur Forlag

Logo-Facebook
VisdomsNettet er pć Facebook