
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Mahabharata
Betydning
(Sanskrit). Mahabharata er ”den store krig”. Mahabharata er Indiens berømte fortælling, som sandsynligvis er det længste digt i verden. Med 90.000 dobbeltvers og godt 1,8 millioner ord er det et af verdenslitteraturens største værker, der bl.a. omfatter Bhagavad-Gita. Dens længste udgave består af over 100.000 shloka eller over 200.000 individuelle verslinjer og lange prosapassager. Ifølge Mahabharata selv er fortællingen udvides fra en kortere version på 24.000 vers, der kaldes Bharata. Der er stor uenighed om Mahabharatas alder, men værket er usædvanligt gammelt. Iflg. de bedste hinduistiske eksperter ligger den mahabaratanske periode omkring år 5.000 f.Kr. Traditionelt siges Mahabharata at være skrevet af vismanden Vyasa, men værkets forskelligartede indhold indikerer dog, at det er stykket sammen af ældre tekststykker, bl.a. gamle digte om fortidige helte og brahmanske belæringer fra bl.a. Veda-perioden. Den endelige udformning fik Mahabharata først i Gupta-perioden omkring år 400 e.Kr. Mahabharata betyder ”den store Bharata”, og der hentydes til kongeriget Bharata og den kongelige familie, hvor to grene af slægten kæmpede om magten. Kampen udviklede sig til en krig, som beskrives over flere bøger, bl.a. Bhagavad Gita, der er blevet særlig berømt. Bhagavad Gita har opnået status som måske den vigtigste tekst indenfor hinduismen. På grund af Bhagavad Gita og andre religiøse tekststykker, betragter hinduerne Mahabharata i sin helhed for en hellig tekst, og derfor benyttes den i templerne. Udover de episke fortællinger om Kurukshetra-krigen indeholder Mahabharata meget filosofisk materiale – eksempelvis en diskussion om de fire mål i livet (Purusharthas). |